Guide Ind i dansen - Dansens Hus - Dansehallerne

Guide Ind i dansen
Inspirationshæfte om dans for børn og unge

Guide ind i dansen
- inspirationshæfte om dans for børn og unge
Udarbejdet af
Anna Katrine Korning og Ulla Gad
Med assistance fra
Lene Brun Kristensen
Vicky Clausen
Pernille Sommerfelt
Tak til danserne Rikke Storgård, Anja Jørgensen, Anita Bødker,
Thomas Andreasen og Lars Dahl for ”De gode råd” på side 39
Fotos
Jens Hemmel, Anders Bach, Kirstine Mengel,
Katrine Bering Liisberg, Ulla Gad og Therese Ettrup Bille
Layout
Grethe Bruun
Tryk
Hertz Bogtrykkergaarden A/S
ISBN-nr.
978 – 87 – 983602 – 1- 6
Udgivet af
Dansekonsulenterne i Dansens Hus
Hørsholmsgade 20
2200 København N
dansekonsulenterne@dansenshus.dk
www.dansenshus.dk (Børn og Unge)

Indholdsfortegnelse
3
4
6
8
10
12
15
16
20
26
30
34
39
42
44
Indledning
Dansekonsulenterne i Dansens Hus
Hvad er dans?
Dansens plads i hverdagen
Dans i uddannelsessystemet
Dans for børn og unge
Erfaringer fra danseprojekter
Dans i daginstitutioner
Dans i skolen
Dans i fritiden
Dans på tværs af kunstarter
Talentudvikling
De gode råd
Litteratur
Adresser

Indledning
Børn og unge danser! Rundt omkring i landets kroge tages der mange trin
– af vidt forskellig slags. Vi håber, flere aktører vil tage udfordringen op og
give børn og unge chancer for at udvide og udvikle deres møde med dan-
sen – både i daginstitutionen, skolen og fritiden.
Med dette hæfte ønsker vi at samle nogle af de erfaringer, vi og andre har
gjort gennem de sidste mange år. Vi håber at kunne inspirere kommuner,
institutioner og andre aktører til at se nye sammenhænge, hvori dansen
finder vej til dem, det handler om, nemlig børn og unge. Hæftet består
blandt andet af eksempler på og gode råd til, hvordan børn og unge kan
møde dansen fra de starter i børnehave og til de bliver voksne.
Som dansekonsulenter tager vi i vores arbejde udgangspunkt i dans som
en kulturel og kunstnerisk udtryksform. Vi samarbejder primært med profes-
sionelle dansere fra det moderne danseområde. Det er derfor også med
denne vinkel på dansen, vi skriver dette hæfte.
Hæftet skal ikke opfattes som en total oversigt over danseaktører. Hæftet
er et udtryk for, hvordan vi fra Dansens Hus ser på dette område af dan-
sen lige nu, og hvad vi mener kan give inspiration og vejledning.
Til de mange, der har bidraget til hæftet ved at dele deres erfaringer, vil vi
gerne rette en stor tak.
Ulla Gad og Anna Katrine Korning,
Dansekonsulenter i Dansens Hus
Marts 2007

Dansekonsulenterne i Dansens Hus
- baggrund og værdier
Med dansekonsulenterne er der etableret en landsdækkende funktion,
hvis fornemste opgave er at skabe mulighed for, at børn og unge møder
dans - både som udtryksform (udøvere) og som kunstart (beskuere).
Værdigrundlaget for vores arbejde er, at alle børn og unge har ret til et
godt liv, mangfoldigt i oplevelser og med mulighed for at udtrykke sig på
forskellige måder. Kunst- og kulturtilbud bør være tilgængelige og være en
grundsten i skole-, fritids- og familielivet. Et kunst- og kulturudbud af høj
kvalitet giver børn og unge oplevelser og udfordringer der stimulerer en
alsidig udvikling og bidrager til, at de får et rigere liv.
Vi udvikler og igangsætter forskellige dansetiltag både i daginstitutionen,
i skolen og på fritidsområdet – hele tiden med forankring for øje. Afviklingen
af danseprojekterne varetages af velkvalificerede professionelle dansere
og koreografer, der har god indsigt i børn og unge som målgruppe.
I vore projekter præsenterer vi en tilgang til dans, der tilgodeser deltagernes
formåen og behov. Det er med andre ord centralt, at danserne kan
mere end at lære trin fra sig – nemlig at de møder børnene og de unge i
dansen, at de formår at skabe rum for deres egen skabende virksomhed
og give dem en anerkendende oplevelse.
I forhold til popululære og ’designede’ danseshows
som MGP er det dejligt at se, hvordan børnene her
finder ud af at bruge kroppen på mere nuancerede
og personlige måder.
a n n e m e tt e p l ö e n , l æ r e r , v e s t b y s k o l e n , h o r s e n s

I dans som aktivitet lægger vi vægt på, at deltagerne:
• styrker og udvikler deres evne til at udtrykke sig kropsligt
• styrker deres evne til egen skabende virksomhed ved brug af
krop og fantasi
• afprøver og tilegner sig forskellige dansefærdigheder
• udvider og kvalificerer deres kropslige bevægelsesrepertoire
• udvikler deres intellektuelle, sociale og kreative evne
Danseaktiviteterne lægges til rette, så deltagerne i dansen får
mulighed for at eksperimentere, skabe, vise og reflektere.
I dans som scenekunst vægter vi, at det unge publikum:
•
•
ser danseforestillinger af høj kunstnerisk kvalitet
møder dygtige og inspirerende kunstnere
•
får en oplevelse, der viser verden fra en lidt anden vinkel
Ud over at igangsætte projekter, rådgiver og vejleder vi institutioner og
kommuner med hensyn til igangsætning og forankring af dansetiltag for
børn og unge.
Et andet indsatsområde er at skabe debat, indsigt i og ejerskab for
dansen. Derfor arrangerer vi workshops, kurser og seminarer for forskel-
lige målgrupper. Vi er afhængige af engagerede samarbejdspartnere rundt
om i landet, som har lyst til at arbejde videre med dansen.
Dansekonsulenterne er i 2007/08 tovholder på den nye forsøgsordning
Dans for Børn, som støttes af Kunstrådet.
Dansekonsulentfunktionen opstod i 2001 i foreningen Dans i Uddannelse,
som fik støtte dertil af det daværende Kulturrådet for Børn. Dansekon-
sulentfunktionen overgik til det nye Dansens Hus i 2005 og rummer i
øjeblikket to ansatte; én i København og én i Århus. Dansens Hus er en
selvejende institution under Kulturministeriet.

