Jette Heitmann Foto

Anmeldelser
Anmeldelse af Søren Smidt
10.1.2005
Titel: YOSEMITE – Half a century of dynamic
rockclimbing, 176 s.
Forfattere: Alexander Huber og Heinz Zak
Forlag: Baton Wicks. London 2003.
Pris: 30 £
På forsiden af Yosemite – Half a century of dynamic
rockclimbing ses den tyske klatrer og bjergguide
Alexander Huber på vej op af en perfekt granit-diedre
i fl ot lay-back positur. Iført blå berghaus tights, orange
la sportiva cobra slippers, bollé snakes for øjnene, den
karakteristiske sorte hestehale, og en nøgen overkrop
som ikke efterlader tvivl om de fysiske krav i den type
terræn.
Huber friklatrer på billedet Endurance Corner 5.12 a,
lig med 16. reblængde på El Niño, der er friklatrevarianten
af den klassiske artifi cielle El Capitan-rute North
American Wall.
Det er et spektakulært billede, hvor naturens vidunder,
de fl otte granitlinier og fl ader kommer til
deres fulde ret. Huber fylder kun godt 1/35 del af hele
billedet, så er resten granit og afgrund mellem den
mørke skov og lyseblå himmel. Det velkomponerede
billede, taget af mesterfotografen Heinz Zak, rummer
bogens essens i sig. Ambitionen med bogen, er, at
fortælle yosemite-klatringens historie fra den spæde
begyndelse i 1800’tallet, hvor indianerne først skulle
fordrives fra dalen, til de sidste 10-15 års forbavsende
friklatring af verdens højeste ubrudte klippevæg,
hvor der klatres helt op til loftet af graderingsskalaen
mange hundrede meter over jorden.
Bogen er opdelt i tre overordnede afsnit: The early
years fra 1800’tallet til 1950’erne. The Big Walls Pioneered
(Golden Age) 1958-1970. The Free Climbing
Years fra 1970 til i dag. Det virker som en logisk opbygning,
der understøtter bogens historie.
Huber har de sidste 10 år sat et markant præg på udviklingen
af klatring i Yosemite. Da han ankom i 1995
brugte han først nogle uger til at lære sig at jamme
og klatre riss. Den teknik var han ikke vant til fra sin
hjemegn på grænsen mellem Tyskland og Østrig, hvor
det primært er kalkklippe. Da han havde lært det nye
granitmedie at kende friklatrede han Salathé Wall
redpoint 3.13b og soloede en ny lettere variant med
Freerider. Hans navn dukkede for første gang op i
internationale klatrekredse med førstebestigningen
af Om. Om var den anden 9a rute i verden efter Wolfgang
Güllich Action Directe (1991). Efter redpoint-bestigningen
af Salathé, blev der sat en ny standard for
bigwalls ved at Huber førte alle reblængder. Alexander
Huber slog sit navn fast internationalt med den
bestigning. Han var dog ikke den første til at friklatre
en Yosemite bigwall. Lynn Hill havde allerede nogle år
før fritklatret The Nose 5.13d. Med de to bestigninger
gik der hul på bylden og nu er næsten 10 El Cap ruter
friklatret. Tommy Caldwell friklatrede Muir Wall 5.14a
og Thomas og Alexander Huber friklatrede klassikeren
Zodiac, som de derefter lavede en speed-bestigning af
på 2 timer og 2 minutter, i 2004. Zodiac er en rute de
fl este habile klatrere bruger 4 døgn på i artifi ciel stil.
I afsnittet om friklatringens historie lader Huber og
Zak en lang række af Yosemite koryfæer (Bridwell,
Long, Hill, Kauk, Moffatt, Croft, Potter) komme til
orde for at fortælle deres egen Yosemite historie. Det
virker godt og varieret. Også Harding og Robbins giver
deres besyv med fra The Golden Age. Bogen afsluttes
med Leo Houldings forsøg på fribestigningen af Bad
to the Bone og han får lov til at stå som puristen, der
tegner fremtidens friklatring på El Cap.
