DETTE BURDE SKRIVES I NUTID - Mungo Park

SKOLEMATERIALE
PRÆSENTERER
DETTE BURDE SKRIVES I NUTID
vv

MUNGOPARK v DETTE BURDE SKRIVES I NUTID 1
1.0 INDLEDNING
1.1 FAKTA
2.0 FRA BOG TIL TEATER
3.0 KÆRLIGHED
4.0 UNGDOM, UDVIKLING OG USIKKERHED
4.1 NIELS MALMROS: KUNDSKABENS TRÆ
5.0 IDENTITET
6.0 EKSISTENTIALISME
7.0 FESTSANGENE I FORESTILLINGEN
7.1 SANG: MIN SØSTERS 40ÅRS FØDSELSDAG
8.0 ANTYDNINGER OG UNDERTEKST
8.1 NED TIL HUNDENE
9.0 HELLE HELLE
10.0 KILDER OG BAGGRUND
10.1 LINKS
S2
S7
S14
S2
S4
S13
S3
S8
S12
S14
S9
S11
S5
S6
S10

MUNGOPARK v DETTE BURDE SKRIVES I NUTID 2
1.0 INDLEDNING
Antydningens kunst
Dorte stiger ind og ud ad sit liv, som hun stiger ind og
ud ad toget på perronen i den lille by Glumsø, hvor hun
bor til leje. Alt, hvad hun gør, spænder ben for, hvad
hun egentlig burde gøre. Hun burde pakke flyttekasserne
ud og få styr på sit liv, men i stedet vandrer hun
søvnløst og formålsløst rundt om natten. Hun burde
tage til Kua og møde op til forelæsningerne, men i
stedet driver hun rundt i Københavns gader og møder
Hase i Scala.
DETTE BURDE SKRIVES I NUTID er Mungo Parks
dramatisering af Helle Helles roman af samme navn.
Helle Helle mestrer antydningens kunst i en sådan
grad, at overfladen er tæt på at sprænges af underspillet
undertekst.
Vi følger Dorte, som bor i en lejet bungalow i Glumsø
og læser dansk på Københavns Universitet. Hun tilbringer
dog mere tid i kantinen end i forelæsningssalen,
for det er svært at samle sig om nutiden, når fortiden
støjer. Vi pendler mellem nutid og datid, hvor vi møder
fasteren, som Dorte er opkaldt efter, og de forskellige
mænd, Dorte har flygtige forhold til.
Historien om Dorte dirrer af undertekst, som det er op
til beskueren at fortolke …
God læselyst!
1.1 FAKTA FAG:
INSTRUKTØR: Martin Lyngbo
MEDVIRKENDE: Mungo Parks ensemble, se www.mungopark.dk
SCENOGRAF OG KOSTUMEDESIGNER: Bodil Bay Schultz
LYDDESIGN: Rasmus Overgaard Hansen
LYSDESIGN: Jacob Rasmussen
I FORESTILLINGEN INDGÅR MUSIK OG TEKST AF: Helle Helle,
Søren Kragh Jacobsen, Aksel Agerby, Niels Clemmensen,
J.A.P. Schultz, Vidar Sandbeck, Roger Waters/David Gilmour
og Mark Knofler
DANSK, SAMFUNDSFAG, PSYKOLOGI, MUSIK,
DRAMA
EMNER:
KÆRLIGHED, UNGDOM, UDVIKLING, IDENTITET,
ENSOMHED, MINIMALISME, EKSISTENTIALISME

