LIGE I ØRET - Anico

Tekst og foto Max Steinar
DET GLÆDER JÆGERNE, at bestanden
af kronvildt har været inde i en støt udvikling
i flere år, men det er ingenlunde omkostningsfrit,
at vort største landpattedyr
breder sig. Det gør ondt på både skovejere
og landmænd.
På det private skovdistrikt Store Hjøllund
Plantage i Midtjylland kører der i
øjeblikket et forsøg med GPS-sendere på
kronvildt med henblik på at få meget mere
at vide om dyrenes adfærd bl.a. i forbindelse
med jagt. Dette emne har været
beskrevet i flere artikler i Jæger.
Men sideløbende hermed blev der i
starten af 2007 iværksat et andet projekt
om robuste skovkulturer, nye hegningsmetoder
og elektronisk vildtafværgning.
Hvordan får man skovforyngelse, masser
af kronvildt, fin jagt og god økonomi
til at passe sammen? Umiddelbart lyder
det som en umulig kombination, men omridset
af en brugbar model anes i projektet
på St. Hjøllund.
Jæger har været på besigtigelse i plantagen
sammen med Palle Madsen fra Forskningscenteret
for Skov & Landskab, Torben
Lynge Madsen fra plantagen samt forskeren
og idémageren Mogens Rosen-
130
natur
LIGE I ØRET
På St. Hjøllund har ejerne, Skov & Landskab, DMU, og
firmaet Anico i fællesskab etableret et spændende forsøg
på at minimere kronvildtets skader på nyplantet skov.
Mogens Rosengaard, Torben Lynge Madsen og Palle Madsen i forsøgsområdet. Bemærk, hvor meget tættere vegetationen står inden for
kulturhegnet til højre.
gaard fra Anico. Vildtbiolog Carsten Riis
Olesen, DMU Kalø, deltager også i projektet.
Forud for projektets start var kravene
fra ejerne af St. Hjøllund helt klare: Foranstaltningerne
måtte ikke larme, de
skulle kunne beskytte nyplantet skov, og
de måtte under ingen omstændigheder
skræmme kronvildtet for voldsomt.
– Vi havde ikke lyst til, at det skulle
bimle og larme i plantagen, som Torben
Lynge Madsen udtrykker det.
Seks forskellige steder i plantagen har
Mogens Rosengaard opstillet elektronisk
udstyr, som ved ankomst af hjortevildt
skal skræmme det væk ved hjælp af højfrekvent
lyd (som mennesker ikke kan høre).
– Når et eller flere krondyr kommer til,
påvirker de en sensor, og derved aktiveres
den højfrekvente lyd, forklarer Mogens
Rosengaard. – Men man kan også – hvis
man ønsker det – koble et kamera på eller
lys, bevægelse og andre skræmmeanordninger.
Lydene hentes fra et righoldigt
lydbibliotek, så udstyret hele tiden kan
udsende nye lyde og derved bevare sin
skræmmeeffekt. Der findes en række andre
muligheder, såsom at få udstyret til at
www.jaegerforbundet.dk
sende en sms, når det bliver aktiveret. 16
steder er der lavet forsøg med traditionelt
kulturhegn og elhegn til sammenligning.
– Vi har mange arealer inddraget i projektet,
idet vi ønsker at kunne lave en
sammenligning af arealer med og uden
skræmmeudstyr, ligesom vi har forsøgsparceller
med enten kulturhegn eller elhegn,
fortæller Palle Madsen. – Det er en
svær øvelse, vi er ude i. Vi ønsker både at
få en ny og stærk skov op, vi vil ikke
skræmme vildtet for voldsomt, og så skal
det være udstyr til en rimelig pris.
– I det hele taget vil jeg nok sige, at
planterne her på St. Hjøllund har barske
forhold. Sine steder er der dårlig jord og
frost i forårsmånederne, når de nye, følsomme
skud netop er kommet frem. Desuden
er der et højt bidtryk fra råvildt og
især kronvildt, fastslår Palle Madsen.
