Rapport - Qatanngut

Udvalget for Vandreturisme i G rønland
Rapport fra vardetur i Sydgrønland 2010
Udarbejdet af Kay Nylander og Morten Jørck (begge medlemmer af foreningen Qatanngut)
Morten Jørck og Kay Nylander på job foto: Lisbeth Wiener
Indhold
1. Baggrund
2. Vandre-holdet
3. Rejsens forløb
4. Kontakter i Grønland
5. Ruten
6. Afmærkningens tilstand
Generelt
- Fra Igaliku til Hvalsø kirkeruin
- Fra Hvalsø Kirkeruin og frem til lejrpladsen i kote 225 ved Kuussuaq
- Fra lejrpladsen i kote 225 ved Kuussuaq til Qaqortoq
Markeringer
- Generelt
- Orange pletter
- Topsten med fugleklatter
- Størrelsen
- Væltede varder
- Afstand mellem markeringerne
7. Krav til vandreturisten
8. GPS
9. Vardekursus igen?
10. Malerarbejdet og farven
11. Vedligeholdelsen
1

Denne rapport sendes til:
De fire foreninger bag Udvalget for Vandreturisme i Grønland
Kommune Kujalleq
Blue Ice Explorer
Endvidere lægges den ud på www.qatanngut.dk
Detaljeret distributionsliste er bagest i rapporten.
1. Baggrund
I sommeren 2009 udførte et arbejdshold fra Udvalget for Vandreturisme i Grønland
(UVG) og Kommune Kujalleq (Sydgrønlands storkommune) en afmærkning af
vandreruten fra Igaliku til Qaqortoq med varder og røde pletter af maling.
Holdet var på i alt 12 personer under ledelse af naturvejleder Kristian Isaksen,
Kommune Kujalleq.
Med henblik på
- at iagttage tilstanden af den afmærkning, der blev udført i 2009
- at afprøve, hvorledes afmærkningen fungerede for vandrere,
der ikke har været på ruten før, og
-
har UVG i juli 2010 ladet to personer vandre ruten igennem. De to personer blev
ledsaget af tre vandreturister med fjelderfaring.
Nærværende rapport er udfærdiget af de to personer, der blev udsendt af UVG,
suppleret med kommentarer fra de tre ledsagende vandreturister.
Af samtaler med nogle af deltagerne kort efter arbejdet i 2009 fremgik, at enkelte nøje
varder, maling eller begge
dele.
Holdet for 2010 holdt derfor et møde med to af deltagerne fra arbejdsholdet i 2009 i
god tid før afrejsen for at få alle erfaringer overført og detaljeret besked om de steder,
der skulle opgraderes.
Isbjerge med flotte Qaqortukuluup Qaqqaa i baggrunden. foto: Tina Norup
2

2. Vandreholdet
Vandreholdet i 2010 bestod af følgende personer:
Navn Tilhørsforhold Erfaring med flerdages
fjeldvandring udenfor
stiområder
Kay Nylander UVG Meget
Morten Jørck UVG Meget
Johannes Vyff Turist Meget
Rebekka Olsvig Turist Meget
Lisbeth Wiener Turist Begrænset
Holdets "turister" fra venstre Lisbeth, Rebekka og Johannes
3. Vi rejste således:
14. juli: Transport fra Danmark via Narsarsuaq til Igaliku.
foto: Kay Nylander
15. og 16. juli: Overliggerdage i Igaliku pga. dårligt vejr. Dagene blev brugt bl.a. til
rekognoscering for afmærkningen fra vandrehjemmet til den allerførste del af ruten.
Holdet fra 2009 havde bedt os om at opgradere netop afmærkningen af denne del af
ruten.
17. 23. juli: Gennemvandring af ruten med fire overnatninger i telt og to
overnatninger i hytter. Vi brugte altså i alt syv vandredage til at komme igennem, inkl.
at opgradere afmærkningerne.
Vejret var fint solskin de 3 første vandredage, derefter tiltagende skydække med
aftagende lufttryk og lejlighedsvis nedbør. Det meste af den sidste vandredag var det
regnvejr.
Vi ankom til Qaqortoq den 23. juli om eftermiddagen.
3

