indeklima og allergi hos børn nyt om allomin modermælk - Semper

INDHOLD I DETTE NUMMER 

INDEKLIMA OG ALLERGI HOS BØRN 

NYT OM ALLOMIN 

MODERMÆLK - EN FUNKTIONEL FØDEVARE 

BEAUVAIS BØRNEMAD BLIVER TIL SEMPER 

BREVKASSE 

NR. 1 / 21. ÅRGANG / VINTER 2012

Kolofon 

Målgruppe: 

Redaktion, Semper: 

Udgiver: 

Distribution: 

Kontakt: 

Tidsskrift til sundhedsplejersker, sygeplejersker, læger, kliniske diætister m.fl., der 

arbejder professionelt med spæd- og småbørn 

Jim Frandsen og Mathilde Østergård 

Semper AB, Danmark 

Gammel Kongevej 1, 2. Sal 

1610 København V 

Tel.: +45 32 64 01 64 

Web: www.semper.dk 

Udsendes elektronisk 4 gange årligt 

Forslag til emner, meddelelse om adresseændring eller ønske om oprettelse af 

abonnement sendes til: mathilde.ostergaard@semper.dk 

Om spæd- & småbørn, vinter 2012 Side 1

Beauvais Børnemad bliver 

til Semper 

Mathilde Østergård, 

Cand. scient. i Human 

Ernæring. Produktchef 

hos Semper 

Du er altid velkommen 

til at kontakte mig 

eksempelvis vedr. 

spørgsmål til ernæring 

eller produkter 

Tlf. 32 64 01 64 

mathilde.ostergaard@ 

semper.dk 

Der er sket meget spændende nyt i den danske børnemadsverden siden sidste 

udgivelse af ”Om spæd- og småbørn” i 2011. 

Den 3. oktober 2011 solgte den danske fødevareproducent Beauvais foods A/S 

hele sit børnemadssortiment til Semper AB. Det giver endnu bedre mulighed 

for at tilbyde ernæringsrigtig mad og praktiske måltidsløsninger til børnefamilierne. 

Her i magasinet kan du læse nærmere om det nye og bredere sortiment. 

Indeklima og allergi – hvad kan vi gøre for de små? 

Vintertiden kan indbyde til at være mere indenfor, og i denne udgave får du 

konkrete råd til hvordan indeklimaet kan forbedres til gavn for børnene. Læge 

Michael Callesen præsenterer helt nye forskningsresultater, som belyser indeklimaets 

betydning for udvikling af allergi samt allergiske symptomer hos små 

børn med allergi. 

Modermælkens unikke egenskaber 

I denne udgave sætter vi desuden fokus på modermælk. Der er ingen tvivl om, 

at modermælk har helt særlige egenskaber. I udviklingen af modermælkserstatning 

stræber vi efter en sammensætning, som er så tæt på som muligt. Her i 

magasinet kan du læse nærmere om nogle af disse funktionelle komponenter i 

modermælken. 

God læselyst med årets første udgave af ”Om spæd- og småbørn” 

Mathilde Østergård 


Indeklima og allergi 

hos børn 

AF MICHAEL CALLESEN, CAND. MED., PH.D.-STUDERENDE VED PÆDIATRISK 

FORSKNINGSENHED, H. C. ANDERSEN BØRNEHOSPITAL, ODENSE UNIVERSITETSHOSPITAL 

Indeklimaets betydning for udvikling af allergi og allergiske 

symptomer hos små børn med allergi har tidligere 

kun været genstand for få undersøgelser, og vores viden 

på dette område er sparsom. Med baggrund i et samarbejde 

mellem Danmarks Tekniske Universitet (DTU), 

Odense Kommune og H. C. Andersen Børnehospital på 

Odense Universitetshospital, blev der i 2008 iværksat en 

spørgeskemaundersøgelse, der omfattede 17.486 fynske 

familier med børn i alderen 1-5 år. 

