dialogen 1-2006_dk_OK.indd - Astra Tech

Vinjett
ET SKANDINAVISK TIDSSKRIFT FRA ASTRA TECH A/S
Techdialogen
Nr 1.2007
Mødestedet for dig som anvender eller
arbejder med LoFric katetre fra Astra
Kenneth
– en ny
LoFric profil
Tal om
potensproblemer
– det hjælper
Kristoffer, 8 år
– en rigtig krudtugle
TEMA: BPH
Øget livskvalitet med RIK

VELKOMMEN
TIL DET NYE
DIALOGEN!
KÆRE LÆSER. Det er med glæde, jeg
ønsker dig velkommen som læser
af vores nye skandinaviske magasin.
Den første januar 2006 sammenlagde
vi Norge, Sverige og Danmark til én organisation
– Astra Tech Skandinavien.
Inden for rammerne af det nye samarbejde
vil vi også udvikle landenes
kundemagasiner til et nyt skandinavisk
magasin. Vi vil videreføre traditionerne
fra svenske Bladder og danske Dialogen
samt tilføre en skandinavisk dimension.
Der er naturligvis store ligheder mellem
vores tre lande, men også forskelle. Det
gælder både strukturelle uligheder inden
for sundhedssektoren og forskelle
inden for rehabilitering og generelle offentlige
tilbud.
VORES TROFASTE LÆSERE i Sverige og Danmark
vil føle sig godt hjemme i vores nye
magasin. For mange norske læsere vil det
skandinaviske magasin derimod føles
nyt, eftersom det er mange år siden, det
er udkommet i Norge. Dialogen vil udkomme
to gange årligt og indeholde nyheder
og artikler fra hele Skandinavien.
Magasinet skal give dig viden om
urinvejene og sprede information og
erfaringer fra brugere og eksperter med
kendskab til LoFric.
I DETTE FØRSTE NUMMER kan du blandt andet
læse om forstørret prostata, og om
hvordan RIK kan være et godt hjælpemiddel
ved prostataproblemer. Vi besøger
LoFric-brugeren Thorleif Nordengen
i Norge, som har bygget hundeslæder
i over 30 år. Vi hilser endvidere på familien
Sørensen i Danmark, hvor det
mellemste barn Kristoffer
på 8 år har
rygmarvsbrok.
Vi håber, du
fi nder indholdet
nyttigt og læseværdigt.
■
NIELS H REIN
Salgs- og markedsdirektør for urologi
Astra Tech Skandinavia
2 | Dialogen 1.07
INDHOLD 1.2007
PÅ BESØG PÅ
8Kom
LOFRIC FABRIKKEN
med til Astra Techs fabrik i Mölndal. Her fremstilles alle
katetermodeller af mærket Lofric under strikse hygiejne- og sikkerhedsforhold.
TEMA: BPH
PROSTATAPROBLEMER ER NOGET som rammer mange
mænd, der har passeret livets midte. I dag er der
mange behandlingsmuligheder, men for de patienter,
som ikke kan klare urintømningen på egen hånd,
kan LoFric bidrage til større frihed i hverdagen. Mød
Thorleif som ikke har ladet sig begrænse af sit liv med
kateter. Side 2
6 SEX OG SAMLIV
Problemer med potensen er som regel noget,
man ikke taler højt om. Men det er lige præcis
det, man bør gøre – tale om problemerne.
7 PILOTPROJEKT/UGANDA
Uganda er på mange måder et foregangsland,
hvad angår synligheden for handicappede.
10 BOSÖN
Hvordan er livet i kørestol egentlig? Dialogens
reporter ved det. Efter en uge på kurset, som
sætter gående i kørestol, vendte Elisabeth
Öhman hjem med et nyt perspektiv på
tilværelsen.
11 OM BØRN
Når et barn får diagnosen rygmarvsbrok,
kommer det ofte som et chok for forældrene.
Men med den rette støtte og indstilling kan
familielivet fungere fint.
14 LOFRIC-PROFILEN
Da Kenneth Jørgensen brækkede ryggen to
steder, tog hans liv en ny drejning. Men som
det konkurrencemenneske han er, lod Kenneth
ikke handikappet blive en begrænsning.
Nu tester han sine grænser i kørestolen.
Margrethe Maegaard er en del af det
store netværk, der støtter rygmarvsbrokramte
børn og deres familier.

Tema: BPH
Prostatapatienter får
øget livskvalitet med RIK
”Prostata er den mest almindelige årsag til vandladningsproblemer
både om dagen og om natten”,
siger urolog Bent Kvarstein
DR. BERNT KVARSTEIN, 76, er urolog
og kirurg. Selv om han for længst
er trådt ind i pensionisternes rækker,
er han travlt optaget. Dagene går med
urologisk praksis. Han er også leder af
Norsk forening for personer med urologiske
sygdomme (NOFUS).
Urolog Bernt Kvarstein fortæller, at urologi
er læren om urinvejene. Han er venligheden
selv, kvik og rig på viden.
– Prostata, eller blærehalskirtlen, ligger
under blæren og omkring urinrøret og har
til opgave at producere sædvæske. Fra 45årsalderen
plejer den at vokse hos de fleste
mænd, fortæller Bernt Kvarstein.
– Forstørret prostata er den hyppigste
årsag til vandladningsproblemer, både
om dagen og om natten. Årsagen er, at
BPH=Benign Prostata Hyperplasia
Problemer med prostata er noget, mange mænd kommer ud for.
