Concordia 29 25/06/03 23:42 Side 1 - Frimurerlogen 9FHJ

Nr. 47 december 2012

2
Indholdsfortegnelse
Julehilsen fra OM......................................................................... Side 3-4
Embedsbrødre .............................................................................. Side 5
Logens Taler .................................................................................. Side 6
Logens Ceremonimester.............................................................. Side 7-8
Forfremmelser............................................................................... Side 9
Landsstævne for frimurerkor i København............................. Side 10
Frimurerkuglen ............................................................................ Side 11-12
De Ni Forenede Hjerters særlige logemærke........................... Side 13-15
Logebesøg til Hamborg ............................................................... Side 16-18
Frimurer ikoner............................................................................ Side 19
Poul Falbe ...................................................................................... Side 20
Golfturen til Samsø ...................................................................... Side 21

OM’s
Julehilsen
Mine kære brødre!
For kort tid siden købte jeg ”Det Nye Testamente”
i en ny udgivelse under navnet
”Den Nye Aftale”. Den er skrevet i et ligefremt
og lettilgængeligt sprog. Et sprog,
som gør indholdet i ”Det Nye Testamente”
mere forståeligt uden at virke for moderne
eller forfl adiget.
Der er selvfølgelig dele af den, som jeg ikke
selv vil bruge f.eks. juleevangeliet, som efter
min mening (lidt gammeldags, måske),
skal oplæses som det nu engang står i ”Det
Nye Testamente”.
Jeg har nu efterhånden læst en del af ”Den
nye Aftale” med stor glæde. En bog som
kan anbefales evt. til julelæsning.
Nu er det snart jul. Julen som mange ser
frem til med glæde og forventning. Børnene
med stor forventning, for hvad mon vi får i
julegave. Vi voksne ser nok mere frem til at
være sammen med familien, som vi måske
ikke ser så meget til. Vi glæder os til kirkegangen,
til hyggen, og til at tale sammen
om det, eller noget af det, vi ikke når i dagligdagen,
eller blot det at være sammen.
Men vi bør også bruge noget tid på, om
ikke at tale, så i hvert fald tænke på HAM
for hvis skyld vi er forsamlede. HAM der
kom til os for over 2000 år siden med besked
om, at vi aldrig mere skulle færdes i
mørket, men tværtimod skulle have livets
lys – det evige lys.
Det lys, som vi i vores loge arbejder ved,
for ingen kan arbejde i mørket.
Gid Det Klareste Lys, hjælpe os til at udføre
dem.
Vi nærmer os hastigt julen.
Igen i år høres vel nok den mest kendte
fortælling – fortællingen om Jesu fødsel,
ud over hele jorden. Jesus er Lyset, der er
kommet til verden.
I vores del af verden er vinteren mørkets
tid. Det er koldt og mørkt. Men vinteren er
også lysets tid på en anden måde. Specielt i
denne tid glædes vi ekstra meget over lamperne,
stearinlysene og guirlanderne, som
hænger over gaderne med stjerner, hjerter
og lys.
I de lange vinteraftener tænder vi lyset for
at blive af med mørket. Vi samler os om
lyset.
Vi kan være heldige at opleve aftener, hvor
det er helt stjerneklart og med en klart skinnende
måne.
3

Jeg har fortalt det før, men det står så stærkt
prentet i min hukommelse.
For år tilbage boede vi midt ude i en stor
skov. Det var ganske vist nytårsaften, hvor
vi kort efter midnat gik tur i skoven. Det var
fuldmåne, og lyset fra månen og alle stjernerne
oplyste skoven med det smukkeste
grålige lys, så der ikke var behov for noget
andet lys. Her, hvor der ikke er andet lys til
at genere, ser man stjernehimlen vælter ned
over én på en helt speciel måde, og man er
omgivet af skønhed, drømme og håb. Og
hvis man, vel nok specielt i juletiden, er
langt hjemmefra, kan det være en trøst at
vide, at de samme stjerner er til stede over
dem derhjemme. De binder os sammen med
dem, vi savner. Disse stjerner, som lyser
over hele jorden, viser os Skaberens kraft,
den Skaber for hvem solen og måne lyder.
Vi må heller ikke glemme, at mørket også
er i os. Det triste humør kan indhente os,
verden kan skræmme og tilværelsen kan
blive uoverskuelig. Ja, ind imellem kan
livet se sort ud, og så skal der mere end en
lampe eller et stearinlys til at lyse det op
igen. Her skal Guds kærlighed til.
Netop derfor kom Jesus til os. Han er vores
lys i mørket. Ikke nok med at han blev født
julenat – han endte sin tid her med at overvinde
døden, og for alvor vise os, at mørket
ikke har det sidste ord at skulle have sagt,
men evigheden skinner ned til os. Jesus
døde og opstod for vores skyld, så vi kan
komme ud af mørket. Det lys, der tændtes
julenat, da Jesus blev født, skinner den dag
i dag ud over hele jorden. Det er det enkle
lys, der alligevel overstråler alt andet – kærlighedens
lys. Det lyser for os alle, lige
meget hvor vi befi nder os. Det lyser for os,
som de Guds skabninger vi er. Det rækker
4
os styrke, trøst og mod i al vor skrøbelighed,
og lader os aldrig ude af syne.
Må vi tage imod denne gave fra Gud, og
blive levende lys for hinanden.
Mine kære brødre.
Jeg vil hermed ønske jer alle og jeres familier
en rigtig glædelig og velsignet jul, samt
et godt og lykkebringende nytår.
Jørn Nibe
OM