Hvad er dans?
Når vi stiller børn og voksne spørgsmålet ”Ved I hvad dans er?”, svarer
de ”JA”. Det forunderlige er, at de har mange forskellige opfattelser af,
hvad dans er. ”Min mor har engang danset pardans”, ”Jeg har set en
danseforestilling med rigtige dansere”, ”Min fætter går til ballet”, ”Min
storesøster er cheerleader”, ”Jeg danser hip hop” eller ”Min far danser
en dans i en rundkreds til vores fester sammen med de andre mænd”.
Samler vi alle disse svar kan vi konkludere, at dans både er en sports-
gren, en social samværsform, en motionsform, en scenekunstnerisk
genre og en kulturbærende aktivitet. Skærer vi helt ind til benet kan vi
sige, at dans er en kropslig aktivitetsform, der foregår i forskellige kultu-
relle sammenhænge.
Dans er et oprindeligt alment menneskeligt udtryk, hvor vi med vores
bevægelser får koblet vores tanker, vores erkendelse og vores følelser
til et samlet hele.
Dansen er en del af vores kultur og indtager derfor en vigtig plads i børns
og unges hverdag.
d a n s i u d d a n n e l s e

Fordi dans har så mange udtryk og er knyttet så tæt til forskellige kultu-
relle sammenhænge, må vi som formidlere af dans til børn og unge gøre
os klart, hvad der er vores udgangspunkt. Hvilke danseoplevelser ønsker
vi, børnene får? Hvordan vil vi formidle dansen? Ønsker vi, at børnene
skal lære præcise dansetrin og ”seje moves” eller er det væsentlige at give
dem indblik i dans som en kulturel udtryksform?
Dans handler i høj grad om kommunikation - en kropslig kommunikation,
hvor vores indlevelsesevner, følelser og afkodning af kroppen er vigtige
elementer. Denne form for kommunikation er børn heldigvis født ind i. De
har den kropslige, sanselige og intuitive tilgang til verden og oplever det
derfor som en naturlig måde at forstå sig selv og sine omgivelser på. Men
denne kommunikationsform er ikke en selvfølge. Den kræver ligesom alt
andet stimulering og vedligeholdelse.
Som i en hvilken som helst anden vellykket kommunikationsform kræver
færden i dansens verden åbne og lyttende aktører. Danseformidleren
kommer med sin dansefaglige indsigt og skal turde skabe dialog med
børnene. Hvis formidleren skaber trygge og inspirerende rammer, er der
grobund for, at børnene tør kaste sig ud i noget, de måske ikke har prøvet
før - og kan få en fantastisk oplevelse.
Med en danseformidling, der engagerer og inddrager børnene, bliver
det underordnet, hvilken genre, der er tale om.

10
Dansens plads i hverdagen
Fra en kommunal eller institutionel vinkel må man se sig om efter mulighe-
derne for at placere og argumentere for dansen. Ganske vist findes der intet
fagområde for dans i folkeskolen, ganske vist prioriteres boglige fag som
dansk, matematik og historie højt fra politisk hold, og ganske vist er der kun
de færreste steder i Danmark mulighed for at se og gå til dans som kunst-
nerisk udtryksform. Men er interessen for dans som en kropslig og æstetisk
dimension til stede er der altid gode muligheder for at finde en placering.
Hvordan er det muligt at finde plads til dansen i hverdagen?
Her er en række forslag.
Kunst og kultur
•
•
•
•
•
•
•
•
Skal børn stifte bekendtskab med kunst og æstetik, minder vi om, at
dans er en kunstart
Dans er måske allerede en del af kommunens (børne)kulturpolitik
– ellers bør den blive det!
Læreplaner
Daginstitutioners læreplaner omfatter bl.a. krop og bevægelse samt
kulturelle udtryksformer og værdier
Folkeskolens idræts- og musikfag omfatter dans
Gymnasieskolens idrætsfag omfatter dans
Dans findes som gymnasialt fag på B- og C-niveau
Tværfaglige og tværæstetiske aktiviteter
Dans er en oplagt aktivitet i så at sige alle tværfaglige eller tværæstetiske
samarbejder
Kulturarv
Dans er en del af alle kulturer og kan derfor naturligt indgå i fx
sprogundervisning, historie og geografi

Dans er en nuanceret og modelerbar udtryksform og passer derfor ind i
mange sammenhænge.
Dansen er ikke kun et middel hen imod eksempelvis bedre indlæring eller
sundhed. Dansen er et mål i sig selv – en mulighed for at møde en kulturel
og kropslig udtryksform med alle dens kvaliteter. Eller et møde med den
kunstneriske dansegenre, som kan give publikum oplevelser for livet.
Sundhed
•
•
•
Dans som udtryksform er en kropslig aktivitet, der ikke har
konkurrenceelementet indbygget
Ønsker man at tilbyde en bred vifte af bevægelsesmulig-
heder, er dans et godt bud – og et godt alternativ til
traditionel idræt
Dans kan indgå i kommunens sundhedsstrategi og -politik
Socialt
•
•
Dans er en samlende aktivitet. Dans udvikler - med den rette
tilgang - konstruktivt samarbejde og kreativ, fælles opgave-
løsning. Derfor er dans en oplagt aktivitet i sammenhænge,
hvor man har et socialt fokus
I temaer som fx mobning er dans en mulig aktivitet
Integration
•
•
Dans er unik med sine nonverbale og sanselige dimensioner
I dans udtrykker man sig med bevægelser, som er uafhængig
af sproget
Fortsæt selv listen!!
11

12
Dans i uddannelsessystemet
I den danske folkeskole er dans indskrevet som en lille del af fagene idræt
og musik. Og der er mulighed for på den enkelte skole og i den enkelte
klasse at benytte dans i projektsammenhæng. Men det ændrer ikke ved,
at dans stadig mangler en faglig profil.
Hvordan bliver dans mere end et årligt projekt i den danske folkeskole?
Hvordan forankres dansen som æstetisk dimension i skolens hverdag?
Organisationen Dans i Uddannelse m.fl. har taget handsken op og er i færd
med at definere dansen i en skolesammenhæng, i form af læreplaner for
fagområdet dans. Inspiration til læreplanerne er hentet i bl.a. gymnasie-
skolen, hvor dans som noget nyt findes på B- og C-niveau. Der er desuden
hentet inspiration fra lande som fx England, USA og Sverige, som i en
årrække har haft dans på skoleskemaet. Læreplanerne ventes færdiggjort i
løbet af foråret 2007.
Dans og bevægelse er en del af vores kultur og indtager en
vigtig plads i børns og unges hverdag. Undervisning i dans
skal overordnet få børn og unge til at reflektere over hvordan
bevægelse kan bruges til at udforske og kommunikere og udtrykke
ideer, egne tanker og følelser. Igennem dette arbejde
vil de også udvikle og opnå et perspektiv på historiske og
kulturelle oprindelser af forskellige dansegenrer.
u d k a s t t i l l æ r e p l a n f o r d a n s , d a n s i u d d a n n e l s e

