Hvordan Leibniz opfandt integralregningen
Hvordan Leibniz opfandt integralregningen
Hvordan Leibniz opfandt integralregningen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Hvordan</strong> <strong>Leibniz</strong><br />
<strong>opfandt</strong><br />
<strong>integralregningen</strong><br />
2012 Karsten Juul
EnglÄnderen Isaac Newton (1642-1727) <strong>opfandt</strong> i 1665 <strong>integralregningen</strong>.<br />
Tyskeren Gottfried Wilhelm <strong>Leibniz</strong> (1646-1716) <strong>opfandt</strong> i 1675 <strong>integralregningen</strong>.<br />
Ingen af dem offentliggjorde deres opfindelse med det samme. <strong>Leibniz</strong> offentliggjorde fÅr Newton.<br />
Dette hÄfte indeholder et historisk forlÅb til gymnasiets matematikundervisning pÇ A- og B-niveau.<br />
Det kan indgÇ som en del af et mundtligt eksamensspÅrgsmÇl i integralregning.<br />
Der er krav om historisk forlÅb.<br />
Évelserne pÇ side 5-8 gÅr det nemt for eleverne at arbejde pÇ at sÄtte sig ind i det stof der stÇr pÇ<br />
side 1-4. NÇr eleverne lÅser Åvelserne, fÇr de samtidig repeteret noget grundlÄggende stof.<br />
Afsnit 1 Indledning ......................................................................................................................... 1<br />
Afsnit 2 En speciel brÄkregel.......................................................................................................... 1<br />
Afsnit 3 En smart udregning af en sum .......................................................................................... 1<br />
Afsnit 4 Princippet i den smarte udregning af sum kan ogsÅ bruges i nogle andre tilfÇlde.......... 2<br />
Afsnit 5 En sum der er ca. lig arealet mellem f-graf og x-akse ...................................................... 2<br />
Afsnit 6 Forberedelse af smart udregning af sum der er ca. lig areal mellem f-graf og x-akse .... 3<br />
Afsnit 7 Smart udregning af summen der er ca. lig arealet mellem f-graf og x-akse..................... 3<br />
Afsnit 8 <strong>Hvordan</strong> vi kan finde g...................................................................................................... 4<br />
Afsnit 9 En nÄjagtig arealberegningsmetode (dvs. integralregning) ............................................. 4<br />
Afsnit 10 Eksempel pÅ brug af den nÄjagtige arealberegningsmetode (dvs. integralregning) ........ 4<br />
Ävelser ........................................................................................................................................5-9<br />
<strong>Hvordan</strong> <strong>Leibniz</strong> <strong>opfandt</strong> <strong>integralregningen</strong><br />
Ñ 2012 Karsten Juul<br />
Dette hÄfte kan downloades fra www.mat1.dk 27/4-2013<br />
HÄftet mÇ benyttes i undervisningen hvis lÄreren med det samme sender en e-mail til kj@mat1.dk<br />
som oplyser at dette hÄfte benyttes (skriv filnavn), og oplyser om hold, niveau, lÄrer og skole.
Afsnit 1 Indledning<br />
I 1675 <strong>opfandt</strong> <strong>Leibniz</strong> <strong>integralregningen</strong>.<br />
NÇr du gennemarbejder dette hÄfte, fÇr du et indtryk af hvordan <strong>Leibniz</strong> <strong>opfandt</strong><br />