Alle spørgeskemamodtagere var bosat på Fyn, forældrene 

blev bedt om at besvare spørgsmål om allergisk 

sygdom for det ældste barn i aldersgruppen. Spørgeskemaet 

bestod af 16 spørgsmål, hvor der var særlig fokus 

på to områder: 

• Astma og symptomer på allergisk sygdom 

• Boligens stand og specielt forholdene i og omkring 

barnets soveværelse 

Derudover var der spørgsmål rettet mod forhold der relateres 

til indeklimaet i boligen, og om familien havde 

eller tidligere havde haft husdyr/pelsdyr samt spørgsmål 

om ernæring/kost og rengøringsvaner. 

Over 11.000 familier besvarede spørgeskemaet, og 500 

familier med et barn i alderen 3-5 år blev ved lodtrækning 

udvalgt til en mere systematisk undersøgelse af 

barnet og familiens bolig. Uddannede inspektører fra 

DTU var ude i hjemmene og beskrev bolig og ventilationsforhold 

og tog støvprøver med henblik på undersøgelse 

for forekomst af allergener (husstøvmider, kat, 

hund og skimmelsvampe) og phthalater (plastblødgørere 

m.m.). 

Endvidere blev der foretaget målinger af luftfugtighed, 

temperatur, CO 2 (kultveilte) med henblik på beregning 

af luftskiftet (ventilationen) i barnets soveværelse. 

For alle de 500 børn, som blev indbudt til en undersøgelse 

på børneafdelingen, blev det afklaret hvorvidt 

de havde astma, høfeber eller børneeksem. Børnene 

blev også tilbudt at få taget en blodprøve, der 

skulle vise om de var allergiske overfor forskellige fødevarer, 

pollen, støvmider, skimmelsvampe og pelsdyr. 

Omkring 70% af børnene fik taget en blodprøve. 

Som en sidste undersøgelse afleverede børnene en 

urinprøve, der skulle afsløre hvor store mængder 

af plastblødgørere (phthalater) de blev udsat for. 


Figur 1. Prævalenser på spørgsmålene ”Har dit barn fået 

stillet diagnosen astma, høfeber eller børneeksem af en 

læge” 

Forekomst af astma, høfeber og børneeksem 

Ved lægeundersøgelse af børnene på børneafdelingen, 

fandt man at 5% havde astma, 5% havde 

høfeber, mens 11% havde børneeksem. Ved lægeundersøgelse 

kombineret med mundtligt interview 

fandtes lavere forekomster af allergiske sygdomme 

end rapporteret ved spørgeskemaundersøgelsen, 

hvor forekomsten af forældrerapporteret lægediagnosticeret 

astma (se figur 1) var ca. 12% sammenlignet 

med ca. 5% ved lægeundersøgelse kombineret 

med mundtligt interview. 

At der rapporteres større sygelighed i spørgeskemaundersøgelser 

end ved lægeundersøgelse kombineret 

med mundtligt interview er ikke overraskende. 

Der kan være mange årsager hertil f.eks. at det kan 

være svært at huske, hvornår og hvad barnet tidligere 

har fejlet, hvis hændelsen ligger måneder/ 

år tilbage. Endvidere, har alle børn i første leveår 

ofte været syge pga. banale virusinfektioner med 

symptomer i form af forkølelse, besværet vejrtrækning 

og udslæt, hvor symptomerne ofte kan ligne 

det billede, man kan se ved astma, høfeber og børneeksem. 

Derfor kan det være vanskeligt at skelne 

mellem banale sygdomssymptomer og allergiske 

sygdomme i den tidlige barnealder. 

Indeklima 

Når der er dårligt luftskifte i en bolig, vil der ske en 

opkoncentrering af eventuelle allergener fra pelsdyr, 

støvmider og også af partikler fra støv, røg, mad os, CO 2 

og afdampningsstoffer fra de materialer der omgiver 

os. Det kan have en irriterende effekt på vores luftveje 

og være årsag til astma, samt medvirke til generel koncentrationsbesvær. 