Læreplanen opererer med tre centrale kundskabs-
og færdighedsområder:
•
•
•
Danseudøvelse, at danse selv, at opnå dansefærdigheder gennem at
kunne danse med en god fælles rumlig fornemmelse, at kunne udføre
enkle bevægelser. (trinmål 1.-3.kl.)
Danseskaben, den skabende aktivitet - selv at lave sin dans ved at
sammensætte enkle bevægelser til større fraser, at kunne skabe, sam-
mensætte og huske korte rytmiske bevægelsesforløb (trinmål 4.-6.kl)
Danseforståelse, at sætte ord på bevægelserne, og analysere det sete,
at kunne beskrive dans og formulere synspunkter på egne og andres
vegne, samt skaffe sig indblik i dansens historiske sammenhæng med
andre kunstformer og dansestilarter (trinmål 7.-9.kl)
(Udkast til læreplan for dans, Dans i Uddannelse)
Rapporten om de æstetiske fag i den danske folkeskole, The
Ildsjæl in the Classroom (Bamford, 2006), bakker op om en
udvidelse af det musiske fagområde i Danmark. Konkret
nævnes dans som et af de områder, der bør indtænkes i
de musiske fag fremover.
I kommuner, hvor man gennem en årrække har
arbejdet med dans på projektbasis, viser der sig
en stigende interesse for at undersøge, hvordan
dans kan blive en mere permanent del af skolens
hverdag. I Århus Kommune igangsættes der
således et modelskoleprojekt, hvor Lisbjergsko-
len afprøver forskellige præsentationsmåder for
dans. Projektet varer i tre år og skal følges af en
gruppe forskere fra Jysk Center for Videregående
Uddannelse.
13

14
Dans for børn og unge
En danseforestilling for børn kan skabe total ro i salen. Den kan også
resultere i en sal fyldt med børn, der sidder uroligt på sæderne - ikke fordi
de keder sig, men fordi de lever sig kropsligt ind i, hvad der foregår på sce-
nen. Begge oplevelser er vellykkede, fordi der sker en klar kommunikation
mellem danserne på scenen og deres publikum. Efter forestillingen er der
liv og glade dage med børn, der afprøver nogle af de bevægelser, de så.
Nogle går og snakker om, hvad det mon handlede om, mens andre er for-
bløffede over, at det overhovedet kan lade sig gøre at bevæge sig sådan.
Det hele fortæller, at oplevelsen har været en succes. Børnene har op-
levet et øjebliks forundring og indlevelse i mødet med dansekunsten – og
det er vel netop det, kunsten går ud på.
Gennem de sidste år er der kommet flere danseforestillinger på turné
rundt i landet. Flere og flere institutioner, skoler, kulturhuse og teatre er
interesserede i at vise danseforestillinger for børn og unge.
Der er forskellige støtte – og formidlingsstrukturer på området. Vi præsen-
terer her nogle af mulighederne.
f o t o f r a t a l i r a z g a s f o r e s t i l l i n g , s a n d s l o tt e t

Den Røde Brochure, Teater for Børn og Unge, er en oversigt over alle
de professionelle teater- og dansekompagnier, som tilbyder opsøgende
og/eller stationære teater- og danseforestillinger for børn og unge.
Den Røde Brochure redigeres og udgives af Teatercentrum.
www.teatercentrum.dk
Moderne Dans på Turné er en national turnéstøtteordning, som
sikrer, at danskproducerede moderne danseforestillinger kommer
rundt i hele Danmark og præsenteres for et bredt publikum, herunder
også børne- og ungdomspublikummet. I forbindelse med ordningen
arrangeres der hvert år en dansemesse. Ordningen administreres af
Dansens Hus.
www.dansenshus.dk (Moderne Dans på Turné)
Dans for Børn er en ny forsøgsordning, hvor skoler og børnehaver i ud-
valgte kommuner får mulighed for i skoleåret 2007/08 at få besøg af pro-
fessionelle dansere med et dansetilbud, som ligger i grænselandet mellem
forestilling og workshop. Ordningen administreres af Dansens Hus.
www.dansenshus.dk (Børn og Unge)
Jeg synes, det er ekstremt privilegeret at lave danseforestillinger for børn,
for det tvinger mig til hele tiden at se på dansen med friske øjne. Børn er
det bedste publikum man kan få! Deres ’livsfilter’ er endnu under
opbygning, så de er hudløs ærlige. Deres lærelyst og skarphed er ekstremt
motiverende. Det er et forfriskende og livsbekræftende publikum at have,
og jeg ser det som en vigtig opgave at være med til at udvide deres kendskab
til moderne dans.
t a l i r a z g a , k o r e o g r a f
1

Erfaringer fra danseprojekter
I det følgende beskriver vi nogle af de projekter, som dansekonsulenterne
og andre aktører har udført rundt om i kommuner og institutioner. Vi har
valgt at fremstille eksemplerne i kategorierne daginstitutioner, skole, fritid,
talentudvikling og på tværs af kunstarter. Der kan sagtens være overlap-
ninger, således at et projekt kan forekomme på tværs af de opstillede ka-
tegorier. I hvert afsnit opsamler vi erfaringerne inden for den pågældende
målgruppe. Forhåbentlig er de forskellige eksempler med til
at inspirere til at arbejde (videre) med dans.
1

1
Dans i daginstitutioner
De fleste børnehavebørn rummer fra naturens side
en god portion sanseglæde og funktionslyst. De er
nysgerrige og tager gladeligt danseudfordringen op,
når de bliver stillet over for den. De kan slet ikke lade
være! De har flair for at udtrykke sig og gør det med
hele kroppen. Både drenge og piger er vilde med
dans, da det er en sanse- og oplevelsesorienteret
aktivitet. En kropslig tilgang til verden virker som bør-
nehavebarnets fundamentale måde at forstå sig selv
og sine omgivelser på.

Eksempel: Dans et eventyr
Der danses troldedans for fuld skrue i en
børnehave i Århus. Det er nogle kantede, men
muntre trolde, som godt kan lide en ordentlig
svingom – og så vælter de omkuld til sidst. 15
børn i alderen 4-6 år og tre pædagoger har
hele ugen besøg af danseren Liv Pedersen.
Sammen skaber de deres eget lille danse-
eventyr med udgangspunkt i ”Elverhøj”. Her
er både elverpiger og trolde, og plads til både
de poetiske og de vilde. Fredag vises den lille
eventyrdans for børnehavens øvrige børn,
samt for forældre.
Inden selve projektet begyndte i børnehaven,
var de tre pædagoger sammen med andre
pædagoger i kommunen til en tre-timers
eventyrworkshop med danserne. Her prøvede
de på egen krop, hvad børnene senere skulle
igennem. Workshoppen betød meget for pæ-
dagogernes engagement i projektet, fordi den
gjorde dem i stand til på forhånd at fortælle
børnene levende om, hvad det gik ud på.
Fakta
Ugeprojekt, 1½ time hver dag mandag
– fredag. Fredag afsluttes med en visning.
Inden projektugen har de deltagende pædago-
ger været på en tre-timers eventyrworkshop
og danseren været på et kort besøg i børneha-
ven for at hilse på børnene. Projektet er udvik-
let af Dansekonsulenterne i Dansens Hus.
1