MUNGOPARK v DETTE BURDE SKRIVES I NUTID 3
2.0 FRA BOG TIL TEATER
Helle Helles roman Dette burde skrives i nutid udkom
i foråret 2011. I tråd med Helle Helles øvrige romaner
handler den om usikre eksistenser, som har svært ved
at finde ud af at leve deres liv. Et tema, der går igen, er
den tilstand, mennesker befinder sig i, lige før det totale
sammenbrud. Vi møder hovedpersonen, lige inden
skallen krakelerer. Måske går det godt, måske går det
galt. Det ved vi ikke, for det er tilstanden før sammenbruddet,
hun skildrer.
”Vi går bare og venter på, at det går i stykker”, siger
Dorte til Per om deres forhold. Netop denne ventetid,
før det uundgåelige nødvendigvis må indtræffe, beskriver
Helle Helle med minimalistisk præcision og hudløs
ærlighed.
Romanen, der på sin egen facon bugner af antydninger,
er nu blevet dramatiseret på Mungo Park. På scenen
bliver de ordknappe sætninger forvandlet til korte replikker,
der giver beskueren noget at tænke over.
Romanen udkom i 2011 og blev modtaget med begejstring
af anmelderne, der gav både fem og seks
stjerner. Bogen blev kaldt et nonchalant mesterværk fra
Helle Helles hånd og forfatteren blev tildelt titlen som
uofficiel Danmarksmester i antydningens kunst. Helt
officielt er bogen netop blevet prist med De Gyldne
Laurbær.
Det er første gang, Helle Helles litteratur dramatiseres
til teatret.
TRAILER
Se trailer til
DETTE BURDE SKRIVES I NUTID
på Mungo Parks YouTube-kanal.
2.0 ARBEJDSØVELSER
Hvis du skulle skrive en historie over forestillingen
DETTE BURDE SKRIVES I NUTID, hvad ville du så
tage med?
Er der noget i fortællingen, som er overflødigt, og er
der noget, som du ville uddybe?
Hvad er forskellen på at læse en historie og på at se
en forestilling? Får man det samme ud af historien?
Hvorfor?
Nævn andre eksempler på bøger, der er dramatiseret
eller filmatiseret. Hvad er fordelene og ulemperne ved
de forskellige genrer?

MUNGOPARK v DETTE BURDE SKRIVES I NUTID 4
3.0 KÆRLIGHED
Første gang vi møder Dorte, står hun i haven foran
bungalowen med udlejeren og faster Dorte. Hun når at
bo mange forskellige steder i den korte tid af hendes
liv, vi følger. Og hvert sted er der en ny mand.
Først har hun et forhold til kærlige og kejtede Per. Men
så kommer fætter Lars tilbage fra Amerika, og han har
en anden selvsikkerhed end Per, som Dorte tiltrækkes
af. Hun flytter sammen med Lars i hans klubværelse,
hvor hun lever en skjult tilværelse. Det er hverken
tilfredsstillende for hende selv eller for Lars, og han
smider hende ud. Hun flytter hjem til faster Dorte for en
stund, men da fasteren får en ny kæreste, er der ikke
længere plads til Dorte. Så flytter hun til bungalowen i
Glumsø, hvor hun møder Knud på stationen, og på sine
københavnerture møder hun Hase i Scala.
Per, Lars, Knud og Hase er fire forskellige typer mænd,
som på forskellig vis tiltrækker Dorte. Måske fordi de
alle på hver deres måde har noget, hun søger i sig selv?
• Per er god og kærlig, men lidt kedelig
• Lars er den forbudte kærlighed, fordi
han er Pers fætter. Han er tiltrækkende
og selvsikker.
• Hase er kreativ og flyvsk. Han drikker øl i
Scala og læser digte.
• Knud er en flirt, som hun har sex med,
men som hun egentlig ikke er forelsket i.
Dorte har svært ved at finde den store kærlighed, og
driver fra forhold til forhold uden egentlig selv at tage
initiativ. Det sker bare. På et tidspunkt har Dorte og
faster Dorte en snak om kærligheden:
Dorte: Der er en fyr, som arbejder ovre på stationen. I
billetsalget.
Faster Dorte: Lige derovre?
Dorte: Ja. Men han bor sammen med en.
Faster Dorte: Det har da aldrig forhindret nogen i at
blive glade for hinanden.
Dorte: Nej. Men jeg tror ikke, jeg er så glad for ham
endda.
Faster Dorte: Nå. Ja, så går det ikke, øv. Er du sikker?
Dorte: Det tror jeg.
Faster Dorte: Hvis du er i tvivl, så skal du ikke gå efter
det. Det skal kunne mærkes ud i fingrene.
Dorte: Vel ikke nødvendigvis hele tiden.
Faster Dorte: Jo. Hele tiden.
Dorte: Hvem siger det?
Faster Dorte: Det siger jeg jo. Så det kan du godt regne
med.
3.0 ARBEJDSØVELSER
Hvorfor har Dorte så mange forhold?
Hvad fortæller forholdene om Dorte?
Karakterisér Per, Lars, Hase og Knud. Hvordan er de
forskellige?
Hvorfor forlader Dorte Per?
Hvad mener faster Dorte med, at kærligheden skal
kunne mærkes i fingrene hele tiden? Er det et godt
råd?
Hvad fortæller samtalen mellem Dorte og faster Dorte
om deres forhold til hinanden?

