INSPIRATIONSMATERIALE TIL SKOLERNE - Dansehallerne

More documents

Recommendations

Info

HJERTEBANKEN • oplevelse • diskussion • analyse Når man går i teatret eller i biografen er det vigtigt at kunne lade sig forføre af filmen eller forestillingen - altså være i nuet, give sig hen i oplevelsen uden at tænke på, hvad det nu handler om og hvad det betyder. Men man kan også prøve at forholde sig til, analysere, indholdet og oplevelsen. I kan gøre det samlet på klassen eller i mindre grupper - men spørgsmålene - eller udvalgte kan også besvares skriftligt. Det første indtryk og forventninger 1. Hvad er dit første indtryk af forestillingen? 2. Hvad havde du forventet? 3. Hvad var det bedste øjeblik? Hvorfor? 4. Hvad var det værste øjeblik? Hvorfor? 5. Hvilke scener kunne du bedst lide? 6. Er der nogle situationer/billeder du stadig kan se meget klart? Forestillingens tema 1. Handling: Hvad handler forestillingen om? 2. Plot: Er der en historie eller et plot/konflik? Hvad er det i så fald? Eller er forestillingen bygget op på en anden måde? 3. Tematikker: Hvilke temaer bliver belyst i forestillingen? Dansen 1. HJERTEBANKEN er en danseforestilling. Svarer den til, hvad du havde forventet en danseforestilling er? Hvorfor - hvorfor ikke? 2. Diskuter, hvad der kendetegner en danseforestilling. Begynd med denne og tænkt så mere abstrakt. 3. Hvad kendetegner en teaterforestilling? 4. Hvad kendetegner denne danseforestilling? 5. Har danseforestillinger fordele fremfor teaterforestillinger og omvendt? 6. På hvilken måde? 7. Synes du, koreografen lykkes med at belyse tematikkerne - hvorfor/hvorfor ikke? Er der nogle særlige fordele eller ulemper ved at beslyse disse problematikker i en danseforestilling? Beskriv fordele/ulemper. 8. Er der forskel i de tre danseres kropssprog, ansigtsbevægelser og dansestil? (prøv at se bort fra de karakterer - roller - de danser og fokuser på selve danseren.) 9. Hvis der er forskelle, hvad bruges forskellene så til at vise? 10. Hvilken af danserne kunne du bedst relatere til? Forklar hvorfor. Musik og lyd 1. I forestillingen medvirker en musiker/dj. Hvordan indgår han i forestillingen? 2. I forestillingen bruges både musik og lyd. Prøv at beskrive musikken og nogle af lydbillederne. 3. Hvordan mener I musik og lyd bliver brugt i forhold til de enkelte scener? 4. Synes I lyden og musikken bliver brugt på en god måde? Hvorfor/hvorfor ikke? Inddragelse 1. Forestillingen søger at inddrage publikum, så de ikke er rene tilskuere, prøv at forklare hvordan dette gøres. Lykkes det? Hvorfor/hvorfor ikke? 2. Diskuter gerne de enkelte elementer og situationer hver for sig. Scenografi og kostumer 1. Hvordan er scenen indrettet? (farver, materialer, genstande og kostumer) 2. Hvorfor tror I den er indrettet på denne måde? Hvad vil scenografen og kostumedesignere gerne vise, understrege etc.? 3. Synes du, det lykkes? hvorfor/hvorfor ikke? Lys 1. Hvordan ser lyset ud? 2. Hvordan bruges lyset? 3. Hvilke forskellige stemninger er lyset med til at skabe? 4. Synes du det lykkes? Er du blevet klogere? 1. Hvorfor tror du koreografen, Tali Rázga, har lavet forestillingen? 2. Fik forestillingen dig til at tænke over noget, du ikke har tænkt over før? Hvad? 3. Er der noget du vil være særlig opmærksom på i fremtiden? 4. Har du lyst til at se flere danseforestillinger og udforske forskellighederne - og måske selv prøve at danse? 8