<strong>integralregningen</strong>.<br />
I dette hÄfte har vi ikke brugt samme eksempler og skrivemÇde som <strong>Leibniz</strong> brugte i det han<br />
skrev.<br />
Afsnit 2 En speciel brÄkregel<br />
1 1<br />
<br />
3 4<br />
1<br />
4 31<br />
FÅrste brÅk forlÄnger vi med 4, og anden brÅk forlÄnger vi med 3.<br />
3<br />
4 3<br />
4<br />
4 3<br />
Vi reducerer de to tÄllere: Ön gange et tal er lig tallet.<br />
3<br />
4 3<br />
4<br />
<br />
<br />
4<br />
3<br />
3<br />
4<br />
1<br />
3<br />
4<br />
Ovenfor lavede vi en udregning med 3 og 4. Vi kan lave tilsvarende udregninger med 4 og 5,<br />
og med 5 og 6, osv. Der gÄlder:<br />
(1)<br />
1<br />
3<br />
4<br />
1<br />
4<br />
5<br />
1<br />
5<br />
6<br />
Osv.<br />
<br />
<br />
<br />
Afsnit 3 En smart udregning af en sum<br />
1<br />
3<br />
1<br />
4<br />
1<br />
5<br />
<br />
<br />
<br />
1<br />
4<br />
1<br />
5<br />
1<br />
6<br />
Reglen (1) fra afsnit 2 ovenfor vil vi bruge til at lÄgge 99 tal sammen pÇ en nem mÇde.<br />
Vi omskriver hvert af de 99 tal ved hjÄlp af regel (1).<br />
SÇ fÇr vi nogle tal der gÇr ud med hinanden to og to sÇ kun fÅrste og sidste tal er tilbage:<br />
1<br />
1<br />
2<br />
1 1<br />
<br />
2<br />
3 3<br />
4<br />
<br />
1 1<br />
=<br />
98<br />
99 99100<br />
1 1<br />
1 1<br />
1 1<br />
1 1 1 1 <br />
=<br />
1<br />
2<br />
2 3<br />
3 4<br />
98 99<br />
99 100<br />
1<br />
1<br />
1 1 1 1 1<br />
1 1 1 1<br />
=<br />
2 2 3 3 4<br />
98 99 99 100<br />
1 1 99<br />
=<br />
1 100 100<br />
For at kunne sÄtte pÇ fÄlles brÅkstreg vil vi skaffe samme nÄvner i<br />
de to brÅker. Dette gÅr vi ved at forlÄnge brÅkerne.<br />
Vi bruger reglen for at trÄkke brÅk fra brÅk nÇr de har samme<br />
nÄvner: NÄvneren beholdes og tÄller trÄkkes fra tÄller.<br />
<strong>Hvordan</strong> <strong>Leibniz</strong> <strong>opfandt</strong> <strong>integralregningen</strong> 1 2012 Karsten Juul
Afsnit 4 Princippet i den smarte udregning af sum kan ogsÅ bruges i nogle andre tilfÇlde<br />
I afsnit 3 startede vi med en sum<br />
y y <br />
1<br />
2<br />
SÇ fandt vi tal<br />
sÇ<br />
yn<br />
p0 1 p 2 p n p<br />
y <br />
1<br />
p0<br />
p1<br />
y2 p1<br />
p2<br />
yn pn1<br />
pn<br />
Herefter kunne vi nemt udregne summen fordi p-tallene gÇr ud mod hinanden to og to:<br />
y y <br />
1<br />
2<br />
yn<br />
(2) p p<br />
p p p p <br />
=<br />
0 1 1 2 n1<br />
n =<br />
p0 pn<br />
Ved at bruge andre omskrivninger end (1) kan metoden (2) bruges pÇ nogle summer der ikke<br />
ligner summen fra afsnit 3.<br />
I afsnit 3 var<br />
og<br />
y<br />
1<br />
1<br />
<br />
1<br />
2<br />
1<br />
0<br />
1<br />
p<br />
1<br />
y2 <br />
2<br />
3<br />
1<br />
1<br />
2<br />
p<br />
y n<br />
1<br />
2<br />
3<br />
p <br />
y<br />
99<br />
p n<br />
1<br />
<br />
99100<br />
99 p<br />
<strong>Hvordan</strong> <strong>Leibniz</strong> <strong>opfandt</strong> <strong>integralregningen</strong> 2 2012 Karsten Juul<br />
1<br />
100<br />
Afsnit 5 En sum der er ca. lig arealet mellem f-graf og x-akse<br />
<strong>Leibniz</strong> havde arbejdet med metoden (2) fra afsnit 4 og ville prÅve ogsÇ at bruge den til at<br />
