Nå men tilbage til overdragelsen, hvor den person vi skulle afløse, giver alt han har til den nye - her havde jeg så 2 personer at modtage input fra. På et tidspunkt talte jeg, hvor mange brugernavne <strong>og</strong> passwords jeg havde - der var ialt 14! Det kan nok være de små grå kom lidt i svingninger. Indenfor det fysiske, var det lige modsat. Vi måtte ikke lave n<strong>og</strong>et hårdt fysisk de første 14 dage, for kroppen skulle lige vænne sig til at befinde sig i ca. 2.500 m. højde. Der skulle i de første 2 uger løbende være kontrol af hjerte <strong>og</strong> kredsløbet, hvor bl.a. iltoptagelsesprocenten bliver målt. Når man befinder sig lidt højere oppe, er det naturligt at blodtrykket stiger <strong>og</strong> som følge deraf, stiger pulsen. Den stilstand holdt jeg til i en ca. 1 uge, så kunne løbeskoene ikke holde sig i ro længere! Det må have set lidt sjov ud for en på afstand, når sådan en ”nybegynder” starter ud med løb heroppe. De første par hundrede meter går i samme tempo som derhjemme - men så går det helt naturligt ned i tempo, man mangler ganske enkelt luft (ilt). Vores iltoptagelsesprocent kommer i øvrigt ikke længere op end et sted mellem 93-95 % - det var lige til en indlæggelse derhjemme. Det skal man ikke hænge sig så meget i, der er mange forskellige former for adfærd heroppe, der ville kræve en seriøs behandling derhjemme! Landskabet er råt <strong>og</strong> brutalt, men samtidig betagende smukt. Det er mærkeligt at tænke på, at der udenfor vores Camp W, tilbage før russerne ødelagde landet,var skovområder samt n<strong>og</strong>et så eksotisk som pistage plantager. Afghanistan var dengang frodigt <strong>og</strong> grønt med masser af skove <strong>og</strong> overrislingskanaler, som gav vand til afgrøderne. Under den russisk afganske krig gemte de lokale sig i skovene, så derfor ryddede russerne dem eller brændte dem ned. Vandsystemer <strong>og</strong> kanaler med overrisling ødelagde russerne som en form for gengældelse. Sådan er krig – der er ingen vindere! Der er en stor taber <strong>og</strong> en mindre. En amerikansk vist nok præsident, har udtalt at krig er en forlængelse Side 12 af to landes regeringers stridigheder, hvor de bare ikke kan enes. Men med hensyn til russerne, så har vi hernede hørt historier om, hvordan hele bataljoner er blevet fanget <strong>og</strong> låst i en kløft. Det er sket ved, at Det foreste <strong>og</strong> bagerste køretøj er blevet ødelagt. Passene er så smalle, at der ikke er n<strong>og</strong>en, der kan køre udenom. Dette er sket ved første mørkefald. Om morgenen, var der ikke n<strong>og</strong>en levende russiske soldater tilbage! Begge dele er forfærdelige. Med hensyn til landskabet, så er det sådan at det relativt hurtigt bliver ørken, når der ikke er n<strong>og</strong>en vegitation tilbage <strong>og</strong> det tager lang tid at vende dette - hvis det overhovedet kan lade sig gøre. Solen skinner hver dag <strong>og</strong> vi kan se at der fra uge til uge bliver mindre vand i floden. Den kunne vi med nød <strong>og</strong> næppe passere i april måned da vi var på recce hernede, nu kan vi næsten passere den i gummistøvler (altså uden at blive våde indvendigt). Der har ikke været regn siden dengang <strong>og</strong> det forventes ikke før engang hen i oktober måned. De lokale er allerede begyndt at klage sig over mad situationen, så det tyder på at det bliver en hård vinter, der kommer. Der er desværre mange børn der dør før de når at blive fem år. Det forsøger afghanerne at kompensere for ved at få mange børn. Forestil