Dødekulten i yngre bronzealders lokale kulturlandskab - Viborg ...
Dødekulten i yngre bronzealders lokale kulturlandskab - Viborg ...
Dødekulten i yngre bronzealders lokale kulturlandskab - Viborg ...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
ser<br />
med urnegrave fra <strong>yngre</strong> bronzealder i museets<br />
nuværende ansvarsområde. Indtil nu er 21 andre lokaliteter<br />
registreret, hvilket bringer det samlede antal<br />
<br />
få tilfælde, at det er muligt at knytte fundne bronzer<br />
<br />
afgøre, om der mellem gravene skulle være højstatusgrave<br />
ud over den formodede urnegrav med to<br />
guldringe i Møgelhøj i Hersom sogn. Det kan dog bemærkes,<br />
at den tilsyneladende største højgravplads<br />
ved Løgstrupsminde samt en nærliggende højgravplads<br />
ved Vesterhøje begge er beliggende i hjertet af<br />
<strong>Viborg</strong>-egnens koncentration af gravfund fra <strong>yngre</strong><br />
bronzealder (Baudou 1985) og ret tæt ved den nyligt<br />
lokaliserede bronzestøbergård ved Løgstrup SØ<br />
(Mikkelsen 2011a: 48 ff). I disse høje er tilsyneladende<br />
fundet en del bronzegenstande, uden at det er sikkert,<br />
at der blandt fundene har været højstatusgrave.<br />
Man kan på baggrund af det her fremlagte materiale<br />
for det første foreslå, at højgravpladserne har været<br />
ret talrige, og at de opregnede lokaliteter givetvis<br />
ikke tilnærmelsesvis angiver det oprindelige antal<br />
af højgravpladser på <strong>Viborg</strong>-egnen. For det andet<br />
kan det foreslås, at højgravpladser primært eller næsten<br />
udelukkende skal knyttes til de almindelige frie<br />
bønder og dermed kun sjældent til personer med høj<br />
status i <strong>yngre</strong> <strong>bronzealders</strong> samfund. Måske er begravelser<br />
af højstatuspersoner foretaget i gravhøje,<br />
der ikke normalt blev anvendt til begravelser i <strong>yngre</strong><br />
bronzealder. Det synes i hvert fald at være tilfældet<br />
med 1-2 relativt rige gravfund fra højen Lundhøje i<br />
Gullev sogn (130504-21), der i øvrigt er beliggende<br />
tæt ved en store samlingsplads på Brokbakken (Mikkelsen<br />
2011a).<br />
Det er tidligere fremført, at „Genbegravelserne fra<br />
altovervejende<br />
inden for de markante højlinier og (vej)korridorer.“ (Løvschal<br />
2011: 88). Med genbegravelser menes her høje<br />
<br />
analysen er baseret på et materiale fra et område ved<br />
Ravnstrup Mølle og et område ved Nørreådalen. Da<br />
en del af de her opregnede højgravpladser er placeret<br />
udenfor tydelige højlinjer, er jeg ikke sikker på, at<br />
der er så snæver en sammenhæng mellem de større<br />
højgravpladser og højlinjerne, der på <strong>Viborg</strong>-egnen<br />
primært har deres oprindelse i enkeltgravskulturen. 8<br />
Jeg er heller ikke sikker på, at der er en nær relation<br />
mellem højgravpladser og vejkorridorer, men begge<br />
teser bør og kan underkastes en mere systematisk<br />
analyse, når hele museets ansvarsområde er systematisk<br />
gennemgået, når højlinjerne er bestemt, og<br />
når mere eller mindre sandsynlige vejforløb er udstukket.<br />
84<br />
Terrasser og stenkredse som<br />
udtryk for et skift i ritualerne og<br />
dødekulten?<br />
Afsluttende skal knyttes nogle bemærkninger til<br />
den formodede terrasse ved gravhøjen på Nøragergård<br />
Høje II. Terrassen er anlagt hele vejen rundt<br />
<br />
begravelse, selv om det ikke kan udelukkes, at den<br />
er etableret i forbindelse med en sådan. Terrassen<br />
kan måske være etableret med henblik på at blive<br />
brugt i forbindelse med gentagne begravelser. Den<br />
kan således være anlagt for at markere den zone,<br />
hvor de rituelle handlinger i forbindelse med dødekulten<br />
skulle foregå. Som nævnt ovenfor er terrassen<br />
ved Nøragergård Høje II desværre kun dateret<br />
inden for en bred ramme, der omfatter <strong>yngre</strong> bronzealder<br />
og den tidligste del af førromersk jernalder,<br />
og jeg tvivler på, at der er materiale fra udgravningen,<br />
der kan indsnævre dateringsrammen. Her er<br />
mulighederne forhåbentlig bedre for den foreslåede<br />
terrasse ved Vrejlev Kloster høj 2, da den stratigra-<br />
<br />
stenkreds. På trods af de nævnte dateringsmæssige<br />
usikkerheder vil jeg her foreslå, at de to formodede<br />
terrasser skal dateres sent i <strong>yngre</strong> bronzealder og/<br />
eller tidligt i ældre jernalder, og at terrassen ved<br />
Nøragergård Høje II dermed er senere end i hvert<br />
fald nogle af de oven for opregnede rituelle anlæg,<br />
ser.<br />
Denne tese skyldes til dels resultaterne fra nogle<br />
helt andre undersøgelser, som kort skal præsenteres<br />
her, og som samtidig kan introducere en ændring i<br />
gravpladsernes karakter.<br />
Fig. 35. Vie. Oversigtsplan.