Redaktionen:
Carl V. Korup
Gyldenløvesvej 14, Tlf. 20 81 26 88
E-mail: cvk@campusvejle.dk
Concordia nr. 48 august udgaven har deadline den 28. juni 2013 kl. 12.
Alle indlæg og fotos er meget velkomne.
De bedste julehilsner til alle fra redaktionen.
Embedsbrødre
OM Br. Jørn Nibe
FDM Br. Carl Korup
ADM Br. Claus Andersen
FBB Br. Jan Mørck Rasmussen
ABB Br. Holger Olaf Kjær
T Br. Gert Lerche Paulsen
John Møller Nielsen
Fjordparken 368, Tlf. 75 63 00 70
E-mail:
johnmoellernielsen@frimurer.org
CM Br. Finn Nyboe Jensen
S Br. Frank Darrit
SKM Br. Ole Balsby Lyhne
I Br. Jan Peter Busk
MD Br. Preben Egeholt
VM Br. Henning Kristiansen
5

Denne gang er turen kommet til logens broder
Taler og til logens Ceremonimester
Gert Lerche
Taler
1. Hvornår blev du optaget i logen,- hvem
var dine faddere, og hvilke overvejelser
gjorde du dig forud for din optagelse ?
Jeg er optaget i logen den 19.03.2002, som
den sidste på min årgang. Jeg måtte altså
vente nogle måneder, inden jeg igen kunne
opleve en optagelse. En skal jo være den
sidste hvert år, så det var godt at jeg havde
mine faddere Henrik Smidstrup og Carsten
Sørensen at støtte mig til.
Inden min optagelse gjorde jeg mig naturligvis
mange overvejelser. Jeg var ikke
til en almindelig orienteringsaften, men
min første fadder Henrik Smidstrup havde
sammen med Lars Ellegaard arrangeret et
lille privat orienteringsmøde for min hustru
og jeg selv. En af de ting jeg tænkte meget
6
Hvem er vores embedsmænd
egentlig?
over, var oplysningen eller kravet om det
livslange medlemskab. Det var et stort
krav, som lige var ved at få mig til at takke
nej til optagelsen. Optagelsen i ordenen
bygger hovedsagelig på gode venner og bekendtes
anbefalinger. Jeg vidste meget lidt
om logen/ordenen, men var tiltrukket kammeratskabet,
venskabet, at det er en kristen
orden og oplysningerne om, at arbejdet
handler om personlig udvikling.
2. Hvad har logen og frimureriet betydet for
dig - kulturelt, personligt og socialt ?
Det største logen har givet mig er helt klart
det, at jeg er blevet betydelig bedre til at
refl ektere over mit liv, mine handlinger, det
jeg har gjort, og hvordan jeg gerne vil prøve
at forme min tilværelse til det, som jeg tror
på. Ens værdisæt bliver til stadighed udfordret
gennem livet i logen. Opgaverne
er store og der er nok at tage fat på. Der
er ikke mangel på udfordringer, og det kan
jeg lide.
Jeg nyder også det fællesskab, som jeg har
med brødrene. Vi er jo ikke alle lige tætte på
hinanden, men vi respekterer alle hinanden,
og det fællesskab vi har.
For mig betyder det at være medlem i logen
også, at jeg i perioder helt naturligt skal bidrage
med noget til logen. Der er jo kun os
brødre til at lave arbejdet, og det er lige fra
at vedligeholde logen eller få en logeaften
til at fungere. Så er logen også en ”tidsrøver”
– det er kvalitetstid, men det er en
udfordring at fi nde tiden.

