Bedre vandmiljø i Knolden's sø - Grundejerforeningen KNOLDEN
Bedre vandmiljø i Knolden's sø - Grundejerforeningen KNOLDEN
Bedre vandmiljø i Knolden's sø - Grundejerforeningen KNOLDEN
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Bedre</strong> <strong>vandmiljø</strong> i <strong>Knolden's</strong> <strong>sø</strong><br />
Sødoktoren<br />
Søens tilstand<br />
Søen er 15 x 25 meter. Dybeste sted er måske 1½-2 meter.<br />
Søer er vokset til med vandplanten hornblad. Der er også et 20-40 centimeter tykt lag<br />
næringsrigt mudder på bunden. Det er kommet fra flere års bladfald fra de mange træer<br />
omkring <strong>sø</strong>en.<br />
Der er ikke oplysninger om tilløb af dræn, vejvand, tagvand eller andet vand, som<br />
eventuelt kunne tilføre næring til <strong>sø</strong>en. Der ser ikke ud til at være ænder i <strong>sø</strong>en. Der er i<br />
hvert fald ikke noget andehus. Næringstilførsel i form af andegødning skulle derfor<br />
heller ikke være et problem. Ud fra de oplysninger jeg har fået ser det ud til, at den<br />
vigtigste næringstilførsel til <strong>sø</strong>en er bladfaldet fra de mange træer tæt på vandet.<br />
Bladene synker til bunds og danner med tiden et tykkere og tykkere lag næringsrigt<br />
mudder. Hornblad planterne nyder godt af næringspuljen, der er opmagasineret i<br />
mudderet.<br />
Vandet er rent og klart, og der er ikke andemad og trådalger. I højsommeren er der<br />
sandsynligvis iltsvind på bunden, fordi den tætte plantemasse af hornblad bremser<br />
vandbevægelse, så der ikke kommer ilt fra overfladen til bunden.<br />
Særslevvej 2 • 4850 Stubbekøbing • Tel 54 49 00 40 • Mob 24 91 55 98<br />
bn@NielsenNatur.dk • www.NielsenNatur.dk
Sødoktoren<br />
Problemet<br />
Ubalance i <strong>sø</strong>en på grund af for megen næring ophobet i det tykke lag mudder.<br />
Næringen og mudderet er sandsynligvis kommet fra flere års bladfald fra de mange<br />
træer tæt på vandet. Næringen giver grobund for kraftig vækst af hornblad, som fylder<br />
<strong>sø</strong>en helt i løbet af sommeren, så der ikke er frit vandspejl. Den tætte plantemasse af<br />
hornblad bremser vandbevægelsen, så der opstår stillestående vand på bunden uden<br />
kontakt med overfladen. Det giver iltsvind. Når der er iltsvind, opløses næring (fosfor)<br />
fra mudderet, så hornbladplanterne får endnu mere at leve af.<br />
Formål<br />
<strong>Grundejerforeningen</strong> vil gerne have forbedret <strong>vandmiljø</strong>et, så der kommer en bedre<br />
balance i <strong>sø</strong>en. Det vil sige mindre mudder, mindre vækst af hornblad, mere frit<br />
vandspejl og et rigt dyre- og planteliv.<br />
Løsninger<br />
Til at opnå dette har jeg følgende forslag til løsninger:<br />
(1) Udtynde træerne nærmest vandet for at mindske bladfald og give mere lys på <strong>sø</strong>en.<br />
Mere sol på vandet og bredden gavner frøer og salamandere og alle de andre dyr i <strong>sø</strong>en.<br />
(2) Fjern noget af hornbladplanterne. Enten mekanisk med rive og greb, eller ved at<br />
udsætte 6 græskarper til at spise hornbladplanter - en slags "levende grødeskærere".<br />
(3) Sæt en minikompressor op til at ilte vandet for på den måde at sikre græskarperne<br />
imod at blive kvalt af iltsvind.<br />
(4) Tilsæt eventuelt slamnedbrydende bakterier til at fremme nedbrydning af mudder.<br />
(5) Udsæt flodkrebs for at sikre et godt <strong>vandmiljø</strong>.<br />
Særslevvej 2 • 4850 Stubbekøbing • Tel 54 49 00 40 • Mob 24 91 55 98<br />
bn@NielsenNatur.dk • www.NielsenNatur.dk
Sødoktoren<br />
Der er megen næring i <strong>sø</strong>en, og det giver grobund for kraftig vækst af hornblad.<br />
Planterne fylder <strong>sø</strong>en helt i løbet af sommeren, fra bund til overflade, så der ikke er frit<br />
vandspejl. Den tætte plantemasse af hornblad bremser vandbevægelsen, så der opstår<br />
stillestående vand på bunden uden kontakt med overfladen. Det giver iltsvind. Når ilten<br />
slipper op ved bunden, opløses næring (fosfor) fra mudderet, så hornbladplanterne får<br />
endnu mere at leve af.<br />
Hornblad har også en positiv virkning på <strong>vandmiljø</strong>et. Den er nemlig et prima<br />