MUNGOPARK v DETTE BURDE SKRIVES I NUTID 5
4.0 UNGDOM, UDVIKLING OG USIKKERHED
Ungdom er en overgangsfase fra at være barn til at
være voksen. I den periode sker der mange grundlæggende
forandringer i forhold til afhængighed, selvstændighed,
forpligtelse og ansvarlighed. Det kan være
vanskeligt at håndtere.
Det er det også for Dorte, som er usikker på sig selv og
har svært ved at tage ansvar for sit eget liv. Et eksempel
er den aften, hvor Lars overnatter på sofaen hos
Pers familie, efter Dorte og Lars har kysset bag Pers
ryg. Dorte fortæller:
”Om aftenen fik vi ossobuco, vi snakkede, og vi grinede,
og vi drak rødvin, og jeg havde ikke en ærlig tanke
i mit hoved, alting trak i mig. Vi sad ved bordet til langt
over midnat, Lars blev og sov på sofaen i stuen, og jeg
lå vågen det meste af natten ovre i den etværelses ved
siden af Per. Han åndede tungt og varmt. Ved tre-tiden
åbnede jeg vinduet og hørte en nattergal synge ude i
regndisen. Det var alt, alt for meget. Det var ikke noget,
jeg nogensinde ville være i stand til at dele med nogen.”
Dorte kan ikke overskue sin situation. Hun kan ikke
overskue, hvad hun skal sammen med Per, som hun
ligger ved siden af. Måske vil hun hellere være sammen
med Lars? Måske vil hun helst væk fra det hele?
Senere, da Dorte er flyttet ind i klubværelset hos Lars,
er hun stadig usikker og ensom. Hun ved ikke, hvad
hun skal:
”Jeg købte en sodavandsis i kiosken og tog den med tilbage
til klubværelset, jeg lå i sengen og spiste den. Jeg
rejste mig og åbnede altandøren, jeg smed ispinden
ned i buskadset. Jeg gik en tur. Jeg gik hjem. Jeg vidste
ikke, hvor jeg skulle gøre af mig selv, eller hvordan jeg
skulle fortsætte.”
Når man bliver voksen, har man som regel mere styr
på, hvem man selv er, og hvad man står for, og så er
det lidt lettere at tackle situationer, hvor man bliver
usikker.
Gennem tiden har der været en tendens til, at samfundet
har problematiseret ungdommen og set med
frygt på den. Omvendt er der også en idealisering af
ungdommen, og interessen for ungdom rækker således
ud over ungdommen selv. Ungdom er i stigende grad
blevet et generelt krav og ideal for det moderne menneske.
At holde sig ung er nærmest blevet et livslangt
projekt.
Ungdomskommissionen
Ungdomskommissionen blev nedsat i 1945 med det
formål at undersøge ungdommens særlige problemer
og behov.
Kommissionens arbejde kom på flere måder til at
danne baggrund for ungdomspolitikken og de offentlige
tilskud til det frivillige ungdomsarbejde.
Eksempelvis begyndte man i 1950’erne at etablere
ungdomsklubber som en socialpædagogisk
foranstaltning.
4.0 ARBEJDSØVELSER
Diskutér, hvad det vil sige at være ung.
Hvordan definerer man ungdom?
Karakterisér Dorte og faster Dorte. Selvom faster
Dorte ikke er så gammel som Dorte, virker det som
om, at de har nogle af de samme problemer. Hvordan
kan det være?
Hvad tror du titlen DETTE BURDE SKRIVES I NUTID
betyder?

