KVINDE KEND DIN KROP - Mungo Park

SKOLEMATERIALE
PRÆSENTERER
KVINDE KEND DIN KROP
vv

MUNGOPARK v KVINDE KEND DIN KROP 1
1.0 INDLEDNING
1.1 FAKTA
2.0 KVINDEKROPPEN SOM HÅNDBOG
2.1 HERBJØRG WASMO: HUNDREDE ÅR
3.0 SEKSUALITET OG SAMLIV
3.1 IAN MCEWAN: VED CHESIL BEACH
4.0 KVINDEFRIGØRELSE
4.1 SOFI OKSANEN: RENSELSE
5.0 KARRIEREKVINDEN
6.0 SKØNHED
7.0 MAND KEND DIN KVINDES KROP
8.0 KILDER OG BAGGRUND
8.1 LINK
2
12
2
10
9
7
5
12
8
3
6
11
4

MUNGOPARK v KVINDE KEND DIN KROP 2
1.0 INDLEDNING
Kvinde med krop og humor
I 1879 smækker Nora døren til ægteskabet og dets
mangelfulde forestillinger om kvindeliv og menneskelig
jævnbyrdighed. Små hundrede år efter er den første
udgave af Kvinde kend din krop på gaden. Bogen bliver
med sin ligefremme tilgang til kvindelig seksualitet en
indflydelsesrig del af kvindesagens historie.
Omkring Noras tid var kvinden mest derhjemme – nu er
hun overalt!
Mungo Parks forestilling KVINDE KEND DIN KROP er
en fejring af kvinden, der med humor og krop undersøger
livets mange facetter set gennem kvindens optik.
Vi præsentereres for en collage af udtræk fra bøgernes
vejledninger vævet sammen af tanker, følelser og erfaringer
fra virkelighedens kvindeliv.
Seksuelle fantasier, kvinderoller og cyklus samt nyere
fænomener som plastikkirurgi, kunstig befrugtning og
stress bliver kortlagt med en humoristisk og kærlig
ærlighed.
KVINDE KEND DIN KROP er ikke kun aktuel for mødre
og døtre. Fædre og sønner bør også se med. I hvert
fald hvis manden vil kende sin kvindes krop.
God læselyst!
1.1 FAKTA
INSTRUKTØR OG TEKST: Kamilla Wargo Brekling
MEDVIRKENDE: se www.mungopark.dk
FAG:
Samfundsfag, Dansk, Psykologi, Historie, Biologi
EMNER:
Krop, Sex, Arbejde, Stress, Børn, Sygdom, Skønhed,
Kvindefrigørelse, Mænd

