2010 - Vrensted.info

Traveture – Vrensted
I 2010 besluttede vi at vi i år ville lidt længere
omkring end de foregående år. Derfor gik den
første tur til det fredede Lille Norge og den
anden omkring Børglum Kloster, som vi fik
tilladelse til fra Rottbølls – tak for det.
Også på disse 2 ture, som jo ikke er helt lokale,
har der været folk med, som har haft oplevelser
fra områderne. Oplevelser, de gavmildt har delt
med os andre og som har været med til at levendegøre
områderne for os.
På turen til det fredede Lille Norge, var der
storm og regn, men stadig smukt. Her har mange
kælket og stået på ski – deraf navnet.
Hvem vidste, at der lå 2 store udgravede søer
ved Ejersted, som end ikke er på et kort? 2 søer
udgravet på Rytsebæks jord med fiskehejrer og
gråstrubede lappedykkere. De har tidligere været
fiskesøer.
På Klosterturen hørte vi ved Bomhuset, hvordan
lynet slog ned i en barneseng, som barnet
ikke ville sove i – heldigt, derefter om malkestalden
under halvtag ved teglværksgravene.
Her blev køerne malket om sommeren, så be-
høvede de ikke at komme helt hjem på Klosteret.
Vi var inde i bedstemoderens lille hus lidt længere
fremme. Nu var det lidt forfaldent, men vi
kunne se, hvordan det var indrettet - med stald i
den ene ende. Bedstemoderen malkede nogle af
køerne.
Bedstefaderen kørte Klostrets store dampdrevne
Munktell traktor med store jernhjul.
Ved Klostergrøften havde munkene haft deres
fiskedamme for at have fisk til fasten.
I skrænten ved kirkegården havde der været en
meldestation under krigen, mens Klosteret var
omgivet af pansergrave. Vi så også kirkegården,
det norsk inspirerede klokketårn og Christian
Michael Rottbølls grav. Han som var chef for S.
O. E.´s faldskærmstropper i Danmark, og blev
likvideret af det danske politi i 1942 under 2.
verdenskrig.
Vi hørte også om, da der pludselig lød trompetspil
i klosterkirken, mens organisten spillede på
orglet - selvom man ikke kunne se nogen trompeter!

Var der noget om spøgeri ved Munkebroen?
Det er netop disse personlige beretninger, der
gør disse ture helt specielle og meget mere levende.
Vi hørte også om Bispegården, klosterlivet og
Klosterets skæbne indtil i dag. Hvem vidste, her
havde været en Katedralskole?
I solen udenfor kirken nød vi kaffen - og fik
serveret en lille skarp til at varme os på i den
smukke, men kolde aften.
Vandreture 2010
Tur til Lille Norge den 4. maj.
Trods storm og regn mødte mange op til årets
første travetur. Vi kørte til P-pladsen øst for
området ved Lille Norge. Her er der sat kort op
over de fredede områder: Lille Norge og Dybdal
lidt sydligere. Her er også et gammelt stråtækt
husmandssted, som Skov- og Naturstyrelsen
lejer ud. I samme hus er der offentlige toiletter.
Lille Norge strækker sig ud til havet i en smeltevandsdal.
Undergrunden er moræneler med
sand over. Her ligger klitterne som de oprindelig
så ud. Får står for naturplejen, da løvtræer,
brombær og roser ellers ville vokse ind over
området. På vejen ud til havet - klitter op og
klitter ned - passeres Vestkystruten. Lige indenfor
de yderste klitter ligger små søer. Både syd
og nord for området ligger sommerhuse, som
dog ikke dominerer landskabet. Efter denne
strabadserende tur viste Sigrid os 2 fiskesøer
ved Ejersted, hvor fiskehejrer og gråstrubede
lappedykkere opholder sig. Søerne er udgravede
af Søgård, de 2 træskure er udbrændte.
Tidligere gik der en vej mellem Ejersted og
Ingstrup.
Nattergaletur til Tuekæret
den 25. maj 2010.
Vi startede med at tage til Lunden i Vrå for at
se og høre rågerne i kolonien. Mange beundrede
Lunden, som er blevet meget forskønnet de
sidste år. Rågerne larmede vældigt, og vi kunne
se deres reder i træerne. En fortalte, at unge
rågebryster var en kulinarisk delikatesse – ingen
havde dog smagt det. Ved stien i krattet fandt vi
ramsløg, som også er en delikatesse – så vi
kunne konstruere en vældig fin middag.
Derefter kørte vi i Tuekjæret. Her så vi først
Staun sø, gravet ud af en tidligere lærer i Vrå.
Her voksede mynte – måske kunne vi krydre
rågebrysterne med den? Ellers var søen groet
meget til.
Kæret har tidligere været delt i små lodder fordelt
til gårdene. Her kunne man så grave sine
tørv, hvilket de sumpede områder og de mange
pilekrat vidnede om – et biotop nattergalen
ynder.
På vejen ud i kæret sang nattergalen smukt for
os. Længere ude blæste det mere, og her hørte
vi den ikke. Heller ikke mens vi nød vores kaffe
i solen. På tilbagevejen lod den sig igen høre
med sine smukke, kraftige sang.
Klosterruten ved Vrejlev Kloster
den 1. juni.
Vi startede ved Klosterkirken og gik ad den i
2006 etablerede Klosterrute på 5,3 km. Der er
opsat forklarende skilte undervejs.
Vrejlev Kloster blev bygget i 1165 af prænonstratensermunke.
Efter en brand blev det i
1220 nonnekloster med en klosterkirke med 2
sidefløje. Den ene blev senere revet ned og
brugt til restaurering.
Vi gik mod øst forbi Stryget, en gydeplads i
bækken. Langs ruten er der plantet flere danske
æblesorter til de vandrendes fryd for gane, næse
og syn. Længere fremme kommer vi til Vrejlev
Bæk. Her har i klostertiden været 7 damme og

