20.09.2013 Views

Hvordan Leibniz opfandt integralregningen

Hvordan Leibniz opfandt integralregningen

Hvordan Leibniz opfandt integralregningen

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

<strong>Hvordan</strong> <strong>Leibniz</strong><br />

<strong>opfandt</strong><br />

<strong>integralregningen</strong><br />

2012 Karsten Juul


EnglÄnderen Isaac Newton (1642-1727) <strong>opfandt</strong> i 1665 <strong>integralregningen</strong>.<br />

Tyskeren Gottfried Wilhelm <strong>Leibniz</strong> (1646-1716) <strong>opfandt</strong> i 1675 <strong>integralregningen</strong>.<br />

Ingen af dem offentliggjorde deres opfindelse med det samme. <strong>Leibniz</strong> offentliggjorde fÅr Newton.<br />

Dette hÄfte indeholder et historisk forlÅb til gymnasiets matematikundervisning pÇ A- og B-niveau.<br />

Det kan indgÇ som en del af et mundtligt eksamensspÅrgsmÇl i integralregning.<br />

Der er krav om historisk forlÅb.<br />

Évelserne pÇ side 5-8 gÅr det nemt for eleverne at arbejde pÇ at sÄtte sig ind i det stof der stÇr pÇ<br />

side 1-4. NÇr eleverne lÅser Åvelserne, fÇr de samtidig repeteret noget grundlÄggende stof.<br />

Afsnit 1 Indledning ......................................................................................................................... 1<br />

Afsnit 2 En speciel brÄkregel.......................................................................................................... 1<br />

Afsnit 3 En smart udregning af en sum .......................................................................................... 1<br />

Afsnit 4 Princippet i den smarte udregning af sum kan ogsÅ bruges i nogle andre tilfÇlde.......... 2<br />

Afsnit 5 En sum der er ca. lig arealet mellem f-graf og x-akse ...................................................... 2<br />

Afsnit 6 Forberedelse af smart udregning af sum der er ca. lig areal mellem f-graf og x-akse .... 3<br />

Afsnit 7 Smart udregning af summen der er ca. lig arealet mellem f-graf og x-akse..................... 3<br />

Afsnit 8 <strong>Hvordan</strong> vi kan finde g...................................................................................................... 4<br />

Afsnit 9 En nÄjagtig arealberegningsmetode (dvs. integralregning) ............................................. 4<br />

Afsnit 10 Eksempel pÅ brug af den nÄjagtige arealberegningsmetode (dvs. integralregning) ........ 4<br />

Ävelser ........................................................................................................................................5-9<br />

<strong>Hvordan</strong> <strong>Leibniz</strong> <strong>opfandt</strong> <strong>integralregningen</strong><br />

Ñ 2012 Karsten Juul<br />

Dette hÄfte kan downloades fra www.mat1.dk 27/4-2013<br />

HÄftet mÇ benyttes i undervisningen hvis lÄreren med det samme sender en e-mail til kj@mat1.dk<br />

som oplyser at dette hÄfte benyttes (skriv filnavn), og oplyser om hold, niveau, lÄrer og skole.


Afsnit 1 Indledning<br />

I 1675 <strong>opfandt</strong> <strong>Leibniz</strong> <strong>integralregningen</strong>.<br />

NÇr du gennemarbejder dette hÄfte, fÇr du et indtryk af hvordan <strong>Leibniz</strong> <strong>opfandt</strong><br />

<strong>integralregningen</strong>.<br />

I dette hÄfte har vi ikke brugt samme eksempler og skrivemÇde som <strong>Leibniz</strong> brugte i det han<br />

skrev.<br />

Afsnit 2 En speciel brÄkregel<br />

1 1<br />

<br />

3 4<br />

1<br />

4 31<br />

FÅrste brÅk forlÄnger vi med 4, og anden brÅk forlÄnger vi med 3.<br />

3<br />

4 3<br />

4<br />

4 3<br />

Vi reducerer de to tÄllere: Ön gange et tal er lig tallet.<br />

3<br />

4 3<br />

4<br />

<br />

<br />

4<br />

3<br />

3<br />

4<br />

1<br />

3<br />

4<br />

Ovenfor lavede vi en udregning med 3 og 4. Vi kan lave tilsvarende udregninger med 4 og 5,<br />

og med 5 og 6, osv. Der gÄlder:<br />

(1)<br />

1<br />

3<br />

4<br />

1<br />

4<br />

5<br />

1<br />

5<br />

6<br />

Osv.<br />

<br />

<br />

<br />

Afsnit 3 En smart udregning af en sum<br />

1<br />

3<br />

1<br />

4<br />

1<br />

5<br />

<br />

<br />

<br />

1<br />

4<br />

1<br />

5<br />

1<br />

6<br />

Reglen (1) fra afsnit 2 ovenfor vil vi bruge til at lÄgge 99 tal sammen pÇ en nem mÇde.<br />

