Forårslisten 2012 - Frøsamlerne
Forårslisten 2012 - Frøsamlerne
Forårslisten 2012 - Frøsamlerne
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
på 5 min holder desværre ikke, de skal have 20 som<br />
andre kartofler. Planten er vidtforgrenet, lukker godt<br />
til, er lys – næsten gul – og dekorativ. AL(V)<br />
*"Ungarsk marked". Knolde store, op mod 400 g,<br />
glatskindede, lidt melede og ikke overvældende<br />
smagfulde, 1 kg pr plante selvom toppet pga.<br />
skimmel 29 juli. Den højest ydende af mine 7 sorter,<br />
planten er dårligt forgrenet og høj, lukker ikke<br />
ordentligt af for ukrudt. AL(V)<br />
’Æggeblomme’. FS597 Velsmagende kugleformet<br />
kartoffel med meget dybe øjne. Gammel dansk sort.<br />
Findes nu på genbanken hos NordGen. NP(V)<br />
Rødbeder, foderbeder og lignende<br />
*"Bodils bedekryds". Dette er F2 af røde, runde +<br />
stribede rødbeder. Rødbeder i blandede røde farver.<br />
BG(F)<br />
*"Hvid Gimsing" (Beta vulgaris var. alba).<br />
Foderbede. NGB1598. Stammer fra landsbyen<br />
af samme navn ved Struer. EL(F)<br />
’Kamuoliai 2’. Opr. Litauen via Seed<br />
Ambassadors. FP(F)<br />
’Prizewinner’. FS510 Stor gul bede, som spist i<br />
rødbedestørrelse smager skønt. Hvid indvendig, men<br />
bliver gul når den koges med skræl. I England har<br />
den været brugt til hjemmebrygget vin. MG(F)<br />
Runkelroe 'Lille Tårøje’ (Beta vulgaris var. alba).<br />
FS178 Runkelroe består primært af opsvulmet<br />
stængel, i modsætning til sukkerroen/fabriksroen (B.<br />
v. var. altissima), som primært er opsvulmet rod, og<br />
foderroen, der er en mellemform med opsvulmet<br />
hypokotyl. Runkelroen bliver noget større end<br />
foderroer og meget større end sukkerroer, hvilket<br />
gør runkelroen uegnede til maskinhøst. Til gengæld<br />
er holdbarheden meget god. "Lille Tårøje" er<br />
vedligeholdt af nu afdøde Torben Sørensen, som<br />
havde fået den fra gården Wigottenborg på<br />
Sydsjælland, der har vedligeholdt den gennem<br />
mange årtier. Roen, der kom i klasse i 1904 og fik<br />
kongepræmie i 1905, havde stor udbredelse i<br />
1920'erne og 30'erne. Sorten kom på Nordisk<br />
Genbank i 2004 og fik nr. NGB16230. Primært<br />
foderplante. AB(F)<br />
*"Rød Øtofte" (Beta vulgaris var. alba). Foderroe<br />
NGB8406. Roen har et forholdsvis stort indhold af<br />
sukker. Under krigen, hvor der var mangel på sukker,<br />
brugte man nogle roer sammen med rødbederne ved<br />
syltning. EL(F)<br />
*‘Tondo di Chioggia’. Sjov gammel italiensk sort<br />
med rød skal og rød-hvide striber indeni. Sund, mild<br />
og velsmagende. MG(F)<br />
Selleri (Apium graveolens var. rapaceum)<br />
”usn.1” FS518 Knoldselleri af egen lokal<br />
forædling. Har frø til ca. 50 ha af min efterhånden<br />
egen sort som er udvalgt med udgangspunkt i<br />
krydsninger af de ældre sorter ’Alabaster’ og<br />
’Snehvide’. AC(F)<br />
*”usn2”. Fra udplantningsbakke – frø af 2 knolde,<br />
der overvintrede på friland 2010/11! AE(F)<br />
'Neon'. God knoldselleri. En stor næsten fladrund<br />
selleri med meget gode lagringsegenskaber. Hvidt<br />
sprødt kød, uden hulrum, der kun langsomt bliver<br />
mørkt uden tilberedning. NP(F)<br />
Øvrige rod- og knoldvækster<br />
*Eng-gedeskæg (Tragopogon pratensis ssp. minor).<br />
Har vokset langs vejen, frø fra planter jeg har ladet<br />
stå i haven. Blade og rod kan spises som havrerod,<br />
og kan krydse med havrerod – hybriden er dog steril.<br />
SH(F)<br />
Helianti (Helianthus strumosus). Knold, der er i<br />
familie med jordskok. I udseende og vækstmåde<br />
minder den meget om jordskok og skorzoner, og den<br />
anvendes i køkkenet som disse (og ligesom jordskok<br />
er de fremmende for gasproduktion). Knoldene er<br />
aflange og glattere end jordskokker. Fra Graines<br />
Baumaux i Frankrig. BK(V-40 kr.) Fra Sesam.<br />
GO(V-40 kr.) Se i øvrigt artiklen på<br />
Gourmethaven.dk.<br />
Japanske Yams (Dioscorea japonica). FS502 Fra<br />
yams-familien. Slyngplante med spiselige rødder,<br />
skulle være vinterfast men vanskelige at grave op.<br />
Af den grund er der nogle der anbefaler at dyrke den<br />
i store potter for nemheds skyld. Leveres som<br />
bulbiller – men ingen spiringsgaranti – og ring eller<br />
mail til mig først. Først til møllen – der er ikke<br />
mange planter. Opr. Chiltern Seeds. MH(V)<br />
18 af 40