Barndommens gade - ungdommens vildveje! - Børnesagens ...

Kapitel 2
Ibrahims liv
Ibrahim er 19 år. Han bor i en kollegielejlighed i København. Ibrahims liv
startede i Afrika, hvor han passede geder for sin mormors bror. Efter, at han
og hans familie flygtede til Danmark, har han prøvet mange ting. Tre
folkeskoler, to døgninstitutioner, et liv på gaden som småkriminel og en dom
for gaderøveri. Langsomt men sikkert har han arbejdet sig ind på en mere
normal tilværelse, men det er ikke let at få fodfæste, når starten har været så
kaotisk.
Min barndom: Jeg er født i et
afrikansk land. Min mor har fire børn,
jeg er den yngste. Jeg blev født to
måneder for tidligt, og de sagde, at jeg
ikke kunne tåle luften i storbyen. Så jeg
kom ud og bo hos min mormors bror og
hans familie. De boede på landet, og
der var jeg, til jeg blev fem år. Da jeg
blev gammel nok, hjalp jeg med at
vogte dyrene og jage ræve væk, der
ville æde gederne og de andre dyr på
gården. Jeg havde det godt, og døtrene
i huset gav mig mad, når jeg var sulten
og tog sig af mig, når jeg var syg. Vi
sultede ikke, vi havde jo vores egne
dyr, som vi kunne slagte.
Da jeg var fem år, sagde min mormors
bror, at jeg skulle ind til byen og bo hos
mine søskende. Han fortalte mig lidt om
min familie, jeg fik at vide, at jeg havde
en mor, som jeg skulle møde, og at min
mormor også boede der. Jeg tænkte,
fint nok, jeg havde sådan et sus i
maven, der skulle ske noget andet, i
hvert fald.
15
Så tog vi af sted. Vi red først til en
større by, og derefter kørte nogle af
min mormors brors venner os det sidste
stykke. Så mødte jeg mine søskende og
min mor, og var hjemme hos dem og
spise noget mad. Det var lidt mærkeligt,
også fordi de boede i en storby
med rigtige huse. Der hvor jeg kom fra,
var de lavet af hø og træ.
Jeg var glad for at se min mor, men
hun var mere glad, fordi hun kunne
huske, at jeg var hendes barn. For mig
var det bare sådan ok, at det var min
mor.
Jeg havde det godt de år
Min mormors bror tog af sted efter et
par dage, og jeg begyndte at vænne
mig til tingene. Jeg begyndte i en
koranskole, det er ligesom en normal
folkeskole, hvor man bare lærer om
koranen, hvis man kan sige det på den
måde. Det var fint nok, jeg husker ikke
om det var godt eller skidt. Jeg gik der,
fra jeg var fem til jeg var otte år. Jeg