7. Natur - Kommuneplan 2013-2025 - Rebild Kommune
7. Natur - Kommuneplan 2013-2025 - Rebild Kommune
7. Natur - Kommuneplan 2013-2025 - Rebild Kommune
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Hovedstruktur<br />
<strong>7.</strong> <strong>Natur</strong><br />
Hovedstruktur<br />
<strong>7.</strong>1 <strong>Natur</strong>beskyttelse<br />
Retningslinje<br />
<strong>7.</strong>1.1 Særlige naturområder<br />
Retningslinje<br />
<strong>7.</strong>1.2 Potentielle naturområder<br />
Retningslinje<br />
<strong>7.</strong>1.3 Generelle naturhensyn<br />
Retningslinje<br />
<strong>7.</strong>1.4 <strong>Natur</strong>a 2000områder<br />
Retningslinje<br />
<strong>7.</strong>1.5 Beskyttede naturarealer, jord- og stendiger samt landskaber<br />
Retningslinje<br />
<strong>7.</strong>1.6 Økologiske forbindelser<br />
Retningslinje<br />
<strong>7.</strong>1.7 Potentielle økologiske forbindelser<br />
Retningslinje<br />
<strong>7.</strong>1.8 Barrierer for dyre- og plantelivet<br />
Retningslinje<br />
<strong>7.</strong>1.9 Ådale<br />
Hovedstruktur<br />
<strong>7.</strong>2 Lavbundsarealer<br />
Retningslinje<br />
<strong>7.</strong>2.1 Lavbundsarealer<br />
Retningslinje<br />
<strong>7.</strong>2.2 Friholdelse for bebyggelse<br />
Hovedstruktur<br />
<strong>7.</strong>3 Vandløb og søer<br />
Retningslinje<br />
<strong>7.</strong>3.1 Fiskeri<br />
Retningslinje<br />
<strong>7.</strong>3.2 Sejlads<br />
Retningslinje<br />
<strong>7.</strong>3.3 Badning<br />
Retningslinje<br />
<strong>7.</strong>3.4 Restaurering<br />
2<br />
2<br />
2<br />
3<br />
3<br />
3<br />
4<br />
4<br />
5<br />
5<br />
5<br />
5<br />
7<br />
7<br />
9<br />
9<br />
10<br />
10<br />
10<br />
10<br />
11<br />
11<br />
12<br />
12<br />
12<br />
13<br />
13<br />
13<br />
14<br />
14<br />
14<br />
14<br />
15<br />
15<br />
16<br />
16<br />
17<br />
17
Hovedstruktur<br />
<strong>7.</strong> <strong>Natur</strong><br />
Mål:<br />
Sikre de særlige naturområder som kerneområder for beskyttelsen af<br />
et varieret plante og dyreliv og af særlige landskabelige og<br />
kulturhistoriske værdier<br />
Arbejde for flersidig anvendelse af potentielle naturområder under<br />
hensyn til natur- og kulturhistoriske interesser samt til friluftsliv og<br />
turisme, og for at alle områder med naturbeskyttelsespotentiale<br />
understøtter et alsidigt dyre og planteliv<br />
Beskytte og forbedre spredningsmulighederne for dyr og planter<br />
Forvalte beskyttede naturtyper med henblik på:<br />
at sikre biodiversiteten<br />
at sikre kvaliteten og hindre tilbagegang af beskyttede arealer<br />
at øge befolkningens kendskab til og forståelse for naturværdier<br />
at arealernes natur- og kulturhistoriske interesser respekteres<br />
at lovbestemmelsers karakter af forbud håndhæves, så der kun i<br />
særlige tilfælde dispenseres hvis indgrebet medfører varige<br />
forringelser<br />
at der ved administrationen af natur-, landskabs- og<br />
miljølovgivningen lægges vægt på at tage et samlet hensyn, så<br />
naturforholdene ikke forringes, men søges forbedret<br />
Forvalte ådale med henblik på:<br />
at den naturlige hydrologi, det vil sige samspil mellem ådal og<br />
vandløb, søer, kilder og væld, kan udfoldes i videst muligt<br />
omfang<br />
at bevare og beskytte eksisterende værdifuld natur<br />
at skabe mere og bedre natur<br />
at der i kilder og væld opretholdes/genskabes hydrologiske<br />
forhold, der sikrer et alsidigt dyre- og planteliv samt kildernes<br />
landskabelige og kulturhistoriske værdier<br />
at sikre den fastlagte pleje i fredede dele<br />
at sikre betydning som økologiske forbindelser<br />
at udnyttelsen sker på en bæredygtig måde under hensyntagen<br />
til miljø og natur, så belastningen med næringssalte og<br />
sprøjtemidler begrænses mest muligt<br />
at aktiviteter ikke modvirker målopfyldelse i kystvande<br />
vandløbene munder ud i<br />
at sikre, at vandløbene opfylder de fastsatte målsætninger for<br />
vandløbskvaliteten<br />
Forvalte <strong>Natur</strong>a 2000områder, så beskyttelsen af internationalt truede<br />
naturtyper og arter varetages<br />
Fremme pleje og afgræsning af værdifulde naturområder og<br />
landskaber<br />
Fremme mulighederne for, at det naturlige vandstandsniveau kan<br />
genskabes på lavbundsjorder<br />
Hovedstruktur<br />
<strong>Natur</strong>afsnittet omhandler naturbeskyttelsesinteresserne<br />
indenfor naturområderne, de økologiske forbindelser,<br />
lavbundsarealerne samt anvendelsen af søer og vandløb.<br />
<strong>Kommune</strong>n har gennem planlægningen ansvar for at skabe<br />
sammenhængende naturnetværk baseret på fx eksisterende<br />
<strong>Natur</strong>a 2000 områder, fredninger og beskyttede naturtyper<br />
gennem planlægning, administration ognaturforvaltning.<br />
Retningslinjerne har hjemmel i Planlovens § 11a, stk. 1, nr.<br />
13-14 og 19.<br />
Uddrag af statslige mål:<br />
Inden 2020 skal tabet af biodiversiteten være standset<br />
ved sikring af levesteder for planter og dyr.<br />
<strong><strong>Kommune</strong>plan</strong>en må ikke være til skade for <strong>Natur</strong>a<br />
2000områder.<br />
Ved by- og infrastrukturudvikling skal hensyn til naturen<br />
styrkes.<br />
Planlægningen skal forbedre sammenhængen i naturen<br />
ved styrkelse af økologiske forbindelser.<br />
<strong>Kommune</strong>rnes naturforvaltningsindsats prioriteres ved<br />
naturplanlægning og forudsætninger der følger af<br />
<strong>Natur</strong>a 2000planer og vandplaner efter miljømålsloven.<br />
For at sikre kvalitet og integritet i fredede områder og<br />
beskyttede naturtyper er det et mål, at planlægningen i<br />
det åbne land tager hensyn til sammenhængen i<br />
naturen, herunder økologiske forbindelseslinjer.<br />
2 / 17
<strong>7.</strong>1 <strong>Natur</strong>beskyttelse<br />
<strong>Rebild</strong> <strong>Kommune</strong> rummer store og forskelligartede naturværdier.<br />
<strong>Kommune</strong>n rummer bl.a. nogle af Danmarks største skovarealer, markante<br />
ådale, kilder, koncentrationer af vandhuller samt større søer.<br />
<strong>Natur</strong>værdierne er vigtige elementer i oplevelsen af <strong>Rebild</strong> <strong>Kommune</strong>, men<br />
også for sikringen af den biologiske mangfoldighed, beskyttelsen af<br />
økosystemer og for standsning af tab af biodiversitet. Derfor skal der<br />
værnes om disse naturværdier.<br />
Nogle af de vigtigste redskaber til at beskytte naturværdier er planlægning,<br />
områdebeskyttelse, naturpleje og naturgenopretning. <strong>Natur</strong>beskyttelse skal<br />
ske med udgangspunkt i EU-direktiver og internationale aftaler.<br />
Retningslinje<br />
<strong>7.</strong>1.1 Særlige naturområder<br />
I de særlige naturområder vist på kort <strong>7.</strong>1.1, skal planlægning for og<br />
administration af arealanvendelsen og tilstanden tjene til opfyldelse af<br />
byrådets mål for naturbeskyttelse. Hertil hører mål for naturkvalitet for<br />
områdets naturtyper, fastlagt med målsætningssystemet omtalt i afsnit <strong>7.</strong>1.5<br />
om beskyttede naturarealer.<br />
Redegørelse<br />
De særlige naturområder er kerneområder for naturbeskyttelse. Områderne<br />
rummer kommunens største koncentration af naturarealer og naturtyper,<br />
