Standplads og Abseil

Standplads og Abseil
Standplads og abseil Side 1 af 10

Standplads og abseil
1. udgave 2010
Kent Klein Jessen
Dette værk er licenseret under en
”Creative Commons by-nc-sa Licens”
Foto: Kent Klein Jessen
Illustrationer: WWW
I denne serie findes:
Førstemandsklatring
Standplads og abseil
Materialelære
Knuder
VKI – Uddannelsen
Udgivet i samarbejde med
Odense SportsKlatreKlub
Indholdsfortegnelse
Indledning.........................................................................................................2
Standplads og abseil........................................................................................3
Kohaler ............................................................................................................3
Etabering af standplads...................................................................................3
Abseil på dobbeltreb........................................................................................5
Abseil på enkeltreb...........................................................................................8
Indledning
Dette kompendie er udarbejdet til brug i forbindelse undervisning i
standplads og abseil i henhold til ”Dansk Klatreforbunds norm for
sikringskurser på klatrevæg” (Version 4, 2010).
Undervisningen bør altid foretages af en af Dansk Klatreforbund eksamineret
VKI-Instruktør.
I dette kompendie fokuseres der på etablering af standplads og abseil.
Bemærk at kurset ikke er giver kompetence til klippeklatring. Hvis du ønsker
at klatre på klipper anbefales du at tage et klippeklatrekursus under Dansk
Klatreforbund.
Standplads og abseil Side 2 af 10

Standplads og abseil
I anden del af kurset fokuseres der på etableringen af standpladser og abseil.
Kohaler
Inden der påbegyndes på en rute der hvorpå der skal etableres standplads, skal både sikringsperson og
klatrer montere en kohale (ses også omtalt som ”panikslynge”) i sin sele.
Denne kohale består typisk af en 120 cm slynge fastbundet til indbindingspunktet eller arbejdsløkken med et
slyngstik. I enden af slyngen placeres en låsekarabin. Det er bedst at anvende en karabin med så smal profil
som muligt, da den er lettere at placere.
Om nødvendigt kan der slås et par ottetalsknob på slyngen så længden kan afkortes.
Sørg altid for at karabinen for enden kan nås med hånden når slyngen er udstrakt i fuld længde. Hvis dette
ikke er tilfældet kan man komme i en situation hvor det er meget svært at komme fri af systemet.
Etablering af standplads
For at klatre ruter der er længere end én reblængde er det nødvendigt at etablere
en standplads for hver ny påbegyndt reblængde. Alt efter ankerets opbygning kan
denne standplads etableres på flere måder.
Kædeanker
Hvis standpladsen er udstyret med et klassisk kæde anker eller tilsvarende kan
standpladsen hurtigt etableres ved at sætte kohalen fast et sted i kædeankeret.
Karabinen kan enten placeres i de bolte/hængere hvormed ankeret er fastgjort til
væggen eller gennem et kædeled. Karabinen må ALDRIG placeres rundt om
kæden.
Hvis ankeret etableres ved at sætte karabinen fast gennem et kæde led er det
vigtigt at være opmærksom på at denne sidder lukkeren væk fra væggen.
2 bolte/hængere
Hvis standpladsen ikke er udstyret med et kædeanker men i stedet med 2 separate
bolthængere, kan disse forbindes med slynger for at danne et anker/standplads.
Klatreren bør inden standpladsen etableres indklippes rebet ind i et ekspressæt i
én af boltene. Derefter placeres kohalen i én af boltene. Rebet til klatreren kan nu
slækkes således at klatreren sidder i sin kohalen. Sikringspersonen skal dog stadig
fastholde grebet da klatreren på nuværende tidspunkt kun er sikret i ét punkt.
Standplads
Hver af de to bolte der skal udgøre standpladsen forsynes med en låsekarabin og
en slynge af passende længde (ofte er 120 cm passende) der indbindes med
dobbelt halvstik i de to karabiner, der naturligvis låses. Der vil nu komme to store
bugte på slyngen hvor den ene bør være en anelse længere end den anden..
På den ene del laves der nu et ”slået” ottetalsknob hvori der placeres en
låsekarabin. Ved træk i lige ned bør ankeret nu være konstrueret således at hver af
de to bolte belastes ligeligt. Hvis dette ikke er tilfældes kan ankeret justeres ved at
flytte på ét af de dobbelt halvstik der er placeret i toppen.
Karabinen fastgøres nu til klatrerens arbejdsløkke.
Kædeanker med 2
modsatrettede karabiner
Bolthænger
Hvis standpladsen også skal anvendes til abseil skal den anden bugt på samme
måde afbindes og forsynes med en låsekarabin.
Først når klatreren på den måde er fastgjort til standpladsen og belaster begge bolthængere er standpladsen
færdigetableret.
Standplads og abseil Side 3 af 10