I Norge stiger antallet af akutte prostata-tilfælde med 11 000 nye
tilfælde hvert år. Vi har talt med dr. Bernt Kvarstein, en af landets
førende specialister i urologi.
størrelsen på prostata fører til tryk på
urinrøret. Når man så er på toilettet, er
det almindeligt, at man må vente lidt, før
vandladningen begynder, og urinstrålen
er svagere. Typisk er man nødt til at stå op
flere gange i løbet af natten. Ofte får man
ikke tømt blæren ordentligt, og det kan
disponere for blærekatar. Mange er plaget
af, at de pludselig skal på toilettet, og så
haster det!
– Er det vigtigt at komme i behandling?
– Tidligere var der mange, som gik med
disse problemer uden at få behandling.
Det kunne føre til livstruende tilstande,
fordi trykket fra den fyldte blære forplantede
sig via urinlederen til nyrebækkenet,
sådan at nyrevævet blev ødelagt. Derfor
døde mange også af den grund. I dag kan
Følgende brochurer kan
rekvireres på www.ddrp.dk
TEKST MORTEN LARSEN FOTO ATLE JARTO JOHNSEN
UROLOGENS BEDSTE TIPS:
Reducér væskeindtaget om aftenen,
så vil man kunne undgå eller reducere
natlige toiletbesøg.
Det er vigtigt at blive ordentligt oplært i
selvkaterisering, hvis man bliver afhæn-
gig af kateter.
Blæren bør tømmes fuldstændigt. Det
gøres ved at trække kateteret forsigtigt
ud, sådan at man får den sidste rest i
bunden af blæren med. Får man ikke
tømt blæren, disponerer det for infektion.
Bakterier vokser godt i urinen.
Normal hygiejne er vigtig.
Er man plaget af urinrørsforsnævring,
bør man lære at ”udblokke” urinrøret
jævnligt. Det kan gøres med et LoFric
kateter.
disse problemer behandles på forskellig
vis.
KVARSTEIN FORTÆLLER, at vandladningsproblemer
også kan skyldes svigt i blæremuskulaturen.
Blæren er et hulorgan, og
i blærevæggen er der muskulatur, som
trækker sig sammen, når man føler trang
til vandladning. Blæren indeholder normalt
3 til 4 dl, og urinproduktionen er
1 milliliter i minuttet, afhængigt af hvor
meget og hvad man drikker.
– Muskulaturen kan være ødelagt, sådan
at den ikke trækker sig sammen og
presser urinen ud. Det kaldes urinretention,
forklarer Kvarstein. Så bør behandlingen
bestå i, at man kateriserer sig selv.
Det vil sige, at man indsætter et LoFric
engangskateter 3–4 gange dagligt.
– Heldigvis er katerisering med LoFric
et godt alternativ. Med ordentlig oplæring
tømmes blæren enkelt, og patienten kan
leve et næsten normalt liv. Det er klart
bedst at blive oplært af en sygeplejerske
til at lægge engangskateter på sig selv, påpeger
Kvarstein. Permanent kateter er en
dårlig løsning, men af og til den eneste. ■
Læs mere!
Læs mere på www.lofric.dk
Dialogen 1.07 | 3

Tema: BPH
THORLEIF NORDENGREN, 74:
”Jeg har aldrig haft
Thorleif Nordengen er frisk og ungdommelig,
men på det seneste har han gennemgået
kriser, som ville have taget livet af de fleste.
Thorleif Nordengen udstråler livsglæde og taknemmelighed for
hver dag, han kan arbejde. Men meget sygdom har sat sine spor.
Prostata har gjort ham afhængig af RIK. I en travl hverdag er
LoFric Primo til stor hjælp, siger Nordengen.
PÅ HANS SNEDKERVÆRKSTED i en gammel
stald midt på Grünerløkka i
Oslo fremstiller den erfarne møbelsnedker
avancerede hundeslæder.
Han kan dårligt nok følge med efterspørgslen.
– Jeg stortrives med mit arbejde. Det er
spændende at finde på stadig bedre tekniske
løsninger til hundeslæder, fortæl-
4 | Dialogen 1.07
ler Nordengen. Det er flere år siden, jeg
holdt op med at bruge træ i hundeslæder,
nu er det glasfiber og flyaluminium man
bruger, siger han.
Thorleif Nordengen bærer sin alder
godt. At han snart runder 75 år er ufatteligt.
Det hele begyndte, da han som
24-årig overtog Oppsal Treindustri. Den
virksomhed, han overtog, viste sig at
have været drevet efter meget suspekte
forretningsmæssige principper. Men den
driftige unge mand fik gang i tingene og
gjorde i en årrække meget i konstruktion
af interiør; blandt andet forretninger og
skoler nød godt af hans leverancer. I år
har virksomheden 50-års jubilæum.
– Jeg havde aldrig drømt om, at jeg
skulle begynde med hundeslæder, men i
1975 fik jeg besøg af en ven med en ødelagt
Nansen-slæde. Snart byggede jeg
slæder selv, og nu er det 30 år siden, jeg
lancerede OT-slæden.
Det er en avanceret konkurrenceslæde,
som produceres i en række versioner.

det bedre!”
Iditarod-helten Robert Sørlie i Team Norway
har bidraget til at gøre OT-slæden berømt
efter hans stærke indsats i det 1 800
kilometer lange løb i Alaska.
Det er alligevel ikke helt slut med træ.
Nordengen laver sin egen version af de
gamle fi skekælke. Også denne er selvkonstrueret,
og han er stolt af at have modtaget
kulturprisen for kælken i 1999. Mederne
og sidevangerne er lavet af 22 lag
limet fi ner, fremstillet i Thorleifs egenkonstruerede
limpresse.