Derfor har man i Danmark fastsat 

et minimumskrav for hvor lavt luftskiftet bør være i de 

bygninger vi opholder os i. Det anbefales, at minimum 

50% af luften udskiftes pr. time. Det kan ske ved brug 

af emhætte under madlavning, som suger op til 1000 

kubikmenter i timen. Men også ved at vi åbner døre/ 

vinduer flere gange dagligt og benytter os af de forskellige 

ventilationssystemer der findes. Når man lufter ud, 

vil der være et varmetab og udgiften til opvarmning vil 

stige. Pga. stigende priser på olie/brændsel og pga. ønsket 

om at reducere CO 2 udslippet, har man i de seneste 

årtier isoleret huse/bygninger bedre og forsøgt at undgå 

utætheder, hvor kulde (frisk luft) kan slippe ind. I vores 

undersøgelse fandtes ved undersøgelse af indeklimaet i 

500 boliger følgende: 

• over 50% af hjemmene havde mindre udluftning 

end det anbefalede 50% (som det ses i figur 2) 

• over 68% havde CO 2 værdier over 1000 ppm (parts 

per million) 

• 23% havde CO 2 koncentrationer på over 2000 

ppm. Sidstnævnte værdier ville på en arbejdsplads 

have ført til en midlertidig lukning! 

Figur 2. Den kumulative distribution af ventilationsraten 

(luftskifte) i de 500 børnesoveværelser 


Når man undersøger, om der er en sammenhæng mellem 

en sygdom og en faktor man mistænker for at påvirke 

udviklingen af en sygdom, er det vigtigt, at man 

tager højde for faktorer man i forvejen ved har en påvirkning. 

Hvad angår udvikling af astma ved vi, at man 

skal tage højde for, om man er dreng eller pige, længden 

af brysternæring, røg i hjemmet og om en af forældrene 

i forvejen har astma eller anden allergisk sygdom. 

I resultater fra spørgeskemaundersøgelsen fandt vi: 

• at drenge havde en øget risiko for at have astma i 

alderen 1-5 år 

• at børn, der var blevet rent brysternæret i mindst 

tre måneder havde en lavere forekomst af astma 

• at der er øget risiko for astma, når barnet udsættes 

for røg i hjemmet 

• at børn med astma oftere havde forældre med allergisk 

sygdom (arvelig disposition) 

Endvidere fandt vi en sammenhæng mellem nedsat 

ventilation og høj koncentration af husstøvmideallergener 

i soveværelser, ligesom der var en øget risiko for at 

udvikle allergiantistoffer (allergisk sensibilisering) hos 

børn, der bliver udsat for høje allergenkoncentrationer 

i husstøvet. 

Phthalater 

En af de miljøfaktorer, som har haft meget stor opmærksomhed 

det seneste årti er phthalaterne. En af 

årsagerne hertil er at personer, der har været udsat for 

høje koncentrationer af phthalat har en negativ påvirkning 

af stofskiftet, dannelsen af væksthormoner samt 

sædkvaliteten. Derfor fremsatte EU i 2004 et forbud 

mod brugen af de mistænkte phthalater (DBP, BBzP og 

DEHP) i kosmetiske produkter og i 2005 mod brugen af 

phthalater (DBP, BBzP og DEHP) i børnelegetøj. Specielt 

legetøj der bruges af børn under 3 år, da børnene i denne 

alder meget ofte tygger og sutter på legetøjet, med 

deraf følgende øget risiko for øget eksponering. 

I projektet målte vi koncentrationen af phthalater i 

støvprøver fra alle børnehaverne i Odense kommune og 

i støvprøver fra de 500 børns soveværelser. En så omfattende 

samling af prøver har ikke været foretaget tidligere. 

Modsat luftskiftet, indikerede prøverne at børn i 

Odense (som vi antager kan generaliseres til at gælde 

for alle danske børn) færdes i relativt rene omgivelser 

indendørs i forhold til phthalater. Værdierne var 2-30 

gange lavere end tidligere fundet hos børn i samme aldersgruppe 

i DBH studiet i Sverige (Bornehag, C.G. et 

al.), hvor brugen af PVC gulve er meget mere udbredt. 

Men også sammenlignet med prøver fra andre vesteuropæiske 

lande og USA lå de danske værdier meget lavere. 

Figur 3. Opsamling af støvprøver i et af hjemmene 

Phthalater. 