Vi omskriver hvert af de 99 tal ved hjÄlp af regel (1).<br />

SÇ fÇr vi nogle tal der gÇr ud med hinanden to og to sÇ kun fÅrste og sidste tal er tilbage:<br />

1<br />

1<br />

2<br />

1 1<br />

<br />

2<br />

3 3<br />

4<br />

<br />

1 1<br />

=<br />

98<br />

99 99100<br />

1 1<br />

1 1<br />

1 1<br />

1 1 1 1 <br />

=<br />

1<br />

2<br />

2 3<br />

3 4<br />

98 99<br />

99 100<br />

1<br />

1<br />

1 1 1 1 1<br />

1 1 1 1<br />

=<br />

2 2 3 3 4<br />

98 99 99 100<br />

1 1 99<br />

=<br />

1 100 100<br />

For at kunne sÄtte pÇ fÄlles brÅkstreg vil vi skaffe samme nÄvner i<br />

de to brÅker. Dette gÅr vi ved at forlÄnge brÅkerne.<br />

Vi bruger reglen for at trÄkke brÅk fra brÅk nÇr de har samme<br />

nÄvner: NÄvneren beholdes og tÄller trÄkkes fra tÄller.<br />

<strong>Hvordan</strong> <strong>Leibniz</strong> <strong>opfandt</strong> <strong>integralregningen</strong> 1 2012 Karsten Juul


Afsnit 4 Princippet i den smarte udregning af sum kan ogsÅ bruges i nogle andre tilfÇlde<br />

I afsnit 3 startede vi med en sum<br />

y y <br />

1<br />

2<br />

SÇ fandt vi tal<br />

sÇ<br />

yn<br />

p0 1 p 2 p n p<br />

y <br />

1<br />

p0<br />

p1<br />

y2 p1<br />

p2<br />

yn pn1<br />

pn<br />

Herefter kunne vi nemt udregne summen fordi p-tallene gÇr ud mod hinanden to og to:<br />

y y <br />

1<br />

2<br />

yn<br />

(2) p p<br />

p p p p <br />

=<br />

0 1 1 2 n1<br />

n =<br />

p0 pn<br />

Ved at bruge andre omskrivninger end (1) kan metoden (2) bruges pÇ nogle summer der ikke<br />

ligner summen fra afsnit 3.<br />

I afsnit 3 var<br />

og<br />

y<br />

1<br />

1<br />

<br />

1<br />

2<br />

1<br />

0<br />

1<br />

p<br />

1<br />

y2 <br />

2<br />

3<br />

1<br />

1<br />

2<br />

p<br />

y n<br />

1<br />

2<br />

3<br />

p <br />

y<br />

99<br />

p n<br />

1<br />

<br />

99100<br />

99 p<br />

<strong>Hvordan</strong> <strong>Leibniz</strong> <strong>opfandt</strong> <strong>integralregningen</strong> 2 2012 Karsten Juul<br />

1<br />

100<br />

Afsnit 5 En sum der er ca. lig arealet mellem f-graf og x-akse<br />

<strong>Leibniz</strong> havde arbejdet med metoden (2) fra afsnit 4 og ville prÅve ogsÇ at bruge den til at<br />

udregne arealer. Dette fÅrte til at han <strong>opfandt</strong> <strong>integralregningen</strong>.<br />

Vi vil finde arealet mellem f-graf og x-akse<br />

(se figur til hÅjre).<br />

Vi deler arealet op i lodrette strimler der alle har<br />

bredden 1 enhed (se figur nedenfor til hÅjre).<br />

Den fÅrste strimmel er ca. lig et rektangel med<br />

bredde 1 og hÅjde y 1 , sÇ arealet er ca. y 1 .<br />

Arealet af nÄste strimmel er ca. y 2 .<br />

Osv.<br />

Hele arealet er altsÇ ca. lig<br />

(3) n y y y 1<br />

2 <br />

a b<br />

y<br />

y<br />

1 2<br />

1 1<br />

f<br />

f<br />

<br />

yn<br />

a b


Afsnit 6 Forberedelse af smart udregning af sum der er ca. lig areal mellem f-graf og x-akse<br />