MUNGOPARK v KVINDE KEND DIN KROP 3
2.0 KVINDEKROPPEN SOM HÅNDBOG
”Har vi som kvinder en speciel natur, der karakteriserer
os som mennesker, eller består det fælles udelukkende
i, at vi er udstyret med en skede fremfor en penis?”
Sådan lyder spørgsmålet i bogen Kvinde kend din krop
fra 2001. Og hvordan man vælger at besvare det får
betydning for, hvordan man forstår kvinden og hendes
udfoldelsesmuligheder. Måske har hver tid sit eget svar
på, hvad en kvinde er?
Den første Kvinde kend din krop udkom i 1975 som
en håndbog, der skulle guide kvinden gennem krop
og sind og give en forståelse for det at være kvinde.
Man formulerede missionen på bogomslaget: ”Har du
tænkt over, at de fleste lægebøgers afsnit om kvindesygdomme
m.m. er skrevet af mænd, som kun har læst
om problemerne, men aldrig følt dem? Denne bog er
skrevet af kvinder til kvinder, fordi det er nødvendigt, at
vi selv kender vores krop.”
Udover at være en håndbog er førsteudgaven af Kvinde
kend din krop også et politisk manifest, som skal læses
i lyset af 1970’ernes kvindefrigørelse. Rødstrømpernes
kropsbibel er klar i det politiske mæle og opfordrer i en
bramfri tone kvinderne til at udstyre sig med håndspejl
og undersøge underlivet.
Plastikkirurgi, stress og spiseforstyrrelser – i den
seneste udgave fra 2001 trænger nye emner sig på.
Kvindefrigørelsen har ændret karakter og handler i
denne udgave nærmere om frigørelse fra kravet om at
skulle være og opføre sig ’kvindeligt’, bare fordi man
er kvinde. Det er en frigørelse fra forestillingen om, at
kvinden skal være sød, smuk, dydig eller sexet for at
være noget værd. Og det er en frigørelse fra forstokkede
forestillinger om, hvad kvinden ikke kan.
Kvinde kend din krop
Kvinde kend din krop er udkommet i fire udgaver i
1975, 1983 og 1992 og 2001. Fælles for udgaverne
er det kvindepædagogiske udgangspunkt, at de er
skrevet for kvinder, om kvinder og af kvinder.
Indtægten fra den første udgave af Kvinde kend din
krop er samlet i fonden K. Vinders Fond, som skulle
sikre bogens videreførelse.
Idéen til Kvinde kend din krop udsprang af et
græsrodsprojekt, hvor studerende deltog på frivillig
basis. I udgangspunktet skulle projektet udmunde
i en pjece om selvhjælp til kvinder. Men undervejs
i arbejdet vurderede man, at der var et stort og
udækket behov for oplysning og viden om kvindekroppen,
og derfor valgte man at udgive en bog om
emnet.
Siden første bog udkom i 1975, er der solgt over
200.000 eksemplarer af de fire udgaver..
2.0 ARBEJDSØVELSER
Diskutér, hvad I mener, er de vigtigste forskelle mellem
kvinder og mænd.
Prøv at rangere forskellene efter hvor betydende,
I synes, de er. Er der nogen forskelle, der er mere
vigtige end andre?
Kender I bøgerne Kvinde kend din krop – har I læst i
dem?

MUNGOPARK v KVINDE KEND DIN KROP 4
2.1 HERBJØRG WASSMO: HUNDREDE ÅR
Forestillingen KVINDE KEND DIN KROP beskæftiger
sig med essentielle elementer i livet – set fra kvindens
perspektiv: kærlighed, krop, børn, sygdom, sex, mænd
og arbejde. Det samme gør Herbjørg Wassmos roman
Hundrede år.
I romanen møder vi Herbjørgs mor, mormor og oldemor:
Hjørdis, Elida og Sara Susanne. Herbjørg er født
nøjagtig hundrede år efter Sara Susanne, og vi præsenteres
således for hundrede års kvindehistorie.
Sara Susanne er en af enkefru Linds mange døtre, så
da Johannes Krog frier til hende, siger hun ja. Skønt
Sara Susanne får et godt liv og 12 børn med Johannes,
længtes hun efter noget andet … Men da hun skal
sidde model for præst Jensen, finder hun én, hun kan
dele sine inderste tanker med.
Sara Susannes yngste barn er Elida, som bryder med
moren og gifter sig af kærlighed. Elida længtes også.
Hun vil ud at rejse, og det kommer hun, da familien bryder
op og drager sydpå til Oslo. Imens kommer Elidas
yngste børn i pleje og Hjørdis, den yngste, må tvinges
tilbage til den fremmede kvinde, hun skal kalde mor, da
Elida vender tilbage fra Oslo.
Hjørdis datter, Herbjørg, møder vi som pige. Hun beskriver
sin knugende angst for faren og hans overgreb.
Men han kan ikke altid nå hende, for hun har sine
fristeder: besøgene hos mormor Elida, den gule blyant
og hæftet, hvor hun skriver sine tanker ned i.
Det betagende og barske norske landskab er rammen
om fire kvindeliv med hårdt arbejde, store afsavn, kærlighed,
børn, frihed og længslen efter noget andet. Det
er også en historie om de mænd, de ville have, og de
mænd, de fik, og om børnene, de fødte og opdrog.
TRAILER
Se trailer til
KVINDE KEND DIN KROP
på Mungo Parks YouTube-kanal.
Herbjørg Wassmo
Herbjørg Wassmo er født den 6. december 1942 og
er en norsk forfatter.
Hun debuterede i 1976 med digtsamlingen Vingeslag.
I 1987 modtog hun Nordisk Råds Litteraturpris
for Hudløs himmel.
Wassmos største succes i Danmark har været
Dina-trilogien, der består af Dinas bog, Lykkens søn
og Karnas arv. Med titlen Jeg er Dina er trilogien
filmatiseret i 2002.
2.1 ARBEJDSØVELSER (såfremt Hundrede år læses i klassen)
Karakterisér Sara Susanne.
Hvad er det, hun kan tale med præst Jensen om,
men som hun ikke taler med andre om?
Hvorfor er det vigtigt for hende?
Karakterisér Elida.
Elida gifter sig af kærlighed, i modsætning til sin mor,
men finder hun mon det, hun søger i tilværelsen?
Sammenlign Sara Susanne og Elidas liv.
Hvilke forskelle og ligheder er der mellem de problemstillinger,
de står over for?
Er der eksempler på kvindefrigørelse i Hundrede år?
Hvilke?

