KH bladet - Kristelig Handicapforening

KH bladet 

14 

En fantastisk FrøFEST 

Lovsangsbandet skaber forrygende 

festlig stemning på FrøFestival. 

Kristelig Handicapforening 

Katrinebjergvej 75 

8200 Århus N 

tlf.: 8741 0138 

info@k-h.dk 

10 

Ny bog om KRAP 

Jytte Jacobsen, leder på Frøjkgården, har 

bidraget til bogen med et kapitel om den 

pædagogiske praksis på Frøjkgården. 

november ∙ 4 ∙ 2012 

3 

Tema om livskvalitet 

”Det er ikke graden af handicap, der afgør, 

om det bliver et godt eller dårligt liv,” siger 

neurolog Poul Mogensen.

2 

Indhold 

3 Tema om livskvalitet 

1 0 Frøjkgården med i ny bog om KRAP 

14 FrøFestival – en forrygende festlig weekend 

1 8 Indvielse af Hjertebo 

14 

KH bladet 

MEdlEMSblAd FoR: 

Kristelig Handicapforening 

Forside: Foto: FrøFestival-bandet 

Fotograf: Rikke Thomassen 

layout: graphiccare.dk 

Tryk: Øko-Tryk 

oplag: 1300 stk. 

Ansvarshavende redaktør: 

Ellen Hessellund Mikkelsen 

Redaktør: 

Rikke Thomassen 

Næste nummer udkommer: 

Februar 2013 

deadline: 15. januar 2013 

Stof til bladet sendes til landskontoret. 

4 

10 

20 Kirkeindsamling til Kristelig Handicapforening 

2 2 Nyt fra foreningen 

I weekenden den 21.-23. september var der 

FrøFestival på Frøstruphave Efterskole. 

Det er en musikfestival for handicappede, 

som arrangeres af Kristelig Handicapforening 

sammen med efterskolen. Det er et af 

årets helt store begivenheder i KH – og nok 

også den største. I hvert fald for os, som er 

med til denne forrygende festlige oplevelse. 

I år var vi en tur på Savannen med afrikansk 

dans, kreativt værksted med smykker 

og trommer, den helt store festaften 

med trylleri og talentshow, og weekenden 

blev sluttet af med en rummelig og anderledes 

gudstjeneste. 

I dette blad bringer vi et interview med 

24 Til eftertanke. Digte af Catharina Maria Kirk 

FrøFestival – årets store begivenhed 

8 

FrøFestivals lovsangsband, som hvert år 

tager den lange tur fra København til Vestjylland. 

Bladet rummer også et tema om livskvalitet 

og mange personlige beretninger om 

livsindhold og livskvalitet. KH bladet bringer 

et uddrag af den nye bog ”KRAP – fortællinger 

fra praksis”, hvor Jytte Jacobsen 

har bidraget med et afsnit om den pædagogiske 

praksis på Frøjkgården. 

Rigtig god læselyst! 


KH KH bladet ∙ ∙ 2 4 ∙ ∙ 2012

Tema: Livskvalitet 

Hvem bestemmer, hvad der er 

et værdigt liv? 


om det bliver et godt eller dårligt liv,” siger 

overlæge og neurolog Poul Mogensen i et 

interview til KH bladet. Overlægen medvirker 

i DR1-udsendelsen ”Pigen der ikke ville dø”. 

Af Rikke Thomassen 

Den 11. oktober sendte DR1 dokumentaren 

”Pigen der ikke ville dø”, der handler om Carina 

Melchoir, som kører galt og får alvorlige 

skader i hjernen. Overlæge Benedikte Dahlerup 

siger i forbindelse med en samtale med 

familien om organdonation følgende: 

”Hvis hun overlevede det her, ville hun blive 

en tung plejehjemspatient. Og det er der 

jo ikke nogen, der ønsker.” 

”For hende ville jeg ikke ønske, at hun 

overlevede. Altså, på nogen måde. Hvis hun 

skulle vågne, så ville det jo blive en tung 

24-timers patient, der ikke kunne noget som 

helst selv. Og det er der jo heller ingen af os, 

der ønsker, at Carina hun skulle ligge dér på 

et plejehjem som en, der blev vendt og drejet 

hvert andet øjeblik. Det har hun jo absolut 

ikke fortjent.” 

livskvalitet i de mindste ting 

Efterfølgende udtaler neurolog Poul Mogensen: 

”Vi har patienter, og de kan ingenting ud 

KH bladet ∙ 4 ∙ 2012 

over at bevæge øjnene op og ned. De ligger 

jo i sengen og skal have hjælp til alt. De 

kan intet selv. Men når man laver en livskvalitetsundersøgelse 

med dem et år efter, 

da angiver halvdelen af de her patienter, at 

de har et godt liv. Det er derfor, jeg siger, at 

jeg helst ikke vil tage stilling til, om det er et 

godt liv eller et værdigt liv, for mennesker finder 

livskvalitet i selv de mindste ting.” 

Det er udgangspunktet for, at KH Bladet 

denne gang rummer et tema om livskvalitet, 

hvor blandt andet neurologen, Poul 

Mogensen, som medvirker i udsendelsen, 

uddyber hans viden og synspunkter. Der er 

også interview med flere forskellige mennesker 

om deres livskvalitet: Ældre mennesker, 

der ikke længere kan så meget fysisk 

som tidligere og i dag bor på Friplejehjemmet 

Skovbakkehjemmet i Odder. Og interview 

med to af beboerne på bofællesskabet 

Kernehuset i Ans. 

Carina bliver ikke den samme 

Carina Melchoir overrasker alle, da hun vågner 

op i hospitalssengen. Hun er lammet i 

Foto: DR. 

venstre side og kan hverken stå, gå eller tale. 

Men efter genoptræning er hun i dag nået 

meget længere, end forældrene havde turdet 

håbe på. 

”Nu får hun rideundervisning på sin egen 

hest. Hun muger stalden, vasker sit eget 

tøj, og hun brokker sig over, at hun skal gøre 

rent på sit eget værelse, som alle andre unge 

mennesker,” fortæller Maibritt Melchior, der 

er mor til Carina, i et interview til DR. 

Men det er en ny Carina, forældrene har 

fået hjem igen. 

”Jeg tror aldrig, vi får den samme Carina 

igen. Der er nogle skader... Jeg tror desværre 

vi sagde farvel til Carina den 16. oktober, 

men så fik vi en ny. Der kommer mere 

og mere tilbage af den gamle. Men det er 

naivt at tro, at det bliver helt det samme,” 

siger faderen Kim Melchior. 

Carina går stadig til genoptræning, og 

familien kan ikke sige noget om, hvornår hun 

kommer til at kunne gøre sin skole færdig, 

eller hvornår hendes drøm om at flytte hjemmefra 

og få sit eget, kan gå i opfyldelse. 

3

4 


”det er ikke graden af handicap, 

der afgør, om det bliver et godt 

eller dårligt liv” 


Neurolog og overlæge Poul Mogensen, der medvirker i DR1-udsendelsen ”Pigen 

der ikke ville dø”, fortæller her om hans viden og erfaringer med livskvaliteten for 

patienter, der bliver handicappede efter et traume. 

”Vi har patienter, og de kan ingenting ud 

over at bevæge øjnene op og ned. De ligger 

jo i sengen og skal have hjælp til alt. De 

kan intet selv. Men når man laver en livskvalitetsundersøgelse 

med dem et år efter, 

da angiver halvdelen af de her patienter, at 

de har et godt liv. Det er derfor, jeg siger, at 

jeg helst ikke vil tage stilling til, om det er et 

godt liv eller et værdigt liv, for mennesker finder 

livskvalitet i selv de mindste ting,” siger 

Poul Mogensen i DR1 Dokumentaren ”Pigen 

der ikke ville dø.” 

Han fortæller efterfølgende i et inter- 

view, at det også stemmer med de erfaringer, 

han har som neurolog. Han arbejder nu 

som overlæge på Risskov Psykiatrisk Hospital 

men har tidligere arbejdet 8 år på Hammel 

Neurocenter. 


om det bliver et godt eller dårligt liv. Generelt 

har jeg oplevet en positiv indstilling fra 

patienterne, mere positiv end man umiddelbart 

kan forstå, når man kigger udefra. 

Mange patienter har en overraskende positiv 

tilgang. Måske er det den menneskelige 

natur, at vi gerne vil have noget ud af tingene. 

Vi finder livskvalitet. Kan man ikke 

én ting, så kan man måske noget andet,” 

siger Poul Mogensen, som dog også oplever, 

at der er nogen, som har svært ved at 

finde livskvalitet. 

”Ved nogen af dem, som vi kalder solstråle-historierne, 

hvor patienterne bliver 

trænet godt op, kan vi opleve, at patienterne 

ikke kan affinde sig med tilstanden bagefter. 

Selvom de i forhold til andre ikke er 

svært handicappede. Ofte skyldes det manglende 

accept af tilstanden, det, de ikke kan, 

hænger sammen med deres egne forvent- 

ninger. De dårlige patienter, som måske er 

lidt mere uvidende om, hvad der er sket med 

dem, kan nogen gange være lidt mere lykkelige. 

De tænker ikke over det, de ikke kan, 

men benytter sig af de ting, de kan,” siger 

Poul Mogensen. 

Social støtte er vigtig for 

livskvaliteten 

Undersøgelsen Poul Mogensen refererer til 

i DR1-udsendelsen bærer overskriften (oversat 

fra engelsk) ”Livet kan være værd at leve 

med locked-in syndrome”. 

"Locked-in syndrome" beskriver patienter, 

der er vågne og ved bevidsthed, men er 

næsten ubevægelige og ikke kan kommunikere 

mundtligt. 

