Pleuradræn - Dansk Lungemedicinsk Selskab

Dansk Lungemedicinsk Selskab
Emne: Pleuradræn
Udarbejdet af: Michael Perch, Ingrid Titlestad, Paul Clemmensen
1.1 DEFINITION OG FOREKOMST
Anlæggelse af dræn gennem thoraxvæggen ind i
pleurahulen med henblik på at drænere luft, blod,
væske eller pus.
1.2 ÆTIOLOGI
Indikationerne for anlæggelse af pleuradræn er
mange, men fælles gælder at manglende drænage
ved f.eks. pleuraansamling eller pneumothorax
typisk vil medføre høj morbiditet og mortalitet.
Formålet er at udtømme patologisk forekommende
luft eller væske fra pleurahulen og derved genskabe
det essentielle negative tryk i thorax, som
giver mulighed for fuld udfoldelse af lungen og
derved genskabe normal ventilation.
1.3 KONTRAINDIKATIONER
Kontraindikationer til anlæggelse af pleuradræn er
alle relative, men følgende bør nævnes: koagulopati,
pleurale bullae, pleurale adherencer, diaphragma
parese og hudinfektion over instiksstedet.
Ved trykpneumothorax er der ingen kontraindikationer
for drænanlæggelse.
1.4 FORUNDERSØGELSER
Laboratoriesvar på Hæmoglobin, thrombocytter og
koagulationsfaktorer bør foreligge og ikke være
ældre end 7 døgn. Herudover bør der foreligge
billeddiagnostik i form af konventionelt thoraxrøntgen,
CT-thorax eller UL. Akut drænanlæggelse
kan som nævnt være nødvendig og må da foregå
uden ovenstående.
1.5 DRÆN
Der findes et utal af forskellige dræn typer og systemer
og det vil blive for omfattende, at gennemgå
dem alle her. Generelt skal drænet tilpasses
formålet. Tynde dræn (6-10F) kan være velegnede
til udtømning af mindre pneumothorax, tyndtflydende
pleuraeffusion og lignende. Så snart det
drejer sig om blod eller pus bør der anvendes fra
15F og opefter.
Dato:2.1.2013
Indikationer for drænanlæggelse:
Pneumothorax (se DLS retningslinje)
o Primær spontan
o Sekundær spontan
o Trykpneumothorax
o Iatrogen
Hæmothorax
Hæmopneumothorax traumatisk
Chylothorax
Empyem (se DLS retningelinje)
Hydrothorax/Pleuraeffusion (se DLS retningslinje)
Postoperativt (f.eks. Thoracotomi, Hjertekirugi)
Revision: 2.1.2015
Retningslinje nummer:
Sider: 3
Dræn diameter på en afdeling varierer typisk mellem
6, 10, 16, 20, og eventuelt 28 F.
Gauge Ø mm French Ø mm
25 0,51 3 1,00
24 0,56 4 1,33
23 0,61 5 1,67
22 0,71 6 2,00
21 0,81 7 2,33
20 0,91 8 2,67
19 1,02 9 3,00
18 1,22 10 3,33
17 1,44 11 3,67
16 1,63 12 4,00
15 1,83 13 4,33
14 2,03 14 4,67
13 2,34 15 5,00
12 2,64 16 5,33
11 2,95 17 5,67
10 2,59 18 6,00
9 2,91 19 6,33
8 3,26 20 6,67
1.6 DRÆNPLACERING
Placeringen af drænet er delvist afhængig af formålet.
Ved pneumothorax behandling vil større
dræn typisk placeres mellem forreste aksillærlinie,
midtaksillærlinien og en horisontal linje gående fra
brystvorten (”Den sikre trekant”), således at drænet
placeres i 5. intercostalrum. Mindre dræn kan
placeres midtklavikulært i 2. intercostalrum.
Pleuraeffusion, empyem og hæmothorax`s placering
er naturligvis afgørende for drænets placering
ved behandling af disse tilstande, under hensyntagen
til a.mammaria interna.
Uanset drænets formål skal man undgå, at der
kommer luft via drænet ind i pleurahulen. Dette
sikres med en ensretter ventil i form af en vandlås
eller Heimlichventil.