3. Hvad er dine ønsker til logens og loge
arbejdets fremtid ?
Jeg håber naturligvis, at logen må fortsætte
i mange generationer, at der fortsat vil være
interesse og forståelse for de værdier, som
vi sætter højest. At ordenen og vor loge
kan forny sig, således at tilgangen til logen
kan øges. Jeg tror det er afgørende, at der
sættes krav til os brødre om en vis form
for engagement. Hvis hver enkelt broders
fremmøde og indsats ikke bliver værdsat
og påskønnet, hvis vi ikke rækker hånden
frem og beder om hjælp til de opgaver, som
foreligger, så tror jeg vi kommer ind i en
uheldig udvikling.
For mig personligt, så jeg gerne vor nuværende
loge suppleret med samtaleaftner om
afholdte instruktioner, almene debataftner
om arbejdet/indholdet i de forskellige grader
og f.eks. litteraturgrupper. Jeg ville få
en betydeligt større indsigt i den kongelige
kunst, og større forståelse. Hvorfor skal
hver enkelt broder i så høj en grad selv
komme frem til resultaterne?
4. Hvorledes ser den familiære side ud ?
Familiemæssigt er jeg gift med Jette. Vi
havde den store glæde, at fejre sølvbryllup
i august måned. Vi har 2 børn. Christian på
23 år har netop afsluttet en bachelor på CBS
og har nu påbegyndt tandlægestudiet. Lise
på 20 år er i år blevet student. Hun tager nu
et sabbatår med arbejde, rejser og højskole.
5. Hvad laver du i den profane verden ?
I den profane verden jobber jeg som tandlæge.
Jeg har sammen med Jette en klinik,
som vi driver i fællesskab. Så det er ikke
kun privat vi deler bord/bor, men også på
arbejdet er vi sammen. Det er et arbejde
med mange udfordringer og glæder. Også
på en tandklinik kan man bruge meget af
det, som vi lærer i logen. Det handler her
også om hele tiden at udvikle sig personligt
og blive bedre.
6. Hvilke andre interesser har du ud over
logen ?
Mit arbejde er også en stor interesse for
mig, sådan er det sikkert ofte, når man er
selvstændig. Jeg bruger mange timer på
jobbet, men jeg elsker også at gøre andet.
Der er altid nogle projekter i gang. Lige nu
er vi ved at lægge sidste hånd på et nyt hus.
Men også ferier, golf, løb har min interesse.
Vi går til dans en gang om ugen her i vintersæsonen.
Det giver nærvær, glæde, godt
humør og et godt grin – det kan anbefales.
Finn Nyboe Jensen
Ceremonimester
1. Hvornår blev du optaget i logen,- hvem
var dine faddere, og hvilke overvejelser
gjorde du dig forud for din optagelse ?
Jeg blev optaget d. 17/10 2006 - og
mine to faddere er Niels Lerbech
Sørensen og Briand Guldbrand.
Da jeg blev prikket på skulderen, var jeg ret
hurtigt interesseret, men min største betænkelighed
lå i det kristne. Jeg har igennem mit
liv ikke været aktiv kristen og har i en årrække
været i tvivl om, hvori min tro bestod.
Netop denne søgen efter tro og forståelse gjorde
dog, at der ikke var andet muligt end et JA.
7

2. Hvad har logen og frimureriet betydet for
dig - kulturelt, personligt og socialt ?
Socialt giver medlemsskabet af logen i
Horsens mig et skønt netværk af dejlige
mennesker. Jeg er jo tilfl ytter til Horsens
og havde før logen primært et netværk i
byen via min daværende kæreste og Junior
Chamber. Da vi skiltes og jeg samtidig var
»for gammel« til JCI (over 40), er betydningen
af dette netværk steget betydeligt.
Personligt har frimureriet fl yttet mig i min
selvforståelse og giver mig energi til at arbejde
med mig selv og mine handlinger - og
jeg nærer et lønligt håb om, at det påvirker
kolleger, familie og venner uden at det virker
missionerende.
Kulturelt - uha nu bliver det svært. Det er
ikke let at sætte ord på betydningen kulturelt
for mig.
Musikken, Broderkærligheden, Symbolikken
er nogle af de elementer, som jeg tager
til mig fra mit Frimureri, og som påvirker,
forandrer og udvikler mig som menneske.
3. Hvad er dine ønsker til logens og loge
arbejdets fremtid ?
Mit håb til logearbejdet fremover for
mig personligt er, at jeg kan returnere
bare en brøkdel af mit udbytte i frimureriet
tilbage til min loge og mine Brødre.
At kunne få lov til at komme ind og
tanke energi, glæde, tro og håb er et
privilegium, jeg sætter utrolig højt.
Jeg vil håbe, at alle Brødre vil lægge yderligere
energi i at dele det frimureriske indhold
med deres familie og venner, og ikke mindst
hjælpe med at fi nde nye Brødre til fremtiden.
8
Så tror jeg på, at vi kan styrke vor Loge og
frimureriet i Horsens.
4. Hvorledes ser den familiære side ud ?
Jeg er fra Holstebro og ud af en søskendefl
ok på 7. Min far døde i 1997 - min dejlige
mor lever stadig.
Jeg er single og har ingen børn.
5. Hvad laver du i den profane verden ?
Jeg er Supervisor (afdelingsleder) i GLS
Express for 2 afdelinger (Århus og Herning).
Jeg er uddannet Speditør og har vel
næsten altid arbejdet i transportverdenen.
Vi beskæftiger os primært med ekspres og
kurérkørsel - det vil sige direkte leveringer
og oftest samme dag - i ind- og udland.
Mine primære arbejdsopgaver er personaleudvikling,
ledelse og økonomistyring.
6. Hvilke andre interesser har du ud over
logen ?
Jeg har i de sidste år været aktiv politisk
- dette har jeg nedtonet lidt på det sidste.
Ellers er jeg lige nu meget interesseret i
Filosofi ske og Spirituelle emner, som jeg
har stor fornøjelse af at fi nde genklang
i og sammenligne med Frimureriet. Historie
kan også altid fange min interesse.
Musik og koncerter har en stor plads hos mig
(sidst Leonard Cohen) og så siger jeg sjældent
nej til håndbrygget øl eller Single Malt Whisky.
Hvorfor vil De da være Frimurer - lød
det fra Øst.
Jeg svarede fra Vest: I håb om at fi nde
ligesindede.

