Arkitektonisk kvalitet & industrielle byggesystemer

Gentagelse/variation – kvantitet/kvalitet
måske ligger der i dobbeltbegrebet industriel arkitektur en
indbygget og uoverstigelig modsætning mellem på den ene
side arkitekturens kvaliteter, og på den anden side industriens
gentagende kvantiteter – de to begreber er i hvert fald
svære at parre som Peter thorsen314 bemærker. eller måske
udgør denne modsætning i højere grad – og i de rette hænder
– en kreativt befordrende spænding mellem variation
og gentagelse. i forhold til råhusproblematikken og denne
rapports cases er der i hvert fald en udpræget tendens til,
at de mest innovative projekter i denne sammenhæng på
den ene side ikke kun lader en industriel gentagelsesoptimering
determinere det arkitektoniske resultat og på den
anden side ej heller forsøger at nytænke helt fra grunden.
i stedet etableres der et spil mellem variation og gentagelse,
hvor gentagelsen sikrer en industriel optimeringsgevinst
og variationen etablerer en unik konteksttilpasset
løsning315 – hvor begrebet konteksttilpasning ikke kun dækker
over en overfladisk tilpasning til de nære fysiske omgivelser,
men også en tilpasning til de dybere programmatiske
lag som svar på aktuelle og kontekstspecifikke behov og
organiseringer. og disse svar må netop altid varieres for at
tilpasse sig virkelighedens kompleksitet og foranderlighed.
316 som Peter thorsen formulerer det andetsteds i vores
interview; ”… det er vel industrialiseringstankens dilemma hele
tiden, ensrettethed og variation – ikke variation for variationens
skyld, men evnen til at tilpasse sig.”
en vigtig og afgørende side af kvalitetsbegrebet er, at
kvalitet også knytter sig til de identiteter, man kan danne i
kraft af, at der er forskel – hvilket i dag må erkendes som
et problem ved det næsten forskelsløse etageboligbyggeri
der, med enkelte gode undtagelser, blev produceret i
den første industrialiseringsbølge i 1950’erne og 60’erne.
moderne identitet er bundet til forskel, som ole thyssen,
som tidligere nævnt, skriver. 317 omvendt forudsætter det
industrialiserede produktionsapparat en begrænsning af
forskellene for at kunne gentage sin produktionsform på
et optimalt kvantitetsniveau, hvorfor udfordringen for den
industrielle arkitektur må ligge i at ophæve modsætningen
eller kvalificere spændingen mellem kvalitet og kvantitet.
kva-li-ntet kunne man måske kalde det (i mangel af et
bedre ord), hvor pointen er, at forholdet mellem industri og
arkitektur ikke fungerer og forstås som hinandens modsætninger
men som hinandens forudsætninger – hvor
begge er vilkår for og udspringer af hinanden.
Produktindustriens begreb mass customization 318 har som
ambition at nærme sig et sådant systematisk og videreudviklet
forhold mellem gentagelse og variation; hvor
gentagelsen primært gælder produktionssiden der fremstår
repeterende og produktions-ens, og variationen primært
gælder kvalitetssiden, der fremstår som forskellige unikt
tilpassede løsninger. et nærliggende næste skridt udad de
ubetrådte videre linier som denne rapport peger frem imod,
kunne fx derfor bestå i, i højere grad at udfolde dette begreb,
undersøge de teknikker og produktionsformer, der ligger
bag, og oversætte det til og implementere det i arkitekturens
felt.
En gave
når arkitekten arbejder som den ’frie createur’ – kun interesseret
i formen – er innovationen meget ofte kun overfladisk,
hvorimod arkitekten måske i højere grad kan nå en
dybere innovation, når den modstand som arkitekten møder
– fra bygherren, økonomien, brugerne, konteksten osv.
og ikke mindst produktionsapparatet – indgår som en
kreativt befordrende medspiller. i tilfældet VM Husene
opstår kvaliteterne og de unikke konteksttilpassede former
og organiseringer fx netop som en gave319 gennem en relativt
bunden (modstandsgivende) ’leg’ med et industrielt
konstruktionselement. en sådan gave er jo netop kendetegnet
ved, at den ikke er noget der kommer fra arkitektens
frie selv, men at det er noget, han gives ved at være i udvekslende
kontakt med noget andet. Dette andet kan fx,
og oplagt i denne sammenhæng være et industrielt produktionsapparat/produkt,
som det er tilfældet i VM Husene.
som Peter thorsen fremhæver, må forudsætningen for den
industrielle arkitektur – hvis den ikke blot skal være industrielt
byggeri – være, at det industrielle produktionsapparat
også betragtes som en arkitektonisk mulighed frem
for blot en logistikmæssig og økonomisk forsømmelse.
27