MUNGOPARK v KVINDE KEND DIN KROP 5
3.0 SEKSUALITET OG SAMLIV
En bred vifte af seksuelle fantasier trænger sig på i forestillingen
KVINDE KEND DIN KROP. Vi møder mennesker
i alle aldre, der i al hemmelighed fortæller os, hvad netop
de fantaserer om.
Seksualitet et ikke noget, der pludselig kommer til os.
Vi er født som seksuelle væsner. Også små børn har en
seksualitet, som de skal udforske og udvikle gennem livet
og opvæksten. Bogen Kvinde kend din krop fra 2001 skriver
om seksualitet:
”Lyst og behov udvikles med tiden, og appetit på at lege
og prøve sig frem er en væsentlig del af seksualiteten,
også når vi er voksne.”
Omkring puberteten begynder de seksuelle fornemmelser
at spire. Den seksuelle lyst og nysgerrighed vokser
og udvikler sig gennem flirt, kyssen og kælen. Mange har
som unge skiftende forhold, indtil de finder den, de vil
dele livet med.
Et kærlighedsforhold mellem to mennesker er også et tæt
venskab. I et langvarigt kærlighedsforhold skal man føle
sig sikker nok til at kunne vise sider af sig selv, som man
måske ikke viser til alle og enhver.
Traditionelt skelner man mellem at være homo-, bi- eller
heteroseksuel, altså om man er til sit eget køn, det andet
køn eller til begge dele. I Danmark er det almindeligt,
at to af samme køn lever sammen og indgår registreret
partnerskab.
WHO’s definition af seksualitet fra 1975:
”Seksualitet er en naturlig del af menneskets udvikling
gennem alle livets faser, som inddrager både
fysiske, psykiske og sociale komponenter. Seksuel
sundhed indebærer en positiv tilgang til menneskelig
seksualitet og er derfor en essentiel del af den
reproduktive sundhed. Den omfatter integration af et
individs kropslige, følelsesmæssige, intellektuelle og
sociale aspekter på en måde, som positivt beriger og
forstærker personlighed, kommunikation, kærlighed
og almenmenneskelige relationer.”
3.0 ARBEJDSØVELSE
Tror I, at tv-programmer som Paradise Hotel påvirker,
hvordan unge forholder sig til seksualitet?
Hvordan?
Er det mon nemmere at tale om sin seksualitet i dag,
end det har været tidligere? Hvorfor?
Diskutér WHO’s definition af seksualitet. Hvordan
skal det forstås, at seksualitet ’beriger og forstærker
personlighed’?
Kan I huske første gang, I var seksuelt tiltrukket af
en anden person? Beskriv jeres følelser.