20
Eksempel: Kufferter, dans og musik
Tyve børnehavebørn foran fem kufferter pakket med ting inspireret af
forfatteren Louis Jensens bøger om en dreng og hans kuffert. Børnene
tryller kufferterne frem med en sang og åbner den derefter med en tryl-
leremse. Herefter får børnene den første bog læst højt, og ud fra den
spiller, synger, fortæller og danser de. Temaet for projektet er fortælling
- gennem ord og billeder, gennem dans og musik, sang og lydbilleder.
Børnenes udtryk er ikke opdelt i dans, musik, fortælling som adskilte fak-
torer. De smelter sammen til et fabulerende, samlet udtryk. Hvert forløb
slutter med en stille sang og god tid til afspænding og massage.
Fakta
Projektet opstod på børnebiblioteket i Vejle. I projektet mødtes 20 børne-
havebørn mellem 4 og 6 år og pædagoger med børnebibliotekar Charlotte
Bie, musiker Kirsten Schroll Andersen og dansepædagog Lone Byrner en
gang om ugen i to måneder.
I den blå kuffert bor havet! Vi læser spændende
bøger om hav, danser som havdyr, leger ’hajerne
kommer, og børnene spiller på forskellige instrumenter
og synger om havet. Når en lille haj bliver
trukket frem fra kufferten, ved børnene præcist
hvad vi skal lave.
l o n e b y r n e r , b e v æ g e l s e s p æ d a g o g

Anbefalinger til projekter for børnehavebørn
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Enkle temaer som eventyr, gudedans, rim og remser – temaer, der
appellerer til børnenes fantasi
Stemninger, der passer til aldersgruppen og det fysiske udtryk, f.eks.
klassisk musik
Enkelthed i danseaktiviteterne
En legende tilgang til dansen
Små enheder, hvor børnene er sammen med de voksne, de kender
og er trygge ved
Ro om børnegruppen (mulighed for at benytte et aflukket danserum)
De samme voksne i børnehaven deltager i dansen hele vejen
Pædagogerne præsenteres inden projektet for rammerne
og rollefordelingen
Det er de voksnes opgave at finde en vej for barnet i projektet, så det
føler sig succesfuldt
Se også ”De gode råd” s. 39.
21

22
Dans i skolen
Ligesom musik og billedkunst har dans en faglig profil som musisk om-
råde. En faglighed, der overordnet set rummer både dansepraksis, danse-
skaben og danseforståelse. Som fagbeskrivelserne i folkeskolen ser ud i
dag, berøres dansen kun lidt i fagene idræt og musik.
Dans i skoleregi er desuden en oplagt mulighed for tværfaglige koblin-
ger. Her åbner dansens udtryksform og arbejdsmetoder for andre måder
at få indblik i forskellige temaer. Det kan være temaer som ”Dans og ma-
tematik”, ”Venskaber”, ”Yin og Yang” eller ”Man danser da et kunstværk!”.
Skolebørn er en bred betegnelse, der dækker børn i alderen 6 – 15 år.
At introducere dans i skolen kræver en favnende tilgang, idet en klasse
består af elever, både piger og drenge, med vidt forskellige kropslige og
sociale forudsætninger. Det handler om at formidle dansen, så hver enkelt
elev finder udfordringer og får lyst til at udtrykke sig.
Børnene får styrket en række færdigheder gennem dansen, som
de kan anvende i det øvrige skolearbejde. I musik viser de fx bedre
rytmesans og i dansk er de blevet gode til at udfolde og demonstrere
deres egne idéer.
a n n n e m e tt e p l ö e n , l æ r e r , v e s t b y s k o l e n , h o r s e n s
Jeg kunne godt tænke mig at få dans på skemaet.
e l e v , 3 . k l a s s e , v o l d b y s k o l e , g r e n å

Eksempel: Vestbyskolen har dans på skemaet
De børn, der går i 3. klasse på Vestbyskolen i Horsens har danset hele
deres skoletid. Det er fire år siden, at skolen indførte danseforløb for alle
indskolingsklasser – forløb på 12-14 timer enten efterår eller forår. De får
i hver dansetime dagens ”danseord’, fx tempo, figurer, rum eller et tema,
som de udforsker dansemæssigt under ledelse af deres lærer. Hvert dan-
seforløb slutter med en forestilling på Horsens Ny Teater.
Dansen indgår i flere sammenhænge inden for skolens undervisnings-
rammer, fordi lærererne efterhånden selv kan lede et danseprojekt.
Fakta
Horsens Kommune lancerede i samarbejde med dansekonsulenterne i
2003 et pilotprojekt med dans på skemaet for bl.a. Vestbyskolens to
0. klasser. Skolen valgte derefter, at alle nye 0. klasser skal danse. Skolen
finansierer nu selv danseforløbene.
0. klasse danser med børnehaveklasselæreren. 1.-2. klasse danser med
en professionel danser i musiktimerne. 3. klasse danser på projektbasis.
23

24
Eksempel: Hele Voldby Skole danser i skolegården
To uger i oktober bevægede alle børn og voksne på Voldby Skole på Djurs-
land sig ud i skolegården for at danse. Det var de professionelle dansere
Helena Hertz Melchiorsen og Gabriella Grundemar, som hver dag ledede
alle gennem 15 minutters udfordrende og sjov bevægelse. Tempoet var
højt, og glad musik fyldte kroppene i den efterårsprægede skolegård.
Fakta
Skolegårdsdansen var en del af et større projekt, ’Danserne kommer til
byen’ i den nuværende Norddjurs Kommune. Som et led i projektet var
danserne på Voldby Skole for at arbejde i de to uger med en 3. klasse.
Derfra lå det lige for at føje skolegårdsdansen til programmet. ’Danserne
kommer til byen’ var i 2005 og 2006 et projekt under Dansekonsulenterne
i Dansens Hus og Danseværket.
Dans i skolegården var en fantastisk oplevelse,
som alle blev grebet af... Også ud over nyhedens
interesse. Det kræver dog en professionel danser
– vi kan ikke selv.
p o u l b e n g t s e n , s f o - l e d e r , v o l d b y s k o l e , g r e n å