– Jeg limer mahogni og birk sammen
lag på lag under højt tryk og temperatur,
fortæller han. Jeg bliver ikke rig af at lave
dem, men på den anden side er penge
ikke alt. For mig er det vigtigt at producere
kælke med hjertet og ikke med tegnebogen.
Jeg føler, at de, der køber en kælk,
får en bid af mig.
Kælken er meget populær som julegave,
og mange vil gerne have både to og fl ere
i deres hytte.
– I fjor fremstillede jeg en slæde med
plads til 16 personer til en kunde i Japan.
Det var en udfordring, fortæller han. Slæden
blev brugt til fejringen af 100-årsjubilæet
for de diplomatiske forbindelser
mellem Japan og Norge og senere i et tvshow.
THORLEIF NORDENGEN ER kvik og ungdommelig.
Hele livet har han været mere aktiv
end de fl este. Han har dykket i mere
end 30 år og har altid været bevidst om at
bruge sin krop. De sidste år har han imidlertid
gennemgået kriser, som kunne have
taget livet af de fl este.
– Min egen læge gjorde ikke sit job ordentligt,
påpeger Nordengen. Han affejede
mig blandt andet med, at det var
TEKST MORTEN LARSEN FOTO ATLE JARTO JOHNSEN
”Under operationen opdagede de, at min
urinblære var meget større end normalt.
Årsagen var, at jeg havde gået i årevis
med et prostataproblem, som min læge
ikke gjorde noget ved.”
Da Thorleif indså, at han havde behov for
permanent kateter blev han ikke glad, men
med LoFric er hverdagen blevet enklere.
naturligt at være svimmel i min alder. Det
førte til, at jeg fi k et slagtilfælde.
Senere har jeg gennemgået både en bypass-operation
i hjertet og en operation
for mavekræft.
– Under operationen opdagede de, at
min urinblære var meget større end normalt.
Årsagen var, at jeg havde gået i
årevis med et prostataproblem, som min
læge ikke gjorde noget ved. På sygehuset
mente de, at jeg skulle opereres for at blive
rask. Men efter operationen havde jeg det
bestemt ikke godt.
– Jeg blev ikke ligefrem opstemt af lægens
konklusion om, at jeg skulle gå med
permanent kateter, fortæller Nordengen
og vender det hvide ud af øjnene. Men jeg
prøver gerne nye ting. Jeg prøvede LoFric
og er vældig tilfreds med det.
– LoFric har gjort min hverdag meget
enklere. Jeg går på toilettet 4–5 gange dagligt.
At lægge kateter på mig selv har vist
sig at være langt lettere, end jeg oprindeligt
troede. Det eneste problem er, at jeg er
nødt til at tage blodfortyndende medicin
(Albyl E), som gør urinrøret sårbart.
– Men jeg må være ærlig og sige, at jeg
er i fi n form og aldrig har haft det bedre,
afslutter han med et stort smil. ■
BOG-
TIPS
KROP, SYGDOM
OG SEKSUALITET
SYGDOMME
RAMMER HELE
LIVET…også sexlivet!
Men ofte er det
meget lidt der skal
til for at afhjælpe
problemerne. Bogen
”Krop, sygdom og
seksualitet” er skrevet
af Christian Graugaard, Bo Møhl og Preben
Hertoft. Den indeholder blandt andet artikler
om seksuelle aspekter af sygdomme som kræft,
hjerte-lungesygdomme, gigt, diabetes, spisefor-
styrrelser, nyre-, tarm- og hudsygdomme. Bogen
er mest for fagpersoner og andre særligt interes-
serede. Den er udkommet på Hans Reitzels
forlag og koster 398 kr. Kilde: Helse juni 2006
SEX – EN GUIDE FOR RYGMARVS-
SKADEDE OG DERES PARTNERE
SEX – EN GUIDE FOR RYGMARVSSKADEDE
og deres partnere er udgivet af RYK- for-
eningen af rygmarvsskadede i Danmark. Bogen
kan bestilles via hjemmesiden www.ryk.dk og
koster 40 kr.
ET GODT LIV
EFTER 50
BOGEN ”ET
GODT LIV EFTER
50”, beskæftiger sig
både med alder som
begreb, aldringspro-
cessen, og hvad vi
kan gøre for at nyde
livet . Bogen er ud-
kommet på Politikers
forlag og koster 229kr.
DOKTOR SLANK
Kilde: Helse marts 2006
– FUP OG FAKTA OM FEDME
DOKTOR
SLANK
– FUP OG FAKTA
OM FEDME er
udgivet af Ekstra-
Bladets forlag
og kan købes i
Boghandelen for
149 kr. Bogen
der er skrevet
af læge Arne Astrup og diætist Ulla Pedersen
afliver en række myter på slankemarkedet og in-
deholder oplysninger om alternative slankekure,
hurtigt vægttab og opskrifter.