Forfremmelser
Listen over resten af årets forfremmelser
Jacob Sefeld-Carlsen Novice 28-11-2012
Lars Christensen Novice 28-11-2012
Claus Duvald Sørensen Novice 28-11-2012
Jan Mortensen Novice 28-11-2012
Torben Strøbeck Antonsen VII 09-01-2013
Poul Baastrup Kirkegaard VII 09-01-2013
Michael Høstgaard Them VII 23-01-2013
Svend Andersen III 24-01-2013
Kent Kvistgaard Sørensen III 24-01-2013
Jens Carl Fr. Holck Nielsen VII 06-02-2013
Jan Mortensen VIII 20-02-2013
Mikael Søgaard VI 21-02-2013
Allan Vestbo Almbjerg IV-V 26-02-2013
Bent Søndergaard VII 27-02-2013
Peter Wissendorf IX 04-03-2013
Per Krogh Pedersen IX 04-03-2013
Poul Møller Laursen IX 04-03-2013
Per Schmidt Nielsen IX 05-03-2013
Kurt Steen Andersen IX 05-03-2013
Lars Juhl Nielsen IX 05-03-2013
Poul Erling Kjær IX 05-03-2013
Niels Lerbech Sørensen IX 05-03-2013
Carl Vilhelm Korup IX 05-03-2013
Jan Juhl Fischer IV-V 12-03-2013
Jens Jørgen Didriksen IV-V 12-03-2013
Brynjar Laufdal Erlingsson II 12-03-2013
Bo Pfänner II 12-03-2013
Claus Duvald Sørensen VIII 13-03-2013
Henning Kristiansen VI 14-03-2013
Kjeld Eilrich IV-V 19-03-2013
Hans Jesper Nielsen IV-V 19-03-2013
Jacob Sefeld-Carlsen VIII 20-03-2013
Sigurbjörn Eiríksson III 21-03-2013
Lars Christensen VIII 27-03-2013
Brian Simonsen IV-V 02-04-2013
Jesper Varning Poulsen VI 11-04-2013
9

10
Landsstævne for frimurerkor i Kbh.
LANDSSTÆVNE for frimurerkor i København
Lørdag d. 12. maj deltog 18 af vore sangerbrødre,
ledsaget af 9 fruer, i årets landsstævne
for Frimurerkor, som blev afviklet i
Stamhuset på Blegdamsvej.
Rammen var imponerende: Festsalen!
Sædvanen tro sang hvert kor egen programafdeling,
hvorefter samtlige ca. 90 sangere
fremførte 2 fællesnumre.
OSM overværede seancen og også denne
gang var der ros til Horsensbrødrene for
veludført korisk arbejde.
På billederne ses vort eget kor øve, behørigt,
i Stamhusets 1. sal.
Vort kor i Festsalen samt endelig det store
Fælleskor.
En dejlig dag hvor ”busfolket” hyggede
sig ud med medbragt kaffe og en ”stemmevarmer”
og hjem med afsluttende middag
på Douglas House v. Langesø udenfor
Odense.
Tak til br. Lars og fr. Gitte for veltilrettelagt
tur!
Preben Egeholt
MD

Frimurerkuglen
Frimurerkuglen
Under et besøg i Norge blev jeg tilfældigt
bekendt en artikel af Den Norske Frimurerordens
Overarkivar, br. Arne Hilmar Andersen,
der beskæftiger sig med symbolikken i
”frimurerkuglen.”
Jeg har redigeret lidt i artiklen og den følger
her i dansk oversættelse:
På samme måde som frimureriet opfattes
af mange udenforstående, har dette smykke
en lukket form, når det f.eks. hænger i en
broders urkæde! En nærmere undersøgelse
afslører imidlertid at der er en anden og et
dybere symbolindhold end det synes at give
udtryk for!
En del opfatter vor Orden ligesom den
funklende guldkugle i kæden – lukket og
prangende!
Men de som våger skriftet ind i Ordenen
får, på samme måde som den nysgerrige,
som beder om få smykket/kuglen åbnet,
en helt anden oplevelse, og det gælder ikke
kun en visuel oplevelse!
I frimureriet bruges symboler til at forklare
og visualisere. Dette er en gammel tradition,
som sikkert går tilbage til den tid, da
kunsten at læse ikke var så udbredt som i
vore dage!
Fortsat, med gode læsefærdigheder, kan
mange synes det er lettere at huske dette
eller hint, når man kan sætte et symbol på
det man skal være opmærksom på! Det er
jo en kendt sag at et symbol eller et billede
kan rumme mange ord, når blot man kender
”koden”, som er nøglen til forståelse! For
den indviede er det denne ”kode”, som
åbner sig for det lukkede – og for den
uindviede den som lukker for det som for vi
brødre er åbnet!
SYMBOLTOLKNING i FRIMURER-
KUGLEN:
Der givet mange forklaringer på hvordan
symbolerne i kuglens korsformere indre
kan læses!
Frimureren lægger specielle betydninger
i de enkelte symboler, betydninger, som
han skal holde ”lukket” for den uindviede.
Andre kan lægge andre betydninger i symbolerne.
På internettet fi ndes der meget om
frimureri og dets symboler – noget man kan
tro på og meget som man ikke kan tro på!
Når det gælder ”frimurerkuglen” og symbolernes
tale fi ndes der fl ere forklaringer.
Her følger en af forklaringerne (frit oversat
fra engelsk).
Læst nedenfra og opefter på den vertikale
korsarm – fra passeren til vinkelhagen
– står følgende:
”Guds almagt er synlig overalt. Himmelen
viser hans storhed. Hans kraft stiger ned og
spreder sig over den ganske jord. At solen
står op og går ned er Hans værk, og viser
os at der MÅ fi ndes en Gud. Den samme
11

