Årsskrift - Gørlev Idrætsefterskole

Der blev indledt forhandlinger med Gørlev kommunes
kommunalbestyrelse om overtagelse af det gamle alderdomshjem
på Kirkevangen 13. En bygning der var i en
rimelig stand, men man havde ikke et godkendt ”varmt”
køkken, så det betød af vi skulle ud i byen og købe den
varme mad. Der manglede også klasselokaler, så der
skulle vi bygge en undervisningsfl øj. Så var der jo også
dette med en idrætshal, det måtte vi også have styr på.
Vi havde tænkt os en skole med 63 10. klasses elever.
Mens alle disse praktiske ting skulle på plads, skulle vi
også arbejde med den økonomiske side af sagen og
diverse ansøgninger om godkendelse af skolen, -en ikke
helt uvæsentlig ting.
Der til kom så ansættelse af personale. Forstander skulle
ansættes lang tid før andre, det lå i faste rammer fra
undervisningsministeriet. Så kom det praktiske og det
pædagogiske personale, et yderst interessant stykke
arbejde, det gjaldt om at få de rigtige mennesker på de
rigtige poster, og vi var yderst heldige.
Hvordan fi k vi disse opgaver løst? Det var et kæmpe
arbejde med bestyrelsesmøder op til 4 gange om ugen,
men alle gik til arbejde med stor entusiasme. Alle havde
set „lyset“ og mange møder og arbejdsdage på stedet
blev tit afsluttet med noget at spise og et glas vin.
Man kunne godt tale om at der herskede en pioner ånd.
På en del af disse arbejdsdage havde vi stor hjælp af
vores støttekreds. Byggeriet af undervisningsfl øjen gik i
gang, og var næsten færdig til indvielsen, om end med
nogle snurrende affugter i baggrunden.
Det manglende varme køkken, var jo også en opgave vi
skulle løse, vi henvendte os til fl ere som vi mente, at kunne
klare opgaven. Løsningen blev at vi indgik en aftale med
Gørlev kommune, de havde jo netop indviet, det store
nye køkken på Rørmosen.
En ordning der fungerede fi nt, men det er jo én ting at lave
mad til ældre og så til unge mennesker, og da kommune
så satte prisen væsentlig op, blev der pludselig økonomi i,
at vi kunne går i gang med at lave et nyt køkken, til skolen.
Det var den første køkkenudvidelse, der kom fl ere til. Så
var der jo også dette med en idrætsefterskole uden en
idrætshal og boldbaner, det ville jo blive svært at forklare.
Her blev vi igen reddet at Gørlev kommune. Vi lejede os
ind i Gørlev hallen med tilhørende boldbaner, -også her
blev vi godt modtaget.
Problemet angående den manglende idrætshal blev kick
startet på forunderlig vis, sidst i fi rserne blev vi kontaktet
af en lokal fond, de ville gerne tale med os. Det var sådan,
at i Kirke Helsinge havde der eksisteret et børnehjem, som
var blevet nedlagt og solgt, midlerne fra dette var lagt i en
fond, og i fondens vedtægter stod der, at midlerne skulle
bruges på børn og unge.
Disse fornuftige mennesker der bestyrede denne fond,
havde fået øje på Gørlev Idrætsefterskole og børnehaven
i Kirker Helsinge, og man havde besluttet at dele beløbet,
Gørlev Idrætsefterskole, Årsskrift 2011 5