herunder særligt sårbare naturtyper. Sikring af biodiversiteten i Danmark<br />
forudsætter tilstedeværelse af kerneområder, der i kraft af størrelse,<br />
sammenhæng, indhold af naturtyper og disses tilstand giver levevilkår og<br />
spredningsmuligheder for hjemmehørende plante og dyreliv, herunder ikke<br />
mindst sårbare arter.<br />
Dele af kommunens særlige naturområder har national eller international<br />
betydning som levesteder for planter og dyr. Det er eksempelvis<br />
kalkoverdrev, kilder, rigkær og højmoser med en række sjældne arter.<br />
De særlige naturområder rummer elementer og formationer, der er af<br />
afgørende betydning for den fortsatte forskning i såvel den hidtidige som<br />
den fremtidige landskabsdannelse. Det er af afgørende værdi for den<br />
fremtidige forskning og undervisning, at der findes geologiske og<br />
landskabsformationer og -elementer, der ikke forstyrres af fx<br />
Kort <strong>7.</strong>1 <strong>Natur</strong>beskyttelse (der skal zoomes ind i kortet før<br />
områderne vises)<br />
Kort <strong>7.</strong>1.1 Særlige naturområder<br />
3 / 17
åstofudnyttelse, tekniske anlæg, store ferie og fritidsanlæg og<br />
kulturtekniske indgreb.<br />
Retningslinjen tjener til opfyldelse af målsætningerne for de særlige<br />
naturområder. <strong>Kommune</strong>ns planlægning og administration vedrørende<br />
arealanvendelsen og tilstanden skal styrke udviklingen i de særlige<br />
naturområder til gavn for de prioriterede beskyttelseshensyn. Særligt<br />
betyder retningslinjen, at der ikke må etableres råstofgrave, veje, golfbaner<br />
og lignende, hvis det medfører indgreb i de interesser, der ligger til grund<br />
for udpegningen.<br />
De særlige naturområder i kommunen udgøres af Rold Skovområdet<br />
(herunder <strong>Rebild</strong> Bakker, St. Øksø og Madum Sø), Lindenborg Ådal,<br />
Smidieområdet, Sønderup Ådal, Brorstrup Kær og Hjeds Kær/Binderup<br />
Ådal.<br />
Udpegningen af særlige naturområder er justeret i forbindelse med<br />
udarbejdelse <strong><strong>Kommune</strong>plan</strong> <strong>2013</strong>. Således nyudpeges Brorstrup Kær efter<br />
konstatering af god naturkvalitet på store og sammenhængende eng og<br />
mosearealer. Smidieområdet og dele af Rold Skov nyudpeges med<br />
henvisning til områdernes status som <strong>Natur</strong>a 2000område. Samtidigt<br />
ophæves status som særligt naturområde for to intensivt dyrkede områder<br />
ved Horsens og Lindenborg, i begge tilfælde arealer udenfor ådalen.<br />
Endelig er afgrænsningen af særlige naturområder justeret en række<br />
steder med henblik på større overensstemmelse med fredninger, <strong>Natur</strong>a<br />
2000grænser og faktisk arealanvendelse.<br />
Retningslinje<br />
<strong>7.</strong>1.2 Potentielle naturområder<br />
I de potentielle naturområder vist på kort <strong>7.</strong>1.2, skal hensynet til<br />
naturinteresser varetages i balance med de øvrige interesser i det åbne<br />
land. I disse områder må planlægning og administration vedrørende<br />
arealanvendelsen og tilstanden ikke forringe muligheden for at opfylde mål<br />
for naturkvaliteten for områdets naturtyper, fastlagt med<br />
målsætningssystemet omtalt i afsnit <strong>7.</strong>1.5 om beskyttede naturarealer.<br />
Redegørelse<br />
De potentielle naturområder rummer en mosaik af dyrkede arealer og<br />
skove, beskyttede naturtyper og ikkebeskyttede smålevesteder.<br />
<strong>Natur</strong>indholdet er betydende, men naturarealerne er noget<br />
usammenhængende og spredningsmulighederne for plante og dyreliv<br />
derved hæmmede. I kraft af relativt stort indhold af naturarealer og<br />
naturtyper rummer områderne stort potentiale for at skabe nye naturarealer<br />
med god naturkvalitet. Etablering af nye naturarealer i områderne vil<br />
forbedre sammenhængen mellem naturarealerne og derved fremme<br />
spredningsmulighederne for plante- og dyreliv.<br />
De potentielle naturområder rummer også en række kulturhistoriske træk,<br />
der dels er tidstypiske dels illustrerer den kulturhistoriske udvikling, se afsnit<br />
5.2 om kulturarv.<br />
En indsats for at sikre natur og kulturhistoriske værdier i naturområder er<br />
påkrævet set i forhold til udviklingen i jordbruget. Der skal så vidt muligt<br />
fremmes en udvikling der opretholder og plejer naturområdernes vigtige<br />
naturtyper, småbiotoper, økologiske sammenhænge i landskabet og<br />
kulturhistoriske træk. De potentielle naturområder er mere robuste end de<br />
særlige naturområder og rummer oplagt potentiale for øget anvendelse til<br />
friluftsliv.<br />
Med mål om flersidig anvendelse skal udviklingen der ønskes fremmet<br />
afbalanceres i forhold til andre anvendelser, der især er jordbrugets<br />
muligheder for fortsat tilstedeværelse.<br />
Kort <strong>7.</strong>1.2 Potentielle naturområder<br />
4 / 17
Retningslinje<br />
<strong>7.</strong>1.3 Generelle naturhensyn<br />
Ved ændret arealanvendelse skal der tages hensyn til bevarelse og<br />
forbedring af landskabs og naturværdierne, herunder levesteder for planter<br />
og dyr samt kulturhistoriske interesser knyttet til arealerne.<br />
Redegørelse<br />
Ved planlægning af byudvikling, bør der lægges vægt på at friholde<br />
markante landskabstræk og skabe gode rekreative muligheder. Ny<br />
bebyggelse og tekniske anlæg skal placeres og udformes, så der tages<br />
hensyn til landskabelige og kulturhistoriske interesser.<br />
Mange kulturhistoriske værdier er tæt knyttet til bestemte landskabstyper og<br />
driftsformer. De kan let ødelægges eller gøres uforståelige, hvis deres<br />
sammenhæng med landskabet fjernes. Beskyttelsen af kulturhistoriske<br />
værdier er behandlet i afsnit 5.2.<br />
En stor del af kommunens natur befinder sig i dag på små og isolerede<br />
lokaliteter i det åbne land: vandhuller, småskove, skrænter, uopdyrkede<br />
engparceller, gravhøje m.v. Hegn, skel, grøftekanter og vandløb danner<br />
biologiske ledelinjer i landskabet. Alle disse smålevesteder er af afgørende<br />
betydning for dyre og plantelivet i det åbne land. Gennem<br />
smålevestedernes funktion som biologiske spredningsveje er de af<br />
væsentlig betydning for opretholdelsen af et righoldigt dyre og planteliv.<br />
En væsentlig del af de små levesteder er ikke beskyttet af lovgivning. Det<br />
understreger betydningen af, at der gennem administrationen og<br />
planlægningen tages særlige hensyn til deres bevarelse. Det gælder især i<br />
områder med meget få biotoper og i tilknytning til de strøg, som er udpeget<br />
som økologiske forbindelser, retningslinje <strong>7.</strong>1.6.<br />
Sikring af biodiversiteten indebærer særlig opmærksomhed på en række<br />
plante og dyrearter, der er særligt sårbare eller særligt sjældne. Mange af<br />
arterne er optaget på EUhabitatdirektivets bilag IV, Miljøministeriets rødliste<br />
eller omfattet af artsfredning efter naturbeskyttelsesloven.<br />
Retningslinje<br />
<strong>7.</strong>1.4 <strong>Natur</strong>a 2000områder<br />
Indenfor de internationale naturbeskyttelsesområder (<strong>Natur</strong>a 2000områder)<br />
vist på kort <strong>7.</strong>1.4, må der ikke:<br />