erkendelse om Ham kommer til os gennem
Kristus. Ved Ham lærer vi at styre vor
moral og vor vandel i verden. Han viser sig
som den faderlige Skaber, som den nådige,
velgørende og verdens redningsmand og
som den evige, altid retskafne Gud.”
Videre på korsets tværbjælke, fra højre mod
venstre, kan man læse:
”Det skabte menneske, som er uvidende,
må lære ved Guds ånd. Mennesket er hans
barn og bliver sat i stand til at udvikle sig
ved det Guddommelige Lys, som lever i
det, og som ved tålmodig udholdenhed i
gode gerninger og ved dette Lys, kan forædle
sig selv, rense og forædle sit hjerte,
den store Arkitekt til behag. Den lærer som
underviser i hvordan livet skal leves er Mesteren
fra Nazareth. Han som har vist ved
ord og eksempel hvordan vi kan, mens vi
er på jorden, skille det jordiske fra det him-
12
melske – og som har bragt os ind i livet på
jorden og det evige liv til alle!”
Hvad var det som fi k frimurerne til at lave
sådanne smykker? Hvornår begyndte man
at bruge sådanne? Hvilken meddelelse gav
de til omverdenen? På det andet spørgsmål
er svaret: For længe siden! På det første og
det tredje spørgsmål kan svaret være: Vil
du have del i den skjulte kundskab skal
du åbne kuglen og lære dig betydningen af
tegnene ved at deltage i læringsprocessen
– altså blive en søgende broder!
Men én ting er at se symbolerne og læse
hvad de kan stå for/betyde – vigtigere er at
forstå hvad der menes og leve efter deres
tale.
Preben Egeholt
MD

De Ni Forenede Hjerters særlige
Logemærke
De Ni Forenede Hjerter’s særlige logemærke
Tale holdt af OB Svend Pedersen, til Carsten
Mejer, ved overrækkelsen af De Ni
Forenede Hjerter’s særlige logemærke.
Overrækkelsen fandt sted ved IV-V grads
mødet i Sophia Friderica d. 13. november.
Mine kære brødre
Hvis man kikker i montren i forværelset,
så kan man se et optagelsesdokument som
fortæller at Vald. Aa. Lind blev optaget til
frimurer, og senere forfremmet til II og III
grad i Mafeking i Sydafrika.
Da han senere kom tilbage til Danmark
og Horsens, kunne han med det dokument
i hånden banke på porten til dette hus, og
fortsætte sit virke som frimurer, som kom
til at vare mere end 50 år.
I Horsens var det ikke som i Afrika minedrift
V. Aa. Lind beskæftigede sig med, men
derimod guldsmedefaget, og han formåede i
den sammenhæng, med sit fi ne håndværk at
sætte sit smukke præg på en lang række af
DDFO’s loger, ikke mindst denne, hvor han
har fremstillet en lang række af de rekvisitter
der anvendes i de forskellige grader,
foruden også embedsmændenes insignier,
Ceremonimesterens stav mv.
Og måske mest synligt af alt, den fantastiske
lysestage som pryder syd væggen i Kaf-
fesalen. Den var hans svendestykke, som
han skænkede til logen.
Og så lavede han 9FHJ’s logemærker. - Og
mine brødre, hvor man de allerfl este steder
må nøjes med et logemærke som er fremstillet
på et kinesisk metalstøberi, og også
ser sådan ud, så er de logemærker vi bærer i
9FHJ, resultatet af godt gedigent dansk og
horsensiansk kunsthåndværk.
På Guldsmed Linds værksted presser man
først mærket ud i tombak – en særlig kobberlegering.
Efterfølgende lægger man med
stor forsigtighed emaljepulver på, som
brændes, og endelig bliver det hele forgyldt……Altså
med guld !
Det er virkeligheden for hvert eneste af
de logemærker I – mine brødre – bærer på
jeres revers.
Der fi ndes dog enkelte logemærker som går
skridtet videre.
Formentlig til brug for sig selv, lavede V.
Aa. Lind et særligt logemærke, som han
lagde ekstra meget energi i.
Foruden den blå emalje, er der lagt rød
emalje i kronen, i løvens øjne, i de 9 – af
foreningsbåndet forenede hjerter, samt i
skjoldet som løven holder over militærtrommen.
Dette logemærke er i sin egen respekt et
13