4. Kontakter i G rønland
Firmaet Blue Ice Explorer (v/Jackie Simoud), som forestår bådtransport af turister -
herunder vandreturister - i området, fortalte os værdifulde oplysninger, inden vi
begyndte på arbejdet, og vi fik rabat på vore bådbilletter. Firmaet stillede sig tillige
velvilligt til rådighed som modtager af en kasse med proviant, som vi sendte op i
forvejen. Firmaet har www.blueice.gl og vi vil benytte lejligheden til her at sige tak for
hjælpen!
sted midtvejs på ruten. Telefon 00299 49 36 18.
Kommune Kujalleq v/erhvervs- og arbejdsmarkedschef Grethe Nielsen og
naturvejleder (i Qaqortoq) Kristian Isaksen blev forud orienteret om, at vi tog af sted
på opgaven. Efter vandringen rapporterede vi mundtligt til Grethe Nielsen, mens
Kristian Isaksen ikke var at træffe, da vi (uanmeldt) mødte op på kommune kontoret
den 23. juli.
5. Ruten
Ruten, der blev gennemgået, var præcis den samme, som arbejdsholdet havde
afmærket i 2009. Denne rute er aftegnet med rød og blå markering på vandrekort
1:100.000, interval (ækvidistance) 25 m, udgivet af Greenland Tourism A/S, 1998,
revideret 2002, ISBN 87-90677-05-6.
Ruten går således:
- Igaliku vandrehjem nu kaldet Igaliku Bygdehotel
- Mod sydvest, nord om sø Tasersuasik 400
- Mod syd-sydvest, vest om sø Tasia 310
- Mod sydøst, senere syd og sydvest, opad i terrænet til sø 410, syd om denne og
om sø 380
- Ned til bugten Tasiusaq, hvor elven, der kommer fra nord, krydses.
- Ad blå rute langs bugten Tasiusaq til Hvalsø Kirkeruin, Qaqortukulooq
- Ad rød rute mod vest til elven Kuussuaq til lejrpladsen i kote ca. 225
- Mod vest gennem passet nord for punkt 350 til elven Iterlassuaq
- Mod vest gennem passet i kote 100 til krydset, der markerer en nordboruin.
Her ligger også en helt ny træhytte, der blev benyttet til overnatning.
- Mod sydvest langs kysten og lidt ind i landet mod vest til bugten.
- Ad blå rute syd for bugten til Qaqortoq, idet den afmærkede rute er den
sydligste at de to blå ruter, der løber ind til byen.
4

6. Afmærkningens tilstand
- Generelt
Vi har set afmærkning udført i 2009 i form af malerpletter
- på grundfjeld, der stak op af vegetationsdækket
- på naturligt lejrede sten og
- på varder, der er opført til formålet
og vi udvidede afmærkningen ved at male på samme emner som ovenfor nævnt og ved
at bygge nye varder.
Kravet til afmærkningen er, at man som vandrer hele tiden skal føle, at man er på ruten
- at man ikke er faret vild. Dette betyder, at der skal være en markering hver gang, man
har gået så længe, at der kan være tvivl om, hvorvidt man er på ruten eller ej.
Afstanden mellem mærkerne bliver derfor en skønssag, men i praksis skal der næppe
være meget mere end ca. 300 meter mellem mærkerne, når ruten er ad en fåresti eller
andet synligt spor (grusvej, f.eks.).
I tilfælde, hvor ruten går i terrænet, kan det være nødvendigt med en betydelig mindre
afstand, ned til få meter. Et eksempel herpå er ruten nord for den private røde hytte, der
ligger ved bækken en lille dagsmarch nord for Qaqortoq (lige overfor ordet Arpatsivik
på kortet). Lige nord for hytten er den markerede rute lagt op på fjeldet, fordi stien
langs kysten er farlig at færdes på en del af vejen (man er i fare for at styrte ned). Den
nye markerede rute er markeret meget tæt, idet der er mindre end 20 meter mellem
nogle af mærkerne.
Fra lejrpladsen i kote 225 ved Kuussuaq er der en besværlig nedgang i elvlejet Lterlassuaq foto: Morten Jørck
- meget glat i vådt vejr
5