udlægges nye arealer til byzone eller sommerhusområder,<br />
planlægges nye større vejanlæg eller sideanlæg i form af<br />
servicestationer, materialepladser og lignende, eller<br />
planlægges nye eller væsentlige udvidelser af andre trafikanlæg,<br />
tekniske anlæg og andre typer anlæg, fx flyvepladser, jernbaner,<br />
luftledningsanlæg, vindmølleklynger, parker, fyldpladser m.v.<br />
I øvrigt må der ikke i eller uden for <strong>Natur</strong>a 2000områder planlægges for og<br />
i administration af plan og miljølovgivningen må der ikke gives tilladelse,<br />
dispensationer eller godkendelser til byggeri, anlæg eller aktiviteter, der kan<br />
påvirke <strong>Natur</strong>a 2000områder, såfremt dette kan indebære forringelser af<br />
områdernes naturtyper og levesteder for arterne eller kan medføre<br />
forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er<br />
udpeget for.<br />
Der kan planlægges for foranstaltninger, som vil medføre forbedringer af<br />
Kort <strong>7.</strong>1.4 <strong>Natur</strong>a 2000 områder<br />
5 / 17
naturforholdene i områderne.<br />
Redegørelse<br />
<strong>Natur</strong>a 2000områder er betegnelse for de internationale<br />
naturbeskyttelsesområder, som består af Ramsarområder, EUfuglebeskyttelsesområder<br />
og EUhabitatområder.<br />
Den internationale Ramsarkonvention har til formål at beskytte vådområder,<br />
der har international betydning navnlig for vandfugle. <strong>Rebild</strong> <strong>Kommune</strong><br />
rummer ikke Ramsarområder. Nærmeste Ramsarområde er Nibe Bredning<br />
i Limfjorden og Kattegat ud for Himmerlandskysten.<br />
Inden for EU er Ramsarkonventionen fulgt op af et direktiv til beskyttelse af<br />
vilde fugle. I <strong>Rebild</strong> <strong>Kommune</strong> er Rold Skov og Madum Sø udpeget som EUfuglebeskyttelsesområder.<br />
De to udpegede fuglebeskyttelsesområder<br />
strækker sig ind i Mariagerfjord <strong>Kommune</strong>. I nabokommunerne er Lille<br />
Vildmose og dele af Limfjorden og Kattegat ligeledes udpeget som<br />
fuglebeskyttelsesområder. Områderne er udpeget af staten på grundlag af<br />
forekomst af ynglefugle eller trækfugle, der er beskyttelseskrævende efter<br />
direktivet.<br />
EU har også vedtaget et direktiv, habitatdirektivet, til beskyttelse af en<br />
række naturtyper og vildtlevende dyr og planter. I <strong>Rebild</strong> <strong>Kommune</strong> er tre<br />
områder udpeget som EUhabitatområder. Det er Rold SkovLindenborg<br />
ÅdalMadum Sø, Sønderup ådal og Smidieområdet. Alle tre udpegede<br />
områder er dele af større habitatområder på tværs af kommunegrænser.<br />
Områderne er udpeget af staten på grundlag af forekomst af en række<br />
naturtyper og plante- og dyrearter for hvilke der efter habitatdirektivets bilag<br />
II skal udpeges beskyttelsesområder.<br />
Der er sammenfald mellem udpegningerne EUfuglebeskyttelsesområde og<br />
EUhabitatområde i Rold SkovMadum Søområdet. I alt er der tre <strong>Natur</strong>a<br />
2000områder, der således enten alene er EUhabitatområde eller både<br />
EUfuglebeskyttelsesområder og EUhabitatområde. De tre udpegede<br />
<strong>Natur</strong>a 2000områder i kommunen fremgår af kort 3.<br />
Sikring af <strong>Natur</strong>a 2000områderne mod forurening, forringelser og<br />
forstyrrelser skal blandt andet ske gennem planlægning og administration.<br />
Danmarks implementering af fuglebeskyttelses- og habitatdirektivet omfatter<br />
en særlig planlægning for <strong>Natur</strong>a 2000områderne. Kravene er fastsat i<br />
miljømålsloven og skovloven. Staten har i 2011 færdiggjort en <strong>Natur</strong>a 2000plan<br />
for hvert <strong>Natur</strong>a 2000område. <strong>Natur</strong>a 2000planerne bygger på en<br />
basisanalyse og indeholder mål for naturtilstand samt et indsatsprogram<br />
som ultimo 2012 er fulgt op med handleplaner.<br />
Handleplanerne er udarbejdet i samarbejde mellem berørte <strong>Kommune</strong>r og<br />
<strong>Natur</strong>styrelsen. <strong>Rebild</strong> <strong>Kommune</strong> er ansvarlig for dele af tre handleplaner,<br />
der berører arealer i <strong>Rebild</strong> <strong>Kommune</strong>, bortset fra skovbevoksede,<br />
fredskovpligtige arealer. <strong>Kommune</strong>n skal sikre gennemførelse af sine dele<br />
af handleplanerne inden udgangen af 2015. <strong>Natur</strong>styrelsen skal sikre sine<br />
dele af handleplanerne inden udgangen af 2021.<br />
Handleplanerne skal sikre gennemførelsen af statens <strong>Natur</strong>a 2000planer.<br />
Handleplanerne indeholder for nærmere afgrænsede lokaliteter, naturtyper<br />
og arter en prioritering af <strong>Kommune</strong>ns forvaltningsindsats, oplyser om<br />
forventede metoder og forvaltningstiltag for at forbedre naturtilstanden eller<br />
fastholde gunstig bevaringsstatus. Handleplanerne angiver endvidere mål og<br />
forventet effekt for de enkelte aktiviteter.<br />
De konkrete tiltag der med handleplanerne skal sikre eller genoprette<br />
gunstig bevaringsstilstand for naturtyper og arter er rydning af uønsket<br />
opvækst, forbedring af hydrologi, græsning og høslæt samt udvidelse af<br />
arealer med visse naturtyper og levesteder for enkelte arter.<br />
Til gennemførelse af handleplanerne tilbyder staten via<br />
<strong>Natur</strong>Erhvervstyrelsen tilskudsordninger som private lodsejere i <strong>Natur</strong>a<br />
2000områderne kan søge til ovennævnte konkrete tiltag. <strong>Natur</strong>styrelsen og<br />
<strong>Kommune</strong>n kan endvidere i samarbejde med private lodsejere søge EU<br />
LIFEmidler til større projekter. Gennemførelse af handleplanernes indhold<br />
forudsætter grundlæggende, at tilstrækkeligt mange og relevante private<br />
lodsejere indtræder i aftaler eller projekter.<br />
6 / 17
<strong>Natur</strong>a 2000planerne er udarbejdet i samspil med vandplaner i medfør af<br />
EU-vandrammedirektivet.<br />
Byrådet er jf. miljømålslovens § 48, ved udøvelse af beføjelser i medfør af<br />
planlægningen, bundet af vedtagne <strong>Natur</strong>a 2000planer og tilknyttede<br />
handleplaner.<br />
Retningslinje<br />
<strong>7.</strong>1.5 Beskyttede naturarealer, jord- og stendiger samt<br />
landskaber<br />
Inden for arealer omfattet af fredning eller af naturbeskyttelseslovens eller<br />
museumslovens generelle beskyttelsesbestemmelser skal hensynet til natur,<br />
landskab, geologi og de kulturhistoriske interesser respekteres.<br />
Til fastlægning af mål for arealers naturkvalitet anvendes et 5klasset<br />
målsætningssystemet omtalt nedenfor.<br />
For klasse 1 og 2-naturtyper vil der normalt kun kunne tillades indgreb, der<br />
understøtter kvaliteten af den naturtype, der findes på arealet. For klasse 3og<br />
4-naturtyper vil der normalt kun kunne tillades mindre indgreb efter<br />
konkret vurdering af indgrebets betydning for naturen.<br />
Gennem planlægning og administration skal <strong>Kommune</strong>n sikre, at arealerne<br />
opnår målsætningen.<br />
Redegørelse<br />
<strong>Natur</strong>beskyttelseslovens bestemmelser om fredninger, beskyttede<br />
naturtyper og bygge- og beskyttelseslinjer samt museumslovens<br />
bestemmelser om jord og stendiger er væsentlige forudsætninger for<br />