Vi forsÅger at bruge metoden (2) fra afsnit 4 til<br />

at udregne summen (3) fra afsnit 5.<br />

Vi vÄlger et tal p 0 .<br />

SÇ kender vi tallene 0 p og 1 y , 2 y , , y n ,<br />

og vi udregner 1 p , 2 p , , <br />

pn sÇdan:<br />

p p y<br />

1<br />

0<br />

1<br />

p2 p1<br />

y2<br />

<br />

p p y<br />

n<br />

n1<br />

n<br />

Vi afsÄtter n1 punkter som vist pÇ figuren til hÅjre<br />

sÇdan at der er Ön enhed mellem ”stolperne”.<br />

Afsnit 7 Smart udregning af summen der er ca. lig arealet mellem f-graf og x-akse<br />

Vi forestiller os at vi har en funktion g hvis graf gÇr<br />

gennem de n1 punkter fra afsnit 6<br />

(se figuren til hÅjre).<br />

Da<br />

og<br />

p g(<br />

a)<br />

0<br />

pn g(b)<br />

y p p<br />

1<br />

1<br />

0<br />

y2 p2<br />

p<br />

<br />

y p p<br />

1<br />

n<br />

n n1<br />

kan vi udregne arealet mellem f-graf og x-akse sÇdan:<br />

Areal n y y y 1<br />

2 <br />

Der gÄlder altsÇ<br />

= p p p p<br />

p p <br />

1 0 2 1<br />

n n1<br />

= 0 p pn = g( b)<br />

g(<br />

a)<br />

(4) Areal g( b)<br />

g(<br />

a)<br />

<strong>Hvordan</strong> <strong>Leibniz</strong> <strong>opfandt</strong> <strong>integralregningen</strong> 3 2012 Karsten Juul<br />

p0<br />

p0<br />

a<br />

a<br />

p1<br />

1 1<br />

p1<br />

1<br />

p2<br />

p2<br />

1<br />

g<br />

<br />

<br />

a b<br />

f<br />

g( b)<br />

g(<br />

a)<br />

pn<br />

pn<br />

b<br />

b


Afsnit 8 <strong>Hvordan</strong> vi kan finde g<br />

Formlen (4) fra afsnit 7 er vigtig fordi vi ofte<br />

kan finde g nÇr vi kender f .<br />

Nu kommer forklaringen pÇ dette.<br />

PÇ figuren til hÅjre har vi tegnet linjen s der gÇr<br />

gennem Q og R , og tangenten t i R .<br />

g (x)<br />

= hÄldningskoefficient for t<br />

hÄldningskoefficient for s<br />

= p2 p1<br />

= y2<br />

= f (x)<br />

Vi kan gÅre det samme med andre vÄrdier af x , sÇ<br />

(5) g( x)<br />

f ( x)<br />

Vi kan altsÇ finde g ved at finde en funktion som giver f nÇr vi differentierer den.<br />

Afsnit 9 En nÄjagtig arealberegningsmetode (dvs. integralregning)<br />

Formlerne (4) og (5) gÄlder mere nÅjagtigt hvis vi bruger en enhed der er mindre (dvs. bruger<br />

smallere strimler).<br />

<strong>Leibniz</strong> forestillede sig at der fandtes tal som er uendelig smÇ, men ikke er 0.<br />

Han sagde at hvis vi lader enheden vÄre sÇdan et uendelig lille tal,<br />

sÇ vil der gÄlde = i stedet for i (4) og (5), dvs.<br />

Hvis vi kan finde en funktion g der differentieret giver f ,<br />

(6) sÅ kan vi udregne arealet mellem f-grafen og x-aksen<br />

ved hjÇlp af formlen Areal = g( b)<br />

g(<br />

a)<br />

.<br />

Der er ikke uendelig smÇ tal i de tal vi regner med i gymnasiets matematikundervisning.<br />

Det er muligt at forestille sig nogle uendelig smÇ tal pÇ sÇdan en mÇde at man kan bruge dem<br />

til at finde korrekte formler.<br />

Afsnit 10 Eksempel pÅ brug af den nÄjagtige arealberegningsmetode (dvs. integralregning)<br />