stykke kunsthåndværk af meget høj kvalitet.
Da broder Lind i sin tid, ved sit 25 års jubilæum,
ikke længere skulle bære mærket,
gav han det videre til logens mangeårige og
højt skattede logeforvalter Børge Pedersen,
som da hans tid kom, gav det videre til Poul
Secher. Og da Poul i 1990 kunne fejre sit
25 års jubilæum overgav han det i Preben
Egeholt ’s varetægt.
Da Preben i 2004 skulle videregive logemærket,
så fi k Preben med sin vanlige
sans og veneration for det unikke den ide,
at dette logemærke fremover skulle gives
til en broder som havde gjort en bemærkelsesværdig
indsats og/eller vist en særlig
broderånd. - Altså ikke nødvendigvis en
embedsmand !
Preben defi nerede desuden et sæt statutter,
som i sin enkelthed går ud på at den pågældende
modtager skal approberes af alle
tilbageværende tidligere indehavere.
Preben fandt at jeg skulle have logemærket
som en påskønnelse for al den sang og musik
jeg har glædet brødrene med.
Og efter jeg d. 9 oktober modtog mit 25
års tegn, er det nu blevet min tur til at give
logemærket videre. Mange tanker er gået
forud, og der har været fl ere mulige emner
oppe at vende i min bevidsthed. Alle brødre
som ved deres eksempel og indsats har bevist
overfor mig, at det samvær og fællesskab
vi deler i logen ikke er fordringsløst,
men – hvis det skal give mening – stiller
krav til os hver eneste dag.
Alligevel var der en, hvis stjerne skinnede
lidt klarere på fi rmamentet end de øvrige. I
14
dette tilfælde ganske vist en embedsmand,
men en embedsmand som ved, at det at
beklæde embede – enten man er valgt eller
udnævnt – ikke er et spørgsmål om at sidde
til pynt ved sin pult tirsdag aften, men at
denne del i virkeligheden er den mindste
indsats. At det derimod er de utallige timer
der går med forberedelse, der er de fl este,
og som også er forudsætningen for at det
hele kan lykkes, og lykkes godt.
Deraf udledes så også, at denne broder ved
sin indsats har bevist, at man som embedsmand,
tid efter anden er nød til at sætte sig
selv til side for at vi kan komme i mål.
Navnet på denne broder er graveret på bagsiden
af logemærket, sammen med navne
og årstal på de tidligere indehavere.
Jeg vil gerne bede dig træde frem for mig…
..Carsten Mejer !
Kære Carsten !
Du er netop en sådan broder, som gør, og
altid har gjort, en særlig indsats. Du har
gjort det som vikar i 9FHJ. Du har gjort det
som IT-ansvarlig, som sekretær i sangkoret,
og du har frem for alt gjort det som embedsmand
– som sekretær i min egen loge
SOPHIA FRIDERICA
I den funktion er du i en liga for dig selv,
der er du uovertruffen, og du mestrer din
funktion til det fuldkomne.
Som OB er det en gave uden mage, at have
en sekretær som evner hele tiden at være et
skridt foran i kalenderen. Som kan være
din forlængede hukommelse i relation til
beslutninger som er taget, og forberede dig
til de beslutninger som skal tages. Den evne
den har du. At du derudover, på det hjem-

lige plan, er spændt hårdt for, gør kun min
beundring for din indsats så meget større.
Kære Carsten – Det er mig en ære at overrække
dig V. Aa. Linds fi ne gamle logemærke.
Bær det med glæde, med værdighed
og med stolthed lige indtil du om 10 år
skal give det videre til næste mand.
Og skal så ikke: Vi mine brødre, lykønske
Carsten med 3x3 og 3x Vivat
Svend Pedersen
OB SFRI
15

16
Logebesøg i Hamborg
Mørke og lys !
- og tanker om broderbåndet efter besøg i
Hamborg logen ”Carl Zum Felsen”
Hvad er det vigtigste af vore symboler ?
- det spørgsmål blev jeg stillet af en ældre
X-grads broder i 4R i Århus. Jeg erindrer
desværre ikke navnet på den elskelige
broder, som jeg vil antage til at være sådan
omkring 30 år ældre end jeg selv og med et
vist militært snit i stil og holdning, men han
var et menneske og frimurerbroder der bar
præg af mange års frugtbart medlemskab af
denne Orden !
Han svarede selv : ”Det vigtigste symbol
for mig er broderbåndet - sådan har jeg altid
haft det, og uanset andre vigtige symboler,
så har det altid betydet mest for mig ! ”
Jeg gav ham ret. Frimureri kan ikke forstås
uden broderskabet. For de fl este af os er
samværet med gode brødre helt centralt
i vores forståelse af frimureri – og dette
opleves ikke mindst når vi besøger udenlandske
loger.
Den 6. oktober i år begav 9 brødre fra 9FHJ
sig af sted til logen Carl Zum Felzen i Das
Neue Logenhaus i Hamborg. Besøget i
Hamborg er andet besøg fra 9FHJ, og også
denne gang var velkomsten overvældende
og broderlig.
Logehuset i Hamborg er bygget i 1909 og
havde altså i 2009 100 års jubilæum. Huset
har levet med i Tysklands dramatiske historie
i de 103 år det har eksisteret.
I slutningen af 30’erne og under 2. verdens-
krig var det hovedkvarter for Gestapo, der
overtog denne og fl ere andre logebygninger
i Tyskland. (som det jo i øvrigt også skete
i Danmark, hvor besættelsesmagten eks.
overtog vores egen logebygning på Havnealle).
I modsætning til i Danmark blev
de tyske frimurere i vidt omfang forfulgt
af nazisterne, med det resultat at frimureriet
i Tyskland lå i ruiner efter 2. verdenskrig.
Vores guider brr. Uve Riemer og Gerd –Wilhelm
Rottgardt fortalte os den uhyggelige
historie om afsendelse af jødiske borgere
fra Hamborg til døden i koncentrationslejrene
blev organiseret fra de sale der nu er
Mozartsal og stueetage i logebygningen og
foregik fra banegården Damtorbahnhoff tæt
på logebygningen. I samme sale indkvarteredes
tyske østfl ygtninge i 1945.
Efter krigen overgik bygningen til den
engelske hær i Hamborg og blev herefter
igen overdraget til den tyske frimurerorden
i slutningen af 1950èrne. I øvrigt af en engelsk
offi cer, der senere selv blev frimurer
og som testamenterede sine frimurer-effekter
til logehuset i Hamborg. De er nu udstillet
i en montre i huset.
Dette hus har i sandhed set både mørke og
lys !
Vi var så heldige at der denne aften var
optagelse i 1. grad i Carl zum Felsen, der
udgør én af 14 Sct. Johannesloger i huset.
Huset har også tre Andreas og én Kapitel
loge – og meget mere – jf. nedenfor.
Dømt efter en del af medlemsskaren i Carl
z Felsen så starter man tidligt som frimurer
i Tyskland. En udvikling vi jo i øvrigt også