Eksempel: Alle skoler i Lyngby danser
I Lyngby startede det hele i skoleudvalget, som ønskede at sætte fokus
på mere bevægelse - og det skulle være dans. I skoleåret 2006/07 får alle
skoler i Lyngby derfor besøg af en professionel danser. Skolerne har på
forhånd udvalgt 2-3 klasser, som skal arbejde med dansekunsten i ca. 18
timer hver – enten som et ugeprojekt eller som et længere forløb med et
besøg ugentlig. Udgangspunktet er temaet Yin og Yang, der udforskes
gennem dans af eleverne sammen med fem professionelle dansere.
Fakta
Projektet indgår i skemaet enten som dansktimer, billedkunsttimer eller
musiktimer. Før projektstart var alle deltagende lærere på workshop.
Projektet bliver videodokumenteret og evalueret og vi håber, at disse
ting er tilgængelige efter sommerferien 2007. Vil du vide mere, så
kontakt enten Pædagogisk Center i Lyngby eller Dansekonsulenterne i
Dansens Hus.
Det, at børnenes kroppe var transformatorer for sproget, skærpede deres
fornemmelse for nærvær i en sådan grad, at der ingen afstand var mellem
sansning og handling. Den pædagogiske gevinst på længere sigt er børnenes
møde med den tværæstetiske tankegang. Vi ruster børnene godt til et yderst
komplekst samfund ved at have mod til også at arbejde på denne måde.
k a r i n t e r l ø , l æ r e r , h u m m e lt o ft e s k o l e n , ly n g b y
2

2
Eksempel: Dans i københavnske skoler
Københavnske skolebørn kan få dans på skemaet i en periode, hvor en
professionel danser fra Ung Dansescene kommer ud og arbejder med dem.
Der danses enten ud fra dansebegreber som fx. rum, tid eller bevægelser,
eller også er det tværfaglige temaer, der slår tonen i dansetimerne an.
Eksempler er matematik og dans, middelalderen, dyr, forår eller gys og
gru. I slutningen af danseforløbet inviteres alle børn ind på Dansescenen
til ”Skoledansedag”, hvor de på skift optræder for hinanden med små
koreografier.
Fakta
Ung Dansescene tilbyder de københavnske folkeskoler dans på skemaet
i perioder af et halvt år for børnehaveklasser til og med 3. klasser. For
de lidt større elever, 4. til 7. klasse, er det intensive danseworkshops, der
tilbydes. Oftest er det dansklæreren, der lægger timer til.
Siden 1998 har 36 skoler i Københavns Kommune haft dans på skemaet.
I skoleåret 2006/07 får seks skoler undervisning.
Dans er med til at udvikle børns musikalske, rumlige og kropslige intelligens
og indvirker positivt på anden indlæring.
s u s a n n e f r e d e r i k s e n , l e d e r , u n g d a n s e s c e n e

Anbefalinger til projekter for skolebørn
Der er i projekter med skolebørn gjort gode erfaringer med
•
•
•
•
Dans som et tværfagligt element, fx dans og litteratur eller dans
og billedkunst
Dans som sit eget faglige område, hvor der introduceres til grund-
læggende dansebegreber og arbejdsmetoder
Forskellige målgrupper, fx specialelever, hvor deres særlige behov
tilgodeses gennem dans
Workshops for lærerkollegier før eller efter danseforløbet
Se også ”De gode råd” s. 39.
2

2
Dans i fritiden
Der danses heldigvis rigtig mange steder i Danmark. Foreninger og private
danseskoler tegner sig for størsteparten af de trin, der trædes på dansegul-
vene. Men der kan stadig danses mere. Måske er det mere end nogensinde
vigtigt at tilbyde mangfoldige danseaktiviteter i en tid, hvor computerskær-
me, TV og play station trækker mere og mere i børnene og de unge.
Ligesom musik, billedkunst og drama er dans et æstetisk felt og en kunst-
nerisk udtryksform, børn og unge bør have mulighed for at gå til i fritiden.
Ønsker man som kommune eller institution at igangsætte dans som kunst-
nerisk udtryksform på fritidsområdet, er der flere muligheder. Både SFO’er
og klubber er velegnede til at præsentere dansen i korte forløb, som appe-
titvækkere. I ferierne eller under festivaler er der mulighed for at lave mere
intensive danseprojekter, hvor børnene selv melder sig til aktiviteter.
Forankringen af dansen på fritidsområdet er den største udfordring.
Man kan oprette en selvstændig danseforening, indgå i en eksisterende
forening eller blive et tilbud i den kommunale musikskole eller kulturskole.
Ens personlighed kommer ud gennem dansen.
Man lukker nogengange øjnene for at nyde det.
Moderne dans er anderledes på en god måde.
b ø r n f r a d a n s e b a l l a d e n 2 0 0 6 , s y d t h y k o m m u n e

Eksempel: DANSEballaden – en sommerferiesucces
DANSEballaden tilbydes som en sommerferieaktivitet for børn og unge i
aldersgruppen 8-15 år. Projekterne fordeles og afvikles af kommuner lan-
det over. Børn i hver af de deltagende kommuner får besøg af en profes-
sionel danser i en uge, hvor de sammen skaber en lille danseforestilling.
På den sidste dag samles sommerferiebørnene fra de forskellige kommu-
ner til en fællesdag. På fællesdagen arbejder alle deltagerne sammen om
en åbningskoreografi, men først og fremmest får børnene mulighed for at
vise deres egne forestillinger for hinanden, familie og venner. Fællesdagen
og forestillingen bliver afholdt på en professionel scene, så børnene får
en fornemmelse af, hvad det vil sige, at være en ’rigtig’ danser.
Danseglæde på tværs af kommunegrænser er nøgleord i DANSEballaden.
”Hvor kan man gå til sådan noget dans?” spørger mange af børnene efter
DANSEballaden.
Fakta
Dansekonsulenterne i Dansens Hus står bag projektet. Repræsentanter fra
kulturforvaltninger, biblioteker, musikskoler eller andre kulturinstitutioner
er samarbejdspartnere i projektet og står for koordinering og rekruttering
lokalt. Dansekonsulenterne varetager den overordnede projektledelse
I alt deltog i 2006:
•
•
772 børn og unge fordelt på 38 kommuner fra Fyn, Jylland og Sjælland
34 koreografer og assistenter
2

30
Eksempel: Dans i Nordvest – en danseforening bliver til
Dans i Nordvest startede som workshops, udbudt og undervist af kom-
pagniet Uppercuts professionelle dansere. I dag fungerer Dans i Nordvest
som en forening og har til huse i Kulturhuset Bispebjerg - Nordvest som
et fritidstilbud for børn og unge i Københavns nordvestkvarter. Og som en
foreløbig krone på værket har de mest rutinerede elever i samarbejde med
Uppercut Danseteater grundlagt et ’semiprofessionelt’ danseteam.
Uppercut Danseteater har i en årrække udbudt workshops og dansefore-
stillinger specielt udviklet til børn og unge i skole-, børne- og ungdoms-
institutioner. Sideløbende har danseteatret lagt stor vægt på at tage del i
integrationen af børn og unge i det københavnske Nordvestkvarter. Et af
danseteatrets principper er at styrke og opbygge ’peer to peer’ relationer
med dansen. De store, talentfulde dansere kan medvirke til undervisning
og inspiration af yngre dansere, og de får hermed ansvar og respekt for
hinanden.
Dansen har en positiv effekt på integration gennem sit nonverbale sprog og
sin direkte tilgang til kropsforståelse i et vestligt samfund. Gennem dansen
udvikles de unges selvværd og handlekraft og deres forståelse af sig selv
og andre.
c h e r g e u r t z e , l e d e r , u p p e r c u t d a n s e t e a t e r

