6 Hvad er særligt ved <strong>naturen</strong>? Naturen har det hele. Her er højt til loftet, mange forskellige oplevelsesmuligheder, rum <strong>og</strong> sanseoplevelser. Her er vildskab, ro, oprindelighed, harmoni, kaos <strong>og</strong> meget, meget mere. Desuden er der plads til både individuelle <strong>og</strong> fælles aktiviteter <strong>og</strong> udfoldelse, <strong>og</strong> aktiviteterne kan være med med høj puls <strong>og</strong> store armbevægelser eller eller meget stille <strong>og</strong> <strong>og</strong> fordybende. i <strong>naturen</strong> er mange ting i spil, f.eks.: • Sanseoplevelser • Bevægelse <strong>og</strong> fysisk aktivitet • Det sociale <strong>og</strong> at være sammen om n<strong>og</strong>et • At være en del af n<strong>og</strong>et der er større end én selv • Minder <strong>og</strong> tidligere oplevelser • At være uden at skulle tænke <strong>og</strong> præstere WHO opdeler <strong>sundhed</strong>sbegrebet i en fysisk, psykisk <strong>og</strong> social dimension, som vi her tager udgangspunkt i: ”Health is a state of complete physical, mental and social well-being, and not merely the absence of disease or informity”. Det FYsisKe Naturen påvirker vores krop på mindst to måder: • Naturen lægger op til at vi både bevæger os mere <strong>og</strong> <strong>og</strong>så mere varieret. Fysisk aktivitet er det enkelttiltag som har størst effekt på vores <strong>sundhed</strong>, ikke kun når vi snakker om f.eks. overvægt <strong>og</strong> fedme men <strong>og</strong>så når det gælder psykiske lidelser. Studier viser bl.a. at fysisk aktivitet kan hjælpe mennesker ud af angst <strong>og</strong> depression (Miljøverndepartementet, 2009). • Naturen rammer os fysisk, når vi mærker vinden i håret, kulde om næse eller solens varme stråler på ryggen. Udover sansepåvirkningerne giver det en række biol<strong>og</strong>iske reaktioner i kroppen. F.eks. har lyset positiv indvirkning på depression, søvnproblemer, døgnrytme <strong>og</strong> aggressivitet. Selv korte ophold udendørs giver nedsat puls <strong>og</strong> muskelspændinger, stabilt blodtryk <strong>og</strong> øget optag af D-vitamin (Ivarsson, 2011 <strong>og</strong> Adhemar, 2008). Forskning viser desuden at motion i grønne omgivelser har større effekt end motion i bylandskaber på blodtryk, puls, selvværd <strong>og</strong> positive sindstilstande (Adhemar, 2008). Professor Egil Martinsen opsummerer de generelle psykol<strong>og</strong>iske virkninger af fysisk aktivitet som livsudfoldelse, leg <strong>og</strong> glæde, øget velvære efter aktivitet, overskud <strong>og</strong> energi, bedre søvn, reduceret forbrug af beroligende medicin, kreativ tænkning, bedre selvfølelse, bedre forhold til egen krop <strong>og</strong> oplevelse af mestring (Miljøverndepartementet, 2009). Det psYKisKe I <strong>naturen</strong> er der mulighed for at være nærværende <strong>og</strong> sanseligt tilstede. Det er svært ikke at være det, når vi f.eks. lader os beruse af en duft eller en fantastisk udsigt, forundres over et blad eller en bille, mærker vindens blide berøring på kinden eller stenens varme på en solskinsdag <strong>og</strong> forundres over hvor længe den har ligget eller hvor langt den mon har rejst, eller når vi føler en form for genkendelighed med træet der står fast forankret i jorden <strong>og</strong> breder sig med sin krone, men alligevel er viklet sammen med de omkringstående træer. <strong>naturen</strong> kan ifølge hortonom Johan ottosson (ottosson, 2011): • Give følelse af sammenhæng • Give følelsen af at være en del af n<strong>og</strong>et der er større end én selv • Give rum <strong>og</strong> rammer for at refl ektere over sit liv <strong>og</strong> den situation man står i • Være symbolsk for mennesker • Virke støttende på mennesker i krise Hvilken type natur mennesker foretrækker at opholde sig i <strong>og</strong> om det skal være sammen med n<strong>og</strong>en eller på egen hånd afhænger ifølge professor <strong>og</strong> landskabsarkitekt Patrik Grahn af vores behov <strong>og</strong> sindstilstand. Grahn mener, at det sker i et samspil mellem menneske <strong>og</strong> natur, <strong>og</strong> at det enkelte menneske i et grønt område kan fi nde mening <strong>og</strong> betydning som hjælper dem i deres situation (Grahn, 2010). det soCiaLe Ifølge landskabsarkitekt Carina Tenngart Ivarsson påvirkes vores adfærd udendørs mere af gruppens sammensætning end af det fysiske miljø. Men vi bruger en kombination af egne erfaringer, det fysiske miljø <strong>og</strong> andre mennesker til at skabe den sociale stimulans <strong>og</strong> kontekst vi vil have (Ivarsson, 2011). at være sammen med andre i <strong>naturen</strong> giver bl.a. mulighed for: • At blive inspireret af andre <strong>og</strong> selv prøve af • At være fælles om n<strong>og</strong>et <strong>og</strong> at kunne trække sig • Nødvendigt samarbejde f.eks. om at tænde et bål • Uformelle samtaler • At se nye sider <strong>og</strong> kvaliteter hos andre mennesker som ikke ellers var synlige • At være sammen Det sociale kan være det element som gør at borgerne fortsætter med aktiviteter de har startet. Bl.a. har naturvejleder Karin Kr<strong>og</strong>strup på Læsø <strong>og</strong> <strong>sundhed</strong>scentret i Odsherred gode erfaringer med, at grupper af borgere selv fortsætter forløb efter introduktioner af 12 ugers varighed. 7