har set i vores egen loge over de seneste
år, hvor tendensen er at mange brødre er
i 30’erne når de optages. Godt det samme
– frimureri er for hele livet.
Aftenens recipiend var sø-offi cer i den tyske
marine. En mand omkring de 30, med
en stemmeføring der var en offi cer af linjen
værdig. Ingen – selv den ældste broder med
høreapparat – kunne undgå at høre hans
svar på de spørgsmål der blev stillet ham.
Der var næppe behov for nogen teleslynge.
Vores egen Br Carl Korup holdt takketalen
på fl ydende tysk og kom i den forbindelse
ind på det passende i at netop en søoffi cer
var udset til at være recipiend på en aften
hvor der var besøg fra Danmark – den
tidligere stærke sømagt i Nord-Europa.
Det fi k selv en tysk søoffi cer til at smile
anerkendende.
Tilbage til broderbåndet.
Aller mest fascinerende er den forskellighed
der er i huset i Hamborg. Loge-huset er
ikke kun et frimurerhus. Huset indeholder
udover frimurerloger også én druide-loge,
og loge fra Ordo Crusis Rosa (Rosenkreuzer).
Logesamfund med så mystiske navne
som AFAM og ”Scottish Rite” holder også
til i bygningen, der i øvrigt også har to
kvindeloger.
Det muliggør drift at det store og fl otte hus.
Forhallen og den fl otte Mozart-sal udlejes
til arrangementer af forskellig art, og i sidebygningen
har brødre og gæster adgang
til en restaurant der også har åbent for offentligheden.
Et åbent og levende hus og et godt bud på
”fremtidens frimureri”.
Og så er tanken jo nærliggende.
Tænk nu hvis.. I Horsens har vi mindst 5
bygninger der alle er indrettet til loge-huse:
Af gode grunde kender vi jo ikke hinandens
ritualer, men jeg er sikker på at der er langt
mere der samler os end skiller os ad. Om
ikke andet så i formålet med vores eksistens:
At gøre gode mennesker bedre.
Vi har alle problemer med at vedligeholde
ældre logebygninger. Økonomien er stram
hos de fl este af os. Vi oplever faldende indtægter
og stagnerende medlemstal. En udfordring
vi deler med mange loger i landet.
Tænk hvis,, noget lignende kunne laves her
i Horsens. Ét stort logehus med plads til alle
logesamfund. Åbent ud mod offentligheden
med liv både dag og aften. I hverdagen og i
weekenden. Endnu engang kunne Horsens
vise vejen og føre logelivet ind i det 21.
århundrede.
Et fremtidens logeliv med lys, åndelighed
og udsyn !
Sådanne økumeniske tanker fl øj gennem
hovedet på mig på vej fra Hamborg til Horsens,
hvilket måske var årsagen til turens
eneste uheld. Min bil snurrede pludseligt
rundt på ”letzte abfart vor der bundesgrenze”
og bumpede ind i autoværnet med
det resultat at jeg efterlod både kofanger
og nummerplade i Tyskland. Med ægte
tysk grundighed er sidstnævnte dog blevet
tilbageleveret i sammenkrøllet tilstand til
politiet i Padborg.
Vi håber at gentage turen igen næste år,
så fl ere kan blive inspireret af vore tyske
brødre.
For tænk nu hvis …
God jul mine brødre !
Holger Kjær
ABB i 9FHJ
17

Ikke alle er med på det fi ne billede, med på
turen til Hamborg deltog yderligere et par
brødre, ligesom mange havde valgt at tage
fruerne med.
Vi havde alle nogle fi ne ture rundt i Ham-
18
borg, og der blev travet og kørt i bus hele
lørdagen. Lørdag aften var der fællesspisning
i den fl otte restaurant i rådhuskælderen.
(Redaktionen)