Anbefalinger til projekter i fritiden
•
•
•
•
•
•
•
Hvis man præsenterer dans i SFO-regi, er faste hold en fordel – også
selvom SFO’en ikke plejer at operere med forhåndstilmeldinger
Dansen kræver at blive hjulpet i gang og fulgt tæt for at det lykkes
- forankring tager tid
Forsøg at få oprettet et lokalt netværk af danseundervisere, gerne inden
for forskellige genrer
Det er vigtigt med en fast kontaktperson, som kan justere og følge op
på aktiviteten
Mund til mund metoden virker blandt børn, når der skal rekrutteres
deltagere
På det professionelle danseområde findes der ikke en foreningskultur
med frivillige instruktører – danserne skal have løn for deres arbejde
Dansetilbudet skal udformes, så det umiddelbart appellerer til målgrup-
pen. Det er ikke ensbetydende med, at der skal lefles for børnene! De
kan sagtens blive udfordret på et velkendt grundlag
Se også ”De gode råd” s. 39.
31

32
Dans på tværs af kunstarter
At bringe nye udtryksformer i spil, formidle emner ud fra nye vinkler og
skabe anderledes rammer - det er nogle af de vigtige opgaver, vi har som
kulturformidlere for børn.
Med engagerende og anderledes oplevelser i bagagen får børn og unge
forudsætninger for at anskue verden på en lidt anden måde. Det giver
dem måske sågar en bedre chance for at navigere i den komplekse ver-
den, de står midt i.
Med projekter, der lader sig inspirere på tværs af kunstarter, opstår helt
nye former for kunst – helt nye oplevelser. Dans og musik har et naturligt
samhørsforhold, men hvad med de andre kunstarter?
Nu skal I undersøge jeres kunstværk og lægge mærke
til linjerne, kanterne, cirklerne og buerne. Hvordan kan
man danse dem?
l e k o n d r u p , d a n s e r , ” m a n d a n s e r d a e t k u n s t v æ r k ! ”

Eksempel: Børn danser kunstværker
At gå på kunstmuseum er for mange børn blevet en helt ny oplevelse. Det
har nemlig ikke været under mottoet: ”Nok se men ikke røre” men med
påstanden: ”Man danser da et kunstværk!”.
Børnene afprøver i projektet kroppens udtryks- og handlemuligheder i
forsøget på at analysere, fortolke og genfortælle et kunstværk. Hvordan
ser kroppen ud, hvis den skal udtrykke en trist stemning, hvilke bevægel-
ser og figurer udtrykker bedst jalousi, og hvordan ser det ud, når en krage
prøver at undslippe en jægers geværløb?
Både museets kunstformidler og den professionelle danser inspirerer
børnene til at komme fra billede til koreografi.
Fakta
Flere modeller af projektet er blevet afprøvet både i skole og fritid - fra
endagsbesøg og til ugeprojekter.
Tilbagemeldingerne viser, at udfordringerne er blevet taget godt imod.
I forbindelse med projektet deltager lærere/pædagoger i en workshop om
metoder i projektet, så de er bedre rustet til at videreføre dansen hjemme
på skolen og i institutionen.
Man danser da et kunstværk sammenbringer dansens og billedkunstens
æstetik, der via børnenes fantasi og kreativitet bringes ind i en udfordrende
dialog med hinanden. Og det er børnenes frie leg og hårde arbejde, deres
energi og begejstring, som er fødselshjælper for denne herlige forening. Det
er stor kunst, og kunst med stort K. Det sprudler og bobler med liv og glade
dage på Randers Kunstmuseum, så man bliver helt let om hjertet.
m i r i a m d i m s i t s f i b e c k e r , p r o j e kt m e d a r b e j d e r , d a n s e n s h u s
33

34
Eksempel: Frederiksberg Kulturskole bliver til
’Hvordan skaber man energi?’. Eleverne oplever med egen krop og stem-
me forskellige typer af energi. Noget, de senere skal omsætte og bruge
i deres arbejde med billedkunsten. Billederne, der efterfølgende bliver
malet den dag, er fyldt med dynamik.
Vi befinder os midt i pilotprojektet, der er en forløber til Frederiksberg
Kulturskole. For at undersøge, hvordan forskellige kunstnere og kunstarter
kan inspirere og styrke hinanden, bringes nye dimensioner ind. Billedkun-
sten er det bærende element. Dans, musik og litteratur skal tilføje et nyt
perspektiv i den skabende proces af billedkunst, i form af sanseudvidende
oplevelser for den enkelte elev.
Fakta
Projektet har 70 deltagende elever i alderen 7-16 år, fordelt på fire hold.
Det er igangsat med stor interesse fra politisk side og vil efterfølgende
blive evalueret med henblik på dannelsen af en egentlig kulturskole på
Frederiksberg.
Når man danser i billedkunst, kommer man til at kigge på kroppen på en
anden måde. Man får et andet billede af ting, man ikke har set før. På den
måde lærer man at tegne og male på en ny måde.
l a u r a 1 2 å r , f r e d e r i k s b e r g k u lt u r s k o l e

Eksempel: Flagermusen – Kunst møder natur
Mønsted Kalkgruber danner med deres underjordiske gange og søer og
den omgivende natur fantastiske rammer om et møde mellem børn fra
seks skoler i Viborg og en gruppe forskellige kunstnere - heriblandt to
dansere. Den særlige mystik i grubernes underverden appellerer til fantasi
og kreativitet. En labyrint med indbyggede kunstneriske overraskelser vil
i en række workshops blive etableret og iscenesat af børn og kunstnere i
fællesskab.
Fakta
Børnene og kunstnerne arbejder sammen over 2 måneder forår 2007.
Projektet afvikles af Kulturprinsen.
3

3
Talentudvikling
For at udvikle dansekunsten på det bedste grundlag er det ønskeligt
– ligesom inden for andre kunstarter - at give alle børn og unge mulighed
for at møde dansen på mange niveauer. Børn og unge i hele landet bør
have mulighed for også at opsøge danseaktiviteter, der udfordrer dem i
en professionel retning: Talentudvikling med en kunstnerisk tilgang, fore-
stået af kompetente, professionelle dansere.
Talentudviklingen inden for moderne dans er spirende i Danmark. Vi har
forsøgt at give et overblik over nogle af mulighederne.