Det er metoden (6) fra afsnit 9 vi plejer at bruge.<br />

Vi vil udregne arealet mellem f-graf og x-akse nÇr<br />

7 32<br />

f ( x)<br />

<br />

2<br />

1<br />

, x<br />

,<br />

x 5 5<br />

De funktioner, som differentieret giver f , er<br />

F( x)<br />

2ln(<br />

x)<br />

x<br />

c .<br />

Vi kan vÄlge den simpleste af dem, dvs. den hvor c 0 :<br />

32<br />

5<br />

areal <br />

2<br />

)<br />

7 x<br />

5<br />

( 1<br />

dx 2ln( x)<br />

x<br />

<br />

<strong>Hvordan</strong> <strong>Leibniz</strong> <strong>opfandt</strong> <strong>integralregningen</strong> 4 2012 Karsten Juul<br />

32<br />

5<br />

7<br />

5<br />

( 2ln(<br />

32 ) 32)<br />

( 2ln(<br />

7)<br />

7)<br />

2ln(<br />

32)<br />

5<br />

5<br />

5<br />

5<br />

5<br />

7<br />

a<br />

7<br />

5<br />

Q<br />

p1<br />

1 1<br />

R<br />

p2<br />

x<br />

f<br />

g<br />

s t<br />

b<br />

32<br />

5


Ävelse 1<br />

Hvilke af fÅlgende tal er lige store?<br />

(1)<br />

2<br />

5<br />

(7)<br />

(2)<br />

2<br />

<br />

4<br />

(8)<br />

5 5<br />

Ävelse 2<br />

2<br />

3<br />

5<br />

3<br />

2 4<br />

5<br />

(3)<br />

Hvilke af fÅlgende tal er lige store?<br />

1<br />

(1)<br />

7<br />

(7)<br />

(2)<br />

8 7<br />

<br />

7<br />

8 7<br />

8<br />

Ävelse 3<br />

18<br />

7<br />

8<br />

(8)<br />

2<br />

3<br />

5<br />

3<br />

(4)<br />

2<br />

3 (5)<br />

3<br />

(9)<br />

2<br />

4 (10)<br />

5<br />

1<br />

(3) 8 (4)<br />

7<br />

1 1<br />

(9)<br />

7 8<br />

1<br />

7<br />

8<br />

SÄt pÇ fÄlles brÅkstreg. Skriv mellemregninger.<br />

2 1<br />

(1) <br />

3 5<br />

1 1<br />

(2) <br />

6 7<br />

Ävelse 4<br />

8<br />

7<br />

8<br />

2<br />

4<br />

5<br />

5<br />

<strong>Hvordan</strong> <strong>Leibniz</strong> <strong>opfandt</strong> <strong>integralregningen</strong> 5 2012 Karsten Juul<br />

(10)<br />

(5)<br />

8<br />

7<br />

7<br />

8<br />

GÅr rede for at hvis m er 1 stÅrre end n , dvs. hvis m n<br />

1,<br />

sÇ er<br />

Ävelse 5<br />

1 1 1<br />

<br />

n m n<br />

m<br />

(a) ReducÖr:<br />

a a<br />

a<br />

a <br />

a a <br />

(b) SÄt pÇ fÄlles brÅkstreg. Skriv mellemregninger.<br />

1<br />

a<br />

1<br />

a<br />

<br />

4 5<br />

<br />

(c) Bevis fÅlgende ved at sÄtte pÇ fÄlles brÅkstreg:<br />

1<br />

k<br />

2<br />

<br />

1<br />

2<br />

k 1 <br />

<br />

1<br />

k<br />

2<br />

6<br />

2 3<br />

3<br />

1<br />

2<br />

7<br />

2<br />

(6) 2<br />

1<br />

(6)<br />

3<br />

(d) Brug reglen fra (c) til at omskrive nedenstÇende. Du skal ikke udregne potenserne.<br />

1<br />

4<br />

2<br />

<br />

3<br />

2<br />

<br />

1<br />

2<br />

2<br />

<br />

1<br />

2<br />

<br />

(e) Brug metoden (2) fra afsnit 4 pÇ side 2 til at udregne nedenstÇende sum.<br />