– Optimismen i skovbruget er de senere
år vendt tilbage sammen med stigende
tømmerpriser. Derfor vender interessen
for at forynge skoven tilbage, så også vore
efterkommere kan hente masser af godt
træ ud af skovene. I øvrigt har det vist sig,
at mange af vore hjemlige træarter har
udviklet sig til at kunne tåle at blive bidt
hårdt og alligevel komme igennem før el-
10 / 2008

Det elektroniske udstyr varierer i udseende og arbejdsmåde. Denne
langtrækkende sensor (som kan registrere krondyr ud og ind af
skoven) rækker 200 meter, mens de cirkulære sensorer tilkoblet
skræmmeanordningerne dækker en diameter på 50 meter.
ler siden. Det er derfor ikke nødvendigt
helt at undgå vildtbid på de unge træer.
Sideløbende med forsøget med elektronik
og hegn af forskellig slags, så er der en
sidste og – pointerer Torben Lynge Madsen
– ret vigtig faktor ved skovforyngelse i
vildtrige områder, nemlig hjælpearter som
skærmer de træer, vi helst vil have i det
lange løb.
– Vi har foreløbig stor succes med at så
hjælpearterne gyvel, birk og røn sammen
med bøg, eg, douglasgran og lærk, hvilket
tegner meget lovende. Hjælpearterne
skærmer åbenbart træerne rigtigt godt
imod at blive opdaget, og samtidigt tjener
Sammen med Videnskabsministeriet
har Mogens Rosengaard startet et anpartsselskab,
Anico, (Animal Control),
hvis vigtigste formål er at udvikle udstyr
til at minimere vildtskader, uden at det
koster en masse penge. Igennem Innovation
MidtVest under Århus Universitet har
staten investeret 1,5 millioner kroner i
projektet.
gyvelen som vigtig vinterføde for kronvildtet.
Jeg ved godt, at mange slår kors
for sig ved at høre om gyvel, fordi de kan
brede sig så voldsomt, men vore erfaringer
er, at kronvildtet for det meste er i
stand til at holde dem nede. Ellers kommer
der med mellemrum hård vinterfrost,
som sætter gyvelen kraftigt tilbage, fortæller
Torben Lynge Madsen. – Vi er selv
vældig fornøjede med det foreløbige resultat,
som skal ses i lyset af, at vi for få år
siden som automatik ville have plantet
gran eller fyr overalt i stedet for bøg og
eg!
Det elektroniske udstyr er afmonteret
uden for vækstsæsonen, idet planterne
Forsøgene indgår i delprojektet „Skovdrift
og landskabspleje i relation til vildtinteresser“,
som er en del af programpakken
„Skov, landskab og vildtforvaltning“.
Styringen af programpakken involverer,
foruden de deltagende forskningsinstitutioner,
også Vildtforvaltningsrådet, Danmarks
Jægerforbund og Skov- og Naturstyrelsen.
Desuden gennemføres projek-
10 / 2008 www.jaegerforbundet.dk
Torben Lynge Madsen viser, hvor effektiv gyvel kan skærme som
hjælpeart – i dette tilfælde for bøg.
først og fremmest skal beskyttes i vækstsæsonen.
Alle planter i alle forsøgsfelter
er sået i pløjede riller, så alle har haft et
fornuftigt såbed at starte i.
Forsøget med det elektroniske udstyr
løber over fem år. Undervejs vil man tælle
og måle på træerne for at se, hvordan de
forskellige metoder virker.
Jægers udsendte kunne se adskillige
planter inden for skræmmeudstyrets dækningsområde,
som havde klaret sig helt
uskadte igennem de første svære år i det
ellers kronvildttætte område, så det skal
blive spændende at se konklusionen på
projektet.
steinar@post.tele.dk
tet: „Hvad kan gøres for at undgå eller reducere
brugen af vildthegn – nye metoder
til vildtafværgning og mere vildtrobuste
kulturer til den kombinerede skov- og
vildtforvaltning“.
Skov- og Naturstyrelsen finansierer
begge projekter, hvoraf det seneste udløber
i 2011.
131