Nogle muligheder for talentudvikling og uddannelse inden
for moderne dans
Skolen for Moderne Dans er den eneste statsanerkendte uddannelse i
Danmark, og ligger i København. Her kan man på 4 år blive uddannet som
moderne danser eller koreograf. Skolen har også en overbygning i danse-
pædagogik, som relanceres i ny struktur til august 2007.
Copenhagen Contemporary Dance School er en privat danseskole og
tilbyder en 1-årig forberedende danseuddannelse. I 2008 starter en 3-årig
danseuddannelse i moderne dans.
DanseStudiet i Århus er en privat danseskole og tilbyder en 1-årig
forberedende uddannelse, samt en 2½-årig videregående uddannelse i
moderne dans. >>>
3

3
U-Mancopy, Mancopy Odense Dansekompagni
En udvalgt gruppe af unge mellem 14-21 år kan i løbet af et ét-årig forløb
udvikle spirende kunstneriske evner, få indsigt i at arbejde koreografisk,
blive god til at samarbejde og lære disciplin. Hele forløbet igennem arbej-
der de unge med professionelle dansekunstnere på et højt niveau. Hver
sæson slutter med en forestilling af et nyt værk, som opføres på Teaterhu-
set i Odense. Projektet er i 2006/07 støttet af Kunstrådets forsøgsordning
med kulturskoler.
Juniorkompagniet, Ung Dansescene i København
Under Dansescenen i København kan unge mellem 14 og 18 år med dan-
seambitioner og erfaring med dans søge optagelse i Juniorkompagniet.
Kompagniet træner moderne danseteknik og improvisation. I løbet af en
sæon får kompagniet besøg af professionelle koreografer fra ind- og ud-
land, der skaber ny koreografi til de unge dansere. Alle forestillinger bliver
vist på Dansescenen. Træningen tilrettelægges i samarbejde med Skolen
for Moderne Dans og Dansens Hus.
Dansevæksthus i Dansens Hus, København
Dansevæksthuset har eksisteret i siden sommeren 2004. Det er et talent-
hold for børn og unge i alderen 12 til 18 år. Hvert forår er der optagelses-
prøve, hvor børn og unge med særligt talent for den moderne dans bliver
udvalgt. Det er ikke nødvendigt at have danset før for at deltage, det er
langt vigtigere at lysten er der. Dansens Hus er ansvarlig for talentudvik-
lingen i samarbejde med Skolen for Moderne Dans og Dansescenen.
GKS, GrundKursus i Scenekunst, Balletskolen i Holstebro
Nordvestjysk Talentcenter tilbyder GrundKursus i Scenekunst, Billedkunst-
nerisk GrundKursus og Grundkursus i Medier. Dansedelen, et to-årigt for-
løb inden for moderne dans, indeholder ca. 10 timer ugentlig dans efter
skoletid. Et skoleår afsluttes med eksamen. Eleverne fra GKS kan aspirere
mod optagelse på danse- og teaterskoler i ind- og udland. Nordvestjysk

Talentcenter er et samarbejde mellem Balletskolen, Odin Teatret, TV Midt-
Vest/Nova Media, Holstebro Kunstmuseum og Holstebro Musikskole.
På dansegymnasium i Oure
I juni 2006 afsluttede 9 piger en tre-årig unik uddannelse fra Oure
Idrætskostgymnasium, der kombinerer studentereksamen og intensiv dan-
seuddannelse. På den treårige danselinje er dans elevernes første prioritet
i fritiden. I skoleåret 2007/08 bliver det muligt at vælge dans som del af
skoleskemaet i Oure, nemlig på B-niveau.
Det Kongelige Teaters Balletskoler i Odense og Holstebro tilbyder for de
helt unge talenter en ”danse- og musiklinie”, hvor moderne dans spiller
en hovedrolle.
3

De gode råd
Til dette afsnit har vi indsamlet ’de gode råd’ til vejledning og
forberedelse af danseprojekter. De gode råd har vi til dels trukket ud
fra evalueringer af tidligere projekter. Dels har dansere og koreografer
bidraget med egne erfaringer fra deres undervisningsforløb.
41

42
Overvejelser om igangsættelse af danseprojektet
Overvej
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Mål med projektet. Er det produktet eller processen, som er i fokus?
Målgruppe (køn, alder, socialt lag,…)
Struktur (fx. tværfagligt projekt)
Tema (fx. mobning, eventyr eller kærlighed)
Form (fx. ugeprojekt eller kontinuerligt forløb)
Økonomisk omfang (fx. for hele skolen eller en enkelt klasse)
Tovholder på projektet
Dokumentation (video) og evaluering
Formidling af erfaringer til andre/fortsættelse af projektet
Før projektets start
•
•
•
•
•
•
•
Forberedende møder mellem dansere og lærere, pædagoger og andre
kulturelle koordinatorer er nødvendige. Her afklares praktiske detaljer,
projektets indhold, rammer og rollefordeling mellem parterne
Lad gerne børnene se en video med den dans, de skal præsenteres for,
eller lad danseren møde deltagerne til en lille snak om dans
Skoler/institutioner skal afsætte tid til forberedende møder
Alle parter skal være indforstået med, hvad projektet indebærer af
indhold, tidsrammer, mål, visioner med mere
Hvilken synlighed skal projektet have ex på skolen. Hvem skal inviteres
indenfor til et lille kig? Ledelsen er et godt sted at starte
Hvordan bliver danseren modtaget? Sørg for at der er en kontakt-
person, som kan give en introduktion af fx skolen, lærerværelset og
ledelsens kontor
Det kan være en fordel for danseren at have en deltagerliste over
deltagerne
Praktiske forhold
•
Danseprojekter kræver god plads - en gymnastiksal eller et
bevægelsesrum er det mest optimale
•
Rummet skal være opvarmet og gulvet skal være rent og uden
gulvtæppe. Det bedste er et fjedrende trægulv