1<br />

2<br />

<br />

<br />

<br />

1 1<br />

1<br />

=<br />

2 3<br />

n<br />

2 2<br />

2


Ävelse 6<br />

Figuren til hÅjre stammer fra afsnit 5. I dette afsnit er<br />

omtalt et rektangel med hÅjde y1 og bredde 1 som ligger i<br />

den fÅrste strimmel.<br />

(a) Tegn dette rektangel.<br />

(b) Tegn ogsÇ rektanglet med hÅjde y2 i nÄste strimmel.<br />

Ävelse 7<br />

I denne Åvelse har bogstavbetegnelserne samme betydning<br />

som i<br />

afsnit 5 pÇ side 2<br />

afsnit 6 pÇ side 3<br />

afsnit 7 pÇ side 3<br />

bortset fra at vi i stedet for grafen i afsnit 5 bruger f-grafen til<br />

hÅjre pÇ millimeterpapir.<br />

(a) a , b , n <br />

(b) y 1 , y 2 , y3<br />

<br />

(c) VÄlg at sÄtte p 0,<br />

8 .<br />

0 <br />

p , p , p <br />

1<br />

2<br />

(d) I koordinatsystemet til hÅjre skal du tegne punkter svarende<br />

til punkterne i koordinatsystemet i afsnit 6.<br />

(e) Tegn grafen for g .<br />

(f ) g (a)<br />

, g(b)<br />

<br />

(g) Regel (4) fra afsnit 7 siger at for omrÇdet<br />

mellem f-grafen og x-aksen er<br />

Ävelse 8<br />

areal<br />

<br />

<br />

(a) I afsnit 6 afsatte vi punkter ud fra grafen i afsnit 5.<br />

I denne Åvelse skal du pÇ tilsvarende mÇde afsÄtte<br />

punkter ud fra grafen nedenfor. BemÄrk at enheden<br />

er mindre end i Åvelse 7.<br />

(b) Tegn g-grafen gennem disse punkter.<br />

(c) Tallet g(<br />

) g(<br />

) <br />

er en tilnÄrmet vÄrdi for arealet mellem f-grafen<br />

og x-aksen.<br />

f<br />

<br />

<strong>Hvordan</strong> <strong>Leibniz</strong> <strong>opfandt</strong> <strong>integralregningen</strong> 6 2012 Karsten Juul<br />

3<br />

y1<br />

y2<br />

f<br />

<br />

f<br />

yn<br />

a b<br />

Dette er teori. Du skal ikke bruge metoden<br />

i eksamensopgaver. (Hvis metoden<br />

skulle give et resultat med stor nÅjagtighed,<br />

sÇ mÇtte vi dele op i sÇ mange<br />

strimler at en computer var nÅdvendig).


Ävelse 9<br />

(a) I summen a a ) ( a a ) <br />

( a a )<br />

( 1 2 2 3<br />

5 6<br />

har vi skrevert i stedet for nogle led. Skriv disse led:<br />

(b) I summen a a ) ( a a ) <br />

( a )<br />

er det nÄstsidste led<br />

Ävelse 10<br />

( 2 1 3 2<br />

n an1<br />

(a) q q q q q q ( q q ) <br />

q q <br />

2 3 3 4 4 5 5 6 6 7<br />

(b) r r r r<br />

r r r r <br />

5<br />

4 6 5 7 6 8 7<br />

(c) s s<br />

s s s <br />

Ävelse 11<br />

2 1 3 2<br />

n sn1<br />

x 2 3 4 5 x 0 1 2 3<br />

f (x) 15,5 18,0 20,5 23,0 g(x) 5 6 8 11<br />

Kun Ön af funktionerne f og g er lineÄr. Det er og dens hÄldningskoefficient er .<br />

Ävelse 12<br />

Funktionerne f og g er lineÄre. Udfyld tabellerne uden at finde forskrifterne.<br />

x 1 2 3 4 x 3 4 5 6<br />

f (x) 17 22 g(x) 50 100<br />

f 's hÄldningskoefficient er . g 's hÄldningskoefficient er .<br />

Ävelse 13<br />

Af formlen<br />

y2<br />

y1<br />

<br />

a<br />

fÇr vi at k 's hÄldningskoefficient <br />

x x<br />

<br />

l 's hÄldningskoefficient =<br />

2<br />

k<br />

1<br />

1,<br />

4<br />

m 's hÄldningskoefficient = (Skriv et udtryk med bogstaver).<br />

2,<br />

6<br />

1<br />

l<br />

<strong>Hvordan</strong> <strong>Leibniz</strong> <strong>opfandt</strong> <strong>integralregningen</strong> 7 2012 Karsten Juul<br />