I undersøgelsen angiver disse patienter 

at have lige så stor livskvalitet som jævnaldrende 

raske. Svær invaliditet opfattes ikke 

nødvendigvis som uacceptabelt af patienten 

selv, men patienter med svære fysiske 

handicaps kan opleve at have et meningsfyldt 

liv og god livskvalitet. 

En af konklusionerne i undersøgelsen er 

også, at social støtte er noget af det vigtig- 

KH bladet ∙ 4 ∙ 2012

ste for livskvaliteten. Med hjælp fra familie 

og venner, fører mange patienter med 

”locked-in syndrome” meningsfulde liv og 

deltager socialt. 

Det er også noget af det, der bliver tydeligt 

ved samtaler med de personer, som 

fortæller om deres liv og livskvalitet på de 

næste sider her i bladet: At mennesker og 

aktiviteter er vigtige parametre for deres 

oplevelse af livskvalitet. 

Det er dog meget tankevækkende, at 

undersøgelsens resultater også tyder på, 

at pårørende, ægtefæller og omsorgspersoner 

vurderer livskvaliteten for mennesker 

med disse omfattende fysiske begrænsninger 

til at være væsentligt lavere, end de 

selv vurderer. 

læger fokuserer på funktioner 

Poul Mogensen gør det dog meget tydeligt, 

at lægerne ikke vurderer, om de synes, det 

er et godt liv, og om de på baggrund af den 

vurdering skal stoppe behandlingen. 

”Vi tager ikke stilling til, om deres liv bliver 

værdigt. Vores fokus er på, om vi kan 

hjælpe patienten til at få det bedre. Der ligger 

ikke en kvalitets-vurdering ind over. Det 

er mere et spørgsmål: KAN vi hjælpe? For os 

som læger handler det altid om at skabe de 

optimale rammer for patienten og de pårørende. 

Hvordan kan vi sørge for at patienten 

får den optimale genoptræning efter et 

traume, fx en ulykke? Hvordan kan vi sikre, 

at der ikke kommer komplikationer? Vi forholder 

os til den medicinske del. Vi er som 

læger naturvidenskabeligt orienteret og vi 

tager udgangspunkt i, hvad man kan.” 

”For patienten er det centrale livskvalitet, 

og hvad der er værdi. Det kan man som læge 

ikke afgøre for patienten. Det er patienten 

selv og de pårørende, der skal afgøre det. 

Vi skal give mulighederne via den lægelige 

behandling. Og man ophører ikke med 

behandlingen, fordi man ikke synes, det er 

værdigt, men fordi, man kan se, at der ingen 

fremtid er i det. Hvis patienten er døende, 

så tager man selvfølgelig beslutninger ud fra 

det,” siger Poul Mogensen. 


”For patienten er det centrale livskvalitet, og hvad der er værdi. det kan man som læge 

ikke afgøre for patienten,” siger Poul Mogensen. 

”Vi kan som læger godt være uenige 

engang imellem, og det er kun en fordel. 

Hvis man bliver alt for enerådig eller lignende, 

så glemmer man måske at læne sig tilbage 

og give plads til tvivlen. Jeg har da stået 

i situationer, hvor vi har været uenige om, 

hvorvidt patienten er døende eller ej. Så må 

man jo tage diskussionerne. Det er biologi, 

så der er ingen facit-liste. Jeg har flere gange 

været med til at sige, at måske er der en 

mulighed for, at patienten kan komme igennem 

det her. Og bagefter måttet indse, at 

det var der ikke.” 

Udvalgte konklusioner fra undersøgelsen ”life can be worth 

living in locked-in syndrome” 

(Livet kan være værd at leve med "Locked-in syndrome") 

"Locked-in syndrome" beskriver patienter, 

der er vågen og ved bevidsthed, men er 

næsten ubevægelige og ikke kan kommunikere 

mundtligt. 

Via spørgsmål om livskvalitet til disse 

patienter er undersøgelsens konklusioner 

blandt andet følgende: 

• Mennesker med ”Locked-in Syndrome” 

angiver at have lige så stor livskvalitet 

som jævnaldrende raske. 

• Meget tyder på, at pårørende, ægtefæller 

og omsorgspersoner vurderer livskvaliteten 

for patienten til at være væsentligt 

lavere end patienten selv vurderer. 

• Patienter med svære fysiske handicaps 

kan opleve at have et meningsfyldt liv og 

god livskvalitet. 

• Svær invaliditet opfattes ikke nødvendigvis 

som uacceptabelt af patienten selv. 

• Venner og socialt miljø er afgørende for 

livskvaliteten for patienterne i modsætning 

til alders-matchede raske personer, 

som oftere nævner deres erhverv og økonomiske 

status. 

• Social støtte er noget af det vigtigste 

for livskvaliteten. Med hjælp fra familie 

og venner, fører mange patienter med 

”locked-in syndrome” meningsfulde liv 

og deltager socialt. 

5

6 


Henrik sætter pris på 

en kop kaffe og en snak 


”Hey, du kan godt bruge bagsiden,” siger 

Henrik Vestergaard, da jeg bladrer, og skriver 

videre på næste rene side. Vi sidder i bofællesskabet 

Kernehusets nye flotte og store 

multi-rum og snakker om Henrik Vestergaard 

og hans liv og hverdag på bofællesskabet. 

Hans kontaktperson på bofællesskabet, 

Inge Bjerrum, er også med i snakken. 

Henrik Vestergaard fortæller, at han ikke 

altid har siddet i kørestol. Han blev kørt 

ned, da han var 7 år gammel. Han var på 

vej til skole, det var tåget, og en Taxa kørte 

ham ned. 

Det er efterhånden mange år siden – 

Henrik Vestergaard fylder 50 år i midten af 

november – men det ændrede hans liv for 

altid. Det er dog ikke noget, han tænker over 

så ofte længere. 

”Jeg synes, det er et godt liv, jeg har. Hvis 

nogen får brug for hjælp, så hjælper jeg gerne. 

Hjælper i køkkenet. Hjælper udenfor. Jeg 

er glad for at bo i Kernehuset. Jeg har gode 

venner her, og de kan lide mig,” siger Henrik 

Vestergaard. 

Ikke hu-hej og vilde dyr 

Henrik er på arbejde mandag, onsdag, torsdag 

og fredag. Han arbejder på en beskyttet 

produktionsenhed, Trepas. Her er han 

glad for at arbejde. Han går også til svømning 

om onsdagen, og han kan rigtig godt 

lide at komme på ture. Henrik fortæller, at 

han og Inge skal på juletur i november. Det 

glæder han sig til. 

”Jeg samler på frimærker. Jeg har et frimærke 

fra 1870,” fortæller Henrik, og på 

spørgsmålet om han har dem i en mappe, 

griner han smørret, for der er mange mapper. 

”Jeg kan også lide at se nyheder. Og vejr,” 

fortæller Henrik. 

Er du somme tider sur? 

”Hvornår har jeg været sur, Inge?” Spørger 

Henrik. 

”Hvis jeg glemmer en aftale,” siger Inge, 

og de snakker lidt om, hvornår det er sket. 

Og hvornår de er gået fejl af hinanden og 

aftaler. 

Er du somme tider ked af det? 

”Hvis jeg er i en lille gruppe. ”Henrik, 

kom,” siger de. Inden jeg når at sige noget, 

så er de væk,” siger Henrik Vestergaard og 

laver en bevægelse med armen, som viser, 

at de er suset af sted. 

”Jeg føler mig langsom. Bag i køen. 

Nogen er hu-hej og vilde dyr. Rolig, rolig,” 

siger Henrik. 

Og Inge fortæller, at Henrik godt kan lide 

at sidde med en kop kaffe og snakke. At der 

er rum til at sidde 2 og 2 eller en lille gruppe 

og snakke sammen. 

Kunne male 100 billeder 

Henrik er også glad for at læse bøger, køre 

en tur ned til søen og slappe af, spille computer 

og se i fotomapper. Og han er meget 

glad for at tegne og male. 

”Jeg kunne male hundredvis af billeder,” 

siger han. 

Ét af de billeder, Henrik har malet, forestiller 

det hus, han boede i, da han blev kørt 

ned. Det blev malet på et af Kristelig Handicapforenings 

kunstkurser og blev senere 

udgivet som postkort. Henrik er stolt af 

maleriet. Han har også malet mange andre 

billeder, nogen hænger i lejligheden og 

nogen på gangene i Kernehuset. Dem viser 

han stolt frem, da vi er færdige med at sidde 

og snakke. 

Henrik ved også præcist, hvor vi skal tage 

billedet af ham til bladet. Ved siden af det 

nyeste maleri, som hænger i multirummet. 

Og det smarte ved det sted er, at man også 

i baggrunden kan se Henriks lejlighed. 


Casper spreder liv og glæde 


Kan du lide musik? - Ja 

Kan du lide at drille? - Ja. 

Mig? - Ja. 

Dorte? - Ja. 

Kirsten Thorbjørn Hansen er leder på bofællesskabet 

Kernehuset, og hun hjælper med 

at interviewe Casper Flyvholm. Han kan dog 

sagtens svare meget andet end ja og nej. 

Men ikke lige nu. 

Casper Flyvholm er 28 år og har boet i 

bofællesskabet Kernehuset i 7½ år. 

”Han er hele husets selskabspapegøje. 

Han har noget kørende med hver enkelt af 

beboerne og flere af de ansatte – noget de 

siger og laver pjat med. Nogen kan få ham 

helt op i det høje grine-felt, mens han med 

andre har mere rolig pjat og halløj. Han er 

altid med på fest og ballade. Han kan blive 

træt, og han bliver også ældre. Men han 

elsker at komme til fest. Casper har også 

en kæreste,” fortæller Kirsten Thorbjørn 

Hansen. 