Efter etablering af standplads
Når standpladsen er etableret anvendes kommandoen ”Jeg er sikret, du må tage mig ud”. Sikringspersonen
svarer med kommandoen ”Du er sikret, jeg tager dig ud”. Førstemanden bekræfter dette med kommandoen
”OK” hvorefter sikringspersonen tager rebet ud af bremsen.
Derefter trækker førstemanden den resterende mængde reb trækkes op og sætter bremsen på rebet. Sørg så
vidt muligt at for at rebet stadig går op over standpladsen (evt. i et ekstra ekspressæt) så der ikke sikres
direkte fra selen.
Førstemanden overtager nu rollen som sikringsperson og andenmanden overtager rollen som klatrer.
Inden klatringen påbegyndes er det vigtigt at sikringspersonen om nødvendigt fastgør sig selv til vægge med
en bundsikring for ikke at ryge op i ankeret i tilfælde af at klatreren falder. Dette kan enten gøres med en
separat slynge eller ved at slå et dobbelt halvstik på den rebende der er indbundet i sikringspersonens sele
og fastgøre det til fx den sidste bolt.
Andenmanden klatrer nu op til førstemanden der sikrer som på topreb. Det reb der trækkes ind lægges
løbende hen over fx låret for at undgå at det tabes ned langs vægge med fare for at sætte sig fast i greb og
lign.
Andenmanden klipper nu løbende rebet ud af ekspressættene og fjerne disse om nødvendigt. Når klatreren
når op til sikringspersonen er det muligt at etablere sig i standpladsen.
Hvis der skal klatres flere reblængde vil der typisk skulle udveksles noget ekstra udstyr mellem sikringsmand
og klatrer. Den tidligere andenmand overtager nu typisk rollen som førstemand og fører næste reblængde.
Hvis der ikke skal klatres videre kan klatreren enten nedfires eller rebet kan lægges klar til abseil.
Standplads og abseil Side 4 af 10

Vinkler og belastninger i standpladsen
Når der etableres en standplads eller et topanker skal man være særligt opmærksom på vinklen mellem
slyngerne ikke bliver for stor, da belastningen på de to punkter
Den optimale vinkel er 60% eller derunder.
Nedenstående eksempler viser belastningen på ankerpunkterne ved de forskellige vinkler
50% 50%
100%
100% 100%
67% 67%
15° 30° 45°
60°
70% 70%
90°
100%
100%
100% 100%
100%
Standplads og abseil Side 5 af 10
120°

