En politik for drenge og mænds ligestilling - Tænketanken VM ...

om en rigtig dreng kan lide at gå i skole. Sådanne opfattelser etablerer ikke en
udviklingszone og hjælper derfor ikke drenge til at se sig selv som en del af
skolen eller som elever, der kan udvikle sig. Snarere gør skole-oppositionelle
identiteter nærliggende eller gør drenge, der godt kan, til undtagelser.
Interventionen skaber med andre ord det problem, den forsøger at løse.
Forskningens tilbagevisning af feminiseringstesen og de biologiserende,
binære forklaringsmodeller kalder på en robust praksis-intervention, der
virker ved at afhjælpe uhensigtsmæssige kønsforskelle i skolepræstationer
og -frafald. En robust praksis-intervention må foregå på grundlag af en mere
nuanceret forståelse af uddannelsesperformance, pædagogik, køn og
diversitet. Nyere køns- og maskulinitetsforskning peger på, at drenge ikke er
en homogen gruppe. Der er store forskelle internt i gruppen og store forskelle
i forhold til andre sociokulturelle kategorier som race og etnicitet og som
antydet ovenfor national kultur. En del drenge klarer sig glimrende. Et ensidigt
fokus på skolepræstationer overser drenges andre gevinster ved skolen samt
deres post-skole privilegier. En del drenge klarer sig også godt gennem livet
uden eller med en mindre grad af uddannelse. Der er ikke brug for retropædagogiske
tiltag eller drengevenlig pædagogik, der kun tager udgangspunkt
i de ressourcer, vi forventer, drenge har, og som ikke pædagogisk,
politisk og ledelsesmæssigt tager højde for kompetencer, de bør tilegne sig,
hvis de skal klare sig i et vidensamfund. Ligesom der ikke er brug for
aktiviteter, der prestigesænker skole, viden eller uddannelse for at få
drengene med.
Bekæmpelse af kønsforskellig uddannelsesperformance (frafald og karakterer),
der ikke indebærer bekæmpelse af kønsforskellighed, må gå igennem
politiske, pædagogiske og ledelsesmæssige forståelser og aktiviteter, som
tager højde for, hvordan køn og kønnede forskelle ”gøres” og bliver til gennem
sociale strukturer og interaktioner, og derfor også kan omgøres gennem
ændringer af sociale strukturer og interaktioner.
Forslag til handlinger
1. Der er generelt brug for:
• et generelt og forskningsbaseret kvalitetsløft af kønsforståelser blandt
politikere, lærere, ledere og forældre
• udformning af kønssensitive policy tiltag på uddannelsesområdet
• en mainstreamning af køns- og mangfoldighedsperspektiver i politikker vedr.
pædagogik og undervisning samt organisering og ledelse af
uddannelsesinstitutioner
• performancekriterier, som også kan måle skolers kvalificering til bred
social og arbejdsmarkedsrettet inklusion, herunder ikke mindst succeskriterier
i forhold til evnen til at kanalisere drengene ind på anden relevant arbejds- og
uddannelsesmarkedsdeltagelse end det snævert boglige
2. Der er konkret brug for:
27
• initiativer og aktiviteter, der generelt højner prestigen af. uddannelse og
boglige skolepræstationer, og som samtidig retter sig specifikt mod drenge i
grundskolen: Det skal være sejt at score gode karakter, være boglig for såvel
drenge som piger.
• Der er brug for en højprofilering af grundskoler og deres politikker og
praksisser, hvor drenge såvel som piger klarer sig godt i forhold til bred
arbejdsmarkedsinklusion og uddannelsesdeltagelse. Der kan indføres
performancekriterier, som konkret sigter mod at måle skolens evne til at
forberede eleverne på brede ungdomsuddannelsesoptag eller jobs, således
at ikke bare de akademiske kvaliteter vægtes, men bredere kriterier end de
snævert boglige for vurdering af skolers performance i forhold til kvalificering
af eleverne til uddannelse og arbejdsmarked. Der tænkes her også på
en række af de bredere sociale, dannelses- og trivselsmæssige kriterier, som
tjener en mere langsigtet social, udddannelses- og arbejdsmarkeds-inklusion,
dvs. fx scorer for, om skolens elever (drenge som piger) tilegner sig evner og
dannelse i demokrati og samarbejde, generel trivsel, sundhed og børnemiljø,
rummelighed og inklusion, kreative og håndværksmæssige kvaliteter etc.
• praktikpladser inden for de tekniske områder og de traditionelle mandefag
samt en koordineret og af-individualiseret praktikaftaleordning.
• efteruddannelse af ressourcepersoner på - eller i tilknytning til skolen (og
dagtilbud) med henblik på at udvikle drenge (og pigers) handlerepertoire. Der
er brug for undervisere og vejledere, som på kompetent vis kan arbejde med
køn, ligestilling og mangfoldighed generelt - og kan berede vejen for at brede
drenge og pigers uddannelses- og karriereorienteringer.
• at udvikle nye uddannelsestilbud, som i større udstrækning samler de drenge
op, som er ’skoletrætte’ og synes at mangle muligheder eller motivation for
videre uddannelsesdeltagelse. Det er brug for uddannelsestilbud, som øger
sammenhængen og fleksibiliteten i uddannelsessystemet, og tjener til at kvalificere
de unge mænds fremtidsforestillinger, fx med bedre muligheder for at
afprøve og afklare deres valg i praksis (fx gennem kønsutraditionel praktik), og
måske kombinere ungdomsuddannelse og job i højere grad
Baggrund/referencer
Arnesen, A.L., E. Ørhn (2007) Travelling discourses on gender and education -
The case of boys underachievement. I Nordisk Pedagogik No. 1: 1-9.
Blackmore, J. (2010) ‘Bureaucratic, corporate/market and network governance:
shifting spaces for gender equity in education’. Gender, Work & Organization.
DOI: 10.1111/j.1468-0432.2009.00505.x
Blackmore, J. (1994) ‘Leadership in ’crisis’: feminist insights into change in
an era of educational restructing’, Paper presented at the conference of the
American Educational Research Association, New Orleans.
Bjerg, H. (2007) Har skolen et køn? En diskursanalyse af tesen om
feminiseringen af skolen. Notat. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.
28