24.09.2013 Views

Læs - Acuta

Læs - Acuta

Læs - Acuta

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

12

A CUTA

En læge uden grænser

I en tid hvor Lars Løkke Rasmussen gør hvad han kan for at spolere glæden ved at arbejde

som hospitalslæge, er det måske værd at overveje om ikke man skulle overveje at gå andre

veje. For at give inspiration til et sådant valg påbegynder vi i dette nummer en artikelserie om

forskellige mennesker der i sin tid uddannede sig til læge, men som hen ad vejen blev kendt

for noget helt andet. Den første i den række er skotten der åbnede det sydlige Afrika for

civilisationen, en lægemissionær hvis selvdisciplin burde få enhver studerende til at bøje sig i

støvet:

David Livingstone

David Livingstone blev født i 1813 i Blantyre, en

forstad til Glasgow. Da Livingstone var ti år

gammel gav han sit bidrag til den industrielle

revolution ved at arbejde med en spindemaskine

på en fabrik. Da han ikke var medlem af FADL

varede hans arbejdsdag fra 6 til 20, men det var

dog ikke værre end at han efter fyraften var i

aftenskole indtil klokken 22. Da moren

almindeligvis vækkede ham klokken 5 om

morgenen mente hun ikke at det var forsvarligt at

lade ham læse længere end til midnat.

På trods af en arbejdsdag der ville have gjort ham

til konge af Medicinerhuset, hang han i i skolen,

og for at fortsætte den røde tråd brugte han sin

første ugeløn på en latinsk grammatik. Der var

dog ikke andre i skolen der var interesserede i at

modtage undervisning i latin, så han lagde bogen

på spindemaskinen og kunne således studere mens

han arbejdede (også her skinner stilen fra en

FADL-vagt tydeligt igennem). Modsat de fleste

vagttagere udskiftede han dog lærebogen med

Vergil og andre af de latinske klassikere.

På trods af at han fornægtede faderens moraliserende kristne bøger frem for sin egen

naturvidenskabelige litteratur, udviklede han i løbet af sin ungdom en personlig kristen tro, og

efter nogle års medicin og teologi i Glasgow og London var vejen som lægemissionær banet. I

begyndelsen ville han have været udsendt til Kina, men Opiumskrigen (mmmm, opium…)

forhindrede det, og i stedet blev det Afrika der måtte lægge krop til hans medicinske

kundskaber.

På det tidspunkt var Afrika i sandhed et sort kontinent. Europæerne beboede kysterne, men

den eneste kontakt de havde til det indre Afrika, var i store træk at de købte de slaver der blev

bragt ud derfra. I Afrika foretog Livingstone flere store rejser der åbnede kontinentet for

videre engelsk kolonisering (faktisk forærede Livingstone protektoratet Nyasaland, det

nuværende Malawi, til den britiske krone, ligesom han opkaldte det mægtige Victoriafald

efter sin dronning). Overalt hvor han kom frem oprettede hans kone skoler for de afrikanske

børn og da han selv oprettede missionsstationer, oplærte lokale sorte til at varetage dem og

rejste videre for at oprette en ny, nåede de at bringe den vestlige civilisation til et meget stort

område, taget i betragtning at de kun var to.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!