MUNGOPARK v KVINDE KEND DIN KROP 6
3.1 IAN MCEWAN: VED CHESIL BEACH
I romanen Ved Chesil Beach møder vi Florence og
Edward, som netop er blevet gift. Vielsen og bryllupsfesten
er gået fint, og nu sidder de i brudesuiten på en
lille kro ved Chesil Beach med udsigt til Den Engelske
Kanal og spiser middag. Men bag den romantiske
scene lurer usikkerhed, nervøsitet, og for Florences
vedkommende, afsky.
Året er 1962, og på denne tid er det simpelthen umuligt
at tale om seksuelle besværligheder. Mens Edward lider
at premierenerver, pines Florence af en indre rædsel,
en ubehjælpelig afsky, der er lige så håndgribelig som
søsyge. I håndbøgerne, der bliver udgivet som hjælpemiddel
til den unge brud, er hun stødt på ord og
vendinger, der får det til at vende sig i hende:
”Andre udtryk havde hun opfattet som en fornærmelse
mod sin intelligens, især dem, der havde at gøre med
’indtrængning’: Straks inden han trænger ind i hende …
eller nu trænger han til sidst ind i hende og heldigvis,
så snart han er trængt ind i hende … Var det meningen,
at hun denne nat skulle forvandle sig til en ladeport for
Edward eller et rum, han bare skulle vade lige ind i?”
Efterhånden som aftenen skrider frem, slår Florences
bekymringer over i panik …
Florence og Edward er fanget af deres egne forestillinger
og af deres egen tid – uden at de er bevidste om
det. Hvert ord og hver bevægelse får pludselige skæbnesvangre
konsekvenser.
FACEBOOK
Find Mungo Park på FACEBOOK
Ian Russell McEwan
Ian McEwan er født den 21. juni i 1948 og er en engelsk
forfatter og manuskriptforfatter.
McEwan er en af Storbritanniens mest velsete forfattere.
I 2008 var McEwan på The Times’ liste over “De
50 største britiske forfattere siden 1945”.
3.2 ARBEJDSØVELSER (såfremt Ved Checil Beach læses i klassen)
Karakterisér Florence og Edward. Hvordan håndterer
de hver især deres nervøsitet og usikkerhed?
Hvorfor afskyr Florence al intimitet med Edward?
Hvorfor kan Florence ikke få sig selv til at forklare
sine følelser for Edward?
Hvorfor ender deres bryllupsnat som den gør –
kunne de have undgået det?
Hvad betyder det for historiens udvikling, at den
foregår i 1962?
Hvad ville I selv have gjort i henholdsvis Florence
og Edwards situation?