•
•
•
•
Der skal være adgang til et musikanlæg der virker og kan spille
rummet op (små ghettoblastere er ikke altid nok!)
Deltagerne bør have løstsiddende tøj på, som de kan danse i
– helst træningstøj. Ofte vil dansen foregå uden fodtøj på
Vandflasker er en god ting!
Danseren skal have tilgang til danselokalet i god tid
– før eleverne kommer
Under projektet
•
•
•
•
Rollefordelingen skal være klar – aftal med danseren, hvad din rolle
som lærer eller pædagog er
Sørg for, at det er den samme voksne, der deltager i hele forløbet
Dialog under projektet er vigtig. Opstår der eventuelle problemer,
fx. med hensyn til praktiske foranstaltninger eller kommunikation
mellem deltagerne, er det vigtigt, at det diskuteres og løses hurtigt
Det er en god idé, at danser, børn og evt. lærer/pædagog løbende eva-
luerer, gerne efter hvert forløb, for at imødegå problemer
Efter projektet
•
•
Afsæt tid til fælles evaluering af projektet: Er forventningerne blevet ind-
friet? Hvad har dansen tilført børnegruppen? Hvordan har samarbejdet
fungeret? Hvordan kan der arbejdes videre med dansen?
Når børn evaluerer projektet er det en idé, at de tegner deres oplevelser
•
Hvornår er den næste danseaftale?
En morgen, da jeg ankom til en børnehave havde tre af drengene stået i
puderummet og holdt øje med, hvornår jeg kom. Da jeg kom ind i børnehaven,
stak drengene, en efter en, hovedet ud af puderummet og sagde
“God morgen danselærer”. De gik gåsegang gennem børnehaven og råbte
“Danselæreren er her, danselæreren er her!” for at samle de andre på holdet,
så vi kunne komme i gang. Det var i hvert fald tre drenge, der er rigtig glade
for at danse.
l e k o n d r u p , d a n s e r , r a n d e r s
43

44
Danselitteratur
Litteratur om danseundervisning udgivet i Danmark
Byrner, Lone & Tromborg, Judy Terney, m fl.: Dans, Drama, musik og
ballade i Bagerstræde. Hans G. Dal, 2000
Byrner, Lone og Tromborg , Judy Terney: Leg, dans, musik og bevægelse
med de 6-12-årige. Hans G. Dal, 1999
Byrner, Lone og Tromborg, Judy Terney: Bevægelseslege med de 0-6-årige
og deres voksne. Hans G. Dal, 1999
Christensen, Kenneth, m.fl: Kroppen i skolen - Dans og bevægelse -
Et undervisningsmateriale for indskolingen. Kroppen i Skolen, 1997,
www.skoleidraet.dk
Dans i Uddannelse (red.): Dans med børn. Dans i Uddannelse, 2004.
Kan rekvireres hos Dansens Hus, www.dansenshus.dk
Frederiksen, Susanne: Dans dur. Kreativ dans for de 6 til 9 årige i skolen.
Drama, 2004, www.drama.dk
Ravn, Susanne(red.): Bevægelse – om dans, krop og læring.
Syddansk Universitetsforlag, 2005, www.universitypress.dk
Ravn, Susanne: Med kroppen som materiale - om dans i praksis. Syddansk
Universitetsforlag 2001, www.universitypress.dk
Shreeves, Rosamund: Børn og dans. Drama, 2001 www.drama.dk
Wahlberg, Dorthe og Gad, Ulla: Kroppen i Skolen – Dans og bevægelse.
Et undervisningshæfte for de ældste klasser. Kroppen i Skolen, 2003,
www.skoleidraet.dk
Winther, Helle m.fl.: Fodfæste og himmelkys. Hovedland, 2002,
www.hovedland.dk
Udenlandsk litteratur m.m. om danseundervisning kan søges på bl.a.
www.dancebooks.co.uk

Evalueringsrapporter
Bamford, Anne: The Ildsjæl in the Classroom. Kunstrådet, 2006,
www.kunststyrelsen.dk
Broe, Lotte: Dans i Skolen i Århus 2000/2001– evaluering af et pilotprojekt.
Dans i Skolen, 2000. Kan rekvireres hos Dansens Hus. www.dansenshus.dk
Fock, Eva og Vedel, Karen: Dans på Skemaet – fra udviklingsprojekt til kulturpolitisk
strategi. Center for Kulturpolitiske Studier - Danmarks Biblioteks-
skole, 2004, www.db.dk/cks
Evalueringsrapporter fra dansekonsulenternes projekter kan rekvireres på
www. dansenshus.dk (Børn og Unge)
4

4
Adresser
På området ’Dans for og med børn og unge’ med et moderne eller
kreativt udgangspunkt melder der sig en række aktører. Nedenfor findes
dem, der er nævnt i guiden, samt enkelte andre. Kender du til aktører,
der muligvis ikke har kontakt med dansekonsulenterne, vil vi meget gerne
informeres. Finder du ikke svar på det, du søger, er du ligeledes altid
velkommen til at kontakte os.
Dansekonsulenterne i Dansens Hus
Ulla Gad
Vester Allé 3C
8000 Århus C
Tlf. 86 19 78 96
ulla@dansenshus.dk
www.dansekonsulenterne.dk www.dansenshus.dk
Dans i Uddannelse www.dansiuddannelse.dk
Landsdækkende forening, som arbejder på at synliggøre og fremme
dansen på alle niveauer i uddannelsessystemet.
Bevægelsespædagog Lone Byrner, Jelling Tlf. 75872446
Børnekulturens Netværk, Kulturministeriet, www.boernekultur.dk
Copenhagen Contemporary Dance School, København, www.cph-dancearts.com
Dansestudiet, Århus, www.dansestudiet.dk
Danseværket, Århus, www.dansevaerket.dk
Det Kongelige Teaters Balletskole, Holstebro, www.balletskolenholstebro.dk
Det Kongelige Teaters Balletskole, Odense, www.balletskolen-odense.dk
Idrætsskolerne i Oure www.oure.com
Kulturprinsen, Viborg, www.kulturprinsen.dk
Nordvestjysk Talentcenter, Holstebro, www.talentcenter.dk
Skolen for Moderne Dans, København, www.teaterskolen.dk
Teatercentrum, www.teatercentrum.dk
U-Mancopy, Odense, www.mancopy.dk
Uppercut Danseteater, www.uppercutdance.dk
Ung Dansescene, www.dansescenen.dk
Anna Katrine Korning
Hørsholmsgade 20
2200 København N
Tlf. 35 86 86 16
annakatrine@dansenshus.dk

Guide Ind i dansen har som formål at inspirere kommuner og
andre aktører rundt om i Danmark til at give børn og unge gode
dansetilbud. Guiden synliggør erfaringer fra forskellige projekter,
som både dansekonsulenterne i Dansens Hus og andre danse-
aktører har gjort sig.
Læs om børnehaveprojektet ”Eventyrlig dans og musik”, skole-
projektet ”Man danser da et kunstværk!” eller fritidsprojektet
”DANSEballaden”. Læs også om, hvad dans er, og hvordan dansen
står i uddannelsessystemet lige nu.
Det, at børnenes kroppe var transformatorer for
sproget, skærpede deres fornemmelse for nærvær
i en sådan grad, at der ingen afstand var mellem
sansning og handling. Den pædagogiske gevinst på
længere sigt er børnenes møde med den tværæstetiske
tankegang. Vi ruster børnene godt til et yderst
komplekst samfund ved at have mod til også at
arbejde på denne måde.
k a r i n t e r l ø , l æ r e r , h u m l e t o ft s k o l e n
Dansens Hus er en selvejende institution under Kulturministeriet. www.dansenshus.dk