kommunal administration og planlægning. Bestemmelserne er alle<br />
forbudsbestemmelser, hvor der kun i særlige tilfælde kan dispenseres.<br />
Fredningsnævnet er myndighed vedrørende fredningsbestemmelser, mens<br />
<strong>Kommune</strong>n fører tilsyn med fredninger og har plejeforpligtelser for både<br />
kommunale og privatejede, fredede arealer. <strong>Kommune</strong>n varetager<br />
administration og planlægning efter de øvrige bestemmelser nævnt ovenfor.<br />
Ved administration af naturbeskyttelsesloven lægger byrådet vægt på, at<br />
tage et samlet hensyn, så naturforholdene ikke forringes, men søges<br />
forbedret.<br />
Beskyttede naturtyper, også omtalt som § 3arealer omfatter i kommunen:<br />
Søer, vandløb, heder, moser og lignende, ferske enge og overdrev. Selv ret<br />
små arealer med de nævnte naturtyper er beskyttede. Beskyttelsen trådte i<br />
kraft 1. juli 1992. En vejledende registrering af § 3arealer kan ses på<br />
internetadressen www.miljoeportal.dk. <strong>Kommune</strong>n fører tilsyn med<br />
beskyttede naturtypers tilstand. På baggrund af tilsyn, henvendelser og<br />
sagsbehandling retter <strong>Kommune</strong>n løbende registreringen af § 3arealer.<br />
Opmærksomheden henledes på, at også arealer der ikke er optaget i den<br />
vejledende registrering kan være beskyttede. Ved tvivl rettes henvendelse til<br />
<strong>Rebild</strong> <strong>Kommune</strong>. Der kan læses mere om de beskyttede naturtyper på<br />
<strong>Kommune</strong>ns hjemmeside www.rebild.dk og på <strong>Natur</strong>styrelsens hjemmeside<br />
www.nst.dk.<br />
Forvaltningen af beskyttede naturtyper sker efter byrådets mål for<br />
naturbeskyttelse. Mål for kvaliteten af beskyttede naturtyper fastlægges med<br />
målsætningssystemet omtalt i det følgende.<br />
Beskyttede naturarealers tilstand, såvel aktuel som målsat, angives i 5<br />
klasser. Det sker på baggrund af det officielle system til tilstandsvurdering<br />
udviklet af Danmarks Miljøundersøgelser (nu Nationalt Center for Miljø og<br />
Energi), DMUFaglig Rapport nr. 436, 2003. <strong>Natur</strong>tilstand angives således:<br />
Klasse 1: Høj naturtilstand<br />
Klasse 2: God naturtilstand<br />
7 / 17
Aktuel<br />
tilstand<br />
Høj<br />
natur-<br />
tilstand<br />
God<br />
natur-<br />
tilstand<br />
Moderat<br />
natur-<br />
tilstand<br />
Ringe<br />
natur-<br />
tilstand<br />
Dårlig<br />
natur-<br />
tilstand<br />
Klasse 1 Klasse 2 Klasse 3 Klasse 4 Klasse 5<br />
Høj natur God natur- Moderat<br />
tilstand<br />
Område <strong>Natur</strong>a<br />
type<br />
2000-<br />
område<br />
Særligt<br />
natur-<br />
område<br />
tilstand<br />
Fredet<br />
område<br />
Økologisk<br />
natur-<br />
tilstand<br />
Potentielt<br />
natur-<br />
område<br />
forbindelse Potentiel<br />
økologisk<br />
forbindelse<br />
Økologisk Afgørende Betydende Træde<br />
funktion<br />
træde<br />
stens-<br />
funktion<br />
<strong>Natur</strong>type Højt<br />
Klasse 3: Moderat naturtilstand<br />
Klasse 4: Ringe naturtilstand<br />
Klasse 5: Dårlig naturtilstand<br />
Anvendelse af tilstandsvurderingssystemet sikrer mere standardiserede og<br />
ensartede vurderinger af naturarealers tilstand. Tilstandsvurderingssystemet<br />
bygger på besigtigelse, hvor der i skemaform noteres observationer af<br />
arealets struktur og plantevækst.<br />
Beskyttede naturtyper med tilstandsklasse 1 og 2 rummer aktuelt<br />
veludviklede naturtyper og et rigt indhold af plante- og dyrearter, herunder<br />
ofte særligt sårbare og sjældne arter.<br />
Målsætning af tilstandsklasse for konkrete naturarealer sker ved vægtning<br />
af aktuel tilstand, områdetype, økologisk funktion, naturtype, plejebehov og<br />
potentiale for naturindhold, jf. skema <strong>7.</strong>1.1.<br />
<strong>Kommune</strong>ns naturforvaltningsindsats rettes i særlig grad mod naturarealer<br />
målsat som tilstandsklasse 1 og 2, da disse to kategorier er kerneområder<br />
for sikring af biodiversiteten.<br />
I markskel ligger en del steder jorddiger og visse steder, især i herregårdsog<br />
kirkemiljøer forekommer stendiger. Begge typer diger er afhængigt af<br />
alder og oprindelse beskyttede af museumsloven. Registreringen af<br />
beskyttede diger kan ses på internetadressen www.miljoeportal.dk.<br />
Bygge- og beskyttelseslinjer findes i kommunen omkring skove,<br />
fortidsminder, kirker samt større søer og vandløb. Bygge og<br />
beskyttelseslinjer kan ses på www.miljoeportal.dk.<br />
Hvor der én gang for alle ønskes sikret et områdes anvendelse, er fredning<br />
en mulighed. Det gælder især hvor landskabelige, geologiske, biologiske,<br />
biologiske, kulturhistoriske og rekreative interesser skal sikres. Ved<br />
fredning tinglyses de rådighedsindskrænkninger, der følger af fredningen<br />
på de pågældende ejendomme. De berørte lodsejere får udbetalt en<br />
kompensation herfor. Fredningsnævnet er myndighed og administrerer<br />
bestemmelserne restriktivt. Der kan derfor kun ventes dispensation til anlæg<br />
eller aktiviteter, der ikke væsentligt strider mod en frednings konkrete<br />
formål.<br />
prioriteret<br />
træde<br />
stens-<br />
funktion<br />
stens-<br />
funktion<br />
Prioriteret Veludvik-<br />
let<br />
Ringe<br />
natur-<br />
tilstand<br />
Dårlig<br />
natur-<br />
tilstand<br />
Jordbrugs- Særligt<br />
område<br />
Begræn<br />
værdifuldt<br />
landbrugs-<br />
område<br />
settrædetræde stens-<br />
funktion<br />
Ringe<br />
udviklet,<br />
æstetisk<br />
værdi<br />
Ingen<br />
stens-<br />
funktion<br />
Ringe<br />
udviklet,<br />
ingen<br />
æstetisk<br />
værdi<br />
Skema <strong>7.</strong>1.1<br />
<strong>Natur</strong>kvalitetsplanlægning. System til<br />
målsætning af naturtilstanden på<br />
arealer med beskyttede naturtyper.<br />
Mål for tilstandsklasse fremkommer<br />
ved ligelig vægtning af afkrydset<br />
klasse for hver række.<br />
8 / 17
Indsats- Intet Mindre Noget Omfat-<br />
behov<br />
naturind-<br />
hold<br />
tende<br />
Uoprette-<br />
Potentielt Stort Godt Moderat BegrænUbetyde- Retningslinje<br />
<strong>7.</strong>1.6 Økologiske forbindelser<br />
set<br />
lig<br />
ligt<br />
I de økologiske forbindelser vist på kort <strong>7.</strong>1.6, skal planlægning og<br />
administration vedrørende arealanvendelsen og tilstanden forbedre<br />
levesteder og spredningsmuligheder for de planter og dyr som<br />
forbindelserne skal sikre.<br />
Redegørelse<br />
De økologiske forbindelser skal sikre, at bestande af planter og dyr kan<br />
spredes i landskabet og udveksle tilstrækkeligt med individer og gener til at<br />
fastholde en sund udvikling. Samtidigt skal forbindelserne gøre det muligt<br />
for plante- og dyrearter, at komme til nye levesteder, der skabes i<br />
landskabet. Det gælder f.eks. nye vandhuller, vådområder, skove og<br />
læhegn.<br />
Med <strong><strong>Kommune</strong>plan</strong> <strong>2013</strong> er udpegningen af økologiske forbindelser<br />
målrettet og opdateret efter faktisk arealanvendelse og vurderet potentiale<br />
for funktion som spredningsveje for planter og dyr.<br />
Tidligere udpegninger lavet med "bred pensel" i regionplaner fra 1990'erne<br />
er afløst af forbindelser, der i højere grad er baseret på arealers faktiske<br />