Jeg havde især glæde af at læse om yosemiteklatringens
tidlige historie, men også de øvrige afsnit var
velskrevne og lever helt op til deres formål. Heinz
Zaks fotografi er bringer bogen helt op på siden af
klassikeren Yosemite Climber af George Meyers. Alt
i alt en informativ, velskrevet og fl ot bog, der giver et
godt overblik over Yosemites historie set fra klatrernes
vinkel.
Anmeldelse af Søren Smidt
7.3.2005
Titel: Svenska Toppturer, 248 s.
Forfattere: Fredrik Hjelmstedt og Jonas Sundvall
Forlag: Den Svenska Turistföreningen.
Stockholm 2004.
Pris: 350 Sv.kr. (275 Sv. kr på www.utsidan.se)
Bliver du træt af liftsystemerne efter få dage, men ikke
træt af at stå på ski? Er alternativet ikke fl ere ugers
fjeldskiløb med stor rygsæk, så kan du måske bruge
denne bog, som angiver et alternativ midt imellem.
Du får fjeldets storhed, fl otte nedkørsler og få timers
anmarch, hvis du vælger topturer i Sveriges fjelde og
nu fi ndes der en guidebog, som giver virkelig gode
anvisninger til de mange toppe. Bogen er lagt an på
dem som med moderne telemarksudstyr, eller med
Randonné/Hochtours- udstyr, foretrækker både at få
glæden ved at stige til tops ved egen kraft og samtidig
føle gløden, når de suser nedover i udfordrende terræn.
Der er i alt beskrevet 86 toppe og 150 ruter op på dem
fordelt på 14 af Sveriges bedste fjeldområder. Det er
toppe på mellem 1100 og 2100 m, men de fl este er
14-1800 m. Hvert af de 14 afsnit indledes med en kort
beskrivelse af området og de tilhørende fjeldhytter,
som man enten kan bruge som base eller søge ly i
efter endt skitur. Der er også bragt et lille udsnit af de
relevante kort for området.
Beskrivelsen af hver top indledes med en række faktuelle
informationer. Højdeforskellen mellem udgangspunktet
og toppen er oplyst, den effektive højde for
nedkørslen, længden ind til toppen i km og den tid det
tager at nå toppen, ligesom navnet på fjeldstationen
som udgør udgangspunktet er nævnt. Endelig er det
angivet hvilket kort man skal bruge. Derefter beskrives
selve turen til toppen i ord, som suppleres med et eller
fl ere farvebilleder. Symboler markerer om hældingsgraden
på nedkørslen er mere end 25 grader og
dermed lavinefarlig, og om der er gletschere i området
man bevæger sig henover.
Det er især bogens mange fl otte billeder af fjeldene,
som overbeviser om, at de svenske fjelde har meget at
byde på om vinteren for dedikerede skientusiaster og
friluftsmennesker. I det hele taget er designet lækkert,
bogen har en handy størrelse og den virker solid og
slidstærk. Det er den første bog som dækker (næsten)
alle de skibestigninger, som det er værd at lave i de
svenske fjelde. Jeg savner imidlertid et oversigtskort
over Sverige, hvor man kan danne sig et indtryk af,
hvor de enkelt fjeldområder er placeret i landet.
Bogens første tre afsnit handler om lavinefare, søgning
efter lavineoffre, overvejelser om man skal vende eller
fortsætte en tur og et kapitel om vejret. Først da kommer
som femte kapitel en introduktion til turene. Det
virker meget negativt med en så udpræget fokusering
på ulykker, redning og dårligt vejr. De afsnit er gode at
have med, men de kunne passende være placeret bag
i bogen, som et tilbud til de fjeldgængere, der ikke er
erfarne. Det introducerende afsnit kunne være sat forrest
og vægten lagt på beskrivelsen af de storslåede og
glædelige oplevelser, der er at hente i fjeldet.
Det er en gedigen og inspirerende guidebog til den
svenske fjeldverden, bogen indeholder med præcis de
oplysninger, der er brug for, Hjelmstedt og Sundvall
har sat sammen efter en hel vinters skitouring på langs
af Sverige.
40 41