Der findes flere forskellige slags phthalater 

afhængig af hvilken egenskab man ønsker. 

Phthalater er den mest brugte plastblødgører, 

specielt i PVC materialer, og der bruges 

årligt omkring 900.000 tons i Vest Europa. 

En plastblødgører bruges til at forme de 

materialer, som vi i vores hverdag omgives 

af, og som giver materialerne den egenskab, 

som de har. Vi bruger forskellige phthalater, 

afhængig af hvilke egenskaber vores materiale 

skal have: Hudcremer, maling, PVC-gulve, 

skriveunderlag, vanddunke osv. 


I det svenske studie havde man påvist en sammenhæng 

mellem phthalater og astma, høfeber og børneeksem 

hos en gruppe udvalgte børn. I vores undersøgelse har 

vi ikke blot målt koncentrationen af phthalat i husstøv, 

men også i børnenes urin, der som udgangspunkt er et 

bedre udtryk for, hvor meget phthalat børnene totalt 

udsættes for. I disse analyser kunne vi ikke genfinde en 

sammenhæng mellem phthalater og allergisk sygdom. 

Vi fandt i stedet, at der hos danske familier med børn, 

der havde allergisk sygdom, var en øget opmærksomhed 

på rengøring og på brugen af allergivenlige rengørings- 

og madvareprodukter. 

Det er fortsat uafklaret om eksposition for phthalater i 

f.eks. husstøv kan have betydning for udvikling af allergiske 

sygdomme og symptomer hos børn. Der er behov 

for prospektive kohorteundersøgelser, hvor eksponering 

for phthalater og allergiske sygdomme/symptomer monitoreres 

kontinuerligt. 

Konklusion 

På baggrund af vores undersøgelse kan vi konkludere, at 

der generelt er dårlig ventilation i danske børns hjem. 

Den nedsatte ventilation kan medføre højere koncentrationer 

af allergener med en deraf følgende øget risiko 

for udvikling af allergi. Derfor er det vigtigt, at specielt 

familier med allergisk sygdom oplyses og rådgives om 

hvordan man relativt nemt kan øge ventilationen. 

Referencer 

Bornehag, C.G. et al., The association between asthma 

and allergic symptoms in children and phthalates in 

house dust: a nested case-control study. Environ Health 

Perspect, 2004. 112(14): p. 1393-7. 

Clausen, G., Indoor environment and children’s health 

- Final report, 31 March 2011, International Centre for 

Indoor Environment and Energy - Technical University 

of Denmark. 



Nyt om Allomin 

AF MATHILDE ØSTERGÅRD, SEMPER 

Allomin Extra 

Mange husker sikkert den gule Allomin med risstivelse 

fra Beauvais. Denne modermælkserstatning udgik fra 

markedet i 2008 på grund af nogle nye retningslinjer 

for varmebehandlingen under produktionen, som risstivelsen 

ikke kunne tåle. Nu er den gule Allomin tilbage. 

Denne gang med stivelse fra kartoffel og med navnet 

Extra. 

Allomin Extra 1 er en fuldgyldig modermælkserstatning, 

der kan anvendes som supplement eller som eneste erstatning 

for modermælk. Allomin Extra 1 kan anvendes 

fra fødslen, dog først når barnet er svarende til 37 fulde 

graviditetsuger, og dækker ernæringsbehovet hos spædbørn 

i alderen 0-6 måneder. Allomin Extra 1 har samme 

næringsindhold som Allomin 1, men er herudover tilsat 

kartoffelstivelse. På fagpersoners hjemmeside, kan du 

finde næringsdeklarationer og ingredienslisten. 

Allomin Extra 1 har samme energiindhold på 280 kJ/100 

mL som Allomin 1, men er lidt mere fyldig. Det er vigtigt 

at sikre, at barnet får dækket sit energibehov, men til de 

børn, som har rigtig god appetit, kan Allomin Extra være 

en god mulighed. 

Allomin Syrnet 

Allomin Syrnet modermælkserstatning er blevet opdateret 

med nukleotider med de samme niveauer som 

Allomin 1 modermælkserstatning. Nukleotider findes 

naturligt i modermælk og er byggeblokke til cellernes 

DNA og RNA. 