Det er nogen år siden, Casper en dag sagde, 

at han var kæreste med Stine. De er glade 

for hinanden og har noget specielt sammen. 

Stine er hørehæmmet. Casper er blind. Men 

det opdager man ikke lige med det samme, 

for han kompenserer med de øvrige sanser. 

Han kan for eksempel høre på fodtrinene, 

hvem der kommer gående. 

Kan du lide når fys kommer? - Ja. 

I eftermiddag skal vi til svømning. - Ja 

Kernen, hvor du arbejder. Er det godt? - Ja 

Får du noget godt at spise? - Ja. 

Så er du god til at synge. - Ja 

Kan du ikke synge en lille sang?- Nej. 


Casper Flyvholm og Kirsten Thorbjørn Hansen hygger sig sammen. 

Hvad for noget musik kan du godt lide at 

høre? Tørfisk? - Ja. 

Haboøre Mandskor? - Ja. 

Casper Flyvholm kan lide meget forskelligt 

musik. Salmer. Dire Straits. Poul Krebs. Hver 

uge vælger han 5 nye CD’er, som skal sidde 

i anlægget. 

Han kan lide at give knusere. Og få knusere. 

Og han er SÅ god til at give knus, fortæller 

Kirsten Thorbjørn Hansen. 

”Casper er et dejligt charmerende menneske. 

Han kan godt lide at være sammen med 

andre mennesker, og han byder ind med SÅ 

meget. Han er utrolig god til at være social – 

han kan samle folk om sig. De andre beboere 

kan godt kappes lidt om at være sammen 

med Casper. Han kan skabe stemning, lave 

sjov, give knus og give ro ved at sidde ved 

siden af ham og bare holde i hånden,” fortæller 

Kirsten Thorbjørn Hansen. 

”Det, der har værdi, og som også gør en 

forskel i Caspers liv, er, at man behandler 

ham værdigt. Han kan godt mærke, hvis 

han møder mennesker, som ikke behandler 

ham ordentligt.” 

Halloooo … Er der nogen hjemme? - Ja. 

Du er jo en rigtig selskabspapegøje. - Ja. 

Du kan godt lide at spille yatzy. - Ja. 

Og noget med dufte og smag. Casper spiser 

meget, hvis det er godt krydret mad. Kan du 

lide at blive forskrækket? - Nej. 

Nu kommer jeg og fanger dig … 

Casper sender et stort smil. 

Ska ’a ud til Petrea i daw? 

Casper griner bredt, da Kirsten siger det. Det 

er noget af det, han hygger sig med sammen 

med Kirsten, og hun lægger ikke skjul på, at 

hun sætter pris på samværet med ham. 

”Jeg får knus, kram, kærlighed og opmærksomhed. 

Jeg bliver set af et menneske, der 

er blindt. Det gør han med alle. Nogen mennesker 

ser plejebehovet, når de ser Casper 

– at han er tung og plejekrævende. Det ser 

jeg ikke. Det er hyggeligt at være sammen 

med ham. Inspirerende og rart,” siger Kirsten 

Thorbjørn Hansen. 

7

8 


livskvalitet 

På PlEJEHJEMMET 


Jeg har været på besøg på Skovbakkehjemmet 

i odder – et danske diakonhjem. 

Fælles for de tre beboere, 

jeg besøgte, er, at de alle har haft et 

langt og indholdsrigt liv, men nu er fysisk 

svækkede – og mentalt friske. Ud 

over en masse dejlige livs-fortællinger 

handlede samtalerne med de tre beboere 

også om livskvalitet, og hvordan 

det er ikke længere at kunne, hvad 

de tidligere kunne – især fysisk. Eva 

Smed sidder i kørestol, Svend Søndergaard 

er på grund af et hoftebrud også 

afhængig af kørestol for tiden, mens 

Ammy Mølkjær Andersen stadig kan 

gå lidt med rollatoren. 

”det er bare 

somme tider, 

jeg tænker, at 

jeg mangler 

nogen at snakke 

med. Jeg 

mangler nogen 

at tale med, 

fordi jeg stadig 

har min forstand. 

Ammy Mølkjær Andersen, 96 år: 

Hverdagen går så hurtigt. Jeg er så heldig, at jeg ofte 

får besøg. Jeg har mistet så mange af mine venner. Det 

værste for mig, det er, at jeg ingen kræfter har, og jeg 

kan ikke noget. Jeg er så afhængig af min rollator. 

Jeg gør alt det, jeg kan selv. Jeg må jo bare indrømme, 

at jeg kan ikke mere. Det piner mig, at jeg 

ikke kan gå og ordne noget. Men de er så søde og god 

mod mig alle sammen. De siger: ”Jamen det vil vi jo 

gerne gøre for dig”. Der er sådan en god ånd her på 

hjemmet. Jeg bliver plejet og passet godt, og jeg er 

glad for at kunne mærke, at de ansatte har det godt 

med hinanden. 

Jeg keder mig aldrig. Jeg har jo også en hel del 

besøg. Tiden flyver for mig, og jeg er så glad for at 

læse, og jeg har det jo så godt. Det er bare somme 

tider, jeg tænker, at jeg mangler nogen at snakke 

med. Jeg mangler nogen at tale med, fordi jeg stadig 

har min forstand. Jeg kan følge med i aviser og politik. 

Jeg kan huske alt. Jeg sidder med en veninde til 

morgenmaden. Men hun er blevet dement. Vi har det 

godt sammen alligevel, og jeg gør, hvad jeg kan, for 

at opmuntre hende. 


Svend Søndergaard, 92 år: 

Eva Smed, 92 år: 

Jeg læser aviser hver dag og læser bøger. Jeg får morgenmad 

her i stuen og også middagsmad i stuen. Så 

kommer jeg ind og sove til middag. Bagefter læser 

jeg aviserne. 

Jeg bor godt her med udsigt til haverne. Jeg er glad 

for den smukke have. De kalder det sansehaven. 

Men jeg kan ikke selv gå der ud. Somme tider har de 

kørt mig ud i haven. Der er springvand, og der er fisk 

og åkander. 

Maden er god. Jeg vil helst være alene, når jeg spiser. 

Og jeg vil helst sidde alene. Jeg er somme tider 

til gudstjeneste. Det er godt. Jeg kender en af præsterne 

meget godt. Præsterne kommer skiftevis, så 

jeg hører gerne dem alle sammen. Så synger vi salmer. 

Somme tider er der musik-underholdning – det 

har jeg også været til. 

Ellers går tiden mest med at læse. Jeg læser aviser 

og en masse bøger. Jeg fik mange bøger til min fødselsdag. 

Hvis jeg ikke har flere her, så kan man låne 

her på hjemmet. Jeg bruger tiden til at læse, for jeg 

kan ikke gøre andet her, når nu jeg sidder stille. Jeg 

har ikke siddet i kørestol så længe. 

Kan man sige, det giver dig livskvalitet og livsglæde 

at læse? 

Ja, det kan man godt. Jeg kan jo lide at læse, og 

derfor holder jeg også avis. Jeg har jo mange forskellige 

bøger, for jeg ønsker mig altid nogen til min fødselsdag. 


Jeg er glad for at bo her. Jeg bliver passet og plejet. Jeg 

brækkede hoften for noget tid siden, så jeg er meget 

afhængig af at få hjælp. Når jeg skal på toilet, og når 

jeg skal lægges i seng. Jeg glæder mig til at kunne blive 

mig selv igen. 

Men jeg har det så godt og har stadig lysten til at 

leve. 

Der er mange gode ting i min hverdag. Jeg står tidligt 

op. I dag skal vi op til sang. Der er noget om formiddagen 

og om eftermiddagen. Vi synger lidt og får 

en kop kaffe. Fortæller nogen historier. Der er banko 

om onsdagen og film mandag eftermiddag. Der er 

også gudstjenester. 

Jeg sidder også lidt alene. Jeg keder mig somme 

tider. Men så går jeg ud på gangen en tur. De er flinke 

til at hjælp her. 

Jeg synes, jeg har et godt liv og nogen gode hjælpere 

her. Jeg får tit besøg af min familie. Og jeg får en 

masse blomster. Jeg har en veninde, der besøger mig 

hver søndag, og det er jeg glad for. 

Jeg har det da godt, så længe jeg bor her, og personalet 

er søde mod mig. Men jeg ønsker ikke at leve 

længere, for jeg skal have hjælp til alting. 

Hvordan kan det være, det ikke er rart at få 

hjælp? 

Det er fordi, jeg er så dårlig nu. Men det må jeg jo 

finde mig i, at jeg skal have hjælp. Jeg synes ikke, det 

er rart, at jeg er afhængig af andre. Jeg kan ikke selv 

gå i seng, og jeg kan heller ikke selv stå op. 

Jeg tænker jo, at jeg er så gammel nu, så jeg bryder 

mig ikke om at blive ældre. Det er fordi, jeg skal 

have hjælp til alting. Jeg er blevet så dårlig. Men vi er 

jo ikke selv herre over, hvor gamle vi bliver. 

”der er mange 

gode ting i min 

hverdag. 

”Jeg har en veninde, 

der besøger 

mig hver 

søndag, og det 

er jeg glad for. 

9

10 

Frøjkgården med i ny bog om 

KRAP 


”den anerkendende tilgang passer godt 

ind i det kristne menneskesyn. At jeg 

må være den, jeg er, lige præcis som 

jeg er,” siger Jytte Jacobsen, pædagogisk 

leder på Frøjkgården. 

