børn - Mørkhøj Kirke

More documents

Recommendations

Info

Det er bare kanon Af sognepræst Birgitte Thyssen I årets første måneder var der i medierne en drøftelse af fadervor. At børn og unge lærer om fadervor i faget kristendomskundskab siger sig selv, men må man også bede bønnen i forbindelse med skolens morgensang? Må kristendommen have en særstilling som flertallets tro i et multireligiøst samfund? Jeg kan se problemet, men mener, det bør overlades til den enkelte skoles afgørelse. Det, jeg har lyst til at tage frem her, er den ene forælder, som startede sagen. På hendes barns skole i Jylland har man i 30 år bedt fadervor uden indvendinger fra forældreside. Kvinden, hvis barn er døbt, blev spurgt, om hun selv havde lært barnet fadervor, og svaret var nej. Hun kaldte det overgreb, at hendes barn skulle bede fadervor. Men der må da være en vis sammenhæng i det, vi gør. Det er da besynderligt, at man lader sit barn døbe og samtidig kalder fadervor et overgreb. Lader man sit barn døbe, må man i en eller anden grad mene noget med det. Jeg kender selvfølgelig alle de grunde, man kan give: tradition, glæde bedsteforældrene etc. Og at mange står famlende over for at opelske sit barn i den kristne tro, er ingen hemmelighed. Alt det forstår jeg – derfor forærer vi en dåbspakke og senere 6 hilsner til dåbsfamilier her i Mørkhøj og indbyder til babysalmesang, spagettigudstjenester, familiegudstjenester, juniorkonfirmandundervisning etc. Men kalder man fadervor for et overgreb, gør man dåben i kirken til magi. Dåben kan ikke stå alene. Dåb og opfølgning af dåb hører sammen. Forældre må fortælle om dåben, hvis dåben skal blive meningsfuld for barnet. Dertil hører bl.a. fadervor. kristen dannelse Vi lever i en tid med stigende bevidsthed om, at en vis sum af viden om fx kultur, historie, litteratur - en kanon af kvalitet - må gives videre til næste generation Derfor udgives der kanoner – fx kulturkanonen. En kanon er et oplæg til, hvad undervisningen som minimum bør indeholde, og hvad folk bør vide som almindelige samfundsborgere. Der er faktisk også en kristen kanon. Den stammer fra Martin Luther, som allerede i 1529 i sin katekismus lavede en ”kanon” for, hvad et kristent menneske som minimum bør kende. Det er de 10 bud, trosbekendelsen, fadervor, dåb og nadver. Det kan man kalde den kristne kanon. Det er, hvad man som mindstemål bør vide, hvis man kalder sig kristen. Men det er Konfirmanddåb også væsentlig viden, selv om man ikke kalder sig kristen. Det samme gælder et vist kendskab til bibelens fortællinger. Hvorfor? Fordi inspirationen til megen kunst og litteratur ligger her. Også til vores menneskesyn og dermed samfundsforståelse. Har man ikke denne viden med sig, er der meget kultur, man ikke kan tyde. Et mindstemål af viden om kristendommen er nødvendig – selvsagt for kristne, men også for andre. Så selvfølgelig skal børn og unge i Danmark lære fadervor. Forældre, der lader deres barn døbe, må tage det ansvar på sig. Det vil jeg aldrig kalde et overgreb.
nyt fra menigheDsråDet Mette Holm Sørensen, kasserer Mørkhøj Kirke har gennem de seneste år udviklet en bred vifte af arrangementer til alle aldersgrupper. For mig er det vigtigt at arbejde for at åbne dørene for de mange unge familier, som er flyttet til Mørkhøj. Ikke fordi de skal være mere velkomne end nogen andre, men netop denne gruppe er ikke som en selvfølge vokset op med kirkegang og kirkeliv. Alligevel vil mange af familierne gerne deltage i kirkelivet, og det skal vi som kirke kunne give et godt svar på. Det gør vi i dag med familiegudstjenester, babysalmesang, børnekor og højmesse, hvor dørene står åbne. Det arbejde fortsætter vi og glæder os til, at mange flere familier lægger vejen forbi – velkommen! Bent Jacobsen, formand Else Jespersen, næstformand Liv og vækst i kirken, ja det er en nødvendighed, for kirken består af de mennesker, der kommer der og bruger kirken, uden menighed ingen kirke. I kirken både til gudstjeneste og til andre sammenkomster kan vi alle mødes, høj og lav, rig og fattig, vi kan alle komme der, som dem vi er. I kirken er der rum både for den selvsikre troende og den knap så selvsikre tvivlende. Vi kan komme der til fest og glæde, når vi har brug for at sige tak for livets gaver, men også når vi har brug for stilhed og eftertanke eller søger lindring og trøst, når livet går os på. Ingen må føle sig fremmed eller uvelkommen i kirken, slet ikke her i Mørkhøj Kirke. Jeg hedder Else Jespersen og har været medlem af menighedsrådet (MR) siden 1985. Privat arbejder jeg som sygeplejerske, er gift og har 2 voksne børn. Jeg har hele livet været kendt med og brugt kirken. Engagementet i Mørkhøj startede i 1977. I de mange år som medlem af MR har jeg haft forskellige poster og er nu næstformand og kontaktperson til personalet. Det er vigtigt, at Mørkhøj Kirke er for alle. Der skal være tilbud til alle generationer - gerne fordelt på alle ugens dage. Alle skal føle sig velkommen hver gang, uanset hvor ofte man kommer. Desuden er det vigtigt, at vi har gode medarbejdere, som vil samarbejde med MR om kirkens liv og vækst.
Page 1: Junior- konfirmand undervisningen k
Page 5 and 6: Juniorkonfirmander Hvert år tilbyd
Page 7 and 8: konfirmationsforbereDelse Alle, der
Page 9 and 10: aktiviteter i sognet Frokostmøder
Page 11 and 12: Det sker i mørkhøj kirke april S

børn - Mørkhøj Kirke

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?