tilstand, anvendelse og realistiske potentiale for økologisk funktion. Enkelte<br />
forbindelser til sammenbinding af fjerntliggende naturområder, skove og<br />
tørre naturtyper er opgivet, hvor mellemliggende arealer rummer betydelige<br />
jordbrugsinteresser og stort set ingen skov- eller naturarealer. Denne type<br />
forbindelse er i stedet optaget i temaet potentielle økologiske forbindelser.<br />
De reviderede økologiske forbindelser udgør herefter et overordnet og<br />
sammenhængende netværk med et meget stort indhold af beskyttede<br />
naturtyper og ekstensivt udnyttede arealer. De udpegede forbindelser<br />
rummer dog også arealer, hvor den nuværende anvendelse er for intensiv til<br />
at understøtte spredningsmuligheder for de planter og dyr, som<br />
forbindelsen er planlagt for. <strong>Kommune</strong>ns planlægning og administration<br />
sigter på, at øge de økologiske forbindelsers funktionsdygtighed. Det kan<br />
ske ved ekstensivering af landbrugsdrift, naturgenopretning og<br />
understøttelse af naturpleje på arealerne.<br />
De økologiske forbindelser kan opdeles i kategorier:<br />
Skovforbindelser (inkl. skovrejsningsområder og områder med mange<br />
læhegn og småplantninger)<br />
Tørbundsforbindelser (overdrev og heder)<br />
Våde forbindelser (vandløb, enge og moser)<br />
Vandhulsområder, hvor tætheden og naturkvaliteten af vandhuller er<br />
stor og muliggør spredning<br />
De økologiske forbindelser er forskellige med hensyn til naturtyper og arter,<br />
men de rummer alle en koncentration og sammenhæng af værdifuld natur,<br />
som beskyttede naturtyper og skove. I forvaltningen af de økologiske<br />
forbindelser er det vigtigt at vurdere, om en påtænkt ændring i<br />
arealanvendelsen eller tilstanden er forenelig med de naturtyper og arter,<br />
forbindelsen skal sikre. En ændring i form af f.eks. tilplantning kan være<br />
gavnlig for en skovforbindelse, men uønsket i forbindelse med lysåbne<br />
naturarealer som enge, overdrev og heder.<br />
Kort <strong>7.</strong>1.6 Økologiske forbindelser<br />
9 / 17
Foruden det udpegede overordnede netværk af økologiske forbindelser<br />
rummer landskabet et net af små forbindelser og ledelinjer overalt i<br />
landskabet, f.eks. langs markveje, markskel, grøfter, jorddiger og læhegn.<br />
Beskyttelsen af disse mindre landskabselementer er indeholdt i retningslinje<br />
<strong>7.</strong>1.5. Med statens vandplaner er vedtaget randzoner langs vandløb (og<br />
omkring søer), der særligt vil fungere som spredningsveje for planter og dyr<br />
knyttet til våde naturtyper.<br />
Retningslinje<br />
<strong>7.</strong>1.7 Potentielle økologiske forbindelser<br />
I de potentielle økologiske forbindelser vist på kort <strong>7.</strong>1.7, sigter planlægning<br />
og administration vedrørende arealanvendelsen og tilstanden på friholdelse<br />
af arealerne for større tekniske anlæg, veje og anden arealanvendelse, der<br />
modvirker, at arealerne kan rumme naturindhold og fungere som<br />
spredningsveje for planter og dyr.<br />
Redegørelse<br />
De potentielle økologiske forbindelser ligger i områder, hvor større skove,<br />
vådområder, vandhulsområder og bakkedrag har ringe eller ingen<br />
forbindelse med tilsvarende natur andre steder. De potentielle økologiske<br />
forbindelser skal tjene til forbedring af spredningsmuligheder for plante- og<br />
dyreliv knyttet til især skove, vådområder, vandhuller samt i mindre omfang<br />
overdrev og hede.<br />
Retningslinje<br />
<strong>7.</strong>1.8 Barrierer for dyre- og plantelivet<br />
I de økologiske forbindelser skal barrierer for dyre og plantelivet så vidt<br />
muligt undgås. Hvor et nyt anlæg ikke kan undgås, skal virkningen<br />
reduceres mest muligt. Eksisterende væsentlige barrierer skal søges<br />
afhjulpet.<br />
Redegørelse<br />
Barrierer for planters og dyrs spredning kan være vidt forskellige. Planters<br />
spredning bremses typisk af bebyggede eller dyrkede arealer, mens dyrs<br />
spredning typisk bremses af tekniske anlæg som veje, jernbaner og visse<br />
ledningsanlæg. Barrierer for spredning er et væsentligt problem, da<br />
isolerede bestande af dyr og planter har forringede betingelser for<br />
langsigtet overlevelse. For sårbare dyrearter kan trafikdrab tillige være et<br />
problem ved direkte at reducere bestanden.<br />
Kort <strong>7.</strong>1.7 Potentielle økologiske forbindelser<br />
10 / 17
Hvor nye tekniske anlæg nødvendigvis må passere en økologisk<br />
forbindelse, er det et krav, at barrierevirkningen reduceres mest muligt,<br />
f.eks. ved etablering af effektive faunapassager. I visse tilfælde kan det<br />
være hensigtsmæssigt, at hegne vejanlæg, så dyrene ledes til de egnede<br />
passagemuligheder.<br />
De økologiske forbindelser kan mindske barrierevirkningen af vejanlæg ved<br />
at understøtte etablerede og kommende faunapassager og lignende. For at<br />
sikre, at dyrene benytter de ønskede ruter i landskabet, kan anlæggelsen af<br />
faunapassager efter behov ledsages af forbedringer af de økologiske<br />
forbindelser i tilknytning til passagerne.<br />
Retningslinje<br />
<strong>7.</strong>1.9 Ådale<br />
I ådale og visse dalstrøg formet af mindre vandløb alle vist på kort <strong>7.</strong>1.9,<br />
må der som udgangspunkt ikke foretages indgreb, som<br />
Forringer mulighederne for at opretholde/genskabe den naturlige<br />
hydrologi,<br />
Forringer naturværdierne i ådalene<br />
Modvirker målopfyldelse i ådalenes <strong>Natur</strong>a 2000områder og vandløb<br />
samt de kystvande, som vandløbene munder ud i.<br />
Ådalene er inddelt, prioriteret og delmålsat i tre kategorier, jf. bilag 3.<br />
Kategorierne er:<br />
1. Ådale i særlige naturområder<br />
2. Ådale i potentielle naturområder og jordbrugsområder<br />
3. Ådale i særligt værdifulde landbrugsområder<br />
Eksisterende spærringer m.v. som forringer mulighederne for at genoprette<br />
naturværdier og det naturlige samspil i ådalene, skal søges fjernet i videst<br />
muligt omfang og under hensyntagen til kultur og landskabsværdier.<br />
Redegørelse<br />
En stor af kommunens natur er koncentreret i ådale (se kort <strong>7.</strong>1.9). Det er<br />
særligt naturtyperne overdrev, forskellige typer moser og enge,<br />
ellesumpskov, kilder og vandløb. I mange ådale er den landbrugsmæssige<br />
udnyttelse i dag begrænset og overvejende ekstensiv.<br />
Hovedparten af ådalenes vandløb har gennem mere end 100 år været udsat<br />
for en stærk kulturpåvirkning, som har forringet vandløbskvaliteten og<br />
påvirket dyre og plantelivet negativt. Og trods de seneste årtiers indsats for<br />
at vende denne udvikling er især vandløbenes fysiske tilstand mange steder<br />
stadig ikke tilfredsstillende. Påvirkningen kan føres tilbage til tidligere tiders<br />
reguleringer og til den vedvarende vedligeholdelse (grødeskæring og<br />
opgravninger), som udføres af hensyn til arealanvendelsen (landbrug og<br />
dambrug) på de vandløbsnære arealer.<br />
Samtidigt er den intensive udnyttelse af de vandløbsnære arealer i ådalene<br />
de senere år mange steder blevet problemfyldt som følge af utilstrækkelig<br />
afvanding. De ændrede afvandingsforhold skyldes dels, at<br />