Jytte Jacobsen, pædagogisk leder på Frøjkgården, har 

bidraget til en ny bog om KRAP med et kapitel om den 

pædagogiske praksis på Frøjkgården. 

Da Jytte Jacobsen, pædagogisk leder på Frøjkgården 

i Holstebro, blev spurgt om at skrive 

et afsnit til en bog om KRAP, blev hun både 

glad og stolt. Men også ydmyg. 

”Først tænkte jeg: Kan det passe, at de 

spørger mig? For jeg er jo ikke akademisk, 

jeg er ikke særlig dygtig på skrift, og jeg 

kan slet ikke finde så mange ord,” siger Jytte 

Jacobsen. 

Det var Lene Metner fra Psykologisk Center, 

der spurgte Jytte Jacobsen om at bidrage 

til bogen. Lene Metner er supervisor på Frøjkgården 

og ophavskvinde til den pædagogiske 

retning, der hedder KRAP, som har været 

grundlaget for den pædagogiske praksis på 

Frøjkgården helt fra begyndelsen. 

Redskaberne fra KRAP virker 

Da Jytte Jacobsen havde sagt ja til at bidrage 

til bogen og gik i gang med at skrive, 

blev det hurtigt tydeligt for hende, at hun 

sammen med Frøjkgården havde noget at 

bidrage med. 

”Da jeg kom i gang med at skrive kunne 

jeg mærke en stolthed, fordi jeg blev bevidst 

om, at der er nogen af redskaberne, som har 

virket og har været med til at gøre en forskel 

for vores beboere,” fortæller hun. 

”Jeg glæder mig også over, at vi som 

værdibaseret bofællesskab blev bedt om at 

bidrage – at ikke-kirkelig inviterer os med 

ind. Vi skal som kristent bofællesskab ud 

over rampen og tro på os selv og vores faglighed. 

Vi har nogen værdier, og vi kan noget 

fagligt – og vi må godt noget fagligt.” 

KRAP 

og det kristne menneskesyn 

For Jytte Jacobsen hænger KRAP godt sammen 

med det kristne livs- og menneskesyn. 

”Når vi tager den kristne del, så er et menneske 

ånd, sjæl og legeme, og KRAP går ind 

og påvirker både tanker og handlinger. KRAP 

er et redskab i den store helhed. Det giver 

ikke noget, til den åndelige del, som kirken 

gør, men KRAP rammer ind i de to andre 

begreber ved fx at hjælpe med at tænke om 

ting på en anden måde,” siger hun. 

”Den anerkendende tilgang passer godt 

ind i det kristne menneskesyn. At jeg må 

være den, jeg er, lige præcis som jeg er. 

KRAP er ressourcefokuseret. Og hvad tænker 

Gud? At jeg skal få det bedste ud af mit 

liv. Gud har givet mig nogen evner, og dem 

skal jeg få det bedste ud af. Det gælder også 

dem, der er skabt lidt anderledes. De skal 

også få det bedste ud af deres liv, og min 

opgave, både pædagogisk og åndeligt, er at 

finde frem til, hvad der kan lykkes for dem og 

finde ting, de kan bruge deres liv til, og hvor 

de kan spille med i en sammenhæng.” 



Hvad er KRAP? 

KRAP er en forkortelse for Kognitiv, 

Ressourcefokuseret og Anerkendende 

Pædagogik. KRAP er funderet i den 

anerkendende tilgang til andre mennesker 

og er kendetegnet ved en systematisk 

inddragelse af de kognitive teorier 

og behandlingsformer – samt ved 

en udpræget vægtning af det positive, 

dét som virker. 

KRAP 

– fortællinger fra praksis 

”KRAP - fortællinger fra praksis” indeholder 

19 kapitler skrevet af forskellige personer, 

som har erfaringer med at bruge 

KRAP i praksis. Bogen giver et nuanceret 

billede af KRAP-tilgangen og indeholder: 

• Praksisfortællinger med fokus på for 

eksempel forandringsprocesser eller 

forældresamarbejde med et KRAP'sk 

udgangspunkt. 

• De KRAP´ske metoders virkning og 

videreudviklingen af dem. 

• De KRAP´ske forståelsesrammer 

og arbejdsprocesser i arbejdet med 

mennesker ud fra deres ressourcer og 

udfordringer. 

Bogen er udgivet af Dafolo. Forlaget har 

også udgivet bogen ”KRAP”, der giver en 

indføring i de KRAP’ske begreber og redskaber. 

Læs mere på 

www.dafolo-online.dk 

”KRAP – fortællinger fra praksis” 

Uddrag af kapitel 9. ”Frøjkgården – et bofællesskab med KRAP som pædagogisk 

grundlag” 

Af Jytte Jacobsen, pædagogisk leder af Frøjkgården 

At komme godt i gang 

Frøjkgårdens opstart i 2003 var noget helt 

særligt. Det var en gruppe af forældre, 

der var initiativtagere til projektet. Inden 

opstarten havde de allerede et mindre 

kendskab til visse elementer i KRAP og 

desuden en kontakt til Lene Metner. Initiativgruppen, 

som var bredt fagligt sammensat, 

havde en tro på, at der i KRAP fandtes 

en tilgang, som kunne være til gavn 

for beboergruppen på Frøjkgården – nemlig 

en anerkendende tilgang. Denne skulle 

også den fagligt stærke bestyrelse være 

med til at sikre. 

Introduktion 

og implementering 

Valget af KRAP som det pædagogiske 

grundlag blev en fælles forståelsesramme, 

der var på plads på forhånd. Alle medarbejdere 

modtog en uges samlet undervisning 

i KRAP, inden de første beboere flyttede 

ind, hvilket var en god start på etableringen 

af en fælles forståelse og et fælles 

fagligt sprog. 

I løbet af de første tre år valgte vi at bruge 

de fleste af vores kursusmidler på, at 

den samlede medarbejdergruppe løbende 

modtog fælles undervisning i KRAP, så 

den fælles faglige udvikling ikke blot blev 

vedligeholdt, men også fortsat udviklet. Et 

element i udviklingen af den fælles forståelse 

har været at debattere og forholde sig 

til centrale KRAP’ske begreber ud fra vore 

tidligere faglige erfaringer. Hvad var det 

nye i KRAP, og hvilken betydning skulle det 

have for vores nye fælles praksis? 

Processen med at nå en fælles forståelse 

af centrale begreber, for eksempel 

anerkendelse, validering og mestring, har 

været en øjenåbner, hvor vores forståelser 

har måttet revideres på ny. Disse nye 

fælles forståelser har vi samlet i det, vi 

kalder Den pædagogiske håndbog, som 

er en samling korte beskrivelser af, hvordan 

vi fortolker centrale KRAP’ske begreber 

og redskaber. 

[…] 

KRAP i praksis 

Hele vores udgangspunkt tager afsæt i, at 

alle har værdi blot ved at være til, og derfor 

skal alle mødes med ordentlighed og 

ligeværd. Ligegyldigt hvem man er, indeholder 

man altid ressourcer og ofte også 

en drøm. 

I KRAP findes redskaber, der understøt- 

ter et møde med medmennesket, hvor 

det netop er ressourcer og drømme, der er 

afsættet. På Frøjkgården anvender vi ofte 

følgende redskaber: 

I bogen beskrives Måltrappen, For og imodundersøgelse, 

4-kolonne-skema, Skalering 

og Flash cards. Her bringes afsnittene om 

4-kolonne-skemaet og flash-cards. 

4-kolonne-skema 

Vi bruger 4-kolonne-skemaet til at give 

en tanke eller en tænkning nye vinkler, for 

eksempel i forbindelse med angstfyldte 

situationer eller med en rigid tænkning. 

Skemaet er både et arbejdsredskab i selve 

samtalen (en skabelon at tale ud fra og et 

procesredskab), men samtidig også et red- 

➽ 

11

12 

Frøjkgården med i ny bog om KRAP 

(fortsat ...) 

4-kolonne-skema 

Situation Tanke Følelse Handling 

Jeg står i billetkøen 

ved indgangen til 

fodboldstadion. 

Jeg står i billetkøen 

ved indgangen til 

fodboldstadion. 

➽ 

Jeg tror, jeg besvimer 

af skræk, og ingen 

kan hjælpe mig. 

Alternativ tanke 

Hvis jeg skulle besvime, 

så er jeg sikker 

på, at sikkerhedsfolkene 

vil hjælpe mig. 

skab til at skabe et visuelt overblik (produkt). 

Det kan hentes frem igen og igen, 

og man kan arbejde videre med det, når 

det giver mening. 

I 4-kolonne-skemaet beskriver beboeren 

den konkrete oplevelse ud fra fire forskellige 

vinkler: situation, tanke, følelse 

og handling. Hvordan var situationen? 

Hvad tænkte du? Hvad følte du? Hvad 

gjorde du? 

Det vedligeholdende system * præsen- 

teres, og der snakkes om, hvordan vi kan 

lægge ”kiler” ind ved hjælp af en alternativ 

tanke. 

Jeg er bange. Jeg vender om 

og går hjem ... 

Jeg er nervøs, 

men ikke bange. 

Jeg bliver i billetkøen 

og ser 

en fodboldkamp. 

Denne alternative tanke anvendes nu i en 

ny proces, hvor den indgår i et tankeeksperiment: 

Hvordan ville det mon påvirke 

beboerens angstoplevelse, hvis denne 

alternative tanke blev virkelighed? 

Effekten for beboeren er stor. Opdagelsen 

af, at ”min angst er en tanke, som 

jeg kan påvirke”, er meget frigørende. 

Når beboeren opdager, at han selv kan 

påvirke sin egen situation, for eksempel 

ved at anvende en alternativ tænkning 

herom, frigøres energi til andre ting. 

