Tænkepauser: Livshistorien I denne tekst fortæller jeg lidt om, hvilke ...
Tænkepauser: Livshistorien I denne tekst fortæller jeg lidt om, hvilke ...
Tænkepauser: Livshistorien I denne tekst fortæller jeg lidt om, hvilke ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Tænkepauser</strong>: <strong>Livshistorien</strong><br />
I <strong>denne</strong> <strong>tekst</strong> <strong>fortæller</strong> <strong>jeg</strong> <strong>lidt</strong> <strong>om</strong>, <strong>hvilke</strong> kilder <strong>jeg</strong> har brugt til at skrive bogen. Så kan du selv<br />
dykke videre ned i den del af psykologien, s<strong>om</strong> beskæftiger sig med livshistorien. Teksten er på<br />
ingen måde en udtømmende beskrivelse af relevante værker og centrale forfattere, men er en<br />
henvisning til videre læsning af det, <strong>jeg</strong> har baseret bogen på.<br />
God fornøjelse<br />
Dorthe Kirkegaard Th<strong>om</strong>sen<br />
Narrativer er en vigtig del af vores psykiske liv<br />
Selve ideen <strong>om</strong> at narrativer (eller historier) er en vigtig del af vores psykiske liv, forbinder man i<br />
dag med blandt andet<br />
Jer<strong>om</strong>e Bruner (http://en.wikipedia.org/wiki/Jer<strong>om</strong>e_Bruner)
og Donald Polkinghorne<br />
(http://www.fielding.edu/whyFielding/about/facultyBio.aspx?Channel=%2FChannels%2FAdmissio<br />
ns&WorkflowItemID=4634b731-05c2-40a5-886e-4cc56f8a52a6).<br />
Begge forfattere har skrevet flere værker <strong>om</strong> narrativ psykologi. Personligt foretrækker <strong>jeg</strong><br />
følgende:<br />
Bruner, J. (1990). Acts of meaning. Cambridge, Mass.: Harvard University Press.<br />
Polkinghorne, D.E. (1988). Narrative knowing and the human sciences. Albany, New York: State<br />
University of New York Press.<br />
Polkinghorne, D. (2004). Ricoeur, narrative, and personal identity. In C. Lightfoot, C. Lalonde &<br />
M. Chandler (eds.). Changing conceptions of psychological life (pp. 27-48). Mahwah, NJ:<br />
Lawrence Erlbaum Associates Publishers.
Hvem er <strong>jeg</strong><br />
Ideen <strong>om</strong>, at historier og især livshistorier udgør en vigtig del af vores identitet (eller måske<br />
ligefrem er vores identitet), er først og fremmest blevet anfægtet af Dan P. McAdams<br />
(http://www.wcas.northwestern.edu/psych/people/faculty/faculty_individual_pages/McAdams.htm)<br />
McAdams har skrevet flere bøger og en lang række artikler. Nedenfor kan du se de bøger og<br />
artikler, <strong>jeg</strong> oftest har brugt. Bogen The stories we live by er nok den, der er lettest at læse.<br />
McAdams, D.P. (1993). The Stories we live by: Personal myths and the making of the self. New<br />
York: The Guilford Press.
McAdams, D.P. (2006). The Redemptive Self: Stories Americans Live by. New York: Oxford<br />
University Press.<br />
McAdams. D.P. (1996). Personality, modernity and the storied self: A contemporary framework for<br />
studying persons. Psychological Inquiry, 7, 295-321.<br />
McAdams, D.P. (2001). The psychology of life stories. Review of General Psychology, 5, 100-122.<br />
En anden fremtrædende forsker, s<strong>om</strong> særligt har beskæftiget sig med ’kerneepisoder’, eller s<strong>om</strong> han<br />
selv kalder det, ’selv-definerende erindringer’, er Jefferson Singer<br />
(http://www.conncoll.edu/Academics/web_profiles/singer.html)
Hans bog fra 1993 er efterhånden blevet en klassiker:<br />
Singer, J.A. & Salovey, P. (1993). The remembered self – emotion and memory in personality. New<br />
York: The Free Press.<br />
Hvis du er interesseret i at læse <strong>om</strong> den undersøgelse af kerneepisoder, s<strong>om</strong> <strong>jeg</strong> sammen med mine<br />
kolleger lavede ved Aarhus Univesitet, så kan du finde den her:<br />
Th<strong>om</strong>sen, D.K., Olesen, M.H., Schnieber, A., Jensen, T. & Tønnesvang, J. (2012). What<br />
characterizes life story memories? A diary study of freshmen’s first term. Consciousness &<br />
Cognition, 21, 366-382.<br />
Desuden beskriver David Pillemer i nedenstående <strong>tekst</strong> forskellige typer af kerneepisoder:<br />
Pillemer, D.B. (2001). M<strong>om</strong>entous events and the life story. Review of General Psychology, 5, 123-<br />
134.<br />
Ideen <strong>om</strong>, at vores fremtidsforestillinger bygger på vores erindringer, er inden for de seneste 5-10 år<br />
blevet et ’hot’ forskningsfelt. De nedenstående artikler giver et overblik over forskningen p.t. – men<br />
det udvikler sig hurtigt. Den første artikel er nok den letteste at læse:
Schacter, D.L., Addis, D.R. & Buckner, R.L. (2007). Remembering the past to imagine the future:<br />
The prospective brain. Nature Reviews Neuroscience, 8, 657-661.<br />
Suddendorf, T. & Corballis, M.C. (2007). The evolution of foresight: What is mental time travel,<br />
and is it unique to humans? Behavioral and Brain Sciences, 30, 299-351.<br />
Szpunar, K.K. (2010). Episodic future thought: An emerging concept. Perspectives on<br />
Psychological Science, 5, 142-162.<br />
Dig og verden<br />
Ideen <strong>om</strong>, at vores erindringer og dermed vores livshistorie er påvirkelig af sociale og kulturelle<br />
processer, har nok sine rødder i arbejdet af Sir Fredric Bartlett<br />
(http://en.wikipedia.org/wiki/Frederic_Bartlett)<br />
og hans berømte bog Remembering. A study in experimental and social psychology.
