Miljøtilstanden i Århus Å med tilløb, 1997 - Danmarks Insekter

Miljøtilstanden i Århus Å med tilløb, 1997
Lyngbygård Å fra opstrøms Sorring Skelbæk til
Låsby Rensningsanlæg, st.nr. 379 og 460 (Gjern,
Ry)
Også denne strækning er kraftigt reguleret, og
vandløbet ligger flere steder op til to meter under
terræn. Da vandløbet ligger så dybt, kommer der
kun sjældent lys til vandløbsbunden og der var derfor
ingen vegetation i vandløbsprofilet. Selv om
vandløbet er hårdt vedligeholdt, er der stadig et
godt fald og den gode strøm bevirker, at der flere
steder er gydegrus og sten i bunden. Langs brinkerne
er der enkelte okkerkilder der farver vandløbsbunden
svagt rød. Vandløbet kunne også her
udgøre et vigtigt levested for fisk og smådyr hvis
vandløbet fik lov til at slynge sig mere frit gennem
ådalen. Til trods for de ensartede forhold blev der
fundet enkelte rentvandsarter, og forureningsgraden
var II på de undersøgte stationer. Der blev bla.
fundet slørvingen Amphinemura sp., og vårfluen
Rhyacophila fasciata. Lyngbygård Å er B1 målsat
på denne strækning, og med de konstaterede forureningsgrader
var denne målsætning opfyldt.
Strækningen rummer en spredt bestand af ørred.
Grunden er de dårlige fysiske forhold, f.eks. var en
del af strækningen blevet opgravet kort tid før elbefiskningen
blev foretaget.
Lyngbygård Å fra Låsby Rensningsanlæg til
Langvad Bæk, st.nr. 081 og 131 (Gjern, Ry)
På denne B3 målsatte strækning tilledes der renset
spildevand fra Låsby. Rensningsanlægget er i 1997
blevet udbygget med bla. et udligningsbassin og
forbedret fosforrensning. Opstrøms vejen til Sorring
er de fysiske forhold rimeligt gode, og der er
her enkelte steder med sten og grus på vandløbsbunden.
Opstrøms rensningsanlægget blev fundet
enkelte rentvandsarter på stenene som f.eks fladormen
Dugesia gonocephala og vårfluen Silo sp., og
forureningsgraden var her II.
Nedstrøms vejen er Lyngbygård Å kanaliseret og
har her et helt lige forløb med en jævn strøm og en
meget blød og sandet vandløbsbund. Smådyrssammensætningen
er ikke så veludviklet på denne
strækning, hvilket skyldes en kombination af dårlige
fysiske forhold og tilledning af spildevand, og
der blev ikke fundet nogen rentvandsarter nedstrøms
anlægget. Forureningsgraden var her II-III.
Da strækningen som nævnt er B3 målsat, er denne
målsætning dog opfyldt på begge stationer.Der er
ikke krav om tilstedeværelse af ørred i B3 målsatte
vandløb, og der er da heller ikke fanget ørred på
strækningen.
41
Lyngbygård Å fra fra Langvad Bæk til Præstebro
ved Låsby stationsby, st.nr. 174 og 161
(Gjern, Ry)
På denne strækning får Lyngbygård Å gradvist en
smule mere fysisk variation og selvom vandløbet
er opgravet, er der enkelte sving og stedvist en del
grus og sten. Langs brinkerne er der en sparsom
vegetation af Smalbladet mærke, Vandstjerne og
Pindsvineknop. Det omgivende terræn er helt overvejende
græsmarker og enge der flere steder græsses
af kreaturer. Der er på vandløbsbunden et rødt
skær på sten og grøde, hvilket stammer fra okkerkilder
langs vandløbet og fra dræn i oplandet.
Vandkvaliteten er god på den nederste del af
strækningen. Af rentvandsarter blev fundet fladormen
Dugesia gonocephala, slørvingen Amphinemura
sp., vandmyreløven Osmylus fulvicephalus
og sneglen Ancylus fluviatilis. Forureningsgraden
var II på begge undersøgte stationer og B1 målsætningen
var dermed opfyldt.
Det vurderes, at der ikke findes ørred på strækningen
fra Langvad Bæk til omkring udløbet af Tovstrup
Bæk.Videre indtil Præstebro findes en spredt
ørredbestand. Årsagen er for lille variation i de
fysiske forhold.
Lyngbygård Å fra Præstebro ved Låsby stationsby
til Stovsbo Bæk, st.nr. 175 (Gjern, Ry,
Galten)
Nedstrøms Låsby Station bliver ådalen som Lyngbygård
Å gennemstrømmer gradvist bredere og faldet
bliver en smule mindre. Dette bevirker, at vandhastigheden
er lidt langsommere, således at der her
sedimenteres en del sand som bliver ført med åen
fra de opstrømsliggende strækninger. Der er derfor
en del sandvandring i denne midterste del af åen,
og denne kontinuerlige tilførsel af sand fortsætter
ned gennem åen.
Da vandløbsbunden er meget ustabil kan der ikke
vokse nogen vegetation på vandløbsbundens midterste
del, og den sparsomme grøde er derfor koncentreret
til vandløbets sider, hvor der vokser en
smule Pindsvineknop og Vandstjerne. Der blev fundet
enkelte rentvandsarter som fladormen Dugesia
gonocephala, billen Elmis aenea og vårfluen
Ecclisopteryx dalecarilca, på en gren i vandløbet,
og forureningsgraden var II. Lyngbygård Å er B1
målsat og denne målsætning er opfyldt med den
konstaterede forureningsgrad.
Der findes en spredt ørredbestand på strækningen
og igen er det de dårlige fysiske forhold, der er
årsagen.