Kilde: Helse marts 2006
Dialogen 1.07 | 5

P
Sex & Samliv
IMPOTENS
Tal om problemet
OTENSPROBLEMER, OTENSPROBLEM dvs. manglende evne patienten har brug for en invitation for
til erektion, rammer mange mænd selv at stille spørgsmål og fortælle.
på et tidspunkt i livet. For en del er – Ved at informere på en god måde
problemet midlertidigt, for andre mere markerer man, at det er OK at tale om
permanent. Uanset årsagen er svig- sex, hvilket gør det lettere for patienten
tende erektion frustrerende for de fl este at tage emnet op eller vende tilbage til
mænd. Gennem en åben dialog med så- det senere, påpeger Axel Brattberg. Men
vel sundhedspersonalet som partneren der er mange forhindringer, ikke mindst
kan de negative følelser mindskes. manglende tid. At tale om seksuelle pro-
– Jo mere man ved om årsagen til ens blemer kræver fred og ro, og det kan
potensproblem, desto bedre kan man være svært at fi nde den nødvendige tid
håndtere det, mener neurologen og rehabiliteringslægen
Axel Brattberg på
Akademiska sjukhuset i Uppsala. Men
tør man ikke tale om emnet, sker det let,
at man ingenting får at vide.
og plads.
POTENSFORSTYRRELSER kan have mange
forskellige årsager – psykologiske og
fysiske, ofte blandet. Almindelige fysiske
årsager er kredsløbssygdomme
og diabetes, og det samme gælder MS,
slagtilfælde, rygmarvsskader og andre
neurologiske sygdomme og skader.
Ved behandling af prostatacancer bliver
erektionsevnen ofte skadet, både af selve
operationen samt af strålebehandling
og hormonel behandling.
For de fl este mænd hænger potens og
selvværd tæt sammen. Impotens vækker
let følelser af utilstrækkelighed, uro,
vrede og frustration og skaber usikkerhed
i et parforhold. At forstå årsagerne
til problemet kan dog mindske de negative
følelser. Information og en åben
kommunikation mellem behandler og
patient er derfor af stor værdi, når det
gælder om at reducere problemet.
– Det er sundhedspersonalets pligt at
gøre patienterne opmærksomme på, at
mange sygdomme og behandlinger kan
forstyrre potensen. Seksuelle spørgsmål
er delikate og ofte meget personlige, og
6 | Dialogen 1.07
AXEL BRATTBERG understreger også, at
man ikke skal opfatte potensproblemer
som noget, der udelukkende er mandens
problem. Så snart der er en partner,
har vi med to personers problem at gøre.
For mange kvinder er mandens potens
en vigtig faktor for hendes seksuelle
tilfredsstillelse. Og så er det vigtigt, at
parterne kan tale med hinanden, når der
opstår problemer.
– Hovedparten af de seksuelle problemer
er parrelaterede. Den impotente
mand bærer på problemet, men partneren
er altid delagtig på en eller anden
måde. Hvis der er en aktuel partner, er
det derfor en god idé, hvis sundhedspersonalet
inviterer begge til en fælles
samtale. Ved at tale med dem sammen
om, hvordan sygdomme, skader, operationer,
medicin og andre behandlinger
kan påvirke potensen, modvirker man
misforståelser i parforholdet.
– Mange kvinder ser deres mands erektion
som en bekræftelse på deres egen
tiltrækningskraft. Hvis erektionen ikke
fungerer, har de let ved at begynde at
tvivle på mandens interesse. Det er godt,
hvis man kan undgå mistanker og skyldfølelse,
når det er påskønnelse og støtte
der er brug for, siger Axel Brattberg. ■
TEKST INGRID HELLGREN FOTO GETTYIMAGES
SEX
&
JEG HEDDER NINA LJUNGBERG og er socionom
samt sexologiuddannet. Har
du spørgsmål omkring sex og
samliv, så svarer jeg gerne på
dem. Send en mail til
Hej! Jeg er en mand, som på
grund af forstørret prostata
tapper urin med LoFric. Kan lang-
varig anvendelse af tapningskateter
påvirke potensen?
SAMLIV
info@astratech.com. Du kan
også sende et brev; mærk
kuverten ”Dialogen”. Adressen finder du på
sidste side. Jeg glæder mig til at høre fra dig.
Der er mange ting, som kan påvirke
potensen, såsom følelser, hormoner,
blodcirkulation og nervesystem. Men forudsat
at brugen af LoFric fungerer godt, burde det
ikke have indflydelse på seksualiteten. Nina
Jeg har hørt, at der findes visse
erotiske olier og andet som kan
få ”tingene til at glide lettere” under
erotisk samvær. Jeg synes dog, at
det er pinligt at indkøbe sådan nogle
ting. Er der andre alternativer i dag-
ligvarebutikkerne? Den generte
Det er ganske vist muligt at bruge ma-
dolie eller vaseline, men oliebaserede
produkter og parfumerede massageolier kan
irritere slimhinderne og nedbryde gummima-
terialer. Det bedste er neutrale vand- eller
silikonebaserede glidemidler beregnet til intime
kropsdele. Apoteket har flere slags, og hvis du
er genert, så kan du handle på nettet. Nina
Hej Nina! Jeg er en fyr, som
har været rygmarvsskadet
siden jeg var 18 år. Pga. skaden har
jeg store problemer med at få udløs-
ning. Der kan gå flere år mellem hver
gang. Min pige og jeg overvejer nu at
få børn. Påvirkes sædkvaliteten af, at
der er så lav ”omsætning”? N.J.
Ja, generelt kræves der en vis ”omsæt-
ning”, for at der skal dannes levedygtige
sædceller. Men dermed være ikke sagt, at
dine sædceller er svage; du behøver måske
blot lidt hjælp til at få dem ud. Bestil tid hos en
androlog, som kan give dig præcise svar. Nina
Læs mere!