MUNGOPARK v DETTE BURDE SKRIVES I NUTID 6
4.1 NILS MALMROS: KUNDSKABENS TRÆ
Ungdom er et tema, der er blevet taget op i mange
bøger og film. Særligt i 1970-1980’erne blev der produceret
mange ungdomsfilm. En af de mest kendte inden
for genren er Nils Malmros’ århusianske ungdomsfortælling
fra 1981, hvor man følger en skoleklasse
gennem to år.
I filmen Kundskabens træ møder vi Elin, som er en af
klassens populære piger. Hun har mange veninder, og
drengenes interesse for hende er voksende. Hun bliver
kæreste med klassekammeraten Helge. Men Elin er
ikke med på Helges begyndende seksuelle tilnærmelser,
og hendes afvisning af ham sætter gang i en social
lavine. Hele klassen vender sig mod Elin, der bliver
udstødt. Hun kan ikke hente hjælp fra sine forældre, der
mener, at hun selv er skyld i mobningen.
Den psykologiske realisme og den sociale indsigt er
med til at gøre Kundskabens træ til en tidløs klassiker.
Filmen beskriver overgangen fra barn til voksen med
stor indlevelse.
Kundskabens træ er filmet over to år, og giver således
et realistisk billede af både den fysiske og psykiske
udvikling, klassen gennemgår.
Kundskabens træ er sidste del at en trilogi, indledt med
Lars Ole, 5.c og Drenge.
Nils Malmros
Nils Malmros er filminstruktør og er født i 1944 i
Aarhus.
Malmros’ film har tre gange været nomineret til Guldbjørnen
på filmfestivalen i Berlin. Tre gange har han
vundet Robert-priser og fire gange Bodil-priser for
Bedste danske film.
Han modtog i 2005 Copenhagen International Film
Festivals ærespris Den gyldne svane for sin samlede
produktion på indtil da ni film.
I 2006 modtog han Nordisk Films hæderspris for sit
samlede værk i anledning af Nordisk Films 100 års
jubilæum.
Kundskabens træ har været vist på Filmfestivalen i
Cannes.
Kærestesorger fra 2009 er hans seneste film. Filmen
er en selvstændig efterfølger til Kundskabens træ, og
følger en gruppe unge igennem deres gymnasietid.
Malmros har beskrevet den som en film om gymnasieungdommen
og det at blive voksen i et borgerligt
miljø i starten af 1960’erne.
4.1 ARBEJDSØVELSER
Karakterisér Elin. Hvorfor bliver hun udstødt af
klassen?
Hvilken rolle spiller Niels Ole i forhold til Elin?
Hvilke fællestræk er der mellem de problemstillinger,
Elin står over for, og de problemer, Dorte har i DETTE
BURDE SKRIVES I NUTID?
Diskutér om og hvordan, det er anderledes at være
ung i dag, end det var i 1950-1960’erne hvor filmen
foregår.