Når vi opdaterer formlerne, vil produktet altid blive lidt 

anderledes. Nogle maver kan reagere på selv små ændringer. 

Med den nye formel har Allomin Syrnet en tendens til at 

skumme lidt mere. Det nye pulver har en anden struktur, 

som gør at pulveret indeholder mere luft end tidligere. 

Det er samtidig denne struktur, der betyder at pulveret 

er letopløseligt. 

Læs mere om Allomin Extra: 

http://www.semperbornemad.dk/sundhedspersonale/produkter 

(Log ind: Allomin) 


Modermælk 

- en funktionel fødevare 

AF BO LÖNNERDAL, PROFESSOR, DEPARTMENT OF NUTRITION, UNIVERSITY OF CALIFORNIA 

Det er i dag populært med såkaldt funktionelle fødevarer. 

Med det mener vi fødevarer, som ud over at indeholde 

næringsstoffer og energi også giver en form for 

fysiologisk aktivitet hos den, som spiser fødevarerne. De 

kan f.eks. have evnen til at stimulere immunsystemet, 

forbedre tarmfloraen eller beskytte mod oxidationsprocesser 

i kroppen. Ifølge artiklens forfatter er modermælk 

urmodellen for en funktionel fødevare. 

Det ammede barn får en mængde positive komponenter 

gennem modermælken. Disse hjælper med at beskytte 

barnet mod infektioner, at fordøje (opløse) og optage 

næringsstofferne i mælken samt at udvikle immunsystemet 

og mave-tarmkanalens funktioner. 

Komponenter, som beskytter mod bakterieinfektioner 

Vi har længe vidst, at modermælk indeholder antistoffer 

(immunoglobuliner), som overfører moderens immunitet 

til barnet. Det betyder, at barnet får antistoffer mod 

de sygdomsfremkaldende bakterier, som moderen har 

været udsat for. Modermælk indeholder i særdeleshed 

en særlig type immunoglobin, som kaldes sekretorisk 

immunoglobulin A (sIgA). Mens flere typer antistoffer 

(som f.eks. IgG eller gammaglobulin) nedbrydes under 

fordøjelsesprocessen, er sIgA meget stabilt. Det modstår 

opløsning i maven og tarmen og kan tilmed findes 

i intakt form i barnets afføring. Disse antistoffer kan 

derfor binde bakterier og forhindre dem i at fæstne sig 

ved tyndtarmsslimhinden. I stedet følger bakterierne i 

neutraliseret form med ud i afføringen. 

Et protein, som kan beskytte det ammede barn mod 

bakterieangreb, er lysozym. Det er et enzym, som også 

findes i tårer og urin, og som formår at nedbryde cellevæggene 

på de fleste bakterier. Et andet protein, laktoferrin, 

er en hovedkomponent i modermælk og har vist 

sig både at kunne dræbe mange bakterier (kolera, Shigella, 

stafylokokker m.fl.) og hæmme væksten af andre 

bakterier. 

Sidstnævnte sker formodentligt for at laktoferrin, som 

er et jernbindende protein, kan binde dette så hårdt, at 

de fleste bakterier, som skal bruge jern til væksten, ikke 

er i stand til at optage tilstrækkelige mængder. Man har 

også kunnet påvise, at lysozym og laktoferrin kan arbejde 

sammen og dræbe bakterier mere effektivt end 

hver for sig. 

Et andet enzym i modermælk er laktoperoxidase. Sammen 

med brintperoxid, som findes i spyt, kan dette dræbe 

bakterier. At dette fungerer, er påvist bl.a. i Indien, 

hvor kommercielt laktoperoxidase er blevet anvendt til 

at bevare den bakteriologiske kvalitet af komælk. Enzymet 

er meget aktivt, og der skal kun bruges små mængder 

for at opnå en antimikrobiel effekt. 

Haptocorrin er et protein, som binder vitamin B 12 i modermælk. 