dig, at du en morgen bliver kaldt ud til en af indgangene til Camp W <strong>og</strong> her bliver konfronteret med et ungt par med 3 små børn, hvor faderen beder dig om hjælp, imedens konen <strong>og</strong> de 3 små børn, som alle ligner n<strong>og</strong>en på ca. 4 år, er kravlet i ly ved en stor sten. Han siger de ikke har n<strong>og</strong>et som helst <strong>og</strong> om de ikke kan få n<strong>og</strong>et mad, hvis ikke så bare en lille gave eller et eller andet - hvad ville du så gøre? For os er der ikke andet at gøre end pænt at afvise familien! De skal henvende sig til de lokale myndigheder. Hvorfor nu det spørger du sikkert, det var da ikke særlig humant. Det vil du have ret i. Men hvis han nu fik n<strong>og</strong>et ved porten <strong>og</strong> man derved gjorde en familie tilfreds, for det vil vi jo gerne, ja så var der 100 mennesker næste dag for at få n<strong>og</strong>et. Vi har en hel fødevarer <strong>og</strong> andet til lokalbefolkningen, men det skal meget gerne gemmes til vinteren. I tilfældet kunne det meget sandsynligt forholde sig sådan, at det var bror <strong>og</strong> søster, der havde medbragt n<strong>og</strong>le af naboens børn, bare for at se om de kunne få n<strong>og</strong>et mad. Under en patrulje, hvor vi skulle overnatte, var vi åbenbart kommet til at placere os for tæt på en lokal Kushi stamme. I hvertfald kom et par mænd op til os <strong>og</strong> sagde, at de var bange - deres kvinder <strong>og</strong> børn havde gemt sig nede i deres telte <strong>og</strong> skreg <strong>og</strong> græd, for de vidste ikke, hvad vi ville gøre ved dem. Her hjalp det ikke at sige vi var fredelige danskere. Derfor måtte vi flytte lidt væk, men der var der <strong>og</strong>så en lokal stamme, men afstanden var åbenbart acceptabelt, for de brokkede sig ikke. Med stor sandsynlighed, var det lidt skuespil, det piveri ved den første stamme. Kushi’erne er nemlig et selvstændigt folkefærd, der er respekteret af alle for at være upartiske. Vælger de parti, f.eks ved at vi er sammen <strong>og</strong> det kan se ud som om de holder vagt for os - ja så forsvinder respekten <strong>og</strong> de kan blive en slags lovløse. Nattehimlen hernede er utrolig smuk. Når man er på ferie i det sydlige <strong>og</strong> det bliver aften, så kan man opleve, at det forholdsvis hurtigt bliver mørkt. Det gør det <strong>og</strong>så her i Afghanistan. Derved fremtræder stjernehimlen mere tydelig <strong>og</strong> med langt flere stjerner end under den danske nattehimmel. Vi kan d<strong>og</strong> <strong>og</strong>så hernede se Carlsv<strong>og</strong>nen, Cassiopeia o.fl. stjernebilleder. Som baggrundsstemning kan vi altid høre de vilde hunde, dem holder vi os kl<strong>og</strong>eligt på afstand af, både af hensyn til størrelsen <strong>og</strong> ikke mindst på grund af smittefaren med rabies. Indlæg ved Erling Hedegaard, <strong>Dølby</strong> for tiden udsendt til Afghanistan - fortsættelse følger i næste nummer af Trianglen. Trianglen nr. 3/08
Modeshow i Huset, <strong>Hem</strong> Torsdag den 6. november afholdt Butik19- <strong>Hem</strong> modeshow. 8 lokale modeller <strong>og</strong> My soul designeren Irene Omme, viste det smarte efterårs- <strong>og</strong> vintertøj frem for 140 fremmødte. Håret er sat af ”Hos Zenia”. Det var en rigtig hyggelig aften, som med sikkerhed bliver gentaget til foråret. Trianglen nr. 3/08 Side 13 Fot<strong>og</strong>raf Gerner Majlandt Fot<strong>og</strong>raf Gerner Majlandt Fot<strong>og</strong>raf Ole Kristensen
Change language