MUNGOPARK v DETTE BURDE SKRIVES I NUTID 7
5.0 IDENTITET
De hedder det samme, de ligner hinanden, de har fælles
problemstillinger i forhold til kærlighed, og de siger
hinandens replikker.
Dorte er opkaldt efter sin faster Dorte, fordi fasteren
ikke selv kan få børn. Denne skæbne binder deres
identiteter sammen og giver et billede af, at de to Dorter
er to sider af samme person: en yngre og en ældre
version af samme karakter. Måske er faster Dorte et
billede på, hvordan Dorte er som 45-årig?
Identitet er et centralt tema i DETTE BURDE SKRIVES I
NUTID. Identitet betyder ’enshed’ eller ’lighed’. Når man
taler om identitet i forbindelse med personer, betyder
det ’hvem man er’. Identiteten består altså af alle de
træk ved en person, der tilsammen kendetegner eller
afgrænser personen som forskellig fra andre.
Men i DETTE BURDE SKRIVES I NUTID flyder Dorte og
faster Dortes identiteter sammen, og derfor kan man
blive i tvivl om, hvem der er hvem. Deres karakterer
er nemlig ikke afgrænset i hver sin personlighed, men
smelter sammen til én karakter.
Dorte: Jeg blev opkaldt efter faster Dorte, fordi hun ikke
selv kunne få børn. Hun havde fået stillet diagnosen
allerede som tyveårig, da hun var gift. Hun brød sig
ikke om at tale om den diagnose. Mest fordi det var
så væmmeligt, den dag hun fik besked. Hun var cyklet
hele vejen til Køge for at blive undersøgt. Lægen havde
kigget op mellem hendes ben og rystet på hovedet.
Lægen: Det er lukket land.
Dorte: Hun havde ikke forstået, hvad han mente. Hun
havde stået længe i venteværelset bagefter med sin
jakke i hænderne. Så gik hun hen og spurgte sekretæren,
og sekretæren hentede lægen.
Lægen: Jeg sagde, De bliver ikke mor.
Det er Dorte, der fører denne dialog med lægen. Hun
fortæller om det, som om det er hendes erindring,
selvom det egentlig er faster Dortes historie.
I historiens nutid har Dorte nogenlunde samme alder,
som faster Dorte havde, da hun fik at vide, at hun ikke
kunne få børn. Men så blev Dorte født, og faster Dorte
fik alligevel en pige.
5.0 ARBEJDSØVELSER
Hvorfor er Dorte så gode veninder med sin faster?
Betyder aldersforskellen mellem Dorte og fasteren
noget for deres forhold? Hvorfor?
Diskutér, hvad identitet betyder.
Hvordan hænger Dorte og faster Dortes identitet
sammen?
Hvordan kommer deres dobbeltidentitet til udtryk i
forestillingen?
Kender du andre eksempler på film eller bøger, hvor
en karakter har to identiteter?

MUNGOPARK v DETTE BURDE SKRIVES I NUTID 8
6.0 EKSISTENTIALISME
I Mungo Parks forestilling FORFØRERENS DAGBOG
bliver eksistentialisme behandlet på et filosofisk plan. I
DETTE BURDE SKRIVES I NUTID har eksistentialismen
en mere psykologisk karakter.
Eksistentialisme er en filosofi, der sætter mennesket
i centrum. Det er troen på, at mennesket skaber sin
egen tilværelse, altså sin egen eksistens og identitet,
gennem valg og handling. Man kan ikke ikke-vælge. Alt,
hvad man gør, rummer et valg, som har en konsekvens.
Og meningen med tilværelsen skabes udelukkende af
de valg, vi træffer.
Tilsyneladende træffer Dorte ikke mange valg i DETTE
BURDE SKRIVES I NUTID. Hun driver uselvstændigt
rundt på må og få uden egentlig at tage stilling til sit
liv. Men ifølge Jean-Paul Sartre, grundlæggeren af den
moderne eksistentialisme, realiserer mennesket sig selv
gennem sine handlinger. I Sartres univers eksisterer der
ingen gud, og mennesket er derfor overladt til sig selv
og er dømt til frihed og angst.
På den måde er Dortes handlinger faktisk et udtryk for
hendes valg. For selv om hun tilsyneladende ikke aktivt
træffer nogen valg, ja så har hendes adfærd en konsekvens
for hendes liv.
Mange betragter Søren Kierkegaard som grundlægger
af eksistentialismen herhjemme. Men eksistentialismen
slår først igennem som egentlig filosofisk retning i
1940’erne og 1950’erne.
FACEBOOK
Find Mungo Park på FACEBOOK
Jean-Paul Sartre
Jean-Paul Sartre (1905-1980) er fransk filosof, digter
og forfatter og er grundlægger af den moderne eksistentialisme.
I 1943 udkom Sartres gennemslagsværk
L’Être et le Néant (Væren og intet), som analyserer
menneskets forhold til omverdenen.
I eksistentialismens storhedstid var Sartre, Simone de
Beauvoir (1908-1986) og Albert Camus (1913-1960)
blandt dem, der tegnede retningen. Fra eksistentialismens
højborg, Paris, bredte filosofien sig til det
meste af Europa.
Sartres filosofi blev et modefænomen, der påvirkede
litteratur, teater og film og kom til udtryk i en særlig
livsstil blandt yngre intellektuelle – eksistentialisterne,
der frekventerede Paris’ caféer og jazzklubber.
6.0 ARBEJDSØVELSER
Hvad er eksistentialisme?
Hvordan kommer eksistentialisme til udtryk i
forestillingen DETTE BURDE SKRIVES I NUTID?
Hvilke valg træffer Dorte, som har betydning for
hendes liv?
Diskutér, hvilken rolle ’valget’ spiller i
eksistentialisme.