b<br />

c<br />

1 1<br />

d<br />

m


Ävelse 14<br />

(a) Hvilke af fÅlgende seks tal er ens?<br />

(1) g (u)<br />

(4) h k<br />

(2) g (v)<br />

(5) t 's<br />

hÄldningskoefficient<br />

(3) k h (6) m 's<br />

hÄldningskoefficient<br />

(b) Tegn den tangent hvis hÄldningskoefficient er g (u)<br />

.<br />

Ävelse 15<br />

(a) Arealet mellem grafen og x-aksen skal du dele op<br />

i strimler af bredde 1 som vist i afsnit 5 pÇ side 2.<br />

(b) I afsnit 5 er omtalt nogle rektangler hvis arealer er<br />

ca. lig arealerne af strimlerne. Tegn de tilsvarende<br />

rektangler her (ikke andre som du synes er bedre).<br />

(c) Vi ser at rektanglernes samlede areal er lidt stÅrre<br />

end arealet mellem graf og x-akse, og at forskellen<br />

pÇ arealerne er de dele af rektanglerne der er over<br />

grafen. Marker disse dele.<br />

(d) PÇ den nederste af de to figurer er enheden mindre,<br />

sÇ rektanglernes samlede areal bliver en bedre<br />

tilnÄrmelse til arealet mellem graf og x-akse. Besvar<br />

spÅrgsmÇl (a), (b) og (c) for den nederste figur.<br />

(e) <strong>Leibniz</strong> sagde at rektanglernes samlede areal er<br />

nÅjagtig lig arealet mellem grafen og x-aksen nÇr<br />

enheden er .<br />

Ävelse 16<br />

(a) PÇ begge figurer skal du tegne tangenten t til<br />

grafen i punktet P .<br />

(b) BemÄrk at enheden er mindre pÇ nederste figur.<br />

PÇ begge figurer skal du tegne linjen m der gÇr<br />

gennem P og det grafpunkt Q hvis x-koordinat<br />

er 1 enhed mindre end P 's x-koordinat.<br />

BemÄrk at enheden er mindre pÇ nederste figur.<br />

(c) m 's hÄldningskoefficient er en tilnÄrmelse til<br />

tangentens hÄldningskoefficient.<br />

TilnÄrmelsen er bedst pÇ nederste figur fordi<br />

enheden er mindre.<br />

<strong>Leibniz</strong> sagde at m 's hÄldningskoefficient er<br />

nÅjagtig lig tangentens hÄldningskoefficient nÇr<br />

enheden er .<br />

(d) PÇ Åverste figur er<br />

m 's hÄldningskoefficient = =<br />

(e) PÇ nederste figur er<br />

m 's hÄldningskoefficient = =<br />

<strong>Hvordan</strong> <strong>Leibniz</strong> <strong>opfandt</strong> <strong>integralregningen</strong> 8 2012 Karsten Juul<br />

t<br />

m<br />

g<br />

h<br />

P<br />

P<br />

k<br />

1<br />

u v


Ävelse 17<br />

Vi har fÇet oplyst at<br />

og at<br />

h(<br />

x)<br />

1<br />

2<br />

x<br />

h( x)<br />

g(<br />

x)<br />

Ved at bruge metoden (6) fra side 4 fÇr vi<br />

Areal af M = =<br />

Ävelse 18<br />

Det er oplyst at<br />

m ( x)<br />

n(<br />

x)<br />

.<br />

Hvilke af fÅlgende 6 udtryk er samme tal?<br />

(1) areal mellem m-graf og x-akse<br />

(2) areal mellem n-graf og x-akse<br />

(3) m( 2)<br />

m(<br />

0)<br />

(4) m( 0)<br />

m(<br />

2)<br />

(5) n( 0)<br />

n(<br />

2)<br />

(6) n( 2)<br />

n(<br />

0)<br />

Ävelse 19<br />

Det er oplyst at<br />

f ( x)<br />

h(<br />

x)<br />

.<br />

(a) Hvilke af fÅlgende udtryk er samme tal?<br />

(1) areal mellem h-graf og x-akse<br />

(2) areal mellem f-graf og x-akse<br />

(3) f ( 2)<br />

f ( 2)<br />

(4) h(<br />

2)<br />

h(<br />

2)<br />

(b) Arealet mellem h-grafen og x-aksen er ca. .<br />

<strong>Hvordan</strong> <strong>Leibniz</strong> <strong>opfandt</strong> <strong>integralregningen</strong> 9 2012 Karsten Juul<br />

M<br />

g<br />

f<br />

h<br />

m<br />

n

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!