en vandmølle, senere også en vindmølle. Her
startede Vrejlev Kro. Vrejlev Møllegård har
ligget her i flere hundrede år og er nu en moderne
svinefarm, som deltager i udvikling af
teknologier, der skal mindske landbrugets påvirkning
af naturen.
Vi fortsatte langs en bæk og lave enge, over
markerne til Poulstrup, forbi byens inspirerende
legeplads, børnehave og skole. Vest for byen
igennem Poulstruplund Plantage, som blev
plantet af fremsynede borgere i 1906 på et forblæst
og sandet område. Der er stadig ca. 100
andelshavere, som bor rundt om i landet. Her
nød vi kaffen i den smukke solskinsaften.
Tilbage ved kirken så vi Prinsessernes grav,
Prinsesserne fra Rønbjerg Storgård, som Anne
Marie Løn har skrevet bogen af samme navn
om.
Efter et kig ind i Kirken, hvor koret øvede til
Klostermarkedet, kørte alle 14 deltagere hjem.
Tur til Thise Bakker tirsdag den
9. juni med Pia Lange Skov Pedersen.
Vi startede ved parkeringspladsen øst for Kirken.
10 var mødt frem trods dagens silende
regn. Nu klarede det op. Pia tog imod os med
en bunke bøger og notater. Derfor så vi billeder
fra gamle steder undervejs.
Der, hvor det nye udsigtstårn ligger, boede
Tosse Maren, som gik med bar røv, så havde
folk noget at se på. Her boede også Grus-
Nielsen, som levede af at sælge grus. Vi gik ad
grusvejen ”sort i næts vej” lige overfor parkeringspladsen
(efter inderen Satinats hus). Her lå
tidligere 2 stråtækte huse. Forbi en ”lokalejet”
jagthytte. Vest for skoven, så gennem skoven
mod nord ad en gammel hulvej. Ved et æbletræ
boede Svenske Britta med sin eneste datter,
som blev dræbt ved et skred i en grusgrav overfor
sportspladsen, hvor den 3. markedsplads
senere kom til at ligge. Ved grusgraven lige øst
for byen boede Bjarne Engelund i et lille hus
med saddeltag over. Her er stadig en fordybning.
Han rejste rundt i Verden på cykel og
kunne esperanto, og så havde han en masse
bøger. De unge samledes om ham for at læse
disse og høre om livet ude i Verden.
Her voksede nogle få vårkobjælder – tidligere
var her mange flere. Øst for vejen ved grusgraven
lå byens 2. markedsplads – da pladsen ved
Kilden blev for lille. Lige ved vejen stod et øltelt,
hvor man kunne læske sig efter at have
drukket vand fra Kilden. Her var det en yndet
sport at stikke folk i bagen med en nål, når
denne viste sig gennem teltdugen. Hvis serveringspigerne
blev trætte af de fulde folk, blev de
vippet ud under teltdugen og trillede ned på
hulvejen. Mod vest holdt sigøjnerne eller taterne
til. Længere mod øst lå der en masse boder.
Her fra førte hulvejen til Hyberhusene.
(Senere flyttede Markedet til V. Hjermitslev –
snart efter blev det til Brønderslev Marked). Vi
fulgte hulvejen - så lidt mod syd til en anden
jagthytte, videre til et lille hus ejet af nogle af
Arne Holst Larsens venner fra Brande.
Ved landevejen skrånede vi over ved en sø,
hvor der var rester efter et hus. Her gik turen
ad en smal, bugtet sti. Alt var smukt grønt og
solen tittede frem og fik det våde løv til at skinne.
Duftene var kraftige efter regnen. Vi endte
ved en anden skovsø, som Thise Skole har
brugt meget i undervisningen. Her er fældet et
stort skovområde og nu graves der grus i bakken
nord for soklen til Jens Thofts hus, som
han fik forbud mod at bygge, da det lå for tæt
ved den sidste gravhøj, der endnu ikke er pløjet
ned i området. Vi gik af endnu en hulvej til
højen inde i skoven. Den var vokset til med
små træer. Ved ”soklen” nød vi kaffen og fortsatte
så ad hulvejen mod øst mellem blomstrende
gyvel, mod syd af sti til Thise Ladegårds
jord og heste. Her er også fældet mange træer –
ca 1/3 af skoven i området er forsvundet på 2
år. Ved gårdens sø er der smukt. Syd for denne