MUNGOPARK v DETTE BURDE SKRIVES I NUTID 9
7.0 FESTSANGENE I FORESTILLINGEN
I løbet af forestillingen er der mange festsange. Dorte
læser dansk og vil gerne være forfatter, men det bliver
mest til lejlighedssange til fester i Ringstedområdet.
Dorte fortæller:
Ikke længe efter kom jeg i en periode til at tjene gode
penge som sangskriver, jeg forfattede festsange, i første
omgang for skolelærere i Ringstedområdet, siden
spredte rygtet sig så langt som til Osted, én fest kunne
føre fire nye sange med sig. Jeg fik hundrede halvtreds
stykket, og jeg kunne godt lave to på en uge, selv om
jeg stillede visse krav til mig selv. Jeg lå i vandsengen
og forfattede. Jeg sang sangene igennem for Per, før
jeg sendte dem af sted. Nogle gange spillede han til.
Helle Helle har selv skrevet festsangene i forestillingen.
Dengang hun selv studerede, skrev hun nemlig også
festsange. Det er disse sange, der synges i forestillingen.
Lejlighedsdigtning
Lejlighedsdigtning er en dansk tradition, hvor et digt
eller en sang skrives til en bestemt lejlighed. Det kan
være til runde fødselsdage, konfirmationer, bryllupper
og andre mærkedage.
Sangen skrives af en fra selskabet eller af en lejlighedsdigter,
der ud fra stikord om hovedpersonens
liv komponerer sangen til en velkendt melodi.
7.0 ARBEJDSØVELSER
Hvorfor er der festsange med i forestillingen?
Handler de om noget, der er relevant for historien?
Vælg en af sangene i forestillingen og analysér den.
Siger sangen noget om stemningen, temaerne eller
personerne i forestillingen?
Har du selv prøvet at skrive en lejlighedssang? Hvad
handlede den om?

MUNGOPARK v DETTE BURDE SKRIVES I NUTID 10
7.1 SANG: MIN SØSTERS 40ÅRS FØDSELSDAG
Melodi: Kender du det? /Mona, Mona, Mona/
Det var en meget tidlig morgen først i 1970
Jeg sad ved køkkenbordet med min børnekrydsogtværs
Pludselig gik døren op, der lå hun, hun var ny
Hun var født i dobbeltsengen og hun skreg i vilden sky
Vores mor var lidt kvæstet, så hun tog sig en kop kaff
Jeg gik ind og så på barnet, jeg var ærlig talt lidt paf
Morgensolen skinned på den lille fine krop
Men siden har hun aldrig været så tidligt opp
Og hun var så sød og dejlig, min lille rappeand
Med lange øjenvipper og en dracula-tand
Åh Tina, Tina, Tina godt du kom dengang
Så vi kan sidde her og synge denne sang sammen
Jeg havde fået mig en søster og nu fik hun sig et navn
Hun var byen bedste baby, byen det var rødbyhavn
Færgerne de sejled og der skete ikk en skid
Somrene var varme og julen den var hvid
Og vi gik i kassebukser for vors mor hun solgte tøj
Hun stod i sin forretning og fik sig en smøg
Og vi flytted otte gange og vors træsko blev for små
Og min søster var den pæneste, men det var ok
Og hun var så sød og dejlig, min lille rappeand
Med lange øjenvipper og en dracula-tand
Åh Tina, Tina, Tina godt du kom dengang
Så vi kan sidde her og synge denne sang sammen
Og nu fylder hun så fyrre, man sku tro det var løgn
Jeg kan stadigvæk huske hendes allerførste døgn
Når man får sig en søster, får man en at dele med
Man deler en historie og man deler et sted
Og man behøver ikke altid bruge særlig mange ord
Man kan nøjes med at sige: du kender jo mor
For som regel har man en mor og måske har man en far
Men en søster det er bare en man altid har
Og hun var så sød og dejlig, min lille rappeand
Med lange øjenvipper og en dracula-tand
Åh Tina, Tina, Tina godt du kom dengang
Så vi kan sidde her og synge denne sang sammen
BILLEDER
Du kan se billeder fra
DETTE BURDE SKRIVES I NUTID på Flickr.
Søg efter:
“Mungo Park og DETTE BURDE SKRIVES I NUTID”