MUNGOPARK v KVINDE KEND DIN KROP 7
4.0 KVINDEFRIGØRELSE
”Jeg har lært, at kvindekampen førte til en slags frihed,
som det nu er op til mig at bruge,” siger Maria Rich i
KVINDE KEND DIN KROP. Men hvad er kvindekamp,
rødstrømpebevægelse og feminisme egentlig for noget?
Feminisme er en ideologi, der vil fremhæve kvinders
samfundsmæssige betydning og individuelle værdi.
Feminismens mål er dels at afskaffe diskriminering og
undertrykkelse af kvinder dels at bekæmpe mænds
dominans i samfundet. I tråd med disse mål kræver
feminismen rettigheder og medindflydelse for kvinder.
Desuden kan feminisme rumme visioner om en alternativ
samfundsindretning, der i højere grad bygger på
kvinders livssyn og værdier.
Man skelner ofte mellem feminisme, der betegner den
ideologiske side af kvindekampen, og kvindebevægelse,
der udtrykker kvinders kollektive kamp for at ændre
samfundet.
Kvindebevægelsen var et oprør mod den traditionelle
kvindeopfattelse, at kvinden fra naturens side var
manden underlegen og derfor måtte være underordnet
ham.
Omkring midten af 1800-tallet havde ugifte kvinder
opnået en vis juridisk selvstændighed i mange lande.
Alligevel var det stadig sådan, at når kvinden blev gift,
blev hun juridisk umyndig. Det betød, at gifte kvinder
ikke kunne vidne i retten, og at de ikke kunne råde over
egen formue eller indtægt. Og det var manden alene,
der havde forældremyndigheden over børnene. Kvindebevægelsen
var et oprør mod disse forhold.
Kvinde kend din krop fra 2001 skriver om kvindekamp
i dag:
”Kvindesagen i dag er en kamp for retten til det gode liv
for enhver kvinde i Danmark. Det kræver at vi fortsat
diskuterer, hvordan vi indretter vores arbejdsliv,
hvordan vi undgår stress, hvordan vi bliver bedre til at
passe på vores krop, og hvordan vi undgår at presse os
selv ind i idealbilleder, vi alligevel ikke kan leve op til (…)
Og det er en konkret stillingtagen til sammenhænge eller
forhold, hvor kvinder undertrykkes eller stilles uden
for lov og ret.”
Rødstrømpebevægelsen
Rødstrømpebevægelsen, eller Rødstrømperne, var
en dansk kvindebevægelse i 1970 til ca. 1985.
Rødstrømpebevægelsen afholdt kvindefestivaler,
som samlede titusindvis af deltagere. I medierne fik
bevægelsen med sine provokerende og utraditionelle
aktioner stort gennemslag og skabte omfattende offentlig
debat.
Rødstrømperne bidrog til udviklingen af en ny feministisk
kultur: kvindeteater, kvindebands, kvindefilm,
kvindelitteratur mv. Rødstrømperne skabte også nye
institutioner, som krisecentre for voldsramte kvinder,
Kvindehøjskolen og Kvindemuseet i Danmark.
4.0 ARBEJDSØVELSER
Hvad er kvindefrigørelse? Giv eksempler på, hvad I
forstår ved kvindefrigørelse.
Hvad tror I, Maria Rich mener med, at ”kvindekampen
førte til en slags frihed, som det nu er op til mig
at bruge”?
Diskutér citatet fra Kvinde kend din krop om kvindekamp
i dag – er I enige?

MUNGOPARK v KVINDE KEND DIN KROP 8
4.1 OFI OKSANEN: RENSELSE
Sofi Oksanens roman Renselse er en fortælling, der
vidner om, at der stadig er en kvindekamp at kæmpe.
Det er en skæbnefortælling om to kvinder, en ung og
en gammel, der mister retten til deres frihed og deres
krop.
Vi møder Aliide Truu, en gammel estisk kvinde, der lever
ensomt på landet, og vi møder Zara, en ung russisk
kvinde på flugt. Zara har været offer for traficking, men
er på dramatisk vis sluppet væk fra sin alfons. Hun søger
ly i Estland på Aliides gård, der viser sig at gemme
på grusomme hemmeligheder fra Sovjettiden.
Båndet mellem Aliide og Zara er et fotografi, som Zara
gemmer i sin bh:
”Og mens Zara betragtede fotografiet, opdagede hun
noget, hun ikke tidligere havde set: der var noget meget
uskyldigt over pigernes ansigter, og denne uskyld strålede
fra deres runde kinder ind i Zara i en sådan grad,
så hun pludselig blev flov.
Måske havde hun ikke lagt mærke til det tidligere, fordi
hun selv engang havde haft samme udtryk, den samme
uskyld, men nu hvor hun havde mistet den, kunne hun
kende den igen hos begge pigerne. Det var det udtryk,
man havde, inden man lærte virkeligheden at kende.”
Fra hjørnet af Europa, og et lille, renskuret estisk køkken
fortælles en historie om, hvor langt mennesker vil
gå for at overleve – og for kærligheden, selv hvis den
ikke er gengældt.
Sofi Oksanen
Sofi Oksanen er født den 7. januar 1977 og er en
finsk forfatter. Hendes mor er estisk, og hendes far
er finsk.
Hendes første roman, der er oversat til dansk, er
Renselse, som i 2010 blev belønnet med Nordisk
Råds Litteraturpris.
Sofi Oksanen debuterede i 2003 med Stalins køer.
4.1 ARBEJDSØVELSER (såfremt Renselse læses i klassen)
Hvordan er Zara blevet offer for traficking – hvad er
hendes historie?
Hvorfor fortæller hun ikke Aliide, hvem hun er?
Beskriv Aliides overvejelser, da hun finder Zara på
sin gårdsplads. Hvad er hendes bekymring?
Hvorfor tror I, Aliide hjælper Zara?
Diskutér citatet fra Renselse.
Hvad mener Zara med, at ”det var det udtryk, man
havde, inden man lærte virkeligheden at kende?”
Hvad er det for en virkelighed, Zara taler om?