Frimurer Ikoner
Forsigtighed - Cautio
Øverst ses gudinden Minerva, der i den
romerske mytologi er kunstens, lærdommens
og håndværkets gudinde. Nederst er
placeret et bronzeafstøbt fragment, hvor
hjerte og kors er koblet sammen, en ofte anvendt
kombination på katolske votiv-gaver.
En symbolsk, antik, irret veneziansk nøgle
forener midterdelens elementer.
I ikonets sider er indgraveret ikonografi ske
tegn og diverse frimurer-symboler.
Redaktionen:
Som man sikkert selv har bemærket, så
har frimurerlogerne været fl inke til at låne
symboler fra andre religioner og genbrugt
dem forskellige steder. Kunstneren Mogens
Leander fra Kolding har lavet en ikon serie
om de fi re frimurer dyder.
I dette nummer viser vi den anden dyd,
nemlig ”Forsigtighed”.
Votiv-gave - Wikipedia
Votivgave er en gave til Gud eller til det
guddommelige. Når en person lider af en
sygdom, er i livsfare, eller har nogle specielle
ønsker, søger man helbredelse, frelse
eller opfyldelse af ønsker ved at love Gud
en gave.
Gaven kunne være en skibsmodel
(votivskib), husdyr eller naturalier.
I tidligere tider har man ofret skibe og levende
dyr til Gud/guderne ved henholdsvis
afbrænding og slagtning, men senere har
man været mere moderate og skænket skibsmodeller
og andre genstande til kirken.
MD Preben Egeholt har indsendt fotos og
artikel.
19

Poul Falbe
Poul Falbe var i en lang årrække medlem af koret og nedenstående digt har han selv forfattet
samt sat musik til. MD har efterfølgende lavet en korsats hertil.
Br. Falbe skrev mange digte og ”anderledes” historier, som er spændende læsning!
20
”Atter en dag går til ende...”
Atter en dag går til ende,
atter en dag rinder ud.
Hvad kan vi lære af denne?
Hvad var dens særlige bud?
Selv om vi lærte at dele
brødet med søster og bror,
Er det dog ikke det hele -
mindre måske end vi tror.
Dog har vi lov til at håbe,
dagen var Gud til behag
var det end bare en dråbe
midt på en tørkeramt dag.
Men hvis tillige vi lærte
nu da en dag rinder ud -
ærligt at åbne vort hjerte,
prøve at glemme os selv.
Må vi i tilgift erkende:
Alt hvad vi end deler ud,
vil som et tidevand vende -
strømme tilbage til Gud.
Lyser vor dag iblandt dage,
da må vi takke fordi,
vi fi k langt mere tilbage,
end vi har evnet at gi´.
Poul falbe.

Golfturen til Samsø
GOLFTUREN TIL SAMSØ
21.-22. MAJ 2012.
Også i år kom vi en tur til Samsø, og som
sædvanlig blev det en kanon tur, i år var vi
7 fantastiske golfspillere, men vi blev pillet
lidt ned i løbet af dagen, og det blev Ole
Sørensen der havde den bedste score på
den første runde, men om aftenen samlede
vi kræfter til en afgørende runde på andendagen,
jeg ved ikke hvor mange kræfter det
lykkedes os at samle, for vitaminerne fi k
vi gennem de kæmpestore T-bones Frank
havde købt og grillet, og sammen med en
god kartoffelsalat og Oles hjemmebagte
fl utes, alt sammen skyllet ned med rigelig
Barolo.
Overnatningen foregik som sidste år på
vandrehjemmet, der beredvillig stillede den
store grill til rådighed for os, og det blev
sædvanen tro en meget morsom og iblandt
lidt højrøstet aften og også lidt af natten,
Men selv for os er der en grænse for hvor
længe vi kan blive ved, så først på natten
blev det sengetid.
Næste morgen da alle var oppe, fi k vi dejlig
morgenkomple i spisesalen på vandrehjemmet,
salen var fuld af børn fra Frankrig, og
det var utroligt så velopdragne de var, vi
hørte dem næsten ikke.
Da vi var velforsynede med morgenmad,
var det direkte til golfbanen igen, for anden
runde var vigtig for den samlede score, og
igen blev det Ole Sørensen med den bedste
score, så han blev dette års vinder af
(Samsø Open for frimurerbrødre) pokalen
blev behørig overrakt, med påbud om at få
sit navn indgraveret, og vi håber alle sammen
at vi hver især får lejlighed til at få eget
navn på pokalen.
Jeg tror at vi alle sammen ser frem til næste
års Samsø turnering, vi håber at vi næste
år kan samle endnu fl ere frimurerbrødre til
denne tur, hvis der er nye brødre der gerne
vil være med, meddel venligst dette til
Frank Ankjær eller Lars Fjeld.
21

22
El installation
Jacob Seefeld Carlsen
Optages: 16.9
Lars Christensen
Optages: 23.9
Claus Duvald Sørensen
Optages: 7.10
Kemp & Lauritzen A/S
Høegh Guldbergs Gade 29
8700 Horsens
Telefon 7562 1533
Harald Edward Olsen IX 23.03.02
www.kemp-lauritzen.dk
Leif Peter Nielsen X 19.03.03
Finn Alsted Nielsen VII 18.05.03
Jan Mortensen
Optages: 11.11
Thorstein Mikael Frank
Optages: 18.11
CONCORDIA