Verdensbilleder i oldtiden STENO MUSEET

STENO MUSEET
Danmarks Videnskabshistoriske Museum Skoletjenesten
Opgaveark nr. 21. (8.-10. klasse og gymnasiet)
Verdensbilleder i oldtiden
Når man går ude en klar nat og kikker på stjernehimlen, kan de færreste undgå at blive fascineret
af synet. Mange begynder også at fundere over, hvordan det hele hænger sammen: Hvordan er
universet opstået? Hvor stort er det? Og hvordan bevæger solen, månen og planeterne sig?
Sådanne spørgsmål har mennesker stillet sig selv i årtusinder, hvilket gennem tiderne har ført til
dannelsen af vidt forskellige verdensbilleder, altså opfattelser af universets opbygning. I denne
opgave skal vi se nærmere på nogle af de tidligste verdensbilleder.
Vi ved fra overleveringer, at man i oldtiden havde en ganske udviklet astronomi og f.eks. foretog
systematiske observationer af himmellegemernes bevægelser bl.a. for at kunne lave kalendere.
Det er imidlertid karakteristisk for oldtidens verdensbilleder, at man ikke havde videnskabelige,
men mytologiske forklaringer på, hvordan universet var opstået og indrettet. Det vil sige, at man
havde historier om, hvordan guderne havde skabt verden. Tilsvarende mente man, at det var
guderne, der forårsagede solens op- og nedgang, månens vekslende faser og planeternes bevægelse
mellem fixstjernerne.
Først med grækerne opstod der en mere videnskabelig astronomi, hvor man forsøgte at forklare
sine observationer rationelt, f.eks. ved hjælp af geometriske modeller.

Det ægyptiske verdensbillede
De forskellige forestillinger om verdens opbygning gennem tiderne har som regel taget udgangspunkt
i religiøse forestillinger kombineret med det, man ser, når man kikker sig omkring.
Det man umiddelbart ser, når man står i et landskab, er således en (mere eller mindre) flad jord
med en himmelhvælving over, hvorpå stjernerne sidder fast, og solen, månen og planeterne bevæger
sig. Denne observation var grundlag for ægypternes verdensbillede omkring år 1000 f.Kr., men det
er karakteristisk, at de udtrykte dette symbolsk ved hjælp af tre guder.
• Hvad hed disse guder, og hvordan symboliserede de verdens opbygning?
• Hvordan blev solens daglige gang over himlen forklaret i dette verdensbillede?
Det ægyptiske samfund var et veludviklet landbrugssamfund, som havde brug for at have styr på årstiderne.
Til dette formål benyttede de bl.a. 36 stjernebilleder, som var jævnt fordelt i et bælte rundt
langs himlens ækvator. I årets løb stod disse stjernebilleder, som hver svarede til en ægyptisk uge, på
skift op lige før solopgang. Når et af disse stjernebilleder afløste det forrige, var der altså gået en
ægyptisk uge.
• Hvad er fællesbetegnelsen for de 36 stjernebilleder?
• Hvor mange døgn var der i den ægyptiske uge?
Man har fundet tabeller, som viser, hvilke ugestjerner der står op i en given nattetime i en given uge.
• Hvor har man fundet den viste tabel, og hvor gammel er den ?
• Hvad kan tabellen bruges til og hvordan?
Ægypterne lavede også kort over stjernernes placering på himlen. Et af disse kort, som var anbragt
på et tempelloft i Dendera, er gengivet i udstillingen. Ægypterne havde allerede før Kristi fødsel
bemærket, at planeterne ikke bevægede sig over hele himlen, men kun gennem de 12 stjernebilleder,
som ligger langs ekliptika, dvs. solens tilsyneladende bane over himlen i årets løb. Derfor er disse
stjernebilleder anbragt i en kreds på kortet.
• Hvad kaldes denne gruppe af stjernebilleder, hvoraf du sikkert kender de fleste?

Det babyloniske verdensbillede
Babylonierne identificerede planeterne med deres hovedguder og troede på, at de havde betydning
for landets økonomi og styring. Derfor var de babyloniske astronomer kongens embedsmænd, som
bl.a. skulle forsøge at læse gudernes vilje i planeternes stilling i forhold til stjernerne og give kongen
varsler på det grundlag.
Forestillingen om, at planeterne skulle have indflydelse på menneskers skæbne, er altså et levn
fra babyloniernes verdensopfattelse.
• Hvad kalder vi denne form for overtro?
• Hvad kunne de bruges til?
For at holde styr på månens og planeternes bevægelse på
himlen lavede babylonierne detaljerede tabeller over deres
position til bestemte tider.
• Hvad kaldes disse tabeller?
• Hvorfor har vi et ganske indgående kendskab til disse tabeller såvel som beskrivelser af vejret,
kornpriserne og forskellige historiske begivenheder i Babylonien?
• Hvordan var vejret i Babylonien den 15. dag i 3. måned i år 325 f.Kr.?
I udstillingen er der et billede af et babylonisk regneskema fra 160 f.Kr.
• Hvorfor har de ikke selv kunnet bruge denne tidsangivelse?
• Hvilket årstal svarer det til i den babyloniske tidsregning?
• Hvilket stjernebillede stod månen i ved første nymåne i dette år?
• Hvilket himmelfænomen var der mulighed for på dette tidspunkt?
Babyloniernes evne til at forudsige astronomiske fænomener skyldtes, at de ved at observere
regelmæssigt over en lang periode opdagede et system i himmellegemernes bevægelser. Derimod
havde de ingen korrekt geometrisk teori for universets opbygning.
• Hvilken form tillagde de f.eks. jorden?

Det græske verdensbillede
Omkring 500 f.Kr. begyndte de græske naturfilosoffer at forkaste den mytologiske verdensopfattelse
til fordel for mere rationelle forklaringer på universets opbygning. Det skyldtes bl.a., at
de ikke nøjedes med at forestille sig jorden, himlen og de forskellige naturfænomener, som de
umiddelbart fremstod for deres sanser. Tværtimod forsøgte de at trænge ind bag fænomenerne
og finde deres årsager ved at sammensætte mange forskellige iagttagelser og kombinere dem med
matematiske og geometriske ideer. F.eks. antog de, at jorden måtte have kugleform.
• Prøv at angive tre argumenter for dette:
1)
2)
3)
Grækerne forestillede sig, at jorden var midt i universet, og at solen, månen og planeterne
bevægede sig rundt om jorden med jævn hastighed i bestemte baner.
• Hvilken form mente de, at disse baner havde?
• Hvorfor?
Ifølge denne teori skulle planeterne bevæge sig regelmæssigt mod øst i forhold til fixstjernerne.
Men ved at observere planeternes position på himlen nat efter nat opdagede grækerne, at det
gjorde de ikke altid.
• Lav en skitse af planeten Mars’ banekurve.
• Hvordan forbedrede de græske astronomer deres modeller for at bringe dem i bedre overensstemmelse
med observationerne?
En af bestanddelene i det græske verdensbillede var forestillingen om, at alt jordisk stof var
opbygget af fire elementer.
• Nævn disse fire elementer.
• Hvilke geometriske figurer blev de fire elementer samt det særlige himmelstof, æteren, forbundet med?
Hentet fra www.aau.dk/~stenomus/skoletj.htm. Version okt. 1996.