Abseil på dobbeltreb
Såfremt standpladsen skal forlades ved at abseile, lægges rebet dobbelt over den eller de karabiner der er i
standpladsen.
Kædeanker med 2 modsatrettede karabiner
Rebet klippes gennem BEGGE karabiner og der trækkes ca. 2 meter reb fra,
hvorpå der bindes en knude. Denne knude fastgøres til selen med en karabin
til selen for at sikre at rebet ikke tabes.
Når rebet er forsvarligt fastgjort til selen kan rebet bindes ud af selerne og de
2 rebender sammenbindes med et slået ottetalsknob ca. 50 cm fra enden.
Denne knude sikrer at der ikke kan abseiles af rebet ved et uheld.
Rebet frigøres nu fra selen.
Derefter trækkes rebet gennem ankeret indtil midten af rebet er i topankeret.
Den resterende mængde reb kan nu droppes ned efter der er undersøgt at
der ikke står folk under ruten. Husk altid at bruge kommandoen ”REB” inden
rebet slippes.
Kædeanker med 1 karabin
Der trækkes ca. 2 meter reb fra, hvorpå der bindes en knude. Denne knude
fastgøres til selen med en karabin til selen for at sikre at rebet ikke tabes.
Når rebet er forsvarligt fastgjort til selen kan rebet bindes ud af selerne.
Denne ene ende af rebet føres gennem DEN RUNDE RING hvori den store
stålkarabin er monteret og de 2 rebender sammenbindes med et slået
ottetalsknob ca. 50 cm fra enden.
Denne knude sikrer at der ikke kan abseiles af rebet ved et uheld.
Rebet frigøres nu fra selen.
Derefter trækkes rebet gennem ankeret indtil midten af rebet er i topankeret.
Den resterende mængde reb kan nu droppes ned efter der er undersøgt at
der ikke står folk under ruten. Husk altid at bruge kommandoen ”REB” inden
rebet slippes.
Kæde anker uden karabiner
Samme fremgangsmåde som med 1 karabin.
Eget etableret anker
Rebet klippes gennem låsekarabinen og der trækkes ca. 2 meter reb fra,
hvorpå der bindes en knude. Denne knude fastgøres til selen med en karabin
til selen for at sikre at rebet ikke tabes.
Når rebet er forsvarligt fastgjort til selen kan rebet bindes ud af selerne og de
2 rebender sammenbindes med et slået ottetalsknob ca. 50 cm fra enden.
Denne knude sikrer at der ikke kan abseiles af rebet ved et uheld.
Rebet frigøres nu fra selen.
Derefter trækkes rebet gennem ankeret indtil midten af rebet er i topankeret.
Den resterende mængde reb kan nu droppes ned efter der er undersøgt at
der ikke står folk under ruten. Husk altid at bruge kommandoen ”REB” inden
rebet slippes.
Standplads og abseil Side 6 af 10

Bemærk at der kommer mindre belastning på topankeret ved at abseile en ved at nedfire, hvorfor denne
metode altid bør benyttes på ankre hvor der er den mindste tvivl om kvaliteten. Det er desuden god skik altid
at abseile ned på udendørs ruter for at slide mindst på det monterede udstyr.
Når rebet er placeret efter ovenstående forskrifter kan den valgte bremse monteres på rebet. Hver altid meget
påpasselig når bremsen tages ind og ud af karabinen for ikke at tabe den.
Om muligt bør rebet indføres i bremsen uden at denne forlader karabinen.
Montering af ottetal
Ottetallet opbevares bedst i selen med en karabin gennem det store øje.
Montering af rebbremse
Denne karabin fastgøres til arbejdsløkken og
ottetallet ”fødes” med reb som vist til venstre.
Ottetallet bør altid fødes nedefra således at det reb
der kører hen over ottetallet nærmest klatreren er
på oversiden.
Når rebet er monteret i ottetallet frigøres det fra
karabinen og vendes således at det er det lille øje
der fastgøres til arbejdsløkken som vist til højre.
Husk at låse karabinen.
Rebet monteres i rebbremsen på samme måde som ved almindelig sikring. Ved
abseil på dobbeltreb rebene føres gennem hvert deres hul i bremsen.
Med lidt øvelse kan rebet monteres i bremsen mens denne fastgjort til
arbejdsløkken med karabinen. Derved mindskes risikoen for at tabe bremse,
hvilket kan være noget nær katastrofalt på længere ruter.
Standplads og abseil Side 7 af 10