vandløbsvedligeholdelsen i højere grad tilpasses lovbundne hensyn til natur<br />
og miljø, dels at der i nogle områder er sket omfattende terrænsætninger,<br />
som følge af dræning og dyrkning. Endelig har øgede nedbørsmængder<br />
også betydning for udviklingen i ådalene og denne tendens forventes<br />
forstærket af klimaændringer.<br />
Også ekstensiv drift, f.eks. i form af afgræsning kan i visse områder være<br />
besværlig som følge af vandstandsforholdene. Samtidigt er der generelt<br />
blevet langt færre græssende dyr i ådalene end tidligere. Kreaturbestanden<br />
koncentreres på stadigt større bedrifter, hvor dyrene mange steder ikke<br />
længere kommer på græs eller blot afgræsser nærmestliggende<br />
kulturgræsmarker. Som følge heraf er arealet med ekstensiv afgræsning<br />
Kort <strong>7.</strong>1.9 Ådale<br />
11 / 17
faldet og mange steder under tilgroning. Det gælder ikke kun de<br />
vandløbsnære enge, men også overdrevene på ådalenes skrænter. Ådalene<br />
bliver hermed fattigere på lysåbne naturtyper og den flora og fauna, som er<br />
knyttet hertil.<br />
Endelig påvirkes ådalenes naturindhold af gødskning og anvendelse af<br />
sprøjtemidler i forbindelse med intensiv dyrkning.<br />
Genopretning af naturlig dynamik i ådalene vil betyde, at kunstig afvanding <br />
dræning og grødeskæring bringes til ophør. Ådalene har imidlertid<br />
forskelligt naturindhold og potentiale for naturgenopretning, og derfor er der<br />
ud over ovennævnte mål opstillet en række delmål for forskellige typer af<br />
ådale, jf. bilag 3. Delmålene er opstillet på baggrund af ådalenes<br />
beliggenhed i særlige naturområder, i potentielle naturområder og<br />
jordbrugsområder eller i særligt værdifulde landbrugsområder.<br />
Nogle af kommunens ådale er omfattet af flere forskellige udpegninger. Her<br />
kan der som led i en samlet løsning arbejdes med delplaner forskellige<br />
løsningsmodeller for de forskellige områder, når blot disse er indbyrdes<br />
forenelige.<br />
Den lovmæssige beskyttelse af ådalene rækker kun i et vist omfang til at nå<br />
de opstillede mål for drift og tilstand i ådalene. Andre redskaber må tages i<br />
brug. Det er især frivillige miljøordninger som lodsejere søge hos<br />
<strong>Natur</strong>Erhvervstyrelsen (se www.naturerhverv.fvm.dk). Endvidere er det<br />
etablering af større vådområder i regi af statens vandplaner. Aktuelt<br />
undersøges i samarbejde med lodsejerne mulighederne for at etablere<br />
større vådområder en række steder i <strong>Rebild</strong> <strong>Kommune</strong>. Såfremt projekterne<br />
realiseres ventes det markant at løfte naturlig hydrologi og naturtilstand i de<br />
berørte ådale. Status for vådområdeprojekterne kan følges på<br />
Limfjordsrådets hjemmeside www.limfjordsraadet.dk. og på <strong>Natur</strong>styrelsens<br />
hjemmeside www.nst.dk.<br />
Ændring af vandløbsvedligeholdelsen i medfør af statens vandplaner<br />
medvirker også til genopretning af naturlig hydrologi i ådale. Andre tiltag til<br />
at nå målene for ådalene er udarbejdelse af naturplaner på<br />
ejendomsniveau, oprettelse af græsningslaug, opkøb (offentlige eller private<br />
fonde) samt fredning i det omfang ådale er fredningsværdige efter<br />
naturbeskyttelsesloven.<br />
I flere ådale er der fortsat dambrugsdrift, omend antallet af dambrug de<br />
seneste to årtier er reduceret. Fremtidig dambrugsdrift vil pga. krav i<br />
vandplaner og ny bekendtgørelse om dambrugsdrift bidrage til genopretning<br />
af naturlig hydrologi i ådalene.<br />
Hovedstruktur<br />
<strong>7.</strong>2 Lavbundsarealer<br />
Med vedtagelsen af planen om Grøn Vækst, og efterfølgende vedtagelse af<br />
Vandplanerne, er det forudsat, at der skal ske udpegning af<br />
lavbundsarealer, hvor der på kommunalt og statsligt initiativ kan etableres<br />
vådområder, primært til reduktion af kvælstofudledning fra landbrugsarealer<br />
til indre farvande og fjorde. Som sideeffekt hertil kommer en udvidelse af<br />
det samlede naturareal på landsplan, samt en forventet varierende, men<br />
varig, reduktion af fosforudledningen.<br />
Vådområder skal placeres i oplandet til de vandområder, hvor vidensniveau<br />
om vandmiljøet er tilstrækkeligt højt. I <strong>Rebild</strong> <strong>Kommune</strong> vil det sige i<br />
oplandene til Limfjorden samt Mariager Fjord. Deltagelse i etableringen af<br />
vådområder er som udgangspunkt og helt overvejende frivilligt for den<br />
enkelte lodsejer.<br />
Retningslinje<br />
12 / 17
<strong>7.</strong>2.1 Lavbundsarealer<br />
De udpegede lavbundsarealer vist på kort <strong>7.</strong>2.1 skal friholdes for byggeri og<br />
anlæg mv., som kan forhindre, at de kan genoprettes som vådområder.<br />
I de udpegede lavbundsarealer, jf. kort <strong>7.</strong>2.1, kan der gennemføres<br />
projekter, der genopretter lavbundsarealer som vådområder med henblik på<br />
at reducere udledningen af kvælstof til vandmiljøet. Ved konkrete<br />
projektforslag skal det sikres, at projektet er foreneligt med<br />
naturbeskyttelsesinteresser, og at betydningen for eksisterende og<br />
planlagte tekniske anlæg vurderes.<br />
Redegørelse<br />
Gennem de sidste 100150 år er vådområder blevet drænet og reguleret<br />
pga. en intensivering af landbruget,og dette har medført en øget udledning<br />
af kvælstof til bl.a. åer, søer og kystvande. Udledningen har en skadelig<br />
virkning på vandmiljøet, og derfor skal der gøres en indsats for at nedbringe<br />
denne udledning. Genopretning af vådområder på lavbundsarealer er et<br />
effektivt middel til at foretage denne reduktion af kvælstof, idet<br />
vådområderne omsætter næringsstoffer fra højere liggende arealer samt<br />
ved at arealerne ikke længere dyrkes. Foruden reduktion af udledning af<br />
kvælstof, er der en række positive effekter ved vådområder. Her kan bl.a.<br />
nævnes naturkvalitet, klima samt rekreative formål.<br />
Der har i de seneste år været en række politiske planer som skal bidrage til<br />
forbedring af vandmiljøet, herunder begrænsning af udledningen af<br />
kvælstof. I disse planer fremgår vådområder som et væsentligt virkemiddel.<br />
EU's Vandrammedirektiv blev implementeret i år 2000, og direktivet har til<br />
formål at sikre en god økologisk tilstand i vandmiljøet i år 2015 i alle EU's<br />
medlemslande. Grøn Vækst er den danske rammesætter for<br />
implementeringen af Vandrammedirektivet, og dette gøres via 23 regionale<br />
vandplaner i Danmark. Vandplanerne er konkrete indsatsplaner for<br />
overholdelse af Vandrammedirektivets mål. Hver kommune skal på<br />
baggrund af vandplanerne udarbejde handleplaner til, hvordan vandplaner<br />
og indsatsprogram skal realiseres.<br />
<strong>Rebild</strong> <strong>Kommune</strong> ligger indenfor tre regionale vandplansområder: Nordlige<br />
Kattegat og Skagerak, Mariager Fjord og Limfjorden. Samlet skal der i<br />
oplandene Limfjorden og Mariager Fjord etableres op til hhv. 3.676 ha og<br />
343 ha vådområder til fjernelse af kvælstof. I opland Nordlige Kattegat og<br />
Skagerak skal der på nuværende tidspunkt ikke genoprettes vådområder,<br />
idet vidensniveauet ikke er tilstrækkeligt højt for området.<br />
Ved genopretningen af vådområder forstås genskabelse af det naturlige<br />