MUNGOPARK v KVINDE KEND DIN KROP 9
5. KARIERREKVINDEN
Sexet, sund, veltrænet, økologisk, super-mor og karrieresild
på én gang. Den moderne kvinde synes, hun
skal kunne alt, så nogle gange bliver hun stresset.
Stress er et af de nye emner, der bliver taget op i bogen
Kvinde kend din krop fra 2001. Her opfordres kvinden
til ikke at sammenligne sig selv med uopnåelige idealer
og i stedet at acceptere, at hun ikke kan nå det hele.
I et interview taler Maria Rich og instruktør Kamilla
Wargo Brekling om sammenhængen mellem arbejde
og stress:
”Det er jo et sted, hvor bogens politiske agendaer har
sat aftryk og fået betydning for, hvordan vi lever i dag”.
I KVINDE KEND DIN KROP illustrerer Maria Rich, hvordan
det foregår, når kvinden vil det hele på én gang:
”Vi har prøvet at trække den linje med en monolog, jeg
har, hvor mine ben simpelthen bare skal på arbejde. De
er ved at komme for sent ud ad døren, men min overkrop
har bare lyst til at blive hjemme. Gå og samle sten
på stranden og klippe julehjerter med ungerne og bare
ha’ det hyggeligt. Men benene vil på arbejde!”
Læs hele interviewet med Maria Rich og Kamilla Wargo
Brekling på Politikens hjemmeside.
Stress
Ifølge bogen Kvinde kend din krop fra 2001 er der
to ting, du kan arbejde med for at mindske stress:
Din føling med dig selv og din krop
Din indstilling til dig selv og din omverden
5.1 ARBEJDSØVELSER
Har man mon større og flere forventninger til sig
selv i dag end tidligere? Hvorfor?
Har I prøvet at føle jer stressede? Beskriv for hinanden
I hvilke situationer, I har følt stress.
Hvad synes I om de to ting, bogen Kvinde kend din
krop siger, man kan arbejde med for at mindske
stress? Tror I, det hjælper?
Hvordan ser jeres kvindeideal ud?
Skuespillerinde | Maria Rich

MUNGOPARK v KVINDE KEND DIN KROP 10
6.0 SKØNHED
”Jeg ansætter ikke tykke piger i min virksomhed.”
”Jeg begynder på mandag.”
”Jeg spiser det samme som min datters kanin – salat.”
I forestillingen KVINDE KEND DIN KROP slynger Maria
Rich og Kasper Leisner om sig med udtalelser om
udseende. For selvom Maria Rich i begyndelsen af
forestilling fortæller, at ”jeg har lært, at skønhed kommer
indefra”, så ved vi alligevel godt, hvor meget vores
udseende betyder.
Man kan måske sige, at der både findes en indre og en
ydre skønhed? Man kan blive smuk af at være forelsket,
begejstret, i balance eller bare udhvilet. Og man kan
have langt, lyst hår, dådyrøjne, en flad mave, solbrun
hud og en fin, rund numse.
Det skønne har eksisteret siden oldtidens Grækenland.
Dengang var ’det skønne’ en grundlæggende værdi i
livsforståelsen og var ofte sidestillet med det sande og
det gode. Når man i dag siger, at noget er i ’skønneste
orden’, er det i tråd med oldtidens brug af skønhed. For
de græske filosoffer var den naturgivne virkelighed den
’skønneste orden’.
I antikken blev det velproportionerede menneske anset
for det eksemplariske udtryk for skønhedens formelle
bestemmelse i forhold til orden og harmoni.
BILLEDER
Du kan se billeder fra
KVINDE KEND DIN KROP på Flickr.
Søg efter:
“Mungo Park og Kvinde kend din krop.”
Kosmetisk kirurgi
Plastikkirurgi er ikke nogen ny opfindelse. I udgangspunktet
behandlede plastikkirurger brandsår,
de arbejdede med bedring af medfødte misdannelser
og sårbehandling.
Men med tiden fandt man ud af, at de kirurgiske
metoder, man bruger inden for plastikkirurgien,
også kan bruges på raske mennesker, som gerne
vil ændre deres udseende. Det kaldes kosmetisk
kirurgi.
6.0 ARBEJDSØVELSER
Hvad forstår I ved skønhed?
Prøv at lave en definition.
Er der forskel på indre og ydre skønhed?
Giv eksempler.
Hvad synes I om citaterne fra forestillingen KVINDE
KEND DIN KROP – giver de mening?
Sammenlign jeres opfattelse af skønhed med opfattelsen
af skønhed i oldtidens Grækenland. Hvilke
ligheder og forskelle er der?
Hvad er jeres holdning til kosmetisk kirurgi?
Kunne I forestille jer at få lavet større bryster?