Proteinet har en høj bindingskapacitet og er 

relativt umættet i mælken. Derfor kan det optage vitamin 

B 12 fra omgivelserne og forhindre, at bakterier kan 

udnytte dette vitamin til væksten. 

Laboratorieforsøg viser, at haptocorrin fra modermælk 

kan stoppe væksten af bakterier, men der findes endnu 

ingen studier af børn, som viser, at proteinet kan forhindre 

infektioner. 


Komponenter, som kan beskytte mod virusinfektioner 

Der findes altså mange komponenter i modermælk, som 

kan forhindre bakterieinfektion hos barnet. Der findes 

også komponenter, som kan forhindre virusinfektion. Et 

af proteinerne i membranen, som omgiver fedtkuglerne 

i modermælk, laktadherin, kan dræbe rotavirus, der er en 

af de mest almindlige årsager til diarré hos børn i vinterhalvåret. 

Et studie i Mexico viste, at andelen af børn 

med rotavirusinfektion var markant lavere hos mødre, 

som havde et højt indhold af laktadherin i modermælken 

end hos mødre med lavt indhold af proteinet. Der 

findes også komponenter i modermælk, som hæmmer 

virus som HIV og CMV, men vi ved endnu ikke nøjagtigt, 

hvilke komponenter, det drejer sig om med hensyn til 

dette forsvar. 

Komponenter, som hjælper barnet med at optage 

næringsstoffer 

Laktoferrin, som er beskrevet tidligere, binder en stor 

del af det jern, som findes i modermælk. Ligesom sIgA er 

dette protein meget stabilt og er også blevet fundet intakt 

i betydelige mængder i brystnærede børns afføring. 

Det betyder, at laktoferrin kan udføre sine biologiske 

funktioner i mave-tarmkanalen. Ud over denne antibakterielle 

effekt har proteinet vist sig at kunne binde sig 

til specielle strukturer i tarmvæggen, de såkaldte laktoferrinreceptorer, 

og det hjælper på den måde til at jern 

optages effektivt. 

Kasein, som er en gruppe af proteiner og den væsentligste 

proteingruppe i komælk, indeholder beta-kasein. 

Dette protein er i stand til at binde kalcium og har vist 

sig at lette optagelsen af kalcium i tarmceller. Det er 

formodentlig en medvirkende årsag til, at kalcium i modermælk 

udnyttes så godt af det ammede barn. 

Fedtfordøjelsen og dermed optagelsen af fedtsyrer lettes 

af et specielt enzym i modermælken, en såkaldt galdesalt-stimuleret 

lipase. Dette er specielt effektivt for 

nedbrydningen af modermælkens fedt, som hovedsageligt 

udgøres af triglycerider. Det er formodentlig mest 

betydningsfuldt i den første tid efter fødslen samt hos 

for tidligt fødte børn. 

Vitamin B 12 i modermælk er så godt som udelukkende 

bundet til haptocorrin, og det har vist sig, at dette protein 

effektivt leverer vitamin B 12 til tyndtarmscellerne. 

Det hjælper på den måde barnet til at optage dette vitamin, 

samtidigt med at det har en antibakteriel 

aktivitet. Det er tydeligt, at en del proteiner i modermælk 

ikke bare har en, men flere funktioner. 

Det er muligt, at disse funktioner kan udføres på grund 

af, at de er relativt svære at nedbryde og derfor kan 

udøve deres aktivitet i mave-tarmkanalen. Denne “overlevelse” 

lettes sandsynligvis af, at modermælk indeholder 

relativt høje koncentrationer af alfa-1-antitrypsin. 

Det er et protein, som mindsker aktiviteten hos trypsin, 

der er en hovedkomponent i fordøjelsen af proteiner. 

En mindsket trypsinaktivitet fører formodentligt til, at 

en del “sejlivede” proteiner kan ”overleve” fordøjelsen, i 

det mindste i en vis tid. Så efterhånden nedbrydes også 

disse, ligesom de andre proteiner i modermælk, hvis opgave 

i højere grad er at tilføre barnet deres bestanddele, 

dvs. aminosyrer. 