udregne arealer. Dette fÅrte til at han <strong>opfandt</strong> <strong>integralregningen</strong>.<br />
Vi vil finde arealet mellem f-graf og x-akse<br />
(se figur til hÅjre).<br />
Vi deler arealet op i lodrette strimler der alle har<br />
bredden 1 enhed (se figur nedenfor til hÅjre).<br />
Den fÅrste strimmel er ca. lig et rektangel med<br />
bredde 1 og hÅjde y 1 , sÇ arealet er ca. y 1 .<br />
Arealet af nÄste strimmel er ca. y 2 .<br />
Osv.<br />
Hele arealet er altsÇ ca. lig<br />
(3) n y y y 1<br />
2 <br />
a b<br />
y<br />
y<br />
1 2<br />
1 1<br />
f<br />
f<br />
<br />
yn<br />
a b
Afsnit 6 Forberedelse af smart udregning af sum der er ca. lig areal mellem f-graf og x-akse<br />
Vi forsÅger at bruge metoden (2) fra afsnit 4 til<br />
at udregne summen (3) fra afsnit 5.<br />
Vi vÄlger et tal p 0 .<br />
SÇ kender vi tallene 0 p og 1 y , 2 y , , y n ,<br />
og vi udregner 1 p , 2 p , , <br />
pn sÇdan:<br />
p p y<br />
1<br />
0<br />
1<br />
p2 p1<br />
y2<br />
<br />
p p y<br />
n<br />
n1<br />
n<br />
Vi afsÄtter n1 punkter som vist pÇ figuren til hÅjre<br />
sÇdan at der er Ön enhed mellem ”stolperne”.<br />
Afsnit 7 Smart udregning af summen der er ca. lig arealet mellem f-graf og x-akse<br />
Vi forestiller os at vi har en funktion g hvis graf gÇr<br />
gennem de n1 punkter fra afsnit 6<br />
(se figuren til hÅjre).<br />
Da<br />
og<br />
p g(<br />
a)<br />
0<br />
pn g(b)<br />
y p p<br />
1<br />
1<br />
0<br />
y2 p2<br />
p<br />
<br />
y p p<br />
1<br />
n<br />
n n1<br />
kan vi udregne arealet mellem f-graf og x-akse sÇdan:<br />
Areal n y y y 1<br />
2 <br />
Der gÄlder altsÇ<br />
= p p p p<br />
p p <br />
1 0 2 1<br />
n n1<br />
= 0 p pn = g( b)<br />
g(<br />
a)<br />
(4) Areal g( b)<br />
g(<br />
a)<br />
<strong>Hvordan</strong> <strong>Leibniz</strong> <strong>opfandt</strong> <strong>integralregningen</strong> 3 2012 Karsten Juul<br />
p0<br />
p0<br />
a<br />
a<br />
p1<br />
1 1<br />
p1<br />
1<br />
p2<br />
p2<br />
1<br />
g<br />
<br />
<br />
a b<br />
f<br />
g( b)<br />
g(<br />
a)<br />
pn<br />
pn<br />
b<br />
b
Afsnit 8 <strong>Hvordan</strong> vi kan finde g<br />
Formlen (4) fra afsnit 7 er vigtig fordi vi ofte<br />
kan finde g nÇr vi kender f .<br />
Nu kommer forklaringen pÇ dette.<br />
PÇ figuren til hÅjre har vi tegnet linjen s der gÇr<br />
gennem Q og R , og tangenten t i R .<br />
g (x)<br />
= hÄldningskoefficient for t<br />
hÄldningskoefficient for s<br />
= p2 p1<br />
= y2<br />
= f (x)<br />
Vi kan gÅre det samme med andre vÄrdier af x , sÇ<br />
(5) g( x)<br />
f ( x)<br />
Vi kan altsÇ finde g ved at finde en funktion som giver f nÇr vi differentierer den.<br />
Afsnit 9 En nÄjagtig arealberegningsmetode (dvs. integralregning)<br />
Formlerne (4) og (5) gÄlder mere nÅjagtigt hvis vi bruger en enhed der er mindre (dvs. bruger<br />
smallere strimler).<br />
<strong>Leibniz</strong> forestillede sig at der fandtes tal som er uendelig smÇ, men ikke er 0.<br />
Han sagde at hvis vi lader enheden vÄre sÇdan et uendelig lille tal,<br />
sÇ vil der gÄlde = i stedet for i (4) og (5), dvs.<br />
Hvis vi kan finde en funktion g der differentieret giver f ,<br />