Sociale og kulturelle processer ift. narrativer behandles også af Bruner og Polkinghorne i deres<br />
bøger.<br />
I nyere tid undersøges sociale processer ift. til vores erindringer og livshistorier særligt blandt<br />
yngre børn, anført af forskerne Katherine Nelson (http://en.wikipedia.org/wiki/Katherine_Nelson)<br />
og Robyn Fivush<br />
(http://www.psychology.emory.edu/cognition/fivush/)<br />
De to nedenstående artikler er hhv. en kort og en mere detaljeret indføring i deres ideer:<br />
Fivush, R., & Nelson, K. (2004). Culture and language in the emergence of autobiographical<br />
memory. Psychological Science, 15(9), 573-577.
Nelson, K.D., & Fivush, R. (2004). The emergence of autobiographical memory: A social cultural<br />
developmental theory. Psychological Review, 111(2), 486-511.<br />
I forhold til hvordan sociale processer i form af f.eks. samtaler påvirker vores erindringer og<br />
livshistorier blandt voksne, har Monisha Pasupathi<br />
(http://www.psych.utah.edu/people/person.php?id=69)<br />
skrevet nogle vigtige artikler:<br />
McLean, K.C., Pasupathi, M. & Pals, J.L. (2007). Selves creating stories creating selves: A process<br />
model of self-development. Personality and Social Psychology Review, 11, 262-278.<br />
Pasupathi, M. (2001). The social construction of the personal past and its implications for adult<br />
development. Psychological Bulletin, 127, 651-672.<br />
Desuden har William Hirst (http://www.newschool.edu/lang/faculty.aspx?id=3348)
lavet en række undersøgelser, der viser, at samtaler påvirker, hvad vi husker og glemmer. Den<br />
nedenstående artikel er en nylig oversigt over dette arbejde:<br />
Hirst, W., & Echterhoff (2011). Remembering in Conversations: The Social Sharing and Reshaping<br />
of Memories. Annual Review of Psychology, 63, 55-79.<br />
Betydningen af kulturelle processer ift. livshistorien behandles af McAdams i bogen The<br />
Redemptive Self. Mere lokalt har Dorthe Berntsen (http://pure.au.dk/portal/da/dorthe@psy.au.dk),<br />
leder af forskningscentret con amore (http://conamore.au.dk/), vist, hvordan det kulturelle livsskript<br />
påvirker <strong>hvilke</strong> erindringer, vi vælger s<strong>om</strong> centrale for vores livshistorie.<br />
Nedenstående artikler indeholder nogle af de undersøgelser, der er blevet lavet:<br />
Berntsen, D. & Rubin, D.C. (2004). Cultural life scripts structure recall fr<strong>om</strong> autobiographical<br />
memory. Memory and Cognition, 32, 427-442.