MUNGOPARK v KVINDE KEND DIN KROP 11
6.0 MAND KEND DIN KVINDES KROP
Skønt bogen Kvinde kend din krop er skrevet af kvinder
til kvinder og er for kvinder i alle aldre, opfordrer
instruktør Kamilla Wargo Brekling også mændene til at
kigge med:
”Det er jo også for dem, vi laver det: Mand kend din
kvindes krop”.
Allerede fra første scene er man som publikum klar
over, at manden også spiller en rolle i KVINDE KEND
DIN KROP. Store, stærke Kasper Leisner træder ind på
scenen med en bemærkning om, at vi har en halvanden
time lang fejring af kvinden foran os.
Og manden i forestillingen er så langt inde under huden
på kvinden, at han i detaljer kan beskrive, hvordan det
føles at være i overgangsalderen. Han ved, at det gælder
om, at man for alt i verden skal have tyndt bomuld
på og gerne i mange lag, som man kan tage af, når
svedeturene sætter ind. ”Så gælder det om ikke at blive
fanget i sådan en lille silkesag”, fortæller han.
Mungo Parks KVINDE KEND DIN KROP er ikke kun relevant
for kvinder. Mændene bør ledsage deres kvinder.
I hvert fald hvis de også vil kende deres kvinders krop.
Kvinde kend min krop!
I 2006 kom mændenes pendant til kvindernes
kropsbibel, Kend din krop, mand er titlen.
Her kan mændene læse om de fire s’er: sundhed,
sex, sport og sind. Manden bliver vejledt i,
hvordan han kan bevare eller opnå kropsligt og
psykisk velbefindende.
7.0 ARBEJDSØVELSER
Diskutér, hvad det betyder for forestillingen, at der
optræder en mandlig skuespiller.
Synes I, at forestillingen KVINDE KEND DIN KROP
også henvender sig til mænd? Hvorfor?
Tror I, at mænd ved mere om kvinder i dag end tidligere?
Giv eksempler.
Hvordan kan det være, at der først bliver udgivet en
Kend din krop, mand i 2006, når Kvinde kend din
krop har eksisteret siden 1975?

MUNGOPARK v KVINDE KEND DIN KROP 12
8.0 KILDER OG BAGGRUND
Hundrede år
- Herbjørg Wassmo
Kvinde kend din krop
- 1975, 1983, 1992, 2001
Renselse
- Sofi Oksanen
Ved Chesil Beach
- Ian McEwan
8.1 LINKS
- www.mungopark.dk
- www.politiken.dk
KVINDE KEND DIN KROP – undervisningsmateriale©
Mungo Park, 2010
Tekst og redaktion: Lise Carstensen, Martin Biil
Layout: Jon Kort
& MUNGO PARK
FRITZ HANSENS VEJ 23
DK-3450 ALLERØD
WWW.MUNGOPARK.DK
(+45) 4813.1300
INFO@MUNGOPARK.DK