vandstandsniveau i større samlede områder, så der over tid genskabes<br />
naturtyper som moser, sumpskove, rørskove, lavvandede søer, naturlige<br />
vandløb og våde bredarealer. Vådområderne har en væsentlig funktion i<br />
forbindelse med reduktion af kvælstofudvaskningen til vandløb, søer og<br />
kystvande. Genskabelsen af vådområder kan samtidig medvirke<br />
til, at der kan opnås en god økologisk tilstand i vandløb og søer.<br />
Den planlægningsmæssige baggrund for udpegning af lavbundsarealer er<br />
at friholde arealerne for uhensigtsmæssig byudvikling, ferie og<br />
fritidsbyggeri, større veje, vindmøller, elledninger mv., der kan forhindre<br />
eller vanskeliggøre, at arealerne kan genoprettes til vådområder. Derudover<br />
kan lavbundsarealer fungere som reservoirs ved ekstreme regnskyl, og<br />
dermed beskytte områder mod ukontrollerede oversvømmelser. Dette er<br />
endnu et argument for friholdelse af byggeri og anlæg i disse områder.<br />
Retningslinje<br />
<strong>7.</strong>2.2 Friholdelse for bebyggelse<br />
Øvrige lavbundsarealer skal så vidt muligt friholdes for byggeri og anlæg<br />
Kort <strong>7.</strong>2.1 Lavbundsarealer<br />
13 / 17
m.v., hvis de kan genoprettes til værdifulde naturområder.<br />
Redegørelse<br />
Lavbundsarealer - udover dem der er udpeget i retningslinje <strong>7.</strong>2.1 - der<br />
potentielt kan indgå i genopretningen af værdifulde naturområder, bør<br />
ligeledes friholdes for byggeri og anlæg mv. så muligheden for en senere<br />
genetablering som naturområde ikke udelukkes. Byggeri og anlæg omfatter<br />
som hovedregel også pumpeanlæg til afvanding, men det afhænger af skøn<br />
i det konkrete tilfælde.<br />
Hovedstruktur<br />
<strong>7.</strong>3 Vandløb og søer<br />
Retningslinjer for anvendelsen af vandløb, søer og kystvande omfatter<br />
eksempelvis rekreativ anvendelse såsom badning, sejlads og fiskeri.<br />
Ofte er der en tæt sammenhæng mellem anvendelsen af et vandområde og<br />
mulighederne for at nå og fastholde de opstillede mål for vandkvaliteten.<br />
Derfor spiller kommuneplanens retningslinjer for anvendelsen af vandløb<br />
og søer tæt sammen med de statslige vandplaner og de kommunale<br />
handleplaner efter miljømålsloven.<br />
I <strong>Rebild</strong> kommune vil byrådet virke for at opretholde og sikre en alsidig<br />
fiskebestand bestående af hjemmehørende arter. Herunder også virke for at<br />
fiskebestandene bliver selvreproducerende.<br />
Samtidig ønskes at understøtte mulighederne for adgang til rekreativt fiskeri<br />
og at sikre at det rekreative fiskeri sker uden negative konsekvenser for<br />
natur og miljø. Ved restaurering af vandløb skal det tilstræbes at opnå så<br />
naturlige forhold som muligt. Restaureringen skal tage hensyn til øvrige<br />
arter, naturtyper og geologiske forhold i vandløbet og ådalen.<br />
Retningslinje<br />
<strong>7.</strong>3.1 Fiskeri<br />
Fiskeri i søer og vandløb må ikke føre til tilstandsændringer eller forringelse<br />
af naturindholdet af de områder, hvor fiskeriet finder sted. Fiskeri må ikke<br />
forhindre opfyldelse af målsætningerne for vand og naturområder og det<br />
må ikke være til skade for eller forstyrre naturtyper eller arter, der er<br />
beskyttet af EU´s habitat og fuglebeskyttelsesdirektiver.<br />
I vandløb og søer må der kun udsættes fisk, som er naturligt<br />
hjemmehørende i det pågældende vandsystem. Udsætning af fisk må kun<br />
ske i en mængde, der er afpasset det pågældende vandområde, således at<br />
øvrige hjemmehørende arter ikke udkonkurreres.<br />
<strong>Kommune</strong>n vil ikke tillade medefiskekonkurrencer eller andre lignende<br />
aktiviteter af betydeligt omfang, hvor der anvendes store mængder foder for<br />
at tiltrække fisk. I de næringsfattige søer Hornum Sø, Madum Sø, St. Økssø<br />
og Mossø er forfodring eller anden anvendelse af lokkefodring ikke tilladt.<br />
Adgangen til frit lystfiskeri fra udvalgte kommunale arealer forudsætter, at<br />
der udvises en hensynsfuld adfærd, herunder at der ikke efterlades affald,<br />
fiskesnøre, kroge m.m., opsatte hegn ikke beskadiges, privatejede hegnede<br />
Kort <strong>7.</strong>3.1 Fiskeri<br />
14 / 17
og dyrkede arealer ikke passeres for at komme til kommunens frie<br />
fiskestrækninger samt at mindstemål og fredningstider respekteres.<br />
Redegørelse<br />
Lystfiskeri i vandløb og søer forudsætter gyldigt statsligt fisketegn samt<br />
tilladelse fra lodsejer eller lystfiskerforening.<br />
Ved nedenstående vandløb er der frit fiskeri til fods med fiskestang for alle<br />
med gyldigt statsligt fisketegn fra de kommunale arealer, der fremgår af kort<br />
<strong>7.</strong>3.1:<br />
Mastrup Bæk<br />
Mastrup søerne<br />
Lindenborg Å<br />
SkibstedLyngby Å<br />
Bækken gennem St. Rørbæk<br />
Suldrup Sø<br />
Hornum Sø<br />
Fiskeri i vandløb og søer er reguleret i lov om ferskvandsfiskeri. <strong>Kommune</strong>n<br />
er ikke myndighed for loven, men er ofte høringspart. De fleste øvrige<br />
forhold ved vandløb og søer er reguleret i vandløbsloven og<br />
naturbeskyttelsesloven, hvor kommunen er myndighed.<br />
EU´s habitat og fuglebeskyttelsesdirektiv udpeger konkrete områder <br />
<strong>Natur</strong>a 2000 områder hvor de udpegede naturtyper og arter er strengt<br />
beskyttede. Ifølge direktiverne må myndighederne ikke planlægge eller give<br />
tilladelse til noget, der kan skade eller forstyrre naturtyperne eller arterne.<br />
Desuden udpeger EU´s habitatdirektiv en række plante og dyrearter, der<br />
er beskyttede overalt, hvor de lever. Dette gælder eksempelvis odderen.<br />
I forbindelsen med implementeringen af vandplanerne arbejder kommunen<br />
for at fjerne spærringer. Jævnfør statens vandplaner skal der på udvalgte<br />
strækninger udføres restaurering, ændres vedligeholdelse og åbnes<br />
rørlagte strækninger. Alt sammen med det formål at skabe god økologisk<br />
tilstand, herunder alsidige, selvreproducerende bestande af<br />
hjemmehørende fiskearter.<br />
Fodring af fisk belaster vandmiljøet med organisk materiale, som bruger ilt<br />
og tilfører vandmiljøet næringsstoffer. Derfor ønsker kommunen generelt at<br />
begrænse anvendelsen af foder. I de særligt følsomme næringsfattige søer<br />
er det ikke tilladt at benytte foder.<br />
Retningslinje<br />
<strong>7.</strong>3.2 Sejlads<br />
Sejlads og de deraf afledte aktiviteter må ikke være til skade for de<br />
naturtyper og dyrearter, som er udpeget efter EU´s habitat og<br />
fuglebeskyttelsesdirektiv.<br />
Sejlads på vandløb og søer må ikke skade vandkvaliteten eller forhindre, at<br />
målsætningen for vandområderne opfyldes.<br />
Redegørelse<br />
Jævnfør vandløbsloven er vandløb og søer, hvor der er flere bredejere,<br />
åbne for almenheden for sejlads med ikkemotordrevne småfartøjer.<br />
Sejladsretten giver ikke adgang til færdsel over fremmed grund eller langs<br />
bredden af vandløb og søer. Sejlads må ikke udøves til skade eller ulempe<br />
for vandløbet eller søer eller for andres jagt, fiskeri eller rørskær.<br />
I nogle af kommunens vandløb er der forbud mod sejlads jævnfør<br />
regulativerne for de respektive vandløb samt eventuelle<br />
fredningsbestemmelser.<br />