Bohn, A. & Berntsen, D. (2008). Life story development in childhood: The development of life story<br />
abilities and the acquisition of cultural life scripts fr<strong>om</strong> late middle childhood to adolescence.<br />
Developmental Psychology, 44, 1135-1147.<br />
Th<strong>om</strong>sen, D.K. & Berntsen, D. (2008). The cultural life script and life story chapters contribute to<br />
the reminiscence bump. Memory, 16, 420-436.<br />
Desuden kan du se Dorthe Berntsen og hendes samarbejdspartner Annette Bohn fortælle <strong>om</strong><br />
kulturelle livsskripts på Danskernes Akademi:<br />
http://www.dr.dk/DR2/Danskernes+akademi/Paedagogik_Psykologi/Hvad_er_selvbiografisk_huko<br />
mmelse.htm<br />
http://www.dr.dk/DR2/Danskernes+akademi/Paedagogik_Psykologi/Børns_livshistorier.htm<br />
Den gode livshistorie<br />
Spørgsmålet <strong>om</strong>, hvad der egentlig udgør en god livshistorie, er stadig noget uklart. De mange<br />
kriterier for den gode livshistorie kan du blandt andet læse mere <strong>om</strong> i McAdams The Stories We<br />
Live By. Desuden beskriver Tilmann Habermas (http://www.psychoanalyse.uni-<br />
frankfurt.de/Personen/habermas/index.html) sammen med Susan Bluck,<br />
(http://www.psych.ufl.edu/lifestorylab/)
hvordan vi i den sene barnd<strong>om</strong> og ungd<strong>om</strong> udvikler vores fornemmelser for de forskellige typer af<br />
sammenhæng i <strong>denne</strong> artikel:<br />
Habermas, T. & Bluck, S. (2000). Getting a life: The emergence of the life story in adolescence.<br />
Psychological Bulletin, 126, 748-769.<br />
Hvis du er interesseret i at læse mere <strong>om</strong> mit arbejde med kapitler i livshistorien, så er følgende<br />
artikler relevante:<br />
Th<strong>om</strong>sen, D.K. (2009). There is more to life stories than memories. Memory, 17, 445-457.<br />
Th<strong>om</strong>sen, D.K., Pillemer, D.B. & Ivcevic, Z. (2011). Life story chapters, specific memories and the<br />
reminiscence bump. Memory, 19, 267-279.<br />
Det terapeutiske arbejde med livshistorier, s<strong>om</strong> benævnt i bogen Narrative Terapi, er udviklet af<br />
Michael White (http://en.wikipedia.org/wiki/Michael_White_(psychotherapist)) og David Epston<br />
(http://en.wikipedia.org/wiki/David_Epston).
Der er skrevet mange værker <strong>om</strong> narrativ terapi, selv har <strong>jeg</strong> læst <strong>denne</strong>:<br />
White, M. & Epston, D. (1990). Narrative means to therapeutic ends. New York: W.W. Norton &<br />
Co.<br />
Hvis du er interesseret i at læse mere <strong>om</strong> den undersøgelse, der beskrives i bogen, <strong>om</strong> ændringer i<br />
livshistorie gennem terapi, kan du finde undersøgelsen her:<br />
Adler, J.M. (2012). Living into the story: Agency and coherence in a longitudinal study of<br />
narrative identity development and mental health over the course of psychotherapy. Journal of<br />
Personality and Social Psychology, 102, 367-389.
Holder det?<br />
Reflektionerne i dette afsnit i bogen står mestendels for egen regning. Hvis du er interesseret i at<br />
læse den <strong>tekst</strong> af Kenneth Gergen (http://www.swarthmore.edu/academics/kenneth-j-gergen.xml),<br />
<strong>jeg</strong> referer til i kapitlet, kan du finde den her:<br />
Gergen K.J. & Gergen, M.M. (1988). Narrative and self as relationship. In: L. Berkowitz (ed.),<br />
Advances in experimental psychology, vol. 21, (pp. 17-56). San Diego, California: Academic Press,<br />
Inc.<br />
S<strong>om</strong> inspiration til, hvordan implicitte aspekter af identiteten kan hænge sammen med livshistorien,<br />
brugte <strong>jeg</strong> Carsten René Jørgensens bog:<br />
Jørgensen, C.R. (2008). Identitet: Psykologiske og kulturanalytiske perspektiver. København: Hans<br />
Reitzel.<br />
<strong>Livshistorien</strong>s lykke<br />
Den model over personlighedens niveauer, s<strong>om</strong> <strong>om</strong>tales i dette kapitel, kan findes i <strong>denne</strong> <strong>tekst</strong>:<br />
McAdams. D.P. (1996). Personality, modernity and the storied self: A contemporary framework for<br />
studying persons. Psychological Inquiry, 7, 295-321.<br />
Den undersøgelse, der <strong>om</strong>tales, <strong>om</strong> at stærkere sammenhænge mellem personlighed og livshistorie<br />
er forbundet med højere grad af velbefidnende, kan du finde her:
McGregor, I., McAdams, D.P. & Little, B.R. (2006). Personal projects, life stories, and happiness:<br />
On being true to traits. Journal of Research in Personality, 40, 551-572.<br />
Farvel og tak<br />
Jeg håber, at du har fået noget ud af at læse bogen og <strong>denne</strong> <strong>tekst</strong>. Jeg laver sammen med mine<br />
kolleger løbende undersøgelser af livshistorier. Hvis du har lyst til at være med i en undersøgelse,<br />
kan du kontakte mig på dorthet@psy.au.dk.<br />
Andre hjemmesider, du måske vil finde interessante, er:<br />
http://web.lemoyne.edu/~hevern/narpsych/nr-basic.html<br />
http://en.wikipedia.org/wiki/Narrative_identity