Backup under abseil
Når bremsen er monteret på rebet skal der ALTID placeres en prusikslynge som backup i tilfælde af at der
sker et uheld under abseilet.
Prusikslyngen kan enten placeres over eller under bremsen. Hvis slynges placeres under bremsen er det
meget vigtigt at den er så kort at den ikke kan nå op i selve bremsen og sætte sig fast og evt. sætte bremse
(og backup'en) ud af funktion. Omvendt skal man ved placering af prusikslynger over bremsen vær
opmærksom på at den ikke kommer så langt væk at man ikke kan nå den med strakt arm.
Standard prusik
Denne prusikknude er den mest simple at binde og placeres ofte over
bremsen og forbindes med arbejdsløkken med en skruekarabin.
Knuden ”bider” meget hårdt og er et godt valg på nye, glatte eller tynde
reb.
Fransk prusik
Denne knude bindes ofte under bremsen og forsynes med en karabin til
benløkken. Knuden er let at løsne men kan være svær at få til at passe i
længden.
Se flere udgaver at prusikknuder og læs mere om deres anvendelse i kompendiet ”Knuder”.
Når prusikslyngen er monteret på rebet kan kohalen fjernes fra ankeret/standpladsen og der abseiles nu ned
af rebet i et roligt tempo på samme måde som ved en nedfiring af en klatrer. Den ene hånd holder let om
prusikknuden så denne følger med ned langs rebet. Så snart prusikknuden slippes låser denne om rebet og
abseilet ophører.
Den låste prusikknude skal nu løsnes inden der kan abseiles videre. Ved prusikknuder placeret under
bremsen er det ofte nok at tage fat om knuden igen, men der ved knuder over bremsen skal anvendes en
anden teknik.
Standplads og abseil Side 8 af 10

Frigørelse af låst prusik over bremsen.
For at frigøre en låst prusik over bremsen vil den lette metode typisk være
at lægge rebet/rebene 2 gange rundt om en fod der er løftet højst muligt.
Rebet løftes nu op med den ene hånd der tager fat på rebene over
prusikknuden.
Derefter kan der trædes op i rebet og prusikknuden kan nu løsnes med
den frie hånd.
Når knuden er løsnet føres rebet stille og roligt ned igen og frigøres fra
foden. Sørg for at tage fat om rebet under bremsen inden denne manøvre
da prusikknuden ellers vil låse igen.
Abseil på enkeltreb
Da der er stor forskel i friktionen ved abseil på enkeltreb kontra dobbeltreb skal dette øves når der trygt kan
abseiles på dobbeltreb.
Ved abseil på enkeltreb fastgøres rebet med en slået ottetalsknob til topankeret og foretag derefter øvelsen
på samme måde som på dobbeltreb.
Få evt. instruktøren til at hjælpe med at montere rebet på en forsvarlig måde i topankeret..
Abseil på enkeltreb bør altid foretages i sticht-bremse eller lign., da ottetallet ikke yder særligt stor friktion.
Standplads og abseil Side 9 af 10

Fransk udbinding
Ved nedfiring fra ankre uden 2 modsatrettede karabiner eller skruekarabiner er det muligt at lave en hurtigere
ombinding en den der er beskrevet i det ovenstående. Denne metode, kaldet ”Fransk udbinding”, foretages
på følgende måde.
1. trin 2. trin 3. trin 4. trin 5. trin
Mens klatreren
hænger i sin kohale
giver sikringsmanden
2-3 meter
ekstra reb
Klatreren kan nu trygt fires ned.
En bugt af rebet føres På denne lange bugt
nu gennem den kan der nu slås et
runde ring i ankeret ottetalsknob, der
eller tilsvarende og fastgøres til
så meget reb som arbejdsløkken med
muligt trækkes
igennem.
en skruekarabin.
Bemærk at ovennævnte metode ikke må benyttes til at klatre videre på.
Den rebende der er
indbundet i selen
løsnes.
Rebenden trækkes
op gennem ringen og
ned fra skruekarabinen
hænger
der nu en rebende.
Standplads og abseil Side 10 af 10