MUNGOPARK v DETTE BURDE SKRIVES I NUTID 11
8.0 ANTYDNINGER OG UNDERTEKST
Helle Helle mestrer antydningens kunst. Indholdet
i hendes tekster ligger mellem linjerne, og hendes
romaner stiller derfor krav til læseren om selv at lave
mellemregningerne.
’Tekst’ kommer af det latinske ord ’textus’, der betyder
’sproglig sammenhæng’. Tekst er en eller flere ytringer,
der tilsammen udgør en meningsfuld sammenhæng.
Tekstmæssig sammenhæng kaldes ’kohæsion’. Kohæsion
kan være sproglige udtryk, der genoptager og
refererer til allerede kendte størrelse, fx Dorte … hun,
Per … han, hunden … den. Det kan også være udtryk,
der markerer sammenhæng mellem to sætninger som
årsag, tidsfølge og modsætning, fx da, fordi, alligevel,
på trods af.
Men tekstsammenhæng er i lige så høj grad et spørgsmål
om modtagerens evne til selv at etablere mening
ud fra egen baggrundsviden.
Når modtageren af en tekst forsøger at skabe mening
med teksten, benytter modtageren den udtrykte information
til at konstruere anden information, som ikke er
udtrykt. Det vil sige, at modtageren selv udleder noget
af teksten, som ikke direkte står i teksten. Dette kan
gøres med højere eller mindre grad af risiko. Forfatteren
kan nemlig ikke være sikker på, at modtageren udleder
det af teksten, som forfatteren ønsker.
Lad os se på et eksempel fra DETTE BURDES SKRI-
VES I NUTID:
”Han fulgte mig på arbejde og tilbage igen. Og tog med
til lægen, da jeg var blevet gravid og også med bussen
på hospitalet syv lange dage senere, og på hjemvejen
sent samme eftermiddag havde han købt en gave til
mig.”
I dette afsnit står der, at Dorte er blevet gravid, og at
hun har været på hospitalet. Men der står ikke direkte,
at hun har fået en abort. Det skal modtageren selv
udlede ud fra en baggrundsviden om, at det er sandsynligt,
at Dorte har fået en abort, når hun har været på
hospitalet umiddelbart efter, hun har været hos lægen.
Teksten fortæller os, at Dorte har været til lægen og
bagefter på hospitalet. Underteksten fortæller os, at
hun har fået en abort. Undertekst er altså det, der
egentlig står, og som det er op til modtageren selv at
udlede.
8.0 ARBEJDSØVELSER
Find eksempler på kohæsioner. Hvordan binder
kohæsionerne sætningerne sammen?
Find eksempler, hvor der er brugt undertekst.
Hvad betyder det for modtagerens oplevelse af
historien, at Helle Helle bruger undertekst? Bliver det
sværere at forstå indholdet? Hvorfor?
Lav nogle eksempler på undertekst og vis dem til
hinanden. Kan I udlede, hvad meningen er i hinandens
eksempler?
Diskuter, hvorfor I tror, Helle Helle bruger undertekst.
Hvordan virker det på modtageren?