(6) sÅ kan vi udregne arealet mellem f-grafen og x-aksen<br />
ved hjÇlp af formlen Areal = g( b)<br />
g(<br />
a)<br />
.<br />
Der er ikke uendelig smÇ tal i de tal vi regner med i gymnasiets matematikundervisning.<br />
Det er muligt at forestille sig nogle uendelig smÇ tal pÇ sÇdan en mÇde at man kan bruge dem<br />
til at finde korrekte formler.<br />
Afsnit 10 Eksempel pÅ brug af den nÄjagtige arealberegningsmetode (dvs. integralregning)<br />
Det er metoden (6) fra afsnit 9 vi plejer at bruge.<br />
Vi vil udregne arealet mellem f-graf og x-akse nÇr<br />
7 32<br />
f ( x)<br />
<br />
2<br />
1<br />
, x<br />
,<br />
x 5 5<br />
De funktioner, som differentieret giver f , er<br />
F( x)<br />
2ln(<br />
x)<br />
x<br />
c .<br />
Vi kan vÄlge den simpleste af dem, dvs. den hvor c 0 :<br />
32<br />
5<br />
areal <br />
2<br />
)<br />
7 x<br />
5<br />
( 1<br />
dx 2ln( x)<br />
x<br />
<br />
<strong>Hvordan</strong> <strong>Leibniz</strong> <strong>opfandt</strong> <strong>integralregningen</strong> 4 2012 Karsten Juul<br />
32<br />
5<br />
7<br />
5<br />
( 2ln(<br />
32 ) 32)<br />
( 2ln(<br />
7)<br />
7)<br />
2ln(<br />
32)<br />
5<br />
5<br />
5<br />
5<br />
5<br />
7<br />
a<br />
7<br />
5<br />
Q<br />
p1<br />
1 1<br />
R<br />
p2<br />
x<br />
f<br />
g<br />
s t<br />
b<br />
32<br />
5
Ävelse 1<br />
Hvilke af fÅlgende tal er lige store?<br />
(1)<br />
2<br />
5<br />
(7)<br />
(2)<br />
2<br />
<br />
4<br />
(8)<br />
5 5<br />
Ävelse 2<br />
2<br />
3<br />
5<br />
3<br />
2 4<br />
5<br />
(3)<br />
Hvilke af fÅlgende tal er lige store?<br />
1<br />
(1)<br />
7<br />
(7)<br />
(2)<br />
8 7<br />
<br />
7<br />
8 7<br />
8<br />
Ävelse 3<br />
18<br />
7<br />
8<br />
(8)<br />
2<br />
3<br />
5<br />
3<br />
(4)<br />
2<br />
3 (5)<br />
3<br />
(9)<br />
2<br />
4 (10)<br />
5<br />
1<br />
(3) 8 (4)<br />
7<br />
1 1<br />
(9)<br />
7 8<br />
1<br />
7<br />
8<br />
SÄt pÇ fÄlles brÅkstreg. Skriv mellemregninger.<br />
2 1<br />
(1) <br />
3 5<br />
1 1<br />
(2) <br />
6 7<br />
Ävelse 4<br />
8<br />
7<br />
8<br />
2<br />
4<br />
5<br />
5<br />
<strong>Hvordan</strong> <strong>Leibniz</strong> <strong>opfandt</strong> <strong>integralregningen</strong> 5 2012 Karsten Juul<br />
(10)<br />
(5)<br />
8<br />
7<br />
7<br />
8<br />
GÅr rede for at hvis m er 1 stÅrre end n , dvs. hvis m n<br />
1,<br />
sÇ er<br />
Ävelse 5<br />
1 1 1<br />
<br />
n m n<br />
m<br />
(a) ReducÖr:<br />
a a<br />
a<br />
a <br />
a a <br />
(b) SÄt pÇ fÄlles brÅkstreg. Skriv mellemregninger.<br />
1<br />
a<br />
1<br />
a<br />
<br />
4 5<br />
<br />
(c) Bevis fÅlgende ved at sÄtte pÇ fÄlles brÅkstreg:<br />
1<br />
k<br />
2<br />
<br />
1<br />
2<br />
k 1 <br />
<br />
1<br />
k<br />
2<br />
6<br />
2 3<br />
3<br />
1<br />
2<br />
7<br />
2<br />
(6) 2<br />
1<br />
(6)<br />
3<br />
(d) Brug reglen fra (c) til at omskrive nedenstÇende. Du skal ikke udregne potenserne.<br />
1<br />
4<br />
2<br />
<br />
3<br />
2<br />
<br />
1<br />
2<br />
2<br />
<br />
1<br />
2<br />
<br />
(e) Brug metoden (2) fra afsnit 4 pÇ side 2 til at udregne nedenstÇende sum.<br />
1<br />
2<br />
<br />
<br />
<br />
1 1<br />
1<br />
=<br />
2 3<br />