MODERNE DANS - et forsøg på forklaring Skrevet og redigeret af Marianne Worm og Janne Hovmand Storm med lånte ord fra nær og fjern. “Hvad er det her for noget? En mand kom forvildet hen og afkrævede mig en forklaring. Hvad var meningen med de tre personer, der kantede sig rundt inde i et glasbur, her midt på gaden foran Nationaltheatret i Oslo. »Det er moderne dans«, sagde jeg og klyngede mig til anmelderblokken og foreslog ham at bruge sine øjne. »Ja, ja, det er nok meget fint alt sammen, men jeg forstår ingenting«, sagde manden og gik. Den arme nordmand er ikke ene om at have svært ved at fatte, hvad moderne dans går ud på. Ikke fordi norsk dans er et specielt aparte kreatur, eller publikum er nogle fjeldaber. Men også herhjemme, lige siden den moderne dans myldrede frem på bare fødder i 1970’erne, har det elitære præg klæbet ved, ligesom det har gjort det ved dens anderledes traditionsforankrede storesøster, balletten.“ Selvom citatet fra Monna Dithmer er mere end tre år gammelt, er der ikke megen forandring at spore, og mange er stadig uvante med moderne dans, og dét begrebet dækker. Og måske er det, som Monna Dithmer skriver, fordi det overordnet slet ikke handler så meget om at forstå, som det handler om at opleve. Selvfølgelig har koreograferne både teknikker og tradition med i deres værktøjskasse, og måske er det også i mange tilfælde sådan, at man kan opleve en ekstra dimension ved et værk ved at kende til teknikkerne bag og den måde, det er frembragt på. Men man behøver på den anden side set ikke denne viden for at have en oplevelse. Tænk blot på, at det ikke er nødvendigt at kende dogmereglerne for at opleve Thomas Vinterbergs “Festen”. Men ingen tvivl om, at det tilføjer noget til oplevelsen. Og igen her er vi ved sagens kerne: ”Festen” er til at forstå – det var glasburet med de tre dansere bare ikke. Det moderne menneske vil vide og forstå Det moderne menneske vil så gerne forstå. Det vil så gerne have svar. De rigtige svar – for der må da stadigvæk være noget rigtigt og noget forkert, ikke? Noget moderne dans fortæller faktisk en historie eller indeholder elementer – bevægelser, billeder, stemninger – vi nemt kan forholde os til. Men det er jo ikke den dans, der er problemet. Det er den slags dans, der måske oven i købet heller ikke har en genkendelig, melodisk musikledsagelse til. Det Monna Dithmer, teaterredaktør , Politiken 15. oktober 2007 er hér problemerne opstår. Og når koreografen så måske heller ikke rigtig giver nogen fingerpeg om noget som helst, så fornemmer det moderne menneske helt klart Bambi-effekten, den glatte is, og så er det ikke spor sjovt længere. Det moderne menneske vil gerne vide! Men megen moderne kunst taler til andre egenskaber end blot den rene og skære videnbaserede. Den taler til vores sanser, vores intuition – evnen til at forestille os, fornemme, tage chancer, lege… Det gælder ikke kun for den ”problematiske” dans – men også for fx mange malerier, skulpturer, ny kompositionsmusik… Det næste problem er så, at der mangler ord til at beskrive og definere, hvad det er for noget, vi ser. Der er rigtig megen dans, der kaldes for moderne dans – uanset om det er moderne dans, ny dans, abstrakt dans, performance, cross-over, danseteater… og uanset hvor meget eller lidt af forestillingen, der rent faktisk danses. Og uagtet om det er en forestilling anno 2010, 1988 eller 1976. På den anden side – så kan moderne som begreb vel gælde til alle tider i den kontekst, den nu sættes ind i? Men problemerne slutter ikke her: for moderne dans bruges ofte også i forhold til standarddanse eller til de selskabsdanse, der endnu tidligere også kom over os fra USA som foxtrot, tango og charleston. 9
Page 1 and 2: INSPIRATIONSMATERIALE TIL SKOLERNE
Page 3 and 4: Om forestillingen HJERTEBANKEN - en
Page 5 and 6: Spørgsmål til koreografen Tali R
Page 7: Normalt formulerer jeg den første
Page 11 and 12: dansens ord Ligesom inden for andre
Page 13 and 14: Nyttig viden om dans i Danmark Ople

INSPIRATIONSMATERIALE TIL SKOLERNE - Dansehallerne

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?