Komponenter, som bidrager til udviklingen af 

barnets immunfunktion 

Immunsystemet hos børn, som ammes, er anderledes 

end hos børn, som ikke ammes. Antallet af celler i forskellige 

grupper af immunceller er forskellige, og deres 

evne til at reagere på forskellige former for stimulering 

er også anderledes. Vi ved endnu ikke nøjagtigt, hvilke 

komponenter i modermælk, der forårsager disse forskelle. 

Men såkaldte cytokiner, små signalmolekyler, som 

kan påvirke immunceller, findes i uventet høje koncentrationer 

i modermælk, men ikke i modermælkserstatninger. 

Det har vist sig, at en del af disse stimulerer visse 

komponenter af immunsystemet, som beskytter mod infektioner. 

Andre modererer inflammatoriske reaktioner 

og holder på den måde den del af immunsystemet ”i 

skak”. 

Der findes også proteiner i modermælk, som kan kommunikere 

med immunsystemet. Laktoferrin, som blev 

omtalt tidligere, kan optages af tyndtarmscellerne via 

dets receptor og påvirke cellens cytokinproduktion. Det 

får på sin side effekt på immuncellerne. 

Der findes også mange vækstfaktorer (IGF, EGF, GH) i 

modermælk, som stimulerer tyndtarmscellerne og på 

den måde indirekte påvirker immunsystemet. Påvirkningen 

sker delvist kvantitativt ved påvirkning af vækst 

og udvikling af tyndtarmen, men også ved påvirkning af 

cellernes aktivitet. 

Det er altså tydeligt, at modermælk indeholder mange 

komponenter, som hjælper barnet i den første tid efter 

fødslen. En del af disse kender vi, andre skal karakteriseres 

bedre og en del er sikkert endnu ikke blevet opdaget. 

Fra et udviklingsbiologisk synspunkt er det imponerende, 

at så mange komponenter i modermælk udfører 

flere funktioner for barnet, udover at de som proteiner 

også tilfører tilstrækkeligt med aminosyrer for at sikre 

barnets vækst og udvikling. 



Beauvais Børnemad 

bliver til Semper 

AF CAMILLA THOMSEN OG MATHILDE ØSTERGÅRD, SEMPER 

To gange 30 års erfaring inden for børnemad bliver nu 

til det nye nordiske køkken for de mindste. Den 3. oktober 

2011 solgte Beauvais foods A/S hele sit børnemadssortiment 

til Semper AB. 

En sammenlægning af to af de mest dedikerede udviklere 

af babymad i Norden er nu en realitet. Beauvaisnavnet 

vil i de kommende uger blive afløst af vores røde 

Semper logo på de velkendte æsker som hirse-, havre og 

fuldkornsgrød i landets supermarkeder. Beauvais modermælkserstatning 

udgår - og Semper Allomin fortsætter. 

Bemærk at den eneste syrnede modermælkserstatning 

således vil være Allomin Syrnet. Profylac videreføres 

med samme recept og bliver også en del af Semper. 

Ring og få svar 

Udover nyt navn og videreudvikling i sortimentet, vil 

forældre og børn ikke mærke meget til de to køkkeners 

fusion. Har du spørgsmål omkring navneskiftet fra 

Beauvais Børnemad til Semper eller hvad der sker af 

ændringer på de forskellige produkter, har vi forsøgt at 

give dig svar på www.semper.dk. Du er også velkommen 

til at kontakte os på telefon: 80607400. 

Et ernæringsfagligt team af specialister i Human ernæring 

sørger for rådgivning og information til både familier 

og fagpersoner. Det er her, man kan konsultere 

Katja, Sarah og Mathilde, der svarer på alle spørgsmål 

vedrørende produkter og ernæring. 


Brevkasse 

Spørgsmål Svar 

Vækstkurver og overvægt i første leveår 

En diskussion der igen og igen optager os i sundhedsplejerskegruppen 

er spørgsmålet om, hvorvidt børn under 

1 årsalderen kan betragtes som overvægtige, når de 

ligger 2-3 standarddeviationer over gennemsnitskurven. 