Selve metoden kan beboeren også lære 

at anvende mere og mere selvstændigt 

– for eksempel selv mærke behovet og 

bede om hjælp til at finde en kile, eller 

endda selv finde frem til den alternative 

tanke. 

Vi anvender også 4-kolonne-skemaet i 

en mundtlig udgave, for eksempel under 

en gåtur. 4-kolonne-skemaet virker her 

som en disposition i samtalen – uden at 

noget skrives ned. 

I ovenstående er kun beskrevet, hvordan 

vi arbejder med den alternative tanke. 

Det er også muligt at indsætte en alternativ 

handling og herved påvirke situationen 

på anden vis. 

Flash cards 

Et flash card (også kaldet huskekort) er 

et lille kort, der beskriver noget centralt. 

Kortet er nemt at have med i lommen og 

nemt at tage frem, når der er brug for 

det. Det kan bedst sammenlignes med 

en huskeseddel. Vi bruger flash cards til 

at fastholde en ønsket tænkning eller 

struktur. Det kunne for eksempel være: 

”Jeg ser ikke påfaldende ud, selvom jeg 

mærker angst indeni,” eller: ”Hvordan er 

rækkefølgen i det, jeg skal gøre, når jeg 

vil låne en bog på biblioteket?” 

Huskekort kan anvendes som remindere 

på noget væsentligt, som en beboer 

er nået frem til, for eksempel indholdet 

af et trin på trappen, en beslutning truf- 

* Det vedligeholdende system bygger på tanken om, at en handling medfører en ny 

tanke – og så kan vi køre gennem kolonneskemaet igen, og således kan processen 

fortsætte og eventuelt forstærkes. 


fet ved hjælp af for og imod-undersøgelse 

eller en alternativ tanke fra 4-kolonneskemaet. 

En variant af flash card kan være at lave 

dem elektroniske, for eksempel ved at 

benytte iPod eller mobiltelefon. 

KRAP’s betydning for mig 

som pædagogisk leder 

I mit arbejde som pædagog har jeg hidtil 

mødt flere forskellige pædagogiske tilgange. 

I KRAP har jeg mødt en tilgang, 

der hænger godt sammen med det, jeg 

personligt står for. KRAP har givet mig 

mening, fordi jeg heri har fundet en overordnet 

pædagogisk ramme, som giver 

sammenhæng mellem min hidtidige 

praksis og en teoretisk baggrund. 

I KRAP blev min pædagogiske praksis 

sprogliggjort på ny, og jeg mødte redskaber, 

der kunne anvise en konkret retning 

for vores fælles praksis på Frøjkgården. 

KRAP blev det nye pædagogiske fællessprog 

for os. 

Den KRAP’ske tilgang anvender vi i alle 

samspilsrelationer: Mellem beboer og 

medarbejder, mellem medarbejder og 

pårørende (og andre samarbejdspartnere), 

mellem medarbejdere og leder og 

medarbejderne imellem. 

I KRAP har jeg fundet redskaber, som er 

praktisk anvendelige – ikke at de derved 

er nemme, men de opleves umiddelbart 

anvendelige og meningsfulde. Ligeledes 

er de KRAP’ske redskaber velegnede til 

videreformidling, både til beboere, pårørende 

og medarbejdere. 

[…] 


En anden vigtig pointe har været at holde 

fast i, at vi som professionelle skal 

evne at fastholde et ressourcefokuseret 

syn på vores beboere, også når det 

bliver vanskeligt. Når en medarbejder – 

eller jeg selv– er kørt fast i en antagelse 

om, at beboeren er sådan eller sådan, 

har det været en konkret hjælp at anvende 

et skema, som vi har kaldt Vi vil gerne 

lære ham-skemaet (i KRAP kaldet konstruktiv 

forandring). 

Ideen med skemaet er at beskrive. hvad 

vi tænker beboeren er, dernæst hvad vi 

konkret oplever af tegn på, at det forholder 

sig sådan. Det sidste, vi beskriver, er, 

hvad vi gerne vil lære ham. 

Han er… Vi oplever… Vil gerne lære ham… 

Niels er bare så irriterende 

at være sammen med… 

Skemaet hjælper med til at fastholde et 

professionelt, ressourcefokuseret ansvar, 

så vi ikke havner i en subjektiv og fastlåst 

opfattelse af, hvordan vi mener, at 

beboeren er. Fokus flyttes fra vores personlige 

vurdering af beboeren til en italesættelse 

af en faglig målsætning for 

beboeren. 

Overordnet har de KRAP’ske værktøjer 

således betydet, at jeg som pædagogisk 

leder har anvendt og formidlet 

metoder, som har bidraget til nye handlemuligheder 

i situationer, der ellers virkede 

fastlåste. 

At kunne se en ny vej midt i en svær situation 

er givende for alle. 

Niels afbryder ofte andres 

samtaler. 

Vi vil gerne lære Niels at 

vente, indtil andre har gjort 

deres samtale færdig. 

”Skemaet hjælper med til 

at fastholde et professionelt, 

ressourcefokuseret 

ansvar, så vi ikke havner 

i en subjektiv og fastlåst 

opfattelse af, hvordan vi 

mener, at beboeren er. 

13

14 

Lovsangsbandet er 

viLd med FrøFestival 


FrøFestival vil ikke være det samme uden de topdygtige 

musikere i lovsangsbandet. 

”De fleste, som kommer med, bliver på en 

eller anden måde bidt af det,” siger Jens 

Green-Schilberg som noget af det første, 

da han bliver spurgt, hvorfor musikerne i 

lovsangsbandet er med på FrøFestival år 

efter år. Selv har Jens Green-Schilberg været 

med som forsanger alle 9 år. 

”Det er hyggeligt, og vi slapper også af 

samtidig,” fortæller Anders Dalsgaard, som 

har været med på FrøFestival 6 gange. 

Christian Ehlers, som kan notere 7 gange 

FrøFestival, fortæller, at han ser det som en 

”pakkeløsning”: 

”Vi får slappet af og hygget os, og vi får 

en masse med hjem herfra. Hvert år kommer 

det bag på mig, hvor meget vi får ud af 

det. Jeg ser det som et frikvarter fra coolness, 

hvor vi kan slappe helt af og bare være os 

selv. Det er også en tilbagevenden til barndommens 

glæde og umiddelbarhed.” 

Jens fik samlet et band 

Lovsangsbandet sidder rundt om et bord i 

spisesalen på Frøstruphave Efterskole klokken 

lidt over midnat natten til søndag d. 23. 

september. FrøFestival er i fuld gang, og 

for bandet har lørdagen indeholdt lovsangsworkshop 

om formiddagen og om aftenen 

har de været i gang med lovsang 

og midnatslovsang. En middagssøvn blev 

det vist også til, så trætheden virker ikke til 

at have overmandet dem. Overhovedet. De 

virker faktisk alle ret friske. Glade. Og fyldt 

med energi og hygge. Og humor. 

Det er ikke al deres humor, der er lige til at 

forstå. Eller faktisk er det meste ret internt. 

Men det er en del af hyggen for dem. De 

er gode venner, som er på tur. Og så er de 

top-dygtige musikere – flere af dem lever 

af musikken til hverdag, og alligevel vælger 

de at bruge en weekend som frivillig på 

FrøFestival. 

Jens Green-Schilberg var manden, det 

hele begyndte med. Han har en bror, som 

er handicappet, og hans forældre har været 

med i Kristelig Handicapforening i mange år. 

Han blev spurgt, om han ville være med på 

FrøFestival og lave en lovsangs-workshop, 

og det lykkedes ham at finde musikere fra 

kirken, som gerne ville være med. 

”Det er helt klart Jens' gode overtalelsesevner, 

der fik os med fra begyndelsen,” siger 

Christian Ehlers med en grad af taknemmelighed 

i stemmen og anerkendelse til Jens. 

Siden har der været flere ud- og indskiftninger 

i bandet. Det diskuteres blandt andet 

grinende omkring bordet, om Anders Dals- 

gaard efter 6 gange på FrøFestival stadig er 

med på afbud eller om han kan kalde sig en 

fast del af lovsangsbandet. 

Musikken går i kroppen 

”Københavnerne” bliver bandet også kaldt, 

og det skyldes, at det er i det område, de bor. 

Hvert år tager de med glæde hele den lange 

tur fra hovedstaden til det vestlige Jylland, 

og det er der mange grunde til. 

”Deltagerne på FrøFestival har meget at 

give til os. De formår på en exceptionel måde 

at glæde sig i det små og tage udgangspunkt 

i det, som er lige nu og her,” siger Jens 

Green-Schilberg. 

”Workshoppen lørdag formiddag er klart 

højdepunktet for mig. Vi var i mange år i det 

lille musiklokale, og da der var snak om at 

flytte det til hallen, så var jeg modstander 

af det. Jeg kunne godt lide at være i musiklokalet 

– det var hyggeligt og intimt. Men 

”Kill your darlings”! Det er jo blevet endnu 

bedre med hallen. Vi bryder os ikke om scener 

som sådan. Jeg kan godt lide at være 

nede på gulvet, hvor deltagerne kommer op 

og stå ved siden af, og i hallen kan vi bare 

lave den vildeste lovsangsfest sammen med 

deltagerne, og der er masser af plads til at 

bevæge sig. 


Og bevæge sig, ja, det gør Jens Green- 

Schilberg. Han løber rundt. Hopper. Op på 

stolene. Armene højt og lavt og ud og i rask 

trav ned gennem midtergangen. Og tilbage 

igen. 

”Musik går i min krop. Energien får man jo 

også fra tilhørerne, så bliver man også selv 

høj, og så svinger det bare bedre.” 