Kvaliteten af afmærkningen er forskellig på forskellige dele af ruten, i grove træk
således:
- F ra Igaliku til Hvalsø Kirkeruin
Denne del af ruten var afmærket således, at man med god brug af kortet kunne
genfinde mange afmærkninger.
Vi tilføjede en del mærker således, at afmærkningen nu er tilstrækkelig på det meste af
strækningen til, at man kan gå med lejlighedsvis brug af kort. Det er dog fortsat
ubetinget nødvendigt at følge med på kortet, hvor man er, hele tiden. Og sådan skal det
også være på en lang vandrerute i uvejsomt fjeldterræn, som denne er.
Et sted bør ruten laves lidt om:
Det er de sidste 2-3 km ned mod elven, der munder ud i bunden af bugten Tasiusaq.
Man kommer fra højlandet med søerne 410 og 380, går mod sydvest og kommer ud i
dalen med elven.
De sidste 200-300 højdemeter bør ruten flyttes længere ned på skråningen (tættere på
elvlejet) så man ikke skal op over den ryg, der er. Ruten skal altså flyttes lidt
nordligere end aftegnet på kortet.
- F ra Hvalsø Kirkeruin og frem til lejrpladsen i kote 225 ved Kuussuaq
Her er der ingen brugbar afmærkning. Strækningen er den vanskeligste på hele ruten
og skal afmærkes meget bedre.
Fra Hvalsø kirkeruin skal man gå mod vest ned til den første el-mast ad en let gået
rute, som går gennem en fårefold. Folden var tilfældigvis åben, da vi kom forbi.
Adgangen ind og ud ad fårefolden skal afklares med ejeren og efterfølgende afmærkes.
Fra den første elmast skal det tydeligt angives med maling af pile og sædvanlige
markeringer, at ruten nu går stejlt op ad fjeldet til et niveau, hvor der ikke er
nævneværdig bevoksning. Der er tale om en stigning på minimum hundrede meter.
Derfra skal der mærkes en rute hele vejen frem til lejrpladsen, der er afmærket på
kortet. På det sidste stykke mod lejrpladsen - vel den sidste kilometer - er der letgåede
fårestier i højden.
En lille og usædvanlig attraktion: Øverst på lejrpladsen står nogle meget interessante
per af sig, for der ligger
grus uden bevoksning omkring dem.
Dette særegne naturfænomen kunne udmærket beskrives som en geologisk attraktion i
den folder, kommunen planlægger at udarbejde om vandreruten.
De omtalte stenstøtter der skyder stumper af sig
Detalje af overfladen foto: Morten Jørck
6

- F ra lejrpladsen i kote 225 ved Kuussuaq til Qaqortoq
Hytten, som Qaqortoq turistkontor har stillet op ved elven, der løber ud i Taartoq, er
fin.
Vi savnede dog
- en trappe op til hytten, evt. med en lille altan
- masser af knager på væggene indvendigt og
- en krog, som man kan sætte den åbne dør fast med, når det blæser.
Der var affald fra tidligere gæster i og omkring hytten kedeligt, men forventeligt.
Et stykke syd for denne hytte er en blå transformatorstation, der er knyttet til
højspændings-ledningen til Qaqortoq. Det vil være naturligt at omtale denne bygning
og dens funktion i folderen.
Vi kunne ikke udbedre afmærkningen på den sidste dagsmarch, fordi det var regnvejr
og stenene var våde. Der er tale om strækningen fra den røde private hytte (ved
bækken overfor ordet Arpatsivik på kortet) til Qaqortoq. Afmærkningen er rimelig
allerede og ruten er let at finde, selv om man mister afmærkningerne. Det sværeste er
Markeringerne
- Generelt
I de fleste tilfælde var malerpletterne endnu meget tydelige og ikke slidte, hvor der
ikke var begroning på stenen. Der er typisk tale om nordsiden af stenen. Malerpletter,
der var malet ovenpå begroning, sad ofte meget løst, og vi har malet disse pletter op
igen efter omhyggelig afrensning.
Langt de fleste, men ikke alle, faste sten havde én side uden begroning, mens øvrige
sider var med begroning.
- Orange pletter
I starten af ruten var en del af malerpletterne udført med orange maling. Denne farve
var vanskelig at se på afstand (ligner mos/lau), hvorfor vi har malet disse pletter over
med rød farve.
Tilsvarende gjorde sig gældende enkelte steder senere på ruten.
- Topsten med fugleklatter
Malerpletter på sten, som benyttes af fuglene som udkigsposter, er overdænget med
ekskrementer. Der er typisk tale om topstenen af en varde.
Vi har disse steder som oftest malet en ny plet på en anden sten. På nye varder blev der
naturligvis ikke malet rød markering på topstenen.
- Størrelsen
Vi har malet pletterne samme størrelse, som de var, eller større. Størrelsen blev en
smagssag men de pletter, der skal kunne ses på meget lang afstand, blev altid store.
De fleste pletter er 10-20 cm i diameter, de største op mod 40 cm.
7