Flere spørgsmål og svar på www.lofric.dk

Pilotprojekt/Uganda
Vellykket pilotprojekt i Uganda
Det begyndte i forbindelse med min indlæggelse på Hornbæk i
2001. Jeg havde brækket ryggen efter et fald, og sad nu i kørestol.
EN AFTEN KOM EN foredragsholder, der
hed Michael Larsen, og som også
var rygmarvsskadet. Han holdt et
spændende foredrag om Guatemala og
U-landsarbejdet dér. Efter foredraget havde
vi en god snak, og min interesse for at
hjælpe andre på denne måde var vagt.
Michael Larsen havde fortalt hvor han
havde kontor, og at jeg var meget velkommen
til at kigge forbi.
Efter jeg blev udskrevet fra Hornbæk,
sad jeg hjemme og tænkte over tingene en
uges tid.
Jeg blev enig med mig selv om, at dette i
hvert fald skulle prøves af. Jeg kontaktede
Michael Larsen, der var på vej til Uganda
for at lave skitse til et nyt projekt.
Vi påbegyndte vores samarbejde, og jeg
faldt hurtigt ind i arbejdet.
PILOTPROJEKTET SKULLE STØTTE fem distrikter
med et budget på 400 000 kr. Pengene
havde DSI (De Samvirkende Invalideorganisationer)
søgt om gennem DANIDA.
Hele ideen med denne type projekt er,
at samfundet selv skal tage over og arbejde
videre, som en selvstændig enhed,
uden vores hjælp – en form for hjælp til
selvhjælp.
I perioden 2003–2004 begyndte første
projekt i Uganda, det var for at støtte en
organisation for fysisk handicappede. Vi
hjalp til med at få etableret de fysiske rammer,
med at ansætte en lokal projektkoor-
TEKST BUSTER NORSK
dinator og få en generalforsamling stablet
på benene.
Uganda er på mange måder et foregangsland,
hvad angår synligheden for
handicappede, set i forhold til andre afrikanske
lande. Det er også på mange måder
mere demokratisk, der er eksempelvis
kvinder og handicappede i parlamentet.
VORES BASE LÅ I KAMPALA, hvor vi boede på
et godt hotel med en fi n tilgængelighed.
Vi kørte ud til de relevante steder i bil,
dvs. vi blev ”banket” rundt på landevejene,
for vejene var fulde af huller og mange
sving. Det var meget spændende at opleve
hvordan lokalbefolkningen levede
– der var stor imødekommenhed og megen
entusiasme. Vi havde således bevæget
os fra at støtte på overordnet niveau til
et niveau, som man med danske øjne kan
kalde kommunalt. Der er nu syv distrikter
og man vil udbygge disse frem til 2007.
Der er ansat en dansk udviklingsarbejder,
der virker som tovholder og som har en
aftale, der løber over et år af gangen.
Jeg ser frem til fl ere projekter/rejser af
denne type, og til at være med til at kunne
gøre en forskel!
■
Dialogen 1.07 | 7

Forskning & udvikling
8 | Dialogen 1.07
Tror du, at et kateter som
LoFric er nemt at producere?
Intet kunne være mere forkert!
Tag med på en rundtur på Lofric
fabrikken, så får du svaret på,
hvordan det er lykkedes
Astra Tech at kombinere medicinsk
forskning med moderne teknik.
Første skridt i produktionen
af katetre er at disse monteres
på en lastbærer. Rachelle
gør det hurtigt og sikkert.
VED FØRSTE ØJEKAST ser et kateter ud
som et almindeligt tyndt plastrør,
noget som ikke umiddelbart fører
tankerne hen på avanceret produktionsteknik.
Men skinnet bedrager. Det er
netop Astra Techs viden om materialer og
teknik, som er årsag til, at LoFric allerede
ved lanceringen i 1983 vendte op og ned
på alle begreber om urintapningskatetre.
Den patenterede løsning med et overfl
adelag, som radikalt mindsker friktionen
ved kateterisering har øget livskvaliteten
for millioner af mennesker verden over.
Nils Tjäder, produktionschef hos Astra
Tech gennem fi re år, er ansvarlig for, at
fremstillingen af katetre holder den høje
kvalitet, som kræves for, at virksomheden
altid kan tilbyde markedets bedste produkt.
Som det første magasin nogensinde
fi k Dialogen mulighed for at følge med
Bag
kulisserne på
LoFric fabrikken
Nils Tjäder på en guidet tur i LoFric-fabrikken.
I LIGHED MED MANGE andre virksomheder,
der fremstiller medicotekniske produkter,
er sikkerheds- og hygiejnekravene strikse
på Astra Techs fabrik i Mölndal, et par kilometer
syd for Göteborg.
Ingen, der besøger eller arbejder på fabrikken,
må færdes i lokalerne uden først
at have iført sig beskyttelsestøj fra top til
tå. I egenskab af gæster må reportageteamet
først passere en sluse med omklædning
og vask af hænder og fotoudstyr, før vi
slippes ind i produktionen.
– Eftersom vi producerer tapningskatetre,
er det helt afgørende, at fremstillingen
foregår i et meget rent miljø. Det er
et uomgængeligt krav at kunne sikre, at
produktet i sidste ende er sterilt, fortæller
Nils Tjäder.
KATETERRØRET ER FREMSTILLET af plast, pyrogenfri
medicinsk PVC, og leveres af underleverandører
til Astra Tech. Første trin
i produktionsprocessen er, at katetrene
”Eftersom vi producerer tapningskatetre, er det helt
afgørende, at fremstillingen foregår i et meget rent miljø.