plantefilter, som optager næring fra <strong>sø</strong>en, så alger og andemad holdes nede. Vandet<br />
mellem hornbladplanterne er rent og klart. Det ville være grønt af alger, hvis der ikke<br />
var hornblad.<br />
En bræmme af græs omkring <strong>sø</strong>en er med til at hindre, at næringsstoffer udvaskes fra<br />
jorden, og ender i vandet. En græsplæne er udmærket som bræmme, især hvis græsset<br />
ikke gødes.<br />
Særslevvej 2 • 4850 Stubbekøbing • Tel 54 49 00 40 • Mob 24 91 55 98<br />
bn@NielsenNatur.dk • www.NielsenNatur.dk
Sødoktoren<br />
Når der er mange træer tæt på vandet bliver bladfaldet for stort, til at bladene kan nå at<br />
blive nedbrudt inden næste efterår, hvor der kommer flere blade. De synker til bunds,<br />
og danner med tiden et tykkere og tykkere lag næringsrigt mudder.<br />
For at undgå, at der ophobes endnu mere mudder og næring, bør der tyndes ud i<br />
træerne. De små tynde træer omkring <strong>sø</strong>en bør fjernes, så kun store og værdifulde træer<br />
står tilbage.<br />
1. Fæld nogle af træerne<br />
(1) Udtynde træerne nærmest vandet for at mindske bladfald og give mere lys på <strong>sø</strong>en.<br />
Mere sol på vandet og bredden gavner frøer og salamandere og alle de andre dyr i <strong>sø</strong>en.<br />
Det er bedre sådan her. Et enkelt træ ved vandet, og de fleste træer på 10 meters<br />
afstand. På den måde undgår man at belaste <strong>sø</strong>en med stort bladfald, så der ophobes<br />
mudder og næring.<br />
Særslevvej 2 • 4850 Stubbekøbing • Tel 54 49 00 40 • Mob 24 91 55 98<br />
bn@NielsenNatur.dk • www.NielsenNatur.dk
Græskarpe<br />
Sødoktoren<br />
2. Udtynd hornbladen<br />
Fjern noget af hornbladplanterne. Enten mekanisk med rive og greb, eller ved at udsætte<br />
4 græskarper til at spise hornbladplanter - en slags "levende grødeskærere". Græskarper<br />
vokser hurtigt og bliver meget store. De lever udelukkende af planter, som de kan spise<br />
forbavsende meget af. De kan ikke formere sig her i landet, så man behøver ikke være<br />
bange for, at der bliver for mange af dem. De kan fanges igen og fjernes, hvis man vil af<br />
med dem. Brug fiskestang, snøre, krog og kogt majs som madding. Man kan sælge store<br />
græskarper til tusind kroner stykket, så efter nogle år repræsenterer de en vis værdi.<br />
Sådan burde <strong>sø</strong>en se ud hele sommeren. Med frit vandspejl over det meste og et<br />
veludviklet plantefilter af hornblad til at optage næring fra vandet, så alger og andemad<br />
bliver holdt nede. Den tilstand kan opnås ved at fjerne noget af hornbladen mekanisk,<br />
eller ved at udsætte græskarper til at spise hornblad.<br />
Særslevvej 2 • 4850 Stubbekøbing • Tel 54 49 00 40 • Mob 24 91 55 98<br />
bn@NielsenNatur.dk • www.NielsenNatur.dk
Sødoktoren<br />
Iltning af <strong>sø</strong> med lavtrykskompressor, som sidder i den lille stålkasse. Kompressoren<br />
blæser 120 liter luft i minuttet gennem 15-meter bobleslange, som ligger på bunden.<br />
Boblerne stiger op bagest i billedet.<br />
2. Beluftning ilter vandet og nedbryder mudder<br />
Hvis det er muligt at få en ledning eller et elkabel ned til <strong>sø</strong>en, kan vi sætte en<br />
minikompressor op, så vandet kan iltes. Det svarer til iltningen af et akvarium. Iltningen<br />
forbedrer <strong>vandmiljø</strong>et betydeligt og sikrer <strong>sø</strong>en mod iltsvind og dårlig lugt. Iltningen<br />
sætter også skub i nedbrydningen af mudderet, som stille og roligt nedbrydes i løbet af<br />
to-fire år. I løbet af den periode bliver <strong>sø</strong>ens <strong>vandmiljø</strong> gradvist forbedret. Iltningen<br />
sikrer imod fiskedød ved iltsvind, og har også den fordel, at der bliver muligt for at<br />
holde flodkrebs i <strong>sø</strong>en, hvilket har en meget stærk gavnlig virkning på <strong>vandmiljø</strong>et -<br />
herom senere.<br />
En minikompressor bruger for 5 kroner strøm i døgnet. Der skal kun iltes i den varmeste<br />
tid om sommeren, fra juli til september, samt igen nogle få dage om vinteren, hvis der er<br />
brug for at tø isen op efter længere tids isdække, så man undgår iltsvind under isen.<br />
Særslevvej 2 • 4850 Stubbekøbing • Tel 54 49 00 40 • Mob 24 91 55 98<br />