Kort <strong>7.</strong>3.2 Sejlads<br />
15 / 17
Eksempelvis er sejlads forbudt for offentligheden i Sønderup Å på<br />
strækningen fra ca. 300 meter opstrøms udløbet af Mosbæk til udløbet i<br />
Halkær Å jævnfør sejladsregulativ fra Nordjyllands Amt 2006. Baggrunden<br />
for indskrænkelsen i sejladsretten er et ønske om at beskytte denne særligt<br />
sårbare vandløbsstrækning i <strong>Natur</strong>a 2000 området. Herved forebygges<br />
uhensigtsmæssig belastning og forstyrrelse af vandløbet og de<br />
habitatområder, som det passerer igennem.<br />
I Lindenborg Å, Binderup Å og Simested Å er der strækninger, som er<br />
sårbare overfor kanosejlads. De nævnte strækninger er forholdsvis smalle,<br />
har mange sving og periodevis lav vandstand. Sejlads medfører således<br />
risiko for beskadigelse af vandløbets grusbanker, grødepuder og brinker.<br />
På kort <strong>7.</strong>3.2 ses markering af strækninger, der er egnede til sejlads.<br />
Ligeledes ses angivelse af strækninger, der er uegnede til sejlads,<br />
strækninger med sejladsforbud samt strækninger, der er sårbare overfor<br />
sejlads.<br />
I Hornum Sø er motorsejlads forbudt. Sejlads uden motor er tilladt. Isætning<br />
af båd skal foregå fra kommunens bredareal.<br />
Efter fredningsbestemmelserne er det forbudt for offentligheden at sejle på<br />
Madum Sø og Gravlev Sø.<br />
Retningslinje<br />
<strong>7.</strong>3.3 Badning<br />
Vandkvaliteten og de hygiejniske forhold i badesøerne skal være<br />
tilstrækkelig gode til, at søerne kan anvendes til badning i hele<br />
badesæsonen, som strækker sig fra 1. juni til 1. september. Algevækst må<br />
ikke give anledning til sundhedsproblemer i forbindelse med badning.<br />
Grænseværdierne for forekomst af fækale bakterier fra mennesker og dyr<br />
må ikke overskrides. Ved en eventuel overskridelse af grænseværdier for<br />
bakterier eller algeopblomstring skiltes der med badeforbud ved den<br />
pågældende sø ligesom badeforbuddet omtales på <strong>Rebild</strong> <strong>Kommune</strong>s<br />
hjemmeside.<br />
Badning og de deraf afledte aktiviteter må ikke være til skade for de<br />
naturtyper og dyrearter, som er udpeget efter EU´s habitat og<br />
fuglebeskyttelsesdirektiv.<br />
Redegørelse<br />
Badning i nævneværdigt omfang finder i dag kun sted i Hornum Sø, Madum<br />
Sø og St. Økssø, hvor der alle steder er beskedne publikumsforhold og lang<br />
tradition for badning. St. Øksø og Madum Sø er næringsfattige. I<br />
Vandplanen har alle tre søer mindst miljømålet god økologisk tilstand.<br />
Søerne er derfor sårbare for såvel næringsstofpåvirkning som slitage.<br />
Badevandskvaliteten kontrolleres ved, at der udtages 6 prøver per<br />
badesæson fra hver af de tre badesøer. Badevandskvaliteten vurderes på<br />
baggrund af prøvernes indhold af blandt andet colibakterier. Hvis der sker<br />
en opblomstring af eksempelvis blågrønalger, kan det medføre et<br />
badeforbud. En eventuel algeopblomstring har dog ingen betydning for<br />
selve klassificeringen af badevandet. På <strong>Rebild</strong> <strong>Kommune</strong>s hjemmeside er<br />
der yderligere information om badevandskvalitet, herunder resultaterne fra<br />
de seneste badevandsprøver.<br />
Ved Hornum Sø er badning tilladt fra de kommunale arealer på søens<br />
østlige og nordøstlige side. Ved søen er der en primitiv lejrplads med<br />
bålplads. Desuden er der opstillet toiletvogn i badesæsonen.<br />
Området ved Madum Sø ejes af Lindenborg Gods. Badning er således kun<br />
tilladt fra de to badesteder i søens vestlige side ved Aspvej og i søens<br />
østlige side ved Madum Søvej. Der findes et primitivt toilet bag Ppladsen på<br />
østsiden.<br />
Kort <strong>7.</strong>3.3 Badning<br />
16 / 17
Ved St. Økssø er badning tilladt langs hele søen, idet området ejes af<br />
<strong>Natur</strong>styrelsen. Ved den sydøstlige side af søen er der anlagt badested og<br />
badebro. På grund af humusstoffer fra de omkringliggende skovarealer er<br />
vandet meget brunt. Det brune vand er ganske ufarligt og søen er en af de<br />
reneste søer i Nordjylland.<br />
De tre badesøer ses på kort <strong>7.</strong>3.3.<br />
<strong>Natur</strong>styrelsen er ved at gennemføre et naturgenopretningsprojekt<br />
umiddelbart vest for Støvring, hvor den tidligere Juelstrup Sø skal<br />
gendannes. Søen blev bortdrænet i 1920érne med gravning af Juelstrup<br />
Søgrøft. Det er hensigten, at den kommende sø skal kunne benyttes til<br />
rekreative formål, herunder badning. Projektet omfatter etablering af<br />
badestrande i søens nordlige ende.<br />
Retningslinje<br />
<strong>7.</strong>3.4 Restaurering<br />
Udlægning af grus og sten i vandløb skal i videst muligt omfang afspejle den<br />
naturlige geologi i området. Nye gydebanker skal således i form og<br />
udstrækning tilpasses det naturlige for det aktuelle vandløb.<br />
Fordelingen af grusstørrelse til gydegrus skal afspejle en naturlig<br />
grussammensætning for den pågældende type vandløb.<br />
Ved genslyngning af vandløb tilstræbes så vidt muligt at give vandløbet<br />
naturlige slyngninger.<br />
I de geologiske beskyttelsesområder ved Lindenborg Å og Sønderup Å skal<br />
vandløbene i videst muligt omfang passe sig selv.<br />
Redegørelse<br />
Gennem tiden er der fjernet en del grus og sten fra vandløbene, bl.a. ved<br />
vandløbsvedligeholdelse gennem de sidste ca. 150 år. Visse fisk som<br />
ørreder og elritse er afhængige af egnet gydegrus. En del smådyr<br />
heriblandt visse slørvinger og døgnfluer er ofte tilknyttet sten i vandløb.<br />
I nogle vandsystemer kan der således være behov for udlægning af grus og<br />
sten for at fremme et alsidigt dyreliv.<br />
Udlægningen af grus og sten skal imidlertid tilpasses områdets geologi for<br />
at skabe et autentisk vandløbsmiljø. I mange områder er sand, tørv eller<br />
lignende det naturlige bundsubstrat. Samtidig er mange planter og fisk<br />
tilknyttet sandede eller mudrede bundsubstrater. Mængden af udlagt grus<br />
og sten skal således tilpasses geologien på den konkrete<br />
vandløbsstrækning. Samtidig skal mængden af grus og sten modereres af<br />
hensyn til et alsidigt dyre- og planteliv.<br />
Et kendetegn for naturlige vandløb er den fri dynamik, som i form af<br />
erosion, sedimenttransport og aflejringer skaber et afvekslet vandløb med<br />
sving, høller og stryg. For at sikre den fri dynamik skal der generelt ikke<br />
laves kantsikring eller lignende ved restaurering.<br />
Det udlagte grus skal afspejle den naturlige grussammensætning i området,<br />
det vil sige være usorteret. Herved tilgodeses et alsidigt dyreliv foruden at<br />
det tilstræbes at genskabe et autentisk vandløbsmiljø.<br />
I de særlige geologiske beskyttelsesområder, som omfatter dele af<br />
Lindenborg Å samt Sønderup Å, skal vandløbene i videst muligt omfang<br />
have lov at passe sig selv. Dette gælder også i den fredede del af Mastrup<br />
Bæk. I disse områder skal der således tungtvejende årsager til, at<br />
kommunen og Fredningsnævnet vil godkende udlægning af sten og grus.<br />
Rekreative interesser må her generelt vige for hensynet til de geologiske<br />
interesser.<br />
Kort <strong>7.</strong>3.4 Restaurering<br />
17 / 17
Change language