Det er et uomgængeligt krav at kunne sikre,
at produktet i sidste ende er sterilt”
Nils Tjäder, produktionschef hos Astra Tech

monteres på såkaldte lastbærere, før de
går ind i en automatisk proces i fl ere
omhyggeligt fastlagte trin. Lastbæreren
med katetrene sluses derefter
videre til afsluttende bearbejdning
og pakning.
– Hjertet i virksomheden er
den maskine, som vi kalder K2.
Det er her, det hydrofi le yderlag
lægges på. Vi er de eneste
i verden, som har denne maskine,
der kan arbejde med både
PVC og PVP, siger Nils Tjäder.
K2 får lov at arbejde de fl este af
døgnets timer. På fabrikken har man treholdsskift,
hvilket betyder, at der produceres
katetre både dag og nat.
– Det er nødvendigt med treholdsskift
for at kunne tjene de investeringer hjem,
som er foretaget i maskinparken. At bygge
en fabrik som denne her op fra grunden
koster enorme summer, bekræfter
Nils Tjäder.
KATETRENE FINDES I EN række forskellige
størrelser og varianter,
for at LoFric skal kunne leve
op til de krav, som forskellige
mennesker og markeder stiller.
Hver pakke kontrolleres
både maskinelt og manuelt
for at sikre, at der ikke
er opstået nogle fejl under
produktionen. Det sidste
moment består i, at de pakkede
katetre steriliseres,
enten ved hjælp af bestråling
eller gas.
Derefter venter distributionen
ud til kunderne
på godt 30 markeder
rundt om i verden,
som ved hjælp af Lo-
Fric får mulighed for
at forbedre deres livskvalitet.
■
TEKST JAN-OLOF EKELUND FOTO MARTIN GOODWIN
Sikkerheden er vigtig.
Sofia kontrollerer at der
ikke er opstået fejl under
produktionen.
Teknologi- og
lederskabspris
til Astra Tech
STRA TECHS PIONERARBEJDE inden for
Aurologien
blev tidligere i år belønnet af
virksomhedskonsulenterne Frost og Sullivan, da
virksomheden modtog Technology Innovation and
Leadership of Year Award for 2006.
– Vi er meget stolte og glade over prisen.
Den er en anerkendelse af et effektivt forsknings-
og udviklingsarbejde i vores firma, konstaterede
Astra Techs adm. dir. og bestyrelsesformand
Peter Selley.
Astra Techs bidrag til forbedrede behandlings-
standarder for patienterne var afgørende for,
at virksomheden fik den prestigefyldte, internatio-
nale pris.
Motiveringen for
tildelingen af prisen lød:
”Ved at gøre intermitterende selvkateterisering
til en enkel, ren og sikker
behandling ved hjælp af Astra Techs
innovative, hydrofile produkt LoFric,
har virksomheden forbedret brugernes
livskvalitet ved at mindske det traume
og de komplikationer, som tidligere
var forbundet med denne behandling.”
”Produktinnovation, teknologisk overlegenhed,
omfattende dokumentation,
igangværende langtidsstudier samt
betydelig støtte og uddannelse har
samlet resulteret i et produkt, kunderne
opfatter som synonymt med enkelt,
pålideligt og sikkert.”
Dialogen 1.07 | 9

Dagbog fra Bosön
KURSET DER SÆTTER GÅENDE I KØRESTOL
”Noget alle burde prøve”
OM GÅENDE AT TESTE dagligdagens gøremål
Sud
fra en funktionshæmmets perspektiv er
utrolig lærerigt. Og egentlig noget som alle burde
gøre, netop fordi det giver så mange indsigter,
som man ellers aldrig bliver opmærksom på eller
forstår.
Et par gange om året arrangerer Rekrutte-
ringsgruppen kurser i ”Aktiv Rehabilitering” på
Riksidrottsinstitutet Bosön på Lidingö uden for
Stockholm. Kurset giver inspiration, viden og træ-
ning i at leve et aktivt liv med optimal livskvalitet.
Kurset kaldes for ”Kurset Kurset”, og udgangs-
punktet er naturligvis kørestolen. Det betyder, at
KONTAKTINFORMATION, RYK I DANMARK
RYK - Rykmarvsskadede i Danmark, Dansk Handicap Forbund, Hans Knudsens Plads 1A, DK -2100 København, E-MAIL: info@ryk.dk URL: www.ryk.dk
10 | Dialogen 1.07
kursusdeltagerne anvender kørestolen til alt, hvad
der foregår gennem hele kursusugen. At prøve
livet i en kørestol giver deltagerne mange værdiful-
de indsigter og erfaringer, som de tager med sig
hjem efter kurset.
Rekrutteringsgruppen har arrangeret lejre i næ-
sten 30 år, og rehabiliteringsfilosofien er baseret
på fysisk og mental træning med rollemodeller, som
selv er bevægelseshæmmede og benytter kørestol.
De grundlæggende sportsgrene, som anven-
des, er svømning, styrketræning, bueskydning,
bordtennis og atletik. På skemaet står endvidere
træning af styrke og balance samt forskellige
teknikker, f.eks. faldteknik, forflytningsteknik og
trappeteknik.
”Kurset Kurset”-ugen byder på et tætpakket,
varieret og morsomt program med terrænkørsel,
bytur, minimaraton og flere interessante forelæsnin-
ger og diskussioner.
Målsætningen med kurset er at skabe forståelse
for og indsigt i kørestolsbrugerens livssituation. Re-
krutteringsgruppens kursusprogram indeholder en
række kurser for børn, unge og voksne, forældre
og søskende.
Læs mere!