bn@NielsenNatur.dk • www.NielsenNatur.dk
Sødoktoren<br />
Fotoet viser mikroorganismer som nedbryder trådalger i en <strong>sø</strong>, hvor der er for megen<br />
næring. Der findes også slamædende mikroorganismer, som kan fordoble den naturlig<br />
nedbrydning af planterester og mudder.<br />
3. Mikroorganismer kan nedbryde mudder<br />
Der findes slamædende mikroorganismer, som kan fordoble den naturlige nedbrydning<br />
af slam i en <strong>sø</strong>. De anvendes også til at nedbryde fedtaflejringer i kloakafløb, for<br />
eksempel på restauranter. På den måde er slam-nedbrydning med mikrober en alternativ<br />
løsning til fjernelse af slam ved oprensning. En fordel ved mikrober er, at man kommer<br />
af med slammet uden de ulemper, der kan være forbundet med at slippe en stor<br />
larvefodsgravemaskine ind i haven eller parken, og den ekstraregning, der nogle gange<br />
følger med, hvis man skal betale for at komme af med slammet. En anden fordel er<br />
prisen, som er mindre end hvad en entreprenør normalt tager for at oprense mudder.<br />
Hvis vi skal anvende slamædende mikrober, er vi nødt til at ilte <strong>sø</strong>en. Mikroberne har<br />
brug for megen ilt til deres virksomhed. Mikroberne er uskadelige for mennesker, dyr,<br />
fisk og planter.<br />
Særslevvej 2 • 4850 Stubbekøbing • Tel 54 49 00 40 • Mob 24 91 55 98<br />
bn@NielsenNatur.dk • www.NielsenNatur.dk
Sødoktoren<br />
4. Flodkrebs sikrer rent <strong>vandmiljø</strong><br />
At udsætte flodkrebs er en af de bedste ting, man kan gøre for at sikre rent <strong>vandmiljø</strong> i<br />
en <strong>sø</strong>. Krebs spiser planterester og blade. De optræder som "naturens skraldemænd", og<br />
er på den måde med til at forbedre <strong>vandmiljø</strong>et i deres <strong>sø</strong>. Indirekte har krebsene<br />
betydning på den måde, at de stiller store krav til vandet. De kan kun leve i rent vand,<br />
hvor der ikke optræder iltsvind. Hvis man udsætter krebs, og bagefter gør, hvad der skal<br />
til for at holde liv i dem, så får man også automatisk en <strong>sø</strong> med prima <strong>vandmiljø</strong>. Iltning<br />
er netop det tiltag, som gør det muligt at holde flodkrebs i <strong>sø</strong>en.<br />
En bestand af krebs startes bedst med voksne sættekrebs. Udsæt 1 krebs pr. løbende<br />
meter bred i forholdet 3 hunkrebs : 1 hankrebs. Krebsene udsættes august-september.<br />
Det er vigtigt kun at udsætte danske flodkrebs. Udsæt ikke signalkrebs, som er forbudt<br />
herhjemme.<br />
Man kan få tilskud til at udsætte krebs. Tilskuddet gives efter krone til krone princippet.<br />
Det vil sige, at man selv skal betale 50 pct. af prisen for krebsene. Fiskeridirektoratet<br />
betaler de øvrige 50 pct. An<strong>sø</strong>gningsskema kan hentes på hjemmesiden<br />
www.dfu.min.dk. Det udfyldes, og sendes til Danmarks Fiskeriunder<strong>sø</strong>gelser, Vejl<strong>sø</strong>vej<br />
39, 8600 Silkeborg. Jeg kan godt hjælpe Jer med at udfylde og sende en an<strong>sø</strong>gning.<br />
Sættekrebs kan købes via. Danmarks Krebseavlerforening, www.flodkrebs.dk. Prisen er<br />
omkring 15 kroner stykket. På foreningens hjemmeside kan I læse mere om krebs, og<br />
blandt andet finde opskrift på hvordan man tilbereder dem.<br />
Særslevvej 2 • 4850 Stubbekøbing • Tel 54 49 00 40 • Mob 24 91 55 98<br />
bn@NielsenNatur.dk • www.NielsenNatur.dk
Priser<br />
Minikompressor 5000 kr<br />
20 m selvsynkende luftslange 800 kr<br />
15 m selvsynkende bobleslange 1200 kr<br />
Konsulenthonorar og kørepenge<br />
til installering af iltning 2000 kr<br />
Et stålskab til kompressoren -<br />
Elkabel -<br />
3 kilo slamædende mikrober 3000 kr<br />
200 flodkrebs til udsætning (50 pct. tilskud) 2000 kr<br />
4 store græskarper 2000 kr<br />
Eller alternativt 8 små græskarper 400 kr<br />
Når I har fået set nærmere på de forskellige løsninger, er I velkomne til at<br />
kontakte mig, hvis der er nogen af løsningerne, I har fået mod på at prøve.<br />
Sødoktoren<br />
Benjamin Nielsen 31. maj 2007<br />
Sødoktor<br />
Særslevvej 2 • 4850 Stubbekøbing • Tel 54 49 00 40 • Mob 24 91 55 98<br />
bn@NielsenNatur.dk • www.NielsenNatur.dk
Change language