Og han er ikke den eneste. Klaus Klokmose 

Nielsen, der i år var med for første gang, 

oplevede det meget positivt med friheden til 

at bevæge sig til musikken. 

”Flere af deltagerne lovsynger med hele 

deres krop. Løber rundt. Og jeg tænker ja, 

vi skal blive som børn.” 

”Det er fedt, at nogen af deltagerne kan 

gå så meget amok til musikken,” supplerer 

Søren Ehlers. 

det er professionelt 

Men mange andre oplevelser og stemninger 

har også gjort indtryk. 

”Da jeg var med første gang for 7 år siden, 

var den største og fedeste oplevelse FrøFactor. 

Det gjorde et ret stort indtryk. Her får 

deltagerne oplevelsen af virkelig at være set 

og være på og være mega-stjerner. Og de 

lever sig ind i det,” siger Anders Dalsgaard. 


Anders dalsgaard: 

36 år, har læst 

musikvidenskab, 

arbejder som professionel 

musiker. 

”Jeg var også overrasket over, hvor stor 

produktion, der lå bag – med lyd og kvaliteten 

bag,” siger Anders Dalsgaard og Christian 

Ehlers supplerer: 

”Jeg kan også lide professionalismen. At 

vi laver en festival af top-kvalitet, hvor det 

bare skal være i orden, uanset at dem, der 

kommer, måske ikke lægger mærke til det. 

Og det er bare på alle parametre.” 

Anders Dalsgaard: ”Det er også efterskolens 

arbejde og engagement ...” 

Søren Ehlers: ”Ja, så er der dyrelyde udenfor, 

når man ankommer. De har bygget en 

hytte … ” 

Christian Ehlers: ”Og sidste år, pludselig 

stod der et cirkus. Det slog simpelthen 

alt.” 

Og sådan slutter snakken med bandet. 

Det lyder til, at de er friske på endnu en Frø- 

Festival i 2013. 

Søren Ehlers: 24 

år, læser teologi. 

Christian Ehlers: 

38 år, har læst 

musikvidenskab, 

arbejder 

som musiklærer 

og professionel 

musiker. 

Klaus Klokmose Nielsen: 

24 år, læser IT. 

Jens Green-Schilberg: 

35 år, underviser i musik 

for unge med Aspergers 

Syndrom på STU. 

Preben Christensen 

er deltager på FrøFestival 

og er også en 

del af bandet, hvor 

han supplerer musikken 

med tamburinen. 

15

16 

FrøFestival gør 

indtryk på eleverne 

Eleverne på Frøstruphave Efterskole får med FrøFestival 

et helt andet syn på handicappede. 


Fra venstre Malene Nielsen, Tilde Søndergaard 

og Frederik Møller 

"Jeg glæder mig over, hvordan vores elever er i samspil med deltagerne 

på FrøFestival. Det er en fornøjelse at høre, hvordan eleverne 

efter weekenden har fået et helt andet syn på handicappede og 

ikke længere er berøringsangste over for dem, men ser dem som 

mennesker, der har en masse at byde på og meget at lære os, der 

ikke er handicappede. Det er en lærdom gennem sådan en weekend, 

som er svær at finde andre steder," siger Ole Korsholm Nielsen, 

der er ny forstander på Frøstruphave Efterskole og var med til 

FrøFestival for første gang. Det blev en weekend, som gjorde stort 

indtryk på ham. 


Den 21.-23. september var der FrøFestival på Frøstruphave Efter- 

skole – en musikfestival for handicappede, som arrangeres af skolen 

og Kristelig Handicapforening. I år var temaet "på savannen", og 

efterskolens elever havde pyntet flot op med savannens dyr, hytter 

og alt hvad der ellers hører til på savannen. 

Det blev for 9. år i træk en forrygende festlig weekend for både 

deltagere og eleverne på skolen – med afrikansk dans, kreativt værksted 

med smykker og trommer, den helt store festaften med trylleri 

og talentshow og weekenden blev sluttet af med en rummelig og 

anderledes gudstjeneste. 

Eleverne lærer meget af FrøFestival 

Frederik Møller, Malene Nielsen og Tilde Søndergaard er tre af de 

elever, der går i 10. klasse på Frøstruphave Efterskole. De bekræfter, 

at weekenden gør stort indtryk. 

"Jeg kan lære noget af det med at være mere mig selv, og ikke 

tænke så meget på, hvordan man lige skal være," fortæller Frederik 

Møller, og Malene Nielsen supplerer: 

"Vi andre kan godt tænke, at vi har så mange problemer, og om 

vi nu er pæne nok eller vejer for meget eller sådan noget. Men efter 


Fest på 

Savannen 

sådan en weekend her, så tænker jeg bare, at vi skal lade være med 

at gå og være sure og tænke på alt det, vi ikke kan eller ikke er. Jeg 

kan helt vildt godt lide FrøFestival, og jeg kunne godt tage en hel 

uge, hvor de kunne være her. Og allerede nu tænker jeg, at jeg vil på 

besøg til næste år, hvor jeg ikke længere går på skolen. Det er bare 

så dejligt, og der er så godt humør hele weekenden." 

"Efter sådan en weekend kan jeg godt tænke, at selvfølgelig vil 

det være mega hårdt at få et handicappet barn, men det ville også 

bare give så mange andre glæder og sjove oplevelser," siger Tilde 

Søndergaard. 

I weekenden kommer der også mange af skolens tidligere elever 

for at være med og opleve den særlige stemning, der er på efterskolen 

netop denne weekend. 

For Kristelig Handicapforening betyder efterskolens og elevernes 

opbakning også alt. 

"Uden efterskolen ville vi slet ikke kunne arrangere en sådan weekend. 

De fungerer som værter for os både med al deres praktiske hjælp 

og på den måde, de er sammen med deltagerne på," siger landsleder 

i Kristelig Handicapforening, Ellen Hessellund Mikkelsen. 

17

18 

indvielse 

af 

Hjertebo 

Af Anne brorson, leder af Hjertebo 

Indvielsen af Hjertebo var en dejlig festdag, hvor en stor skare mennesker fra 

både nær og fjern viste deres støtte og opbakning til Hjertebo. 

Frederik og birgit klipper snoren over 

Der var en rørende stemning til indvielse på Hjertebo 

søndag den 9. september. På årsdagen for første 

spadestik var 250 mennesker forsamlet på Hjertebo 

for at fejre, at Hjertebo nu er et hjem for 5 beboere – 

med flere på vej. Stedet var festligt pyntet op, og flaget 

vejede på den nyligt opsatte flagstang over det 

helt nye græs. 

Indvielsen startede med en festmiddag for særligt 

inviterede, herunder forældre til nuværende beboere. 

Der var udsendt åben invitation til gudstjeneste og 

kaffe efter middagen. 

Gudstjenesten i Hvam Kirke blev forestået af Biskop 

Gudstjenesten i Hvam 

Kirke blev forestået af 

biskop Karsten Nissen 

Karsten Nissen, hvor omdrejningspunktet i hans prædiken 

omhandlede det tredelte: At se sine medmennesker, 

at se sig selv og at se Guds herlighed. Efterfølgende 

var der kaffe på Hjertebo, hvor en munter 

stemning dannede baggrund for en række taler og et 

musikalsk indslag. 

Undervejs blev også den røde snor klippet, og 

hvem bedre end to beboere til officielt at åbne deres 

eget hjem! 

Både beboere, medarbejdere og bestyrelse ser tilbage 

på dagen med en meget varm følelse. Det var 

en dejlig festdag, hvor en stor skare mennesker fra 

både nær og fjern viste deres støtte og opbakning til 

Hjertebo. 


Birgit er glad for sit nye liv 

på Hjertebo 


Birgit Nebel er en af de første beboere, som flyttede 

ind på Hjertebo i august 2012. 

Det er hun glad for, fortæller hun. Især er hun meget 

glad for, at hun har fået lov til at holde hund i lejligheden. 

Prik, hedder den, og den er stadig kun en lille 

hvalp, der ikke er helt renlig. Men det skal den nok blive. 

Birgit har tidligere haft 2 hunde, så hun ved, hvad 

hun går ind til, og hvilken stor betydning det har for 

hende at have en hund. 

Birgit Nebel er 41 år og har tidligere boet i et bofællesskab 

i forbindelse med ”Aalborg for døve”. Hun er 

næsten døv og har svært ved at tale, men kommunikerer 

godt med tegnsprog, med hele kroppen og med 

computeren. 

På Hjertebo er de ikke specialiseret i at kommunikere 

med døve, så Birgit Nebel har gået til tale-høre-undervisning 

i 3 år, blandt andet for at blive forberedt 

på at flytte ind på Hjertebo. Og hver dag lærer de 

ansatte på Hjertebo nye ting af Birgit Nebel, for hun 

lærer gerne fra sig. 

I dag er det leder af Hjertebo, Anne Brorson, der 

hjælper Birgit Nebel med at kommunikere svar. 

På spørgsmålet om, hvad der er godt ved at bo på 

Hjertebo, svarer hun langsomt: 

”Vi spiser sammen. Beder sammen. Synger sammen.” 

Det næste, hun siger, bliver ikke umiddelbart forstået, 

så hun viser i stedet bogstaverne med hånden: 

”R-A-R-T” 

Anne Brorson spørger: 

”Det er rart for dig at være her?”. 

Men Birgit Nebel korrigerer det med, at det er rart, 

at bede og synge. 

”Det gjorde I også der hjemme, ikke?” spøger Anne 

Brorson, og Birgit Nebel svarer ”jo” med et smil. 

”O-P-F-O-R-D-R-E,” viser Birgit Nebel med hånden, 

og Anne Brorson siger: 

”Din far ville gerne opfordre dig til at komme her. 


