Strategi for biologisk mangfoldighed i ... - Sydhavnstippen

More documents

Recommendations

Info

• For at vandhuller skal være optimalt for grøn frø og butsnudet frø bør der generelt være mere bevoksning end i de vandhuller, der målsættes aht. grønbroget tudse. For at undgå tilgroning med rørsump bør bredderne slås i sensommeren. Alternativt kan man oprense søen ca. hvert 10. år. Oprensning skal udføres med forsigtighed for ikke at gennembryde det vandstandsende lerlag. • I nærheden af områder med større insektrigdom og egnede skjulesteder (f.eks. stenbunker) kan områder med brugsplæne dog være værdifulde fødesøgningsområder for grønbroget tudse (på linje med f.eks. asfaltarealer). Det anbefales derfor at etablere flere spredte stenbunker på brugsplænerne. Det er vigtigt at disse er solbeskinnede og ved lejlighedsvis rydning af opvækst friholdes fra tilgroning med høj skyggende vegetation. • Det bør overvejes at udtage nogle plænegræsarealer til høslætsdrift, gerne i området nærmest Sydhavnstippen, hvor der i forvejen langs stien mellem de to områder findes en mere interessant, blomsterrig vegetation med bl.a. pile-alant. • Flagermusenes yngle- og rasteområder kan beskyttes ved at undlade at fælde gamle træer med hulheder hvor det er muligt med hensyn til sikkerheden. I særlig grad vil fældning af træer i flagermusenes yngletid og i overvintringsperioden være skadeligt for bestanden. • Det bør undersøges om en del af erosionssikringen ved Kalvebodløbet kan erstattes af en mere naturlig overgang mellem land og vand. Hvis dette er muligt vil der kunne udvikles strandeng og/eller strandrørsump afhængig af bølgepåvirkningen. • Der udsættes betonklodser som chikaner på Tudsemindevej for at begrænse hastigheden og dermed mængden af trafikdræbte padder. • Der bør laves områder med begrænset aktivitet i form af boldspil og lignende omkring søer og vandhuller. Figur 6-12 Udtørret vandhul (utæt lermembran) i Valbyparken 60 . Københavns
6.2.2 Vestre Kirkegård Vestre Kirkegård er Danmarks største kirkegård, med et areal på omkring 54 hektar. Den blev anlagt i 1870, og er blevet udvidet flere gange. Mod Sjælør Boulevard står der en imponerende række af popler. Den øvrige kirkegård er præget af de smukke og monumentale alleer af lind, der opdeler de enkelte kvarterer. Figur 6-13 Vestre Kirkegård Værdier og potentiale • Det meste af området drives intensivt som kirkegård og park. Alligevel er det firkantede bassin ved urnehaverne ynglested for skrubtudse og lille vandsalamander. Problemstillinger • Kirkegårdens anden sø har en mere naturlig udformning, men her er vandkvaliteten tilsyneladende så ringe, at der ikke yngler salamandre. Formentlig er der også fisk her. 61 . Københavns
Page 2 and 3:
Plads til Naturen Strategi for biol
Page 4 and 5:
1. Indledning København har fået
Page 6 and 7:
3. Strategien Dette er en strategi
Page 8 and 9:
For at beskrive, hvilke tiltag der
Page 10 and 11: Tabel 3.3 Vidensindsamling, overvå
Page 12 and 13: 4.1 Sammenhæng i naturen - grønne
Page 14 and 15: Figur 4-2 Kort over naturområder o
Page 16 and 17: Elm er et træ, der har ret mange t
Page 18 and 19: Figur 4-4 Næsehornsbillen er en af
Page 20 and 21: • Gyldenris (Canadisk gyldenris (
Page 22 and 23: Figur 4-9 Vandområder har værdi f
Page 24 and 25: komme sig over en årrække Egern ?
Page 26 and 27: pen, øvrige bestande Spidssnudet f
Page 28 and 29: 5.1 Vurdering af arterne 5.1.1 Patt
Page 30 and 31: vel skønsmæssigt være levested f
Page 32 and 33: Figur 5-2 Rørhøg han Tiltag: Ved
Page 34 and 35: Tiltag: Ikke så mange muligheder,
Page 36 and 37: Stor Flagspætte Den store flagspæ
Page 38 and 39: enhavns Kommune findes især på ha
Page 40 and 41: 5.1.5 Insekter Der er ikke nogen in
Page 42 and 43: kendt fra steder som Prøvestenen,
Page 44 and 45: Kridtugle Kridtugle er udbredt på
Page 46 and 47: Figur 5-15 Brændeskærm på Amager
Page 48 and 49: 6. Forslag til tiltag i parker og n
Page 50 and 51: Tabel 6.1 Oversigt over undersøgte
Page 52 and 53: • Den fåtallige ynglefugl lille
Page 54 and 55: 6.1.2 Amager Strandpark, Kastrup Fo
Page 56 and 57: Værdier og potentiale • Træbevo
Page 58 and 59: Værdier og potentiale • De store
Page 62 and 63: Figur 6-14 Åkandebassinet ved urne
Page 64 and 65: Værdier og potentiale • De busk-
Page 66 and 67: 6.3 Område City • Indre Søer
Page 68 and 69: Problemstillinger • Dårlig vandk
Page 70 and 71: Figur 6-24 Christianshavns Vold Væ
Page 72 and 73: Figur 6-26 Kastellets Udenværker F
Page 74 and 75: 6.3.4 Ørstedsparken Ørstedsparken
Page 76 and 77: Figur 6-32 Søen i Østre Anlæg ru
Page 78 and 79: 6.4 Område Øst • Assistens Kirk
Page 80 and 81: Figur 6-5 På Assistens Kirkegård
Page 82 and 83: Figur 6-35 De store plæner med ful
Page 84 and 85: Figur 6-37 Stensætningen rundt om
Page 86 and 87: Værdier og potentiale • Området
Page 88 and 89: 6.5 Område Nord • Emdrup Søpark
Page 90 and 91: Figur 6-43 Ældre træer i Lersøpa
Page 92 and 93: evares i sin nuværende udstræknin
Page 94 and 95: Figur 6-46 Utterslev Mose og Gyngem
Page 96 and 97: Figur 6-48 I Utterslev Mose kan man
Page 98 and 99: 6.5.4 Vestvolden Vestvolden er et k
Page 100 and 101: Figur 6-51 Nogle steder er der rydd
Page 102 and 103: Figur 6-53 Grågæs med store gæsl
Page 104 and 105: Figur 6-55 En del ældre pile i Kro
Page 106 and 107: 6.5.7 Damhussøen med Damhusengen S
Page 108 and 109: • De gamle hule træer er i øvri
Page 110 and 111:
Figur 6-62 Man fornemmer, at Grønd
Page 112 and 113:
• Omkring Degnemosen er der fugti
Page 114 and 115:
Figur 7-1 Kort over udbredelsen af
Page 116 and 117:
Vandløbene i København Kommune ha
Page 118 and 119:
7.2.3 Forslag til tiltag i forbinde
Page 120:
8. Litteratur Denne strategi bygger
show all

Strategi for biologisk mangfoldighed i ... - Sydhavnstippen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?