juryens motivation - Vilhelm Lauritzen Arkitekter
juryens motivation - Vilhelm Lauritzen Arkitekter
juryens motivation - Vilhelm Lauritzen Arkitekter
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
indledning<br />
Med inspiration fra fysikeren Niels Bohrs verdenskendte<br />
forskermiljø skabt på Blegdamsvej i København<br />
i 1920’erne og 1930’erne ønsker Københavns<br />
Universitet at skabe et kreativt forsknings- og<br />
uddannelsesmiljø. Niels Bohrs institut blev kaldt<br />
”Det kreative København”, og det var her, førende<br />
forskere fra især fysik – men også fra kemi,<br />
matematik og biologi – samledes. Her flokkedes<br />
forskere fra hele verden om instituttet og skabte<br />
banebrydende resultater.<br />
Bohrs forskningsmæssige gennembrud blev i høj<br />
grad støttet af den tankefrihed og det kreative miljø,<br />
som han fik skabt omkring sig. Han skabte en atmosfære,<br />
hvor forskerne blev stimuleret ved dels at<br />
møde mange forskellige mennesker, men også gennem<br />
sceneskift, dvs. ændringer i omgivelserne. Det<br />
var et miljø med plads til uforudsigelighed og til, at<br />
bygningens brugere kunne støde ind i hinanden.<br />
Det er sådan et kreativt miljø, Københavns Universitet<br />
ønsker at skabe på ny med afsæt i tidens<br />
behov for nye forskningslaboratorier og undervisningsmiljøer,<br />
der fremmer samarbejde på tværs af<br />
videnskaber<br />
Konkurrencen om denne opgave blev udskrevet af<br />
Universitets- og Bygningsstyrelsen og Københavns<br />
Universitet i samarbejde med Københavns Kommune<br />
i februar 2010.<br />
Drivkraften på et universitet er de studerende og<br />
medarbejderne. Det er dem, der binder universitetet<br />
sammen i et unikt uddannelses- og forskningsmiljø,<br />
hvor vanetænkning bliver udfordret, ideer modnet<br />
og fremtidens videnskabelige erkendelser født.<br />
Derfor er det styrende princip i de nye bygninger<br />
”det grænseløse fællesskab”. Bygningerne skal<br />
skabe gode fysiske rammer for en stærk vekselvirkning<br />
mellem forskellige fagligheder og mellem<br />
studerende, forskere og det teknisk administrative<br />
personale. Bygningerne skal skabe inspirerende<br />
rammer for en yderst kreativ atmosfære og et boblende<br />
intellektuelt klima, der opmuntrer til nytænkning<br />
og nye samarbejder.<br />
Arbejdspladsen er desuden i høj grad international<br />
og præges af de mange forskere og studerende, der<br />
kommer fra alle verdens hjørner.<br />
Det Naturvidenskabelige Fakultets forskning<br />
og uddannelse spænder bredt: Fra klassiske fag<br />
som biologi, kemi, fysik, geografi, geologi, idræt,<br />
datalogi og matematik til moderne, tværgående<br />
fag som molekylær biomedicin, nanoteknologi,<br />
eScience og naturfagenes didaktik.<br />
Fakultetet er førende inden for naturvidenskabelig<br />
forskning. En stor del af forskningen udføres i<br />
samarbejde med erhvervslivet og med forskerkollegaer<br />
i ind- og udland.<br />
Det nye byggeri skal skabe et grænseløst fællesskab<br />
mellem fagmiljøerne: Det skal gøre det fysisk<br />
gnidningsløst at samarbejde og skabe viden på<br />
tværs af fag og organisatoriske rammer.<br />
Det nye byggeri skal være åbent og rumligt udfordre<br />
de mennesker, der bruger det. Det skal danne<br />
en lys, varm og kreativ ramme om et inspirerende<br />
og kreativt studiemiljø. Et levende sted, hvor<br />
man som studerende gerne vil opholde sig døgnet<br />
rundt.<br />
Fællesskabet og samarbejdet ændrer sig over tid,<br />
og husets indretning skal have en fleksibilitet og<br />
en foranderlighed, der understøtter dette.<br />
1