Hvornår kan man tale om overvægt i første leveår? Hvilke 

vækstkurver skal vi betragte som pålidelige, WHO har 

een og vi arbejder med en anden, nordisk udgave af Else 

Andersen (1982). 

Med venlig hilsen 

En sundhedsplejerske 

Børn under 1 års alderen skal ikke betragtes som overvægtige, 

når de ligger på 2-3 standard deviationer over 

gennemsnitskurven. Danske børn er ofte velnærede i det 

første leveår blandt andet pga. brysternæring og senere 

rigelig tilskudskost. Først efter 2-3 års alderen skal man 

være opmærksom på, om der er en øget tilvækst i vægten, 

som i øvrigt altid skal sammenholdes med længden. 

Velproportionerede ”store børn” skal ikke betragtes som 

overvægtige. Hvis børn efter 2-3 års alderen er overvægtige 

med stigende vægtøgning i forhold til længdetilvæksten, 

skal man være opmærksom på risikoen 

for overvægt og fedme, specielt hvis der er familiære 

tilfælde af overvægt og fedme. 

Vedr. valg af vækstkurver afspejler Else Andersens kurver 

jo danske børns vækst, mens WHO-kurverne er et gennemsnit 

af væksten hos spæd- og småbørn fra seks forskellige 

nationer. De danske børn er som nævnt ovenfor 

”noget tungere” i første leveår, uden at det har nogen 

praktisk betydning. Det vigtige er, at man følger barnets 

vægt og vækstkurve, og er opmærksom på tiltagende 

abnorm vægtøgning. 


Arne Høst 

Ledende overlæge, dr. med. 

H. C. Andersen Børnehospital 

Odense Universitetshospital 


Brevkasse 

Spørgsmål 

Børn og passiv rygning 

Findes der dokumentation for passiv rygnings skadelige 

virkning på børn (og evt. hudkontakt til en ryger)? 


En sundhedsplejerske 

Svar 

I den medicinske faglitteratur er der overbevisende dokumentation 

for passiv rygnings skadelige virkning på 

børn. Det starter allerede i graviditeten. Der er dokumentation 

for at børn født af mødre, der har røget i 

graviditeten har: 

• Dobbelt så stor risiko for at blive født for tidligt 

• Lavere fødselsvægt – i gennemsnit 200-300 gram 

mindre end børn af ikke-rygere 

• Større risiko for sygdom ved fødslen – især vejrtrækningsproblemer 

og infektioner 

• Mindst 50% større risiko for at udvikle astmatisk 

bronkitis de første leveår 

Endvidere er der en mængde fakta vedr. børn udsat for 

passiv rygning sammenlignet med andre børn: 

• Større risiko for vuggedød 

• Nedsat lungefunktion 

• 2-4 gange større risiko for luftvejssygdomme 

• Øget forekomst af mellemørebetændelse, lungebetændelse 

og kolik 

• Dobbelt så mange små børn får astmatisk bronkit, 

heraf udvikler ca. 1/3 senere astma 

• Større risiko for at udvikle astma, især indtil 6 års 

alderen 

• Større risiko for hospitalsindlæggelser, især pga. 

luftvejssygdom 

• For astmabørn betyder passiv rygning hyppigere og 

kraftigere symptomer og større sygelighed og øget 

medicinforbrug 

Kendsgerningen er, at børn bliver syge af røgen. Derfor 

er der alt mulig grund til at rygere stopper med at ryge 

i graviditeten og at der slet ikke ryges, hvor især små 

børn opholder sig, da de små børn ikke kan flytte sig fra 

røgen. 

Mht. om hudkontakt til en ryger kan være skadelig, er 

der naturligvis ingen dokumentation for en sådan mulig 

sammenhæng med mindre den pågældende ryger selv 

er aktiv ryger og ryger, hvor barnet opholder sig. 

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har konkluderet, 

at passiv rygning er den enkeltfaktor, som potentielt 

kan forebygges/undgås, som har størst betydning for 

små børns sygelighed! 


Arne Høst 

Ledende overlæge, dr. med. 

H. C. Andersen Børnehospital 

Odense Universitetshospital

indeklima og allergi hos børn nyt om allomin modermælk - Semper

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?