Ville du ikke også gerne selv?” 

”Jo,” svarer hun. 

”Også for at få Prik,” tilføjer Anne Broson. 

”Ja.” 

Prik er hunden, som giver hende utrolig meget glæde 

i hverdagen. Den flyttede ind i hendes lejlighed 

halvanden måned efter at hun selv var flyttet ind. Det 

er også hunden, hun stolt viser frem og snakker om 

med de venner, som ringer til hende på Skype, mens 

vi er på besøg i lejligheden. Med Skypes video-kommunikation 

kan Birgit Nebel kommunikere med sine 

venner med tegnsprog. Computeren bruger hun blandt 

andet også til at læse og skrive på Facebook. 

birgit Nebel snakker 

med venner via computerprogrammet 

Skype. 

19

20 


Hirtshals Kirke vil samle ind til KH 

10-15 søndage 

Hirtshals Kirke har valgt at rette deres diakonale 

fokus mod Kristelig Handicapforening. 

Det sker blandt andet ved at de vil samle ind 

til foreningen flere gange i løbet af 2013. 

Det er sognepræst ved Hirtshals Kirke, 

Bjarne Hougaard, der er initiativtager. 

”Der er flere årsager til, at vi har valgt Kristelig 

Handicapforening. En af dem er, at 

emnet om handicappedes vilkår og rettigheder 

er meget aktuelt, lige nu blandt andet 

med DR-udsendelserne ”Undskyld vi er her”. 

Vi regner med at samle ind til Kristelig Handicapforening 

10-15 søndag i løbet af året,” 

siger Bjarne Hougaard. 

”I Hirtshals Kirke 

markerer vi diakoniens 

dag den 1. 

søndag i februar. I 

den anledning indbyder 

vi som regel 

en repræsentant 

fra en diakonal organisation, som fortæller 

om arbejdet i organisationen.” 

I år er Ellen Hessellund Mikkelsen, landsleder 

i Kristelig Handicapforening, indbudt til 

gudstjenesten. 

”I forbindelse med diakoniens dag er der 

frokost bagefter, hvor folk betaler for kirkefro- 

Sognepræst ved Hirtshals Kirke, 

bjarne Hougaard, er initiativtager til 

at Hirtshals Kirke retter deres diakonale 

fokus mod Kristelig Handicapforening 

ved blandt andet at samle 

ind til foreningen flere gange i løbet 

af 2013. 

kosten, og pengene går til Kristelig Handicapforening. 

Ellers vil indsamlingen foregår via 

kirkebøssen,” fortæller Bjarne Hougaard. 

Kan frit vælge 

indsamlingsprojekter 

Der er netop kommet nye retningslinjer for 

indsamling i folkekirken. Men i Hirtshals Kirke 

har de i mange år selv valgt, hvordan de 

vil samle ind. 

”Vi har sådan set brugt den nye metode 

gennem mange år. Vi har udvalgt en række 

formål og organisationer, vi ville samle 

ind til. Hver måned har vi 1-2 indsamlinger 

til enkeltformål og 1-2 til formål som dette, 

diakoni. Tidligere har det også været til 

et missionsprojekt. For mig handler det ikke 

kun om den økonomiske gave og indsamling, 

men lige så meget om at holde bevidstheden 

levende om, at der er noget, der hedder Kristelig 

Handicapforening, og at der er noget, 

der hedder diakoni i kirkens arbejde,” siger 

Bjarne Hougaard. 

Kollekt bliver til kirkeindsamling 

Det, der tidligere hed ”kollektlisten”, vil frem- 

Nyt værktøj gør det lettere at udvælge de folkekirkelige 

organisationer, I vil samle ind til i jeres kirke. 

over hedde kirkeindsamlingslisten. 

Det gør en forskel! 

Kollektlisten afløses nu af den mere fleksible 

kirkeindsamlingsliste, der kan tilpasses, 

så kirkerne samler ind til netop de organisationer, 

de ønsker. Kirkeåret er blevet inddelt 

i 8 perioder, hvor der til hver er tilknyttet 

få overblik på 

indsamling. 

folkekirken.dk 

For 100 kroner kan man få 50 liter kaffe på en 

varmestue, ris til en flygtning i tre 

måneder eller 10 bibler. 

5-10 organisationer. I hver periode kan kirken 

vælge en eller flere organisationer at samle 

ind til. Perioderne har temaer, der passer til 

kirkeårets tekstrække. 

Læs mere på www.indsamling.folkekirken.dk. 

Hjælp med indsamling til KH 

For Kristelig Handicapforening betyder det, 

at vi ikke længere har en fast indsamlingsdag 

i løbet af kirkeåret, men vi skal konkurrere 

med mange andre organisationer om at 

få kirker til at huske os, når de vælger, hvilke 

organisationer, der skal samles ind til i 

løbet af året. 

Det har vi brug for din hjælp til. Du kan for 

alvor gøre en forskel for Kristelig Handicapforening 

ved at gøre din lokale kirke opmærksom 

på Kristelig Handicapforening og opfordre 

til at samle ind til foreningen. Der er for 

kirkerne også frihed til at vælge at samle 

ind til Kristelig Handicapforening flere gange 

i løbet af året. 


Køb julegaver på www.k-h.dk 

– gratis levering i resten af 2012 

Foldekort med emnet ”Engle” 

KH har udgivet 4 nye kunstkort med malerier malet af beboere, der 

var med på KHs kunstkursus i oktober 2012. 

De nye kunstkort er malet over emnet ”Engle”. Det er foldekort i størrelsen 

10 x 15 cm, og de er blandt andet velegnede som julekort. 

Pris, foldekort (10 x 15 cm foldet) 

1 stk. – 12 kr. 

4 stk. – 35 kr. 

Det er også stadig muligt at bestille de ”gamle” kunstkort. 

drømme går ikke lige efter bogen 

Catharina Maria Kirk har i mange år 

drømt om at fortælle andre, hvordan det 

er at leve med et handicap – og hjælpe 

folk til at forstå handicappede bedre. 

Hun har nu – i samarbejde med Kristelig 

Handicapforening – skrevet bogen: 

Drømme går ikke lige efter bogen. Det 

er et stort og modigt skridt! 

Med åbenhed og ærlighed deler Catharina 

Maria Kirk sin livserfaring med andre 

og giver dermed et enestående indblik i, hvad det betyder at leve 

med et handicap. Hun udfordrer os til at se mennesket først – og 

ikke handicappet. 

Pris: 

drømme går ikke lige efter bogen: 150 kr. 

bog og Cd med oplæsning: 180 kr. 


Glæde & lys med Cd 

Glæde & Lys er en andagtsbog, som indeholder 19 andagter til højtiderne, 

både genfortællinger og korte andagter med udgangspunkt 

i en tekst fra Bibelen. 

Der medfølger en CD med oplæsning af andagtsstykkerne. 

Det er tanken, at man kan få glæde af bogen både som personlig 

andagtsbog og i fælles andagt med andre. I kraft af sin enkle stil 

henvender bogen sig meget bredt. 

Pris: 130 kr. 

Prisfald på Cd til at lægge ind i tidligere købt bog: Nu kun 40 kr. 

Tid med GUd 

Tid med GUD er et andagtsprogram til computeren for mennesker 

med særlige behov for hjælp til den personlig andagt. Programmet 

giver alle mulighed for at holde en personlig andagt. 

Tid med GUD indeholder 60 forskellige andagter. Hver andagt bygges 

op af fem forskellige elementer, som kan sættes sammen, som 

man ønsker. 

Pris: 200 kr. 

21

22 

Nyt fra KH 

Giv en økonomisk julegave 

til KH 

Pengegaver til Kristelig Handicapforening kan indbetales på gironummer 

207-2645 eller bankkonto: 7780 2068252. 

”Kristelig Handicapforening har i 2011 og 2012 støttet nye bofællesskaber 

med lån og tilskud på lidt over 6 millioner kroner. KHs kasse 

er ikke tom, men vi begynder at kunne se bunden. Vi ønsker også i 

fremtiden at kunne støtte nye bofællesskaber og udvikle foreningen 

til gavn for bofællesskaber og medlemmer. Det kan I være med til 

ved at støtte Kristelig Handicapforening økonomisk,” siger formanden 

for KH, Peder Andreasen. 

Mange af Kristelig Handicapforenings medlemmer støtter foreningen 

med et fast beløb hver måned, kvartal eller hvert år. Det betyder 

meget for den økonomiske planlægning, at vi har en stor gruppe 

faste givere, men engangsgaver er også meget vigtige. 

Gaver kan indbetales via giro eller bankoverførsel, se ovenfor. Du kan 

også kontakte landskontoret, hvis du ønsker at give et fast beløb. Du 

kan selv vælge, om du vil betale hver måned, kvartalsvis eller årligt, 

og indbetalingen kan foregå helt automatisk via PBS. 

Vind 

SKRAB! 

INGEN GEVINST 

Vind 

Og se straks 

om du har 

vundet! 

TAK FOR 

STØTTEN 

SKRAB! 

INGEN GEVINST 

Vind 

Og se straks 

om du har 

vundet! 

TAK FOR 

STØTTEN 

SKRAB! 

INGEN GEVINST 

Og se straks 

om du har 

vundet! 

TAK FOR 

STØTTEN 

SKRAB! 

INGEN GEVINST 

Og se straks 

om du har 

vundet! 

TAK FOR 

STØTTEN 

EN MASSE GODE PRÆMIER 



SKRAB! 

INGEN GEVINST 

Og se straks 

om du har 

vundet! 

TAK FOR 

STØTTEN 

SKRAB! 

