Miljøtilstanden i Århus Å med tilløb, 1997 - Danmarks Insekter

More documents

Recommendations

Info

60 Der findes en spredt bestand af ørred på denne strækning af Yderup Bæk og årsagen er den dårlige vandkvalitet samt den ringe fysiske variation der findes i bækken. Afløb fra Hvinning Mose, st.nr. 184 (Århus) På besigtigelsestidspunktet i juli måned var vandløbet udtørret i dette B3 målsatte vandløb, og det var ikke muligt at vurdere forureningstilstanden. Afløb fra Mundelstrup, st.nr. 048 (Århus) Også dette vandløb, der er beliggende ved Mundelstrupgård, var udtørret og det var derfor ikke muligt at vurdere, om C målsætningen var opfyldt. Lyngby Bæk, st.nr. 542 og 543 (Århus) Lyngby Bæk er beliggende i et meget flot og kuperet terræn Nord for Lyngby, hvor vandløbet med godt fald løbet til Lyngbygård Å. På grund af det gode fald er vandløbsbunden afvekslende med sten og gydegrus og de omgivende løvtræer afgiver grene og blade til bækken så også vandløbsdyrene har et sted at søge skjul og føde. Der tilføres renset mekanisk biologisk renset spildevand fra Lyngby, og påvirkningen fra anlægget bevirker, at forureningsgraden var III ved udspringet og bedres herefter til II-III nedstrøms fortyndingszonen der er på 100 meter. Dette anlæg blev etableret i oktober 1991. Ved udspringet, hvor det rensede spildevand tilledes var der ingen egentlige bakteriebelægninger, men der blev dog fundet en stor klump bakterier der sandsynligvis har løsrevet sig fra røret. Da Lyngby Bæk er B1 målsat er denne målsætning ikke opfyldt. Der blev ikke fanget ørred i bækken og det vurderes, at den er for lille til at huse en ørredbestand. Nedstrøms Yderup Bæk Vandløb Syd for Lyngbygård, st.nr. 290 (Århus) Vandløbet var udtørret på besigtigelsestidspunktet, og det var ikke muligt at vurdere om B0 målsætningen var opfyldt. Lille Labing Bæk, nedre løb, Syd for Labing Vandmølle, st.nr. 224 (Århus) Lille Labing Bæk har et fint forløb i skel mellem marker og er kun delvist reguleret. Specielt på den nedre del er der et godt fald på vandløbet og vandløbsbunden er her afvekslende med sten og gydegrus. Der vokser her løvtræer der beskygger vand- Miljøtilstanden i Århus Å med tilløb, 1997 løbsbunden således, at der ikke er nogen vegetation på bunden. Vandkvaliteten er forholdsvis god og forureningsgraden blev bedømt til II, hvilket opfylder bækkens B0 målsætning. Af rentvandsarter blev fundet fladormen Dugesia gonocephala og billen Elodes minuta. Lille Labing Bæk har et øvre C målsat løb, som ikke er blevet besigtiget ved denne undersøgelse. Imellem disse åbne forløb er vandløbet rørlagt på ca. 300 meter. Afløbet fra Framlev, st.nr. 053 (Århus) Vandløbet har et godt fald og gennemstrømmer en græsmark der afgræsses af kreaturer. Der var stedvist en veludviklet vegetation af Tykbladet ærenpris og græs der næsten dækkede vandløbsbunden. Da vandløbet ikke er hegnet, er brinkerne kraftigt optrådte, således at der er en del sandvandring i bækken. Vandløbsbunden er derfor blød og ustabil hvilket ikke er et godt levested for vandløbsdyr. Der tilledes endvidere periodisk spildevand fra Framlev via et overløbsbygværk der leder til vandløbet. Ved tilsynet var der ikke synlige tegn på hyppige overløb og det ser ikke ud til at påvirke vandløbskvaliteten væsentligt. Smådyrsfaunaen var beskeden og der var ikke ret mange arter til stede. Forureningsgraden var II-III, hvilket ikke opfylder vandløbets B0 målsætning. Dette skyldes helt overvejende, at vandløbet ikke er hegnet og i mindre grad den periodiske udledning fra overløbsbygværket. Årslev Bæk, øvre løb, st.nr. 225 og 226 (Århus) Årslev Bæk løber i hele sit forløb i skel mellem marker og er derfor stedvist reguleret for at give de omgivende marker et mere dyrkningsvenligt forløb. Vandløbsbrinkerne er stedvist meget stejle og vandløbet ligger her mere end 1,5 meter under det omgivende terræn. På grund af mange års hård vedligeholdelse er vandløbsbunden de fleste steder med mangelfuld fysisk variation og består af ler og sand der er ustabilt. Der er derfor ingen vegetation i selve vandløbsprofilet, men der er dog en stedvis opblomstring af trådformede grønalger. Ikke langt fra vandløbets udspring ligger en nedlagt losseplads, Galmhøj Losseplads, hvor der i 1992 blev lavet afværgeboringer rundt om pladsen for at beskytte grundvandet mod det nedsivende perkolat. Dette oppumpede vand ledes til Årslev Bæk ved dets udspring, og giver her anledning til okkerforekomst og der blev konstateret en smule lammehaler. Der er et beskedent indhold af organisk materiale i vandet fra grundvandsoppumpnin-