Eksempel på topsten med fugleklatter. foto: Morten Jørck
- Væltede varder
Op mod halvdelen af de varder, der var opført i 2009, var brudt delvis ned i løbet af det
forløbne år. Somme tider fandt vi den sten, der var rød maling på, placeret mange
meter fra vardens fod. Vi formoder, at nedbrydningen af varderne er sket pga. kraftig
storm.
Vi har ikke genopbygget disse varder, idet vi antog, at de blot ville styrte sammen igen
stumperne og derefter malet en rød plet på en ny sten. Somme tider har vi tillige malet
en rød plet på grundfjeldet eller en naturligt lejret sten tæt ved.
- Afstanden mellem markeringerne
Markeringerne er malet med varierende afstand/tæthed, der afhænger af, hvor
nødvendige markeringerne er for at finde ruten.
Der var/er også malet tæt på nogle strækninger, hvor det bare har været let at komme
til at male!
Der er imidlertid ikke malet tæt nok på hele ruten, og vi anbefaler bestemt, at der
sendes et hold igennem igen for at male nye markeringer på de strækninger, hvor der er
for langt mellem markeringerne. Dette kan bedst gøres af personer, der ikke har
vandret ruten før, fordi de instinktivt vil kunne afgøre, hvor der trænger til flere
markeringer. Ved samme lejlighed kan de friske de eksisterende markeringer op, hvor
de trænger til det.
Afstanden mellem markeringerne skal være så lille, at ruten skal kunne vandres i
usigtbart vejr. Der skal være særligt mange og tydelige markeringer i de højtliggende
dele af ruten, hvor det ofte er tåget.
8

- Altid markeringer i begge retninger
Vi har som hovedregel sørget for, at der altid er to malerklatter på samme sten eller
varde: Én plet, der ses, når man kommer fra Igaliku, og én, der ses, når man kommer
fra Qaqortoq. Dette princip sikrer, at et vedligeholdelses-hold vil blive opmærksom på
alle markeringer, uanset om holdet starter fra Igaliku eller fra Qaqortoq.
7. K rav til vandreturisten
I den planlagte folder, der beskriver ruten, skal anføres, at vandreturisten skal
medbringe
- Kort
- Kompas
- Kikkert
Kikkerten kan være en god hjælp til at finde den næste røde plet, hvis man ikke kan
finde den med det blotte øje.
Vandreturisten skal ubetinget være fortrolig med brug af kort og kompas og hele tiden
følge med på kortet, jvf. ovenfor.
Der er misvisning på ca. 30 grader i området (1998), og vandreturisten skal naturligvis
være klar over, hvorledes dette forhold håndteres ved skifte mellem måling af
kompaskurser på kort og i terræn.
Varde nr 1 fra Qaqortoq, men sidste fra Igaliku, fra venstre Rebekka, Johannes, Lisbeth og Kay foto: Morten Jørck
9