INGEN GEVINST 

Og se straks 

om du har 

vundet! 

TAK FOR 

STØTTEN 

25 kr. 

25 kr. 

25 kr. 

Resultat af lodseddelsalg 2012 

I 2012 blev der solgt lidt over 30.000 lodsedler, og overskuddet bliver på 

omkring 380.000 kr., hvilket er meget tæt på resultatet i 2011. Det er et 

flot resultat, der vidner om et meget stort arbejde fra rigtig mange forskellige 

sælgere og en ihærdig indsats fra især storområdesælgerne. Tak 

til alle, der har købt og solgt KHs lodsedler! 

Allerede nu er forberedelserne til lodseddelsalget i 2013 i fuld gang, 

og det er muligt at bestille lodsedler på KHs hjemmeside. 

Lotteri 

2012 

Lotteri 

2012 

Lotteri 

2012 

v/ Rikke Thomassen 

Sommerlejr 2013 

I uge 28 2013 er der sommerlejr for voksne handicappede. For både 

deltagere og medarbejdere på lejren er der forhåndstilmelding senest 

1. februar 2013 til diakon Inger Jensen, 97 85 60 16 / 40 31 20 86 / 

inger01@me.com. 

På lejren vil der ud over bibeltimer være udflugter, strandture, 

sang, musik og leg – og ikke mindst fællesskab omkring madlavning 

og lejrbål. 

Lejren finder sted i Helligsølejren ved Hurup i Thy. 

Prisen er 2000 kr. pr. deltager. Man kan søge støtte hos sin hjemkommune. 

Yderligere oplysninger om lejren fås hos Inger Jensen. 

Kontakt også Inger Jensen, hvis du ønsker at være frivillig hjælper 

på lejren – frivillige hjælpere får udgifter dækket. 

Indkaldelse til KHs generalforsamling 2013 

i Vejle 

KH afholder generalforsamling 16. marts 2013 i Vejle missionshus. 

I forbindelse med generalforsamlingen gør vi opmærksom på følgende: 

Forslag til vedtægtsændringer der ønskes behandlet på den ordinære 

generalforsamling, skal være sekretariatet i hænde senest 15. 

januar 2013. 

Forslag der ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, 

skal være sekretariatet skriftligt i hænde senest 1 måned 

før generalforsamlingen. Disse forslag offentliggøres senest 1 

uge efter modtagelsen tydeligt på foreningens hjemmeside og 

så vidt muligt i foreningens blad inden generalforsamlingen. 

Alene medlemmer kan stille forslag. 

Forslag til kandidater til bestyrelsen efter § 5, skal stilles af mindst 

fem medlemmer og skal være sekretariatet skriftligt i hænde senest 

en måned før generalforsamlingen. Forslagene offentliggøres senest 

1 uge efter modtagelsen tydeligt på foreningens hjemmeside og så 

vidt muligt i foreningens blad inden generalforsamlingen. 

2012 

24. november. Extra! Kursus for beboere og andre: Engle 

2013 

5. marts. Kursus for ansatte: Menneskesyn 

16. marts. Årsmøde 


Bofællesskaber 

Østbækhjemmet 

Industrivej 19 

6870 Ølgod 

Tlf.: 7524 5947 

Ledere: Inge og Mogens Stig Nielsen 

e-mail: kontor@ostbaekhjemmet.dk 

web: ostbaekhjemmet.dk 

Solglimt 

Nørrevænget 1 

7480 Vildbjerg 

Tlf.: 9713 3459 Fax: 9713 3451 

Ledere: Else Marie og Jan Lavdal-Pedersen 

e-mail: solglimt@herning.dk 

web: solglimt-vildbjerg.dk 

Elmebo 

Elmevej 4 B 

4293 Dianalund 

Tlf.: 5828 6890 Fax: 5828 6892 

Ledere: Jette og Preben Nielsen 

e-mail: elmebo@mail.tele.dk 

web: elmebo.dk 

Valmuen 

Kannikevangen 12 

3720 Aakirkeby 

Tlf.: 5697 0717 

Ledere: Lisbeth og Arne Dejbjerg Hansen 

e-mail: valmuen@post.tele.dk 

web: valmuen-aakirkeby.dk 

KRISTElIG HANdICAPFoRENING 

KH KH bladet ∙ ∙ 4 ∙ ∙ 2012 2012 

Skærvebo og Annekset 

Haremarksvej 76 

8723 Løsning 

Tlf.: 7565 0990 Fax: 7565 0999 

Leder: Erik Laursen 

e-mail: skaervebo@lafnet.dk 

web: skaervebo.dk 

Frøjkgården 

Thorsvej 73 

7500 Holstebro 

Tlf.: 9748 5892 

Ledere: Jytte og Mogens Jacobsen 

e-mail: Mogens.Jacobsen@Holstebro.dk 

web: asperger-holstebro.dk 

Kernehuset 

Rugvænget 60 

8643 Ans 

Tlf.: 8688 8628 

Ledere: Kirsten T og Torben N Hansen 

e-mail: kernehuset1@os.dk 

web: kernehuset-ans.dk 

Ganerbo 

Klostervej 108 

6900 Skjern 

Tlf.: 9736 1929 

Leder: Birgit Lodahl 

e-mail: leder@ganerbo.dk 

web: ganerbo.dk 

Formål: 

Kristelig Handicapforening har til formål på evangelisk-luthersk grund: 

• at fremme forkyndelsen af det kristne budskab blandt handicappede og deres pårørende. 

• at fremme oprettelse af kristne bofællesskaber for handicappede og varetage disses interesser. 

• at varetage de handicappedes sag generelt til bedste for de handicappede og deres familier. 

landskontor 

Katrinebjergvej 75 

8200 Århus N 

tlf.: 8741 0138 

email: landskontor@k-h.dk 

web: www.k-h.dk 

landsleder: 

Ellen Hessellund Mikkelsen 

Journalist/kommunikationsmedarbejder: 


Formand: 

Peder Andreasen 

Droshoved 5 

7120 Vejle Ø 

Tlf.: 4444 0877 

email: peder.andreasen@tdcadsl.dk 

Ekstern kasserer 

Tage Lauridsen 

Løvsangervej 5 

6900 Skjern 

Tlf.: 9735 0166 

email: tagevejlgaard@privat.dk 

Husk at melde flytning til landskontoret 

TreHusE 

Frødalen 5 

2630 Høje-Taastrup 

Tlf.: 4330 0070 

Leder: Marc Krabbe-Sørensen 

e-mail: info@trehuse.dk 

web: trehuse.dk 

Sydhjørnet 

Grønnegade 3 

6580 Vamdrup 

Tlf.: 2452 8998 

Leder: Knud Dideriksen 

e-mail: knud@sydhjornet.dk 

Web: sydhjornet.dk 

Hjertebo 

Hvamvej 105 

9620 Aalestrup 

Tlf. 8776 9000 

Leder: Anne Brorson 

e-mail: anne@hjertebo.dk 

web: hjertebo.dk 

bliv medlem 

Henvendelse via hjemmesiden eller landskontoret. 

Kontingent: 

200 kr. for enkeltpersoner 300 kr. for par om 

året. 

Støt KH økonomisk 

Kristelig Handicapforening er afhængig af indsamlede 

midler og gaver. Kontakt landskontoret, 

hvis du ønsker at give et fast beløb til 

KH. Du kan selv vælge, om du vil betale hver 

måned, kvartalsvis eller årligt, og indbetalingen 

kan foregå automatisk via PBS. 

Du kan også oprette et gavebrev, hvor du 

aftaler med KH at give et fast beløb eller en 

fast procentdel af din indtægt i 10 år. 

Også gavebrevs-indbetalingen kan tilmeldes 

PBS. Har du allerede et gavebrev og ønsker, 

at det skal betales via PBS kan du kontakte 

landskontoret. 

Engangsgaver kan indbetales på gironummer 

207-2645 eller bankkonto: 7780 2068252.) 

23

Andagt 

Til eftertanke 

Af Catharina Maria Kirk 

Hvorfor har du skabt mig sådan? 

Gud, jeg kan ikke forstå dig helt 

og det, du sommetider gør. 

Jeg har bedt, at du må gi’ mig en fred i den, jeg er. 

Jeg vil så gerne være som de andre og kunne det samme. 

Jeg vil ikke ha’ et handicap. 

Hvad er din mening med det hele? 

Når jeg beder til dig, 

har jeg kun et ønske om din velsignelse, 

og at du vil komme med din fred til mig. 

Der er nogle ting, jeg ikke forstår, 

og det er et af dem, jeg ikke kan se tilbage på. 

Gud jeg beder til dig, 

om du vil gi’ mig den glæde og et lys ved at kende dig. 

Gud du kender mig helt fra moders liv. 

Vis mig dine veje og bevar mig fra alt ondt. 

Når jeg ikke kan se dine veje fordi der er mørkt, 

så kom du med din trøst. 

Tak for alt, Gud! 

Tak for alle de gode ting, du har skabt og dine gode gerninger. 

Tak for din skønne natur og de skønne blomster. 

Tak for alle jeg har kær og dem, jeg holder af. 

Tak for alle dem, der vil mig det godt. 

Tak for årstiden - på den måde kan vi se det hele, du har skabt. 

Tak for solen der skinner, 

- og at den skinner på mig. 

Vær med dem alle jeg har kær. 

B 

DFFATTAATFDFADADTFDDDATDATTFTADFADFFFDTDADFTDAADFTADTATFAFDTAFFFFF 

Katrinebjergvej 75 • 8200 Århus N • tlf.: 8741 0138 • email: info@k-h.dk • web: www.k-h.dk

KH bladet - Kristelig Handicapforening

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?