Miljøtilstanden i Århus Å med tilløb, 1997 gen og det er tvivlsomt om dette er skyld i forkomsten af bakterier. Det er mere sandsynligt at bakterieforekomsterne skyldes tilledning af spildevand fra enkelte ejendomme i oplandet. Ved besigtigelsen blev det således konstateret, at bundsedimentet i vandløbet lugtede af perkolat. Forureningsgraden var II-III ved vandløbets udspring, hvilket ikke er nok til at opfylde vandløbets B0 målsætning. Dette skyldes overvejende tilledning af afværgevandet fra Glamhøj Losseplads, men også de noget ensartede fysiske forhold. Miljøtilstanden bedres en smule nedstrøms i bækken således, at forureningsgraden var II-III gående mod II ved station 226. Der blev her fundet en enkelt rentvandsart, billen Elodes sp. Heller ikke her er målsætningen for vandløbet opfyldt. Årslev Bæk, nedre løb, st.nr. 227 og 243 (Århus) Årslev Bæk modtager på denne nedre del renset spildevand fra Årslev Kro der i 1992 fik udbygget rensningsanlægget på kroen med fosforfjernelse således at spildevandet i dag renses mekanisk, biologisk og kemisk. Denne forbedrede rensning har medført at miljøtilstanden i dag er væsentligt bedre i Årslev Bæk end tidligere. Der var tidligere en forureningsgrad på IV nedstrøms kroen, men med den gennemførte rensning er forureningsgraden nu II opstrøms udledningen og II-III nedstrøms. Der er således en svag påvirkning af Årslev Bæk fra kroen. Da Årslev Bæk er B0 målsat på denne strækning, er denne målsætning ikke opfyldt på en kort strækning nedstrøms spildevandsudledningen. Årslev Bæk har et forholdsvist varieret forløb på strækningen selv om bækken er reguleret. Der er dog stadig ingen vegetation på vandløbsbunden, men langs brinkerne vokser mange steder Lodden Dueurt og Rødel. Der er et stedvist godt fald på bækken og vandhastigheden er derfor god på den sandede og grusede vandløbsbund. Af rentvandsarter blev fundet fladormen Dugesia gonocephala, billen Elodes sp. og vårfluen Lype reducta. Nedstrøms Lyngbygård Å Afløbet fra Årslev, st.nr. 293 (Århus) Vandløbet er reguleret i hele sin udstrækning, men har alligevel en forholdsvis varieret vandløbsbund med en del sten og gydegrus. Der var ingen vegetation på vandløbsbunden, men den høje kantvegetation, der overvejende består af græs, beskygger vandløbsprofilet. Der var en del okkerbelægninger 61 på bunden der farver de faste substrater røde. Der blev ikke fundet nogen rentvandsarter og forureningsgraden var II-III, hvilket opfylder vandløbets C målsætning. Voldbæk, mellemste løb ved Bremerholm, st.nr. 229 (Århus) Denne øvre del af Voldbæk er beliggende i et område med bebyggelse af parcelhuse og etagebyggeri. Som følge heraf er der en del befæstede arealer i området, hvoraf en del aflaster til denne del af Voldby Bæk. Vandløbet er flere steder udgrøftet med stejle brinker der består af ler. Der er her generelt dårlige faldforhold og strømmen i vandløbet er derfor ringe til jævn. Langs vandløbet er der græsmarker der i nogen udstrækning bliver benyttet af folk i området og der ligger derfor dunke og grene, som er kastet i vandet eller som er blevet brugt til dæmninger i vandløbet. Vandløbsbunden er blød overalt og består af sand og ler således, at der ingen vegetation er på dette ustabile substrat. Som følge af de dårlige fysiske forhold og tilledningen af overfladevand er vandkvaliteten meget ringe. Forureningsgraden var III-IV og smådyrsfaunaen bestod overvejende af forureningstolerente arter. Voldbæk er B0 målsat med et lempet krav til forureningsgraden på II-III, og med de konstaterede grader, er denne målsætning ikke opfyldt. Da miljøtilstanden er så dårlig som angivet, bør det undersøges, om der periodisk tilledes husspildevand til vandløbet, eventuelt fra fejlkoblinger. Der har tidligere været angivet et vandløb med tilløb til Voldbæk opstrøms Viborgvej, men dette vandløb er udgået af "Vandkvalitetsplan for Århus Amt", da det sandsynligvis er rørlagt. Voldbæk, mellemste løb ved True Vandmølle, st.nr. 416, 474 og 417 (Århus) Voldbæk er også på denne strækning reguleret flere steder med stejle lerfyldte brinker og blød vandløbsbund til følge. Dette er specielt tilfældet på strækningen opstrøms True Vandmølle. Nedstrøms True Vandmølle bliver forholdene dog gradvist bedre således, at Voldbæk på en ca. 400 meter strækning opstrøms Tre Ege har et upåvirket forløb med gydegrus, høller og stryg samt en god strøm. På denne strækning er der endvidere løvskov der beskygger vandløbet og rødder der befæster brinkerne. Vandkvaliteten er ikke god nok i Voldbæk og forureningsgraden var III på de to øverste stationer og
Page 1 and 2:
TEKNISK RAPPORT ÅRHUS AMT DECEMBER
Page 3:
TEKNISK RAPPORT MILJØTILSTANDEN I
Page 7 and 8:
Miljøtilstanden i Århus Å med ti
Page 9 and 10:
Miljøtilstanden i Århus Å med ti
Page 11 and 12: Miljøtilstanden i Århus Å med ti
Page 61: Miljøtilstanden i Århus Å med ti
Page 87 and 88: Denne side (side 85) er vedlagt som
show all

Miljøtilstanden i Århus Å med tilløb, 1997 - Danmarks Insekter

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?