n<br />
2 2<br />
2
Ävelse 6<br />
Figuren til hÅjre stammer fra afsnit 5. I dette afsnit er<br />
omtalt et rektangel med hÅjde y1 og bredde 1 som ligger i<br />
den fÅrste strimmel.<br />
(a) Tegn dette rektangel.<br />
(b) Tegn ogsÇ rektanglet med hÅjde y2 i nÄste strimmel.<br />
Ävelse 7<br />
I denne Åvelse har bogstavbetegnelserne samme betydning<br />
som i<br />
afsnit 5 pÇ side 2<br />
afsnit 6 pÇ side 3<br />
afsnit 7 pÇ side 3<br />
bortset fra at vi i stedet for grafen i afsnit 5 bruger f-grafen til<br />
hÅjre pÇ millimeterpapir.<br />
(a) a , b , n <br />
(b) y 1 , y 2 , y3<br />
<br />
(c) VÄlg at sÄtte p 0,<br />
8 .<br />
0 <br />
p , p , p <br />
1<br />
2<br />
(d) I koordinatsystemet til hÅjre skal du tegne punkter svarende<br />
til punkterne i koordinatsystemet i afsnit 6.<br />
(e) Tegn grafen for g .<br />
(f ) g (a)<br />
, g(b)<br />
<br />
(g) Regel (4) fra afsnit 7 siger at for omrÇdet<br />
mellem f-grafen og x-aksen er<br />
Ävelse 8<br />
areal<br />
<br />
<br />
(a) I afsnit 6 afsatte vi punkter ud fra grafen i afsnit 5.<br />
I denne Åvelse skal du pÇ tilsvarende mÇde afsÄtte<br />
punkter ud fra grafen nedenfor. BemÄrk at enheden<br />
er mindre end i Åvelse 7.<br />
(b) Tegn g-grafen gennem disse punkter.<br />
(c) Tallet g(<br />
) g(<br />
) <br />
er en tilnÄrmet vÄrdi for arealet mellem f-grafen<br />
og x-aksen.<br />
f<br />
<br />
<strong>Hvordan</strong> <strong>Leibniz</strong> <strong>opfandt</strong> <strong>integralregningen</strong> 6 2012 Karsten Juul<br />
3<br />
y1<br />
y2<br />
f<br />
<br />
f<br />
yn<br />
a b<br />
Dette er teori. Du skal ikke bruge metoden<br />
i eksamensopgaver. (Hvis metoden<br />
skulle give et resultat med stor nÅjagtighed,<br />
sÇ mÇtte vi dele op i sÇ mange<br />
strimler at en computer var nÅdvendig).
Ävelse 9<br />
(a) I summen a a ) ( a a ) <br />
( a a )<br />
( 1 2 2 3<br />
5 6<br />
har vi skrevert i stedet for nogle led. Skriv disse led:<br />
(b) I summen a a ) ( a a ) <br />
( a )<br />
er det nÄstsidste led<br />
Ävelse 10<br />
( 2 1 3 2<br />
n an1<br />
(a) q q q q q q ( q q ) <br />
q q <br />
2 3 3 4 4 5 5 6 6 7<br />
(b) r r r r<br />
r r r r <br />
5<br />
4 6 5 7 6 8 7<br />
(c) s s<br />
s s s <br />
Ävelse 11<br />
2 1 3 2<br />
n sn1<br />
x 2 3 4 5 x 0 1 2 3<br />
f (x) 15,5 18,0 20,5 23,0 g(x) 5 6 8 11<br />
Kun Ön af funktionerne f og g er lineÄr. Det er og dens hÄldningskoefficient er .<br />
Ävelse 12<br />
Funktionerne f og g er lineÄre. Udfyld tabellerne uden at finde forskrifterne.<br />
x 1 2 3 4 x 3 4 5 6<br />
f (x) 17 22 g(x) 50 100<br />
f 's hÄldningskoefficient er . g 's hÄldningskoefficient er .<br />
Ävelse 13<br />
Af formlen<br />
y2<br />
y1<br />
<br />
a<br />
fÇr vi at k 's hÄldningskoefficient <br />
x x<br />
<br />
l 's hÄldningskoefficient =<br />
2<br />
k<br />
1<br />
1,<br />
4<br />
m 's hÄldningskoefficient = (Skriv et udtryk med bogstaver).<br />
2,<br />
6<br />
1<br />
l<br />
<strong>Hvordan</strong> <strong>Leibniz</strong> <strong>opfandt</strong> <strong>integralregningen</strong> 7 2012 Karsten Juul<br />
b<br />
c<br />
1 1<br />
d<br />
m
Ävelse 14<br />
(a) Hvilke af fÅlgende seks tal er ens?<br />