1.7 DRÆNANLÆGGELSE
Anlæggelse af pleuradræn er en risiko- procedure,
som kræver informeret samtykke. Der bør altid
være en assistent til proceduren. Der kan gives
anxiolytika afhængig af drænstørrelse og af patientens
psyke. I så tilfælde gives typisk morfin eller
eventuelt diazepam.
Patienten kan sidde op eller ligge let roteret med
armen på drænsiden bag hovedet således at ”den
sikre trekant” er eksponeret. Ved ansamlinger
konfirmeres indstikssted evt. ultralydsvejledt før
lokal analgesi anlægges.
Lokal analgesi anlægges med infiltration først i
huden derefter i muskulaturen og pleura. Sufficient
analgesi er afgørende for forløbet af proceduren
og det er derfor vigtigt man giver den tid til at virke.
I forbindelse med anlæggelse af analgesien aspireres
når pleura er punkteret. Det er afgørende for
dræn anlæggelsen, at der ved pneumothorax kan
aspireres luft eller ved effusion aspireres væske/pus/blod.
Det er kontraindiceret at forsøge drænanlæggelse
hvis ovennævnte ikke kan opfyldes.
Efterfølgende gøres i aseptisk teknik og afhængig
af drænstørrelsen en lille incision eller hvis drænet
er større end 24F, dissekeres stumt til pleura og
eksploreres med finger. Små og mellemstørrelse
dræn anlægges ofte med guidewire eller trocare.
Incisionen skal være så lille som muligt, men dog
tilstrækkelig stor til at drænet kan anlægges uden
brug af tryk i større stil. Incisionen lægges således
at drænet følger costa´s overkant. Ved drænage af
pneumothorax peges drænspidsen typisk mod
apex, mens effusioner typisk dræneres basalt.
1.7 Remedier:
Sterile Handsker
Klorhexidin sprit
Steril afdækning
Gase swabs
Nåle
Lidokain 1%-2%
Skalpel eller blad
Sutur eller anden fiksering
Plaster
Dræn
Fittings
Lukket system
Pean
1.8 SUG
Ved anlæggelse af pleuradræn og placering af
vandlås under thorax niveau vil der være et svagt
passivt sug. Hvis ikke lungen folder sig ud spontant
eller effusionen ikke tømmes spontant kan der
appliceres sug på drænet med henblik på yderligere
at øge undertrykket i pleurahulen. Typisk startes
med 10 cm vandtryk, som kan øges til 20 cm ved
manglende effekt. Hvis behov for yderligere sug
foretrækkes yderligere dræn frem for øget vandtryk.
De fleste sugeaggregater er stationære enheder
monteret på væggen, hvormed suget binder patienten
til sengen eller dennes umiddelbare nærhed.
Dette er i sig selv uhensigtsmæssigt idet mobilisering
er en vigtig del af den pulmonale rehabilite-
ring. Der har tidligere været anvendt sammenfoldelige
plastik beholdere, som kunne skabe et vist
undertryk og samtidigt mobilisere patienten. Indenfor
de sidste par år er der kommet transportable
elektroniske sugeaggregater på markedet, hvilket
gør det nemmere at mobilisere patienterne (f.eks.
Thopaz).
1.9 DRÆN FJERNELSE
Lungen tilstræbes at være udfoldet, men dette kan
i nogle situationer ikke opnås (malign sygdom eller
empyem) og/eller drænproduktionen være under
150-200 ml/døgnet. Der må ikke være luftspil i
vandlåsen. Ved pneumothorax behandling kan evt.
luftspil testes med at sætte en kateterpose med
ventil på drænet og observere nogle timer om den
fyldes med luft. Nyere elektroniske aggregater
måler det kontinuere flow i drænet og man kan
derved hurtigere registrere når luftspillet ophører.
Seponering foregår ved, at eventuelle suturer løsnes,
forbindingen gøres klar, patienten fylder lungen
med luft og holder vejret. Drænet trækkes ud
og forbindingen påsættes eller alternativt ved store
dræn sættes sutur.
1.10 KOMPLIKATIONER
Smerter i forbindelse med drænanlæggelse er den
hyppigste komplikation og skal undgås ved tilstrækkelig
og korrekt brug af lokal analgetika
eventuelt kombineret med pre-medicinering, som
f.eks. morfin 5-10 mg før indgrebet. Drænet kan i
sig selv være årsag til smerter. Disse svinder som
oftest når drænet fjernes, men kan persistere som
kroniske smerter, formegentlig betinget af arvæv i
intercostalrummet og pleura. Smerterne er relateret
til drænstørrelse og type.
Ved luftspild omkring drænet kan luften trænge ud
i subkutis førende til subkutant emfysem. Dette
kan være yderst generende, særligt hvis det breder
sig til hals og ansigt. Det kan komme på tale at
fjerne drænet og lægge et nyt.
Blødning som følge af indgrebet er en kendt komplikation,
samt infektion i pleura førende til empyem.
Skader på leveren, milten, hjerte, aorta og diafphragma
er beskrevet.
Tilstopning eller aflukning af drænet kan føre til
perikardietamponade eller trykpneumothorax og
være en potentielt livstruende tilstand.
1.11 OPFØLGNING
Såfremt lungen ikke folder ud i løbet af 3-4 dages
behandling bør man konferere med thoraxkirurger.
1.12 REFERENCER
1. BTS guidelines for the insertion of a chest drain.
D Laws, E Neville, j Duffy, on behalf of the British
Thoracic Society Pleural disease Group, a subgroup
of the British Thoracic Society Standards of
Care Committee. Thorax 2003;58(Suppl III):ii53ii59.
2. BTS guidelines for the management of spontaneous
pneumothorax. M Henry, T Arnold and J

Harvey. Thorax 2003;58(Suppl III):ii39-ii52.
3. What Size Chest Tube? What Drainage System
is Ideal? And Other Chest Tube Management
Questions. Michael H. Braumann. Curr Opin Pulm
Med. 2003;9(4)
Eksempel på anretning før anlæggelse af mindre
pleuradræn
Eksempel på dræn og anlæggelse med henblik på
udtømning af effusion.
(Foto: Ingrid Titlestad)