Strategi for biologisk mangfoldighed i ... - Sydhavnstippen

More documents

Recommendations

Info

Vandløbene i København Kommune har i mange år været vedligeholdt i den hensigt, at deres funktion primært var at bortlede vand. De fleste vandløb er derfor mindre grøfter, der periodisk har en lav vandføring. Problemer for vandløbenes vedkommende omfatter især: • Vandløbene er rørlagte, eller ligger i render af beton med ringe fysisk variation. • Vandløbene er spildevandstekniske anlæg der indgår som en del af kloaksystemet. • Vandløbene ligger dybt nedskårede under terræn og der er ingen naturlig forbindelse mellem åen og der vandløbsnære arealer. • Vandløbene er tit skjult af skyggende krat og hegn der forhindrer adgang. • Vandløbene er fyldt med spærringer i form af riste og styrt, som ikke er passable for størstedelen af faunaen. Derfor foreslås følgende tiltag sat i værk: • Spildevand bør afledes gennem kloaksystemer og ikke via vandløb. Overfladevand fra befæstede arealer bør ledes til forsinkelsesbassiner inden de udledes i vandløbene. • Rørlagte vandløbsstrækninger, der løber gennem grønne områder bør åbnes. • Beton kanter og fliser bør fjernes. Styrt og riste bør fjernes. • Der kan ved udlægning af sten, grus og andre materialer etableres bugtede strømrender med vokse- og skjulesteder for dyr og planter som det er gjort ved Søborghus Rende. Figur 7-2 Simple naturgenopretningstiltag i Søborghus Rende. Hegn og tætte krat omkring vandløbene bør ryddes. Skråninger omkring vandløbene anlægges med mindre og gerne varieret fald. Mulighederne for egentlig naturgenopretning i form af slyngning og etablering af vådområder bør undersøges konkret for Grøndalsåen, Lygteåen og Harrestrup Å. Vandløbene indrettes med et varieret profil/stuvningsvoulumen så de i perioder med stor vandføring er mulighed for overløb til vådområder (temporære søer og sjapvandsområder) 116 . Københavns
ved siden af vandløbet, ved mellem vandføring vil der være vand i det meste af vandløbsprofilet og ved små vandføringer vil der være en smal bæk i en snoet strømrende. Ved meget store afstrømninger oversvømmes store dele af de vandløbsnære arealer. Figur 7-3 Eksempel på et ca. 2 år gammelt varieret vandløbsprofil fra Langagergårdområdet i Greve Kommune ved lille vandføring. Ved større afstrømninger fyldes hele vandløbsprofilet ud (op til der hvor vegetationen begynder). Figur 7-4 Overløbsbassiner kan også udformes som permanente søer med varieret naturindhold. Søen på billedet er kunstig anlagt og al vegetation og dyreliv er indvandret ad naturlig vej i løbet af ca. 2 år. 117 . Københavns
Page 2 and 3:
Plads til Naturen Strategi for biol
Page 4 and 5:
1. Indledning København har fået
Page 6 and 7:
3. Strategien Dette er en strategi
Page 8 and 9:
For at beskrive, hvilke tiltag der
Page 10 and 11:
Tabel 3.3 Vidensindsamling, overvå
Page 12 and 13:
4.1 Sammenhæng i naturen - grønne
Page 14 and 15:
Figur 4-2 Kort over naturområder o
Page 16 and 17:
Elm er et træ, der har ret mange t
Page 18 and 19:
Figur 4-4 Næsehornsbillen er en af
Page 20 and 21:
• Gyldenris (Canadisk gyldenris (
Page 22 and 23:
Figur 4-9 Vandområder har værdi f
Page 24 and 25:
komme sig over en årrække Egern ?
Page 26 and 27:
pen, øvrige bestande Spidssnudet f
Page 28 and 29:
5.1 Vurdering af arterne 5.1.1 Patt
Page 30 and 31:
vel skønsmæssigt være levested f
Page 32 and 33:
Figur 5-2 Rørhøg han Tiltag: Ved
Page 34 and 35:
Tiltag: Ikke så mange muligheder,
Page 36 and 37:
Stor Flagspætte Den store flagspæ
Page 38 and 39:
enhavns Kommune findes især på ha
Page 40 and 41:
5.1.5 Insekter Der er ikke nogen in
Page 42 and 43:
kendt fra steder som Prøvestenen,
Page 44 and 45:
Kridtugle Kridtugle er udbredt på
Page 46 and 47:
Figur 5-15 Brændeskærm på Amager
Page 48 and 49:
6. Forslag til tiltag i parker og n
Page 50 and 51:
Tabel 6.1 Oversigt over undersøgte
Page 52 and 53:
• Den fåtallige ynglefugl lille
Page 54 and 55:
6.1.2 Amager Strandpark, Kastrup Fo
Page 56 and 57:
Værdier og potentiale • Træbevo
Page 58 and 59:
Værdier og potentiale • De store
Page 60 and 61:
• For at vandhuller skal være op
Page 62 and 63:
Figur 6-14 Åkandebassinet ved urne
Page 64 and 65:
Værdier og potentiale • De busk-
Page 66 and 67: 6.3 Område City • Indre Søer
Page 68 and 69: Problemstillinger • Dårlig vandk
Page 70 and 71: Figur 6-24 Christianshavns Vold Væ
Page 72 and 73: Figur 6-26 Kastellets Udenværker F
Page 74 and 75: 6.3.4 Ørstedsparken Ørstedsparken
Page 76 and 77: Figur 6-32 Søen i Østre Anlæg ru
Page 78 and 79: 6.4 Område Øst • Assistens Kirk
Page 80 and 81: Figur 6-5 På Assistens Kirkegård
Page 82 and 83: Figur 6-35 De store plæner med ful
Page 84 and 85: Figur 6-37 Stensætningen rundt om
Page 86 and 87: Værdier og potentiale • Området
Page 88 and 89: 6.5 Område Nord • Emdrup Søpark
Page 90 and 91: Figur 6-43 Ældre træer i Lersøpa
Page 92 and 93: evares i sin nuværende udstræknin
Page 94 and 95: Figur 6-46 Utterslev Mose og Gyngem
Page 96 and 97: Figur 6-48 I Utterslev Mose kan man
Page 98 and 99: 6.5.4 Vestvolden Vestvolden er et k
Page 100 and 101: Figur 6-51 Nogle steder er der rydd
Page 102 and 103: Figur 6-53 Grågæs med store gæsl
Page 104 and 105: Figur 6-55 En del ældre pile i Kro
Page 106 and 107: 6.5.7 Damhussøen med Damhusengen S
Page 108 and 109: • De gamle hule træer er i øvri
Page 110 and 111: Figur 6-62 Man fornemmer, at Grønd
Page 112 and 113: • Omkring Degnemosen er der fugti
Page 114 and 115: Figur 7-1 Kort over udbredelsen af
Page 118 and 119: 7.2.3 Forslag til tiltag i forbinde
Page 120: 8. Litteratur Denne strategi bygger
show all

Strategi for biologisk mangfoldighed i ... - Sydhavnstippen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?