8. GPS
Vi har registreret stort set samtlige markeringer, gamle og nye, med GPS koordinater,
som kan rekvireres hos forfatterne.
For vandreturisten er det en behagelighed og et tryghedselement at medbringe en GPS
navigator, men den er ikke nødvendig. En GPS navigator er mest til nytte i usigtbart
vejr forudsat, at brugeren har lagt waypoints ind i den hjemmefra. Disse waypoints
skal fremgå af folderen eller ligge på nettet.
Desuden kan GPS navigatoren fastlægge den nøjagtige position, opgivet i længde og
bredde, i UTM koordinater med mere.
således, at en vandreturist med begrænset erfaring kan vandre ruten sikkert uden brug
af GPS navigator også i usigtbart vejr.
9. Vardekursus igen?
Inden arbejdsholdet rejste til Grønland i 2009 var to af de danske deltagerne på kursus
i at bygge varder. Kurset foregik i Norge og blev afholdt at Den Norske Turistforening,
DNT, som årligt vedligeholder flere tusinde kilometer afmærkede vandreruter.
Det var derfor en overraskelse, at mange af de varder, der var bygget iht. anvisningerne
på kurset, var væltet. Ud fra denne erfaring er det ikke sikkert, at det vil være en god
idé at sende flere folk på det pågældende kursus.
De varder, der var blevet stående, var massive varder: En stor bunke sten stablet
ovenpå hinanden, bunken bred forneden og smallere opad; stenene lagt op mod
hinanden o
10. Malerarbejdet og farven
Malingen er af typen JOTUN blandet på C-base, farve: R E30+RS50 (det er vigtigt
med C-basen for at få god nok rød farve), som også benyttes af Den Norske
Turistforening.
Vi havde den med i rygsækken på dåser og hældte over i en plastflaske til daglig brug
og brugte ca. 1,6 liter til hele ruten (hvor vi altså ikke malede alle pletterne op).
Penslen var et par cm i diameter, og vi klarede os med 2 stk.
Sørg for en god stålbørste, den bliver der brug for!
Den røde farve er perfekt til formålet. Den ses klart på lang afstand.
Groft sandpapir manglede vi til at fjerne meget genstridig begroning.
10

11. Vedligeholdelse
Vi anbefaler, at der kommer et vedligeholdelseshold ud på ruten hvert tredje år for at
friske de malede markeringer op. Dertil skal bruges 2-3 liter maling.
Vedligeholdelsen ville kunne udføres noget hurtigere ved at benytte maling på
spraydåser, hvilket imidlertid forudsætter, at man kan få spraydåser, der indeholder en
virkelig god og holdbar maling i den rigtige farve.
Holdet skal i givet fald også medbringe et par cirkelrunde skabeloner i forskellige
størrelser til afskærmning, så spraymalingen ikke spredes udenfor den cirkelform, som
markeringerne har nu.
Hvis to personer har hver en stålbørste (til den vigtige afrensning af underlaget) og
andre to har malingen, kan de "overhale" hinanden ude på ruten så arbejdet gøres
hurtigere.
Koordinater
Liste med de optagne GPS koordinater for markeringer kan rekvireres hos Qatanngut.
Distribution
Denne rapport distribueres på pdf-filer således:
Dansk Fjeldvandrerklub v/formand Mette Larsen,
formand@fjeldvandrerklub.dk
Dansk Vandrelaug v/sekretariatet, dvl@dvl.dk
Dansk Bjergklub v/formand Henrik Jessen Hansen, summit@dadlnet.dk
Qatanngut v/Morten Jørck, mortenj@telelet.nu
Qatanngut v/Kay Nylander, rednalyn@post.tele.dk
Kommune Kujalleq, att.: Naturvejleder i Qaqortoq, Kristian Isaksen
Kommune Kujalleq, att.: Erhvervs- og arbejdsmarkedschef Grethe Nielsen
Kommune Kujalleq, att.: Naturvejleder i Narssaq, Bolette Stenskov
Blue Ice Explorer v/Jackie Simoud, info@blueice.gl
www.qatanngut.dk/foreningen/uvg/vandrerute-rapport2010/index/html
11