Læs mere om kurset på www.lofric.se
Boldspil, brandvabler & kørestolsproblemer. Dialogens reporter deltog i Rekrutteringsgruppens
kursus i ”Aktiv Rehabilitering” på Bosön i sommer. Det blev en anderledes uge med spændende
udfordringer og indsigtsfulde aha-oplevelser – og en vabel eller to i hænderne …!
HELE HOLDET. Her er vi – hele holdet samlet efter ugens overraskelse:
et kørestolsmaratonløb. Vi ser da ret friske ud efter ti kilometer i racertempo!
METRO. En dag testede
vi tilgængeligheden i
samfundet. Vi pakkede
kørestolene sammen
i bilerne og kørte
over Lidingöbroen
mod Ropstens metrostation.
Her kørte
vi op af en meget lang
rulletrappe. At komme
ind i togvognen var
vanskeligt, eftersom
der er et bredt mellemrum
mellem perronen
og vognen. Det blev
trangt i vognen, da
Karen, Anki, Per og
Line tog plads ...
CECILIE. Vi måtte begynde med at træne
kørestolsteknik. Det var svært at finde
balancen på baghjulene og endnu sværere
at køre over høje kanter uden at vælte.
Cecilie fra Norge trænede flittigt.
TEKST&BILLEDE ELISABETH ÖHMAN
KÆMPEBOLD. Der var meget fysisk aktivitet
på skemaet. En aften spillede vi kæmpebold
i den store boldhal. Der var flere hold, eftersom
deltagere fra Børnelejren og Opfølgningslejren,
som var på Bosön samtidig med
os, også deltog. Det gik over stok og sten,
når alle jagtede den store, hvide bold!
TRAPPE. Vi skulle træne i at gå op
og ned ad trapper med kørestolen.
Kan man gå på trapper med
kørestol? Javist, på kurset er intet
umuligt, så vi vovede os forsigtigt
nedad. Det var lidt vanskeligere
opad ... Her får Herdis fra Island
hjælp af Per, Karen og Johanna.

Om børn
Når et barn får konstateret rygmarvsbrok, kan det slå benene
væk under mange forældre, men heldigvis står specialister
i sygehusvæsenet klar med professionel hjælp.
Et netværk af hjælpere
RYGMARVSBROK KAN HAVE vidt forskellig
karakter, men det er i alle
tilfælde vigtigt at holde kontakt
med de pårørende familier gennem hele
plejeforløbet, forklarer Margrethe Maegaard,
der er uroterapeut på Børnekirurgisk
Klinik på Rigshospitalet.
– En del af de ramte børn er lamme i
underkroppen, så de må sidde i kørestol.
Her er det vigtigt at følge børnene, så de
ikke tager på i vægt. Diætister kan lægge
en kostplan sammen med familien, og
naturligvis opmuntrer vi børnene til at
dyrke motion. I begyndelsen kommer de
et par gange om ugen på sygehuset hos
vores fysioterapeuter, men senere foregår
træningen lokalt. Et andet vigtigt punkt
er at give børnene et sikkert fundament
omkring vandladningen og afføringen. I
den første tid lærer vi forældrene at bruge
et kateter, og senere underviser vi på sygehusene
de hjælpere, barnet måtte få. På
samme måde besøger vi senere børnenes
skoler og informerer lærerne. Heldigvis
kan mange børn i alderen omkring seks til
syv år lære at bruge et kateter selv, og det
giver dem automatisk et større selvværd.
DER ER IKKE KUN TALE om fysiske følger ved
rygmarvsbrok, handicappet kan også give
”Det er vigtigt hele
tiden at informere, så
familierne ikke føler,
de står foran en
uløselig situation.”
Margrethe Maegaard er en del af det
store netværk, der støtter rygmarvsbrokramte
børn og deres familier.
både børn og forældre mentale problemer.
– Det er vigtigt hele tiden at informere, så
familierne ikke føler, de står foran en uløselig
situation. Vi trækker derfor også på et
net af psykologer og socialrådgivere i behandlingen,
oplyser Margrethe Maegaard.
Mange børn med rygmarvsbrok går
tidligt i puberteten, ofte helt ned til otteårs-alderen.
Her er de hverken værre eller
bedre end andre unge og kan føle trang
til oprør.
– Et resultat kan være, at de begynder
at sjofle kateteriseringen, så her skal vi
også være opmærksomme. Er der ikke
en ordentlig hygiejne omkring at få tømt
blæren, kan det give en række urinvejsinfektioner.
Her venter der forældrene
TEKST NILS FINDERUP FOTO LARS SVANKJAER
NÅR BØRN FÅR KONSTATERET rygmarvsbrok på
Rigshospitalet, bliver deres behandling varetaget
af Klinik for Sjældne Handicap. Klinikken koordinerer
et væld af hjælpefunktioner, herunder
uroterapeuterne, der er specialister inden for
nyre-, urin- og tarm-funktioner.
NEUROPÆDIATER HAR DET overordnede ansvar for
kroppens funktioner samt ikke mindst det mentale
område, herunder kontakt med psykologer.
KLINIKKEN KOORDINERER OGSÅ kontakt med
diætister, fysioterapeuter, socialrådgivere samt
neuro- og ortopædkirurger.
en stor opgave, for de må ikke være for
mistænksomme og kontrollerende, men
de må heller ikke være for overbærende,
påpeger Margrethe Maegaard.
NÅR UNGE MED RYGMARVSBROK skal til at
tage en uddannelse, kan det atter være en
god ide at få professionel hjælp. Som uroterapeuten
påpeger, kan det være svært
for mange unge at klare et fuldtidsjob,
fordi fysikken ikke helt slår til.
– Målet er at give dem en meningsfuld
tilværelse, og da kan det være et stort
spring at skulle socialiseres, trækker vi
igen på vores net af professionelle folk.
Forældre kan også have urealistisk høje
forventninger og opfordre deres børn til
at søge en uddannelse, som de vil have
svært ved at gennemføre. Unge med rygmarvsbrok
kan få et fantastisk liv, men da
vi taler om et handicap med vidt forskellige
facetter, er det utrolig vigtigt, at familierne,
sundhedssektoren og uddannelsesstederne
arbejder tæt sammen for at give
de bedst mulige rammer, siger Margrethe
Maegaard. ■
Mere om rygmarvsbrok
”DET ER VIGTIGT AT KUNNE
GIVE SLIP”
Dialogen 1.07 | 11

Kristoffer er ikke bange for at vise sin sympati
for Brøndby, selv om far Søren er FCK-tilhænger!

Familien Sørensen i Birkerød er en typisk dansk
kernefamilie med far, mor og tre børn. Og så alligevel.
Det mellemste af børnene, Kristoffer på otte år, blev født
med rygmarvsbrok, og det betyder, at mange af familiens
rutiner bliver lagt efter den lille krudtugles behov.
TEKST NILS FINDERUP FOTO LARS SVANKJAER
MEN VI KLAGER IKKE, slår far Søren
fast.
– Vi skal stå lidt tidligere op,
og vi skal bruge lidt ekstra tid på at køre
Kristoffer frem og tilbage til skolen, men
han har selv så meget gå-på-mod, at det
overhovedet ikke føles som en byrde.
Kristoffer hvirvler forbi i sin kørestol
og bekræfter med sine skinnende øjne,
at hans livsmod ikke har taget skade af
den medfødte skavank. Den knaldgule
Brøndbytrøje på hans bryst signalerer
også selvstændigt overskud, for både far
Søren og storebror Kasper er inkarnerede
FCK-fans!
– Kristoffer er en glad dreng, og han
er heldigvis meget social. Han har aldrig
gemt sig på grund af sin rygmarvsbrok,
og han er altid blevet godt modtaget af
først kammeraterne i børnehaven, siden i
skolen, forklarer Søren Sørensen.
SOM FORÆLDRE TIL ET BARN med rygmarvsbrok
kræver det dog en aktiv indsats at få
tingene til at fungere:
– I hjemmet kører vi med faste rutiner
og prøver at give os selv så meget luft i
skemaet, at vi ikke stresser, når Kristoffers
handicap nogle gange kræver lidt ekstra
tid. Vi har imidlertid to andre børn, som
også skal have opmærksomhed, så selv
om Kristoffer selvfølgelig fylder meget
i hverdagen, skal vi også huske at give
plads til Kasper på ti og Mathilde på fire
år. Uden for hjemmet er det vigtigt at afdramatisere
over for andre børn og deres
forældre, at Kristoffer sidder i kørestol. Vi
har altid informeret meget, for eksempel
skrev vi et brev til de andre børns forældre,
da han startede i skole. Heldigvis
har skolen selv erfaringer med tidligere
elever, der har haft rygmarvsbrok. Kri-
”Han accepterer ikke bare sådan uden lige, at der er ting, han
ikke kan. Nogle gange går det lidt vildt for sig, og det hænder,
han vælter ud af kørestolen, når han kører for stærkt på ujævn vej”
stoffer har en fast hjælper ved sin side i
dagtimerne, men alle lærere er ved siden
af blevet informeret om Kristoffer og kender
for eksempel symptomerne, hvis hans
ventil i hovedet skulle sætte ud. Nogle af
lærerne har desuden fået vejledning i at
kunne hjælpe ham på toilettet, så vi føler
os helt trygge ved Kristoffers skolegang.
Han er meget vellidt af de andre elever, og
indlæringsmæssigt ligger han på niveau
med klassen, oplyser Søren.
ET AF DE STØRSTE problemer hos børn med
rygmarvsbrok er typisk vandladning, men
med LoFric-katetre har familien Sørensen
fået det til at fungere – faktisk er Kristoffer
så småt selv ved at kunne bruge katetrene.
Det største problem for ham er snarere, at
han med sin positive vilje konstant sætter
sine forældre på nogle hårde prøver.
– Han accepterer ikke bare sådan uden
lige, at der er ting, han ikke kan. Nogle
gange går det lidt vildt for sig, og det hænder,
han vælter ud af kørestolen, når han
kører for stærkt på ujævn vej. Her har vi
måttet lære, at det er i orden. Andre børn
falder jo også og slår sig i deres leg. Vi skal
huske, ikke at falde i fælden med at pylre
for meget, for selv om det er venligt ment,
vil det bare give bagslag senere i voksenlivet.
Derfor deltager
Kristoffer også hvert
år i Rygmarvsbrokforeningenssommerlejr
i Hammel
uden os, men med
en fast hjælper. Det
er vigtigt at kunne give slip, lyder Søren
Sørensens råd.
Mange af de erfaringer, familien gør, giver
den videre til Rygmarvsbrokforeningen,
hvor Søren i øvrigt er næstformand:
– Vi har hentet så megen støtte og ikke
mindst praktiske råd i foreningen, at jeg
kun kan anbefale alle de forældre, der har
børn med rygmarvsbrok, at melde sig ind.
I den første tid efter barnets fødsel er det
