23.09.2013 Views

Danmark-Nordirland - DBU

Danmark-Nordirland - DBU

Danmark-Nordirland - DBU

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

OM NORDIRSK FODBOLD...

AF PETER KLAR

HEALY

OG KOMPAGNI

For nordirerne er angriberen David Healy en

sand helt og et lyspunkt i en modgangsfyldt æra,

hvor der kan være langt mellem de sportslige højdepunkter.

David Healy er rekordernes mand, og han

er nok værd at holde et ekstra vågent øje

med i aftenens kamp. Da Nordirland 6.

september overraskende vandt 3-2 over

Spanien efter at have været bagud to

gange, skete det i kraft af tre scoringer af

Leeds-angriberen.

Med sine tre mål kom David Healy op

på i alt 23 scoringer på landsholdet og

cementerede sin nordirske scoringsrekord.

De 23 mål er faldet i 52 landskampe,

og med tanke på Nordirlands relativt

sjældne sejre og beskedne septemberplacering

som nr. 72 på FIFA’s verdensrangliste

må det siges at være ganske

godt gået af den 27-årige frontløber, der

ikke får mange chancer at slå til på.

Seneste nordirske spiller før David

Healy, som havde præsteret et hattrick,

var Colin Clarke i 1991, og i Belfast var det

ikke sket, siden George Best brillerede 35

år tidligere. Endvidere sikrede Healy med

sine tre mål den første nordirske sejr over

Spanien siden VM 1982.

Et år tidligere – 7. september 2005

– skrev David Healy sig også ind i annalerne,

da han blev matchvinder i

Nordirlands historiske 1-0 sejr hjemme

på Windsor Park over England i VM-kvalifikationen.

Historisk sejr over England

Det var første gang siden – hold nu fast

– 1927 , at Nordirland vandt en hjemmekamp

mod England, mens seneste sejr

over England i almindelighed daterede

sig til 1972, da Nordirland sejrede på

18 Danmark-Nordirland EM-kvalifikation 7. oktober 2006

Wembley i den nu skrinlagte landsholdsturnering

om det britiske mesterskab,

der blev afviklet for sidste gang i 1984 – i

øvrigt med Nordirland som vinder.

Healy’s matchvinder-mål mod England

gjorde ham også til den første nordirske

spiller i 15 år, som det lykkedes at komme

på måltavlen i et opgør mod englænderne.

Danmark stødte sidst på Nordirland

i kvalifikationen til VM 2002. Dengang

blev Nordirland trænet af den tidligere

Manchester United-stjerne Sammy McIllroy,

som i januar 2004 blev afløst af den

nuværende landstræner Lawrie Sanchez.

Resultatmæssigt havde det stået slemt

til i den sidste del af Sammy McIllroys tid

ved roret, og selv om Nordirland i Lawrie

Sanchez’ debut som landstræner tabte 1-

4 til Norge, var det et positivt resultat for

nordirerne, som ikke havde produceret et

eneste mål i de foregående 10 landskampe

under Sammy McIllroy. Nordirlands

målscorer mod Norge: David Healy.

I den anden kamp med Lawrie Sanchez

som landstræner vandt Nordirland 1-0

over Estland, hvilket var nordirernes

første gevinst efter 16 kampe uden sejr

– heraf de 15 under Sammy McIllroy.

Nordirlands målscorer mod Estland:

David Healy.

Opdaget af United-spejdere

For nordirerne er David Healy – som i

parentes bemærket også var nordirsk

målscorer, da Nordirland og Danmark

spillede 1-1 i Belfast i oktober 2000 – en

sand helt og et lyspunkt i en modgangsfyldt

æra, hvor der kan være langt imellem

de sportslige højdepunkter.

Som George Best og Sammy McIllroy

før ham blev også David Healy opdaget

af Manchester Uniteds spejdere i Nordirland.

Healey har dog måtte kæmpe for

sit gennembrud i engelsk fodbold. Efter

at være blevet lejet ud af Manchester

United til Port Vale kom han til Preston,

Norwich og Leeds, hvor han har været en

værdsat frontløber siden oktober 2004.

Andre nordirske profiler, der tegner

Lawrie Sanchez’ landshold i denne

kvalifikationsturnering, der er begyndt

mere opløftende, end nordirerne har

været vant til, er Birmingham-målmanden

Maik Taylor og midtbanespillere som

Sammy Clingan fra Nottingham Forest

og den rutinerede Keith Gillespie, der

huskes for sin storhedstid i Newcastle i

Champions League.

Fodboldforbundet i Belfast lokker landsholdet

og staben omkring det med en

bonus på en million pund, hvis det skulle

lykkes David Healy og kompagni at kvalificere

Nordirland til EM i Schweiz og Østrig.

Nordirland har aldrig deltaget i en

EM-slutrunde, mens det er blevet til tre

VM-optrædener – i 1958, 1982 og 1986.

Med sin kvalifikation til VM 1958 i Sverige

– hvor Nordirland nåede kvartfinalen

– blev Nordirland den hidtil mindste

fodboldnation, der havde deltaget i et

VM – en rekord, der holdt sig i næsten 50

år, indtil Trinidad & Tobago kvalificerede

sig til sommeren VM i Tyskland.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!