(1) g (u)<br />
(4) h k<br />
(2) g (v)<br />
(5) t 's<br />
hÄldningskoefficient<br />
(3) k h (6) m 's<br />
hÄldningskoefficient<br />
(b) Tegn den tangent hvis hÄldningskoefficient er g (u)<br />
.<br />
Ävelse 15<br />
(a) Arealet mellem grafen og x-aksen skal du dele op<br />
i strimler af bredde 1 som vist i afsnit 5 pÇ side 2.<br />
(b) I afsnit 5 er omtalt nogle rektangler hvis arealer er<br />
ca. lig arealerne af strimlerne. Tegn de tilsvarende<br />
rektangler her (ikke andre som du synes er bedre).<br />
(c) Vi ser at rektanglernes samlede areal er lidt stÅrre<br />
end arealet mellem graf og x-akse, og at forskellen<br />
pÇ arealerne er de dele af rektanglerne der er over<br />
grafen. Marker disse dele.<br />
(d) PÇ den nederste af de to figurer er enheden mindre,<br />
sÇ rektanglernes samlede areal bliver en bedre<br />
tilnÄrmelse til arealet mellem graf og x-akse. Besvar<br />
spÅrgsmÇl (a), (b) og (c) for den nederste figur.<br />
(e) <strong>Leibniz</strong> sagde at rektanglernes samlede areal er<br />
nÅjagtig lig arealet mellem grafen og x-aksen nÇr<br />
enheden er .<br />
Ävelse 16<br />
(a) PÇ begge figurer skal du tegne tangenten t til<br />
grafen i punktet P .<br />
(b) BemÄrk at enheden er mindre pÇ nederste figur.<br />
PÇ begge figurer skal du tegne linjen m der gÇr<br />
gennem P og det grafpunkt Q hvis x-koordinat<br />
er 1 enhed mindre end P 's x-koordinat.<br />
BemÄrk at enheden er mindre pÇ nederste figur.<br />
(c) m 's hÄldningskoefficient er en tilnÄrmelse til<br />
tangentens hÄldningskoefficient.<br />
TilnÄrmelsen er bedst pÇ nederste figur fordi<br />
enheden er mindre.<br />
<strong>Leibniz</strong> sagde at m 's hÄldningskoefficient er<br />
nÅjagtig lig tangentens hÄldningskoefficient nÇr<br />
enheden er .<br />
(d) PÇ Åverste figur er<br />
m 's hÄldningskoefficient = =<br />
(e) PÇ nederste figur er<br />
m 's hÄldningskoefficient = =<br />
<strong>Hvordan</strong> <strong>Leibniz</strong> <strong>opfandt</strong> <strong>integralregningen</strong> 8 2012 Karsten Juul<br />
t<br />
m<br />
g<br />
h<br />
P<br />
P<br />
k<br />
1<br />
u v
Ävelse 17<br />
Vi har fÇet oplyst at<br />
og at<br />
h(<br />
x)<br />
1<br />
2<br />
x<br />
h( x)<br />
g(<br />
x)<br />
Ved at bruge metoden (6) fra side 4 fÇr vi<br />
Areal af M = =<br />
Ävelse 18<br />
Det er oplyst at<br />
m ( x)<br />
n(<br />
x)<br />
.<br />
Hvilke af fÅlgende 6 udtryk er samme tal?<br />
(1) areal mellem m-graf og x-akse<br />
(2) areal mellem n-graf og x-akse<br />
(3) m( 2)<br />
m(<br />
0)<br />
(4) m( 0)<br />
m(<br />
2)<br />
(5) n( 0)<br />
n(<br />
2)<br />
(6) n( 2)<br />
n(<br />
0)<br />
Ävelse 19<br />
Det er oplyst at<br />
f ( x)<br />
h(<br />
x)<br />
.<br />
(a) Hvilke af fÅlgende udtryk er samme tal?<br />
(1) areal mellem h-graf og x-akse<br />
(2) areal mellem f-graf og x-akse<br />
(3) f ( 2)<br />
f ( 2)<br />
(4) h(<br />
2)<br />
h(<br />
2)<br />
(b) Arealet mellem h-grafen og x-aksen er ca. .<br />
<strong>Hvordan</strong> <strong>Leibniz</strong> <strong>opfandt</strong> <strong>integralregningen</strong> 9 2012 Karsten Juul<br />
M<br />
g<br />
f<br />
h<br />
m<br />
n