MUNGOPARK v DETTE BURDE SKRIVES I NUTID 12
8.1 NED TIL HUNDENE
I titlen Ned til hundene gemmer sig to betydninger. Dels
den daglige aktivitet at gå ned til John og Puttes hunde
og fodre dem. Dels begrebet ’at gå i hundene’, som
man bruger om mennesker, der giver op over for deres
liv. Heri består paradokset mellem at have en funktion –
at fodre hunde – og at have et indholdstomt liv og give
op – at gå i hundene.
Romanens hovedperson er en 42-årig kvinde, som er
flygtet fra sit parcelhusliv med manden Bjørnvig. Hun er
flygtet fra sit skrantende ægteskab, sin depression og
sin skriveblokering.
Da vi møder hende første gang, står hun og venter på
en bus, der ikke kommer. Hun leder efter et sted at
græde. Men heldigvis kommer John og Putte og samler
hende op. Hun bliver en del af deres sofatilværelse med
småkager, pizza, ristet toast, kaffe, fjernsynet der kværner,
almindelige hverdagsbemærkninger og hundene,
der skal fodres.
Mellem linjerne og i flashbacks hører vi om det liv, kvinden
er flygtet fra.
På et tidspunkt kommer John på hospitalet, og Putte
tager med ham. I deres fravær overtager kvinden John
og Puttes daglige gøremål. Hun får pludselig en funktion,
og hun får en betydning – for andre og for sig selv.
8.1 ARBEJDSØVELSER
Karakterisér hovedpersonen.
Hvorfor har hun ikke noget navn?
Hvorfor er hun stukket af?
Karakterisér John og Putte.
Hvorfor samler de kvinden op ved busstoppestedet?
Hvad får de ud af at have kvinden boende?
Hvordan udvikler kvinden sig, mens hun bor hos
John og Putte?
Find eksempler hvor der bliver brugt undertekst i Ned
til hundene. Hvordan virker det?

MUNGOPARK v DETTE BURDE SKRIVES I NUTID 13
9.0 HELLE HELLE
Helle Heller er født i 1965 og er vokset op i Rødby. Hun
er uddannet på Forfatterskolen i 1991. I korte tekster
skildrer hun hverdagsmennesker i hverdagssituationer.
Ordene er få, betydningen ligger mellem linjerne, og
fortolkningen er op til læseren. Hendes forfatterskab
sammenlignes ofte med Herman Bangs. Ligesom han
tematiserer hun nemlig stille eksistenser med stor realisme
og indlevelse.
Romanen Rødby-Puttgarten fra 2005 om en ung
parfumeekspedients liv blev et stort gennembrud og
gav Helle Helle Kritikerprisen. Ned til hundene fra 2008,
blev nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris, og Dette
burde skrives i nutid fra 2011 har i år vundet De Gyldne
Laurbær. Hendes noveller og romaner er oversat til ti
sprog.
Bibliografi
• Dette burde skrives i nutid
2011 roman
• Ned til hundene
2008 roman
• Rødby-Puttgarden
2005 roman
• Forestillingen om et ukompliceret liv med en mand
2002 roman
• Biler og Dyr
2000 noveller
• Hus og hjem
1999 roman
• Rester
1996 noveller
• Eksempel på liv
1993
Læs mere om Helle Helle og hendes romaner og noveller
på hjemmesiden www.hellehelle.net

MUNGOPARK v DETTE BURDE SKRIVES I NUTID 14
10.0 KILDER OG BAGGRUND
”Dette burde skrives i nutid”
- Helle Helle
”Ned til hundene”
- Helle Helle
”Kundskabens træ”
- Niels Malmros
10.1 LINKS
- www.hellehelle.net
- www.mungopark.dk
DETTE BURDE SKRIVES I NUTID – undervisningsmateriale©
Mungo Park, 2010
Tekst og redaktion: Lise Carstensen, Katrina Schelin
Layout: Jon Kort
& MUNGO PARK
FRITZ HANSENS VEJ 23
DK-3450 ALLERØD
WWW.MUNGOPARK.DK
(+45) 4813.1300
INFO@MUNGOPARK.DK