lå der tidligere en vindmølle. Vi gik ned mod
Kilden med en af stikker til Guldbjerget (et
vikingeskib var strandet ved bakken og mandskabet
havde gravet en guldskat ned). På toppen
står en stor fredningssten. Ad stejle stier
ned kom vi ned til festpladsen. Her havde ligget
en pavillon, og på pladsen blev der holdt gymnastikstævner
og danset. Lå meget smukt mod
syd – nu bevokset med høje træer. Min mor
havde flere gange cyklet til gymnastikopvisning
her. Vi gik øst for skrænten mod nord (fund af
redskaber fra stenalderen) forbi den første markedsplads
til Vor Frue Kilde.
Legenderne fortæller: En soldat havde dræbt en
mand, smidt ham over ryggen på en hest og
smidt ham i Kilden – eller en ejer af Thise Ladegård
havde dræbt en ridder og kastet hans
hoved i Kilden – så nu rider den hovedløse
ridder rundt om natten.
Gardin-Jenses hus har tidligere været cementstøberi.
Vi gik langs blomstrende og duftende
syrenhegn tilbage til bilerne, hvor vi sluttede
med en lille én til at varme os på ved bilerne.
I Thise boede også den kloge kone Ugle-Britta,
som helbredte syge, bl.a. Pias bedstemor for
engelsk syge. Hende skrev Jens Thise om.
Tirsdag den 15. juni
til Nybæk Plantage.
Fra parkeringspladsen gik vi til grill-pladsen
med vores rygsække.
Nybæk Plantage ligger på en landtange, der blev
opbygget i Stenalderhavet og siden er hævet
over havniveau. Tangen hindrede udløb til Vesterhavet
fra Limfjorden og dermed fra også
Ingstrup Sø. Kærgårds jord plejer at levere
drænvand til Limfjorden, men har i de senere år
delvist fået afvanding til Nybæk.
Jordbunden består af ca. 1 meter flyvesand og
derunder godt 1 meter tørv. At der har været
gravet tørv ses tydeligt på de store, ofte
firkantede huller i skovbunden. Én af de gamle
fiskere fortæller, hvordan han fik lov at grave
tørv mod at levere årets forbrug af fisk – også
hummer til lodsejeren. Andre steder skulle de
også grave lodsejerens tørv op som betaling.
Området blev erhvervet af Skov og Naturstyrelsen
i 1957-58 – lidt senere et par små stykker
mere. Der blev drænet og plantet, hovedsagelig
sitkagran.
Ved søen er der konstateret spor af odder, og
det formodes at rød glente yngler i området.
Der er nu lavet en fin sti. Fra grill-pladsen går
man langs bækken til en stor sø med masser af
fuglesang og blomstrende planter, især gul iris.
Stien går også gennem en hundeskov (hvor
træerne dog er fældet) langs Golfbanen. Mod
vest er der små åbne områder. Flere kunne huske
Basts hus, som var et gammelt badehus,
han boede alene i, i plantagen.

Tilbage ved grillen var gløderne næsten klar til
pølserne, som blev nydt med en lille én i smuk
aftensol og læ. Vi var 18 personer, der hyggede
om grillen.