Klinisk Sygepleje nr.2 2008 - Klinisksygepleje - Munksgaard

More documents

Recommendations

Info

46 Klinisk sygepleje · 22. årgang · nr. 2 · 2008 således, hvordan vi som professionelle kan informere patienterne om smerter ved undersøgelser og behandlinger. Denne artikel sætter fokus på relationen mellem information og smerteoplevelse. Desuden forsøges belyst, hvilken information om smerte der skal gives for at minimere smerte før ablation af atrieflimren. Hvilke ord og vendinger skal bruges? Baggrund Atrieflimren er den hyppigste form for hjertearytmi, idet det ses hos 5 % af den danske befolkning over 65 år og 0,4 % af den samlede danske befolkning. Hvert år indlægges 13.000 danskere med atrieflimren (1). Ablation er en forholdsvis ny behandling til disse patienter, som har til formål at reducere eller fjerne patientens symptomer og forbedre patientens livskvalitet, når det gælder fysisk formåen, psykisk velbefindende, social aktivitet og hverdagsaktiviteter (7). Kardiologisk Laboratorium på Rigshospitalet har anvendt denne behandling i syv år, og i 2007 fik 200 patienter foretaget ablation på Rigshospitalet. Erfaringsmæssigt beskriver patienter med atrieflimren, at deres liv er styret af sygdommen. Der går ikke en dag, uden at patienterne tænker over deres hjerte, fortæller de, selv om der er måneder mellem anfaldene. Ligeledes beskriver litteraturen, hvordan patienter med kronisk atrieflimren er mere optaget af kroppens signaler og ændrer deres personlige levemåde og værdiprioriteringer (8). Ablation foregår, ved at forskellige katetre i lokalbedøvelse føres ind i lysken og via venerne placeres i hjertet. Herved kan det område i hjertet, der sender abnorme elektriske signaler ødelægges eller isoleres ved varme, „brændes“. Der brændes i gennemsnit 100 gange a 20 sekunders varighed hos hver patient. De fleste af brændingerne mærkes ikke af den vågne patient, men erfaringsmæssigt udløser 5-10 af brændingerne smerter (NRS 1 7-8) i de 20 sekun- der, der brændes. Smerten er helt væk mellem brændingerne. På denne baggrund fik vi i 2006 en ny smertebehandlingsinstruks, der bestod i ændring af medicindosis og tidspunktet, hvorpå der blev givet fentanyl 2 under ablationen. Alligevel blev patienterne ikke smertefri. I afdelingens seneste observationsstudie 3 (9) viser det sig, at tre patienter ud af tre har oplevet smerter som et problem ved ablation. Sygeplejersker fra andre kardiologiske laboratorier i Danmark har samme erfaring som os. Smerterne beskrives af patienterne som varme i brystet, pressen/trykken i bryst, hals, arme, skuldre og ryg og opleves som et stort problem. Sygeplejerskerne oplever også patienternes smerter som et problem på grund af vores begrænsede viden om emnet. Patienter, der skal til ablation, tilbydes sammen med pårørende et informationsmøde om behandlingen, herunder om smerter og smertebehandling. De fleste patienter får imidlertid informationen i sengeafdelingen. Derfor kommer patienterne til Kardiologisk Laboratorium med forskellig viden om, hvad der skal foregå. Informationen i Kardiologisk Laboratorium finder sted på gangen uden for behandlingsrummet og er varierende, afhængigt af hvilken sygeplejerske der skal tage sig af patienten under ablationen. For at få et indblik i denne variation nedskrev vi en uge i efteråret 2006 vores kollegers informationer om smerter til patienten før ablation. Informationen fra kollegerne varierer meget, fra næsten ingenting (fx hvis du får ondt, får du noget smertestillende medicin) til en fyldestgørende information om smerter hvor, hvordan, hvor længe og hvilke tiltag der gøres, når smerten opstår. Når smerterne opstår under ablationen, er det de samme termer, kollegerne bruger: Det brænder, det presser, det trykker, det stikker, kvælningsfornemmelse. Professor Elvira Lang 4 et al. beskriver, at velmenende ord og standard fraser, når vi informerer patienten under forskellige ubehagelige og smertefulde procedurer, kan øge smerte- og angstoplevelsen (10). Hvis man advarer patienten i termer som
smerter, stikker, brænder forstærkes oplevelsen af smerte og angst. Sympati med patienten i samme negative termer øger patientens følelse af angst, men ikke smerteoplevelsen. Derfor blev problemstillingen: Hvorledes kan sygeplejersker i Kardiologisk Laboratorium medvirke til, at patienter til ablation af atrieflimren oplever mindst mulig smerte, belyst ved, hvilken information om smerte der skal gives, og hvilke ord og vendinger der skal bruges? Metode For at belyse problemstillingen udarbejdedes et litteraturstudie. Der blev søgt i Pub-Med, Cinahl og SveMed+ med følgende søgeord: radiofrequency ablation for atrial fibrillation, radiofrequency ablation for atrial fibrillation, pulmonary vein and pain. I denne søgning blev der ikke fundet litteratur om smerter i forbindelse med ablation. Ved at anvende søgeordene prepared for pain dukkede Elvira Langs (10) studie op. Der er ikke fundet andre empiriske studier, der beskriver, hvilken effekt behandlers ord har på patientens smerte- og angstoplevelse. Bobby Zachariae (11) inddrages, fordi han er en anerkendt forsker inden for smerte og kan bidrage til forståelsen af smerte i et større psykologisk perspektiv. Derudover er Katie Erikssons filosofiske teori om lidelse inddraget (12). Katie Eriksson er en af de teoretikere, der har beskæftiget sig mest med lidelsesbegrebet. Teorifremstilling Katie Eriksson argumenterer ud fra en erklæret filosofisk, teologisk opfattelse sammenholdt med empiriske data (6). Katie Eriksson beskriver sygdomslidelse på den måde, at sygdom og behandling kan påføre patienten lidelse, især når det inde- Klinisk sygepleje · 22. årgang · nr. 2 · 2008 47 bærer smerter. Katie Eriksson hævder, at hvis man vil lindre et medmenneskes lidelse, skal man turde være medaktør i dramaet og turde møde andre i lidelsen. Hvis man bekræfter et andet menneskes lidelse, formidler man et: „Jeg ser dig.“ Det i sig selv er en trøst, og bekræftelsen kan ske på mange måder: et blik, et nik, en berøring eller et lille ord. Det indebærer, at man ikke svigter, men giver udtryk for, at man er i nærheden og giver tid og rum for den lidende. Det er ikke ensbetydende med at spørge og bede om forklaring. Hun mener, at lidelse kan lindres, ved at patienten skal føle sig velkommen og inviteret med plads til ham/hende, føle sig bekræftet og forstået. Information, delagtiggørelse og besvarelse af patientens egne spørgsmål kan mindske uro og ængstelse. Årsagen til sygdomslidelse kendes ikke, men Katie Eriksson har nogle bud: Det kan til dels skyldes, at vi ikke tænker over og mangler viden om menneskelig lidelse, og vi er endnu præget af indskrænket og sygdomscentreret måde at betragte patienten på. Vi er alt for indrettet på højteknologien og glemmer mennesket. Bobby Zachariae beskriver smerte som et yderst komplekst fænomen, som hænger sammen med biologiske, psykologiske, sociale og kulturelle forhold. Han beskriver, at vi oplever smerte forskelligt, afhængigt af vore tanker, følelser og den situation, vi befinder os i (11). Bobby Zachariae beretter, at opdagelsen af bl.a. endorfiner udgjorde et væsentligt bidrag til forståelse af, hvordan psykologiske faktorer kan ændre smerten. Det er i dag påvist, at både fysisk belastning og psykisk stress kan foranledige frigørelse af endorfiner og derigennem ændre smerteopfattelse og smerteadfærd. Det, der gør forskningen i smerter så vanskelig, er, at smerte er en individuel, privat og subjektiv oplevelse, som vi ikke har direkte adgang til at måle. Endvidere påstår Bobby Zachariae, at smerte er et psykologisk fænomen, og at smerteopfattelsen som andre sansninger er påvirkelig af opmærksomheden. Adskillige eksperimentelle undersøgelser har vist, at bevidst distraktion af opmærksomheden på smerten kan reducere den oplevede smerteintensitet og øge smertetolerancen (11).
Page 1: Kan ord mindske smerte? „Can word
Page 5 and 6: Diskussion Erikssons, Zachariaes og
Page 7 and 8: Konklusion Problemstillingen lægge

Klinisk Sygepleje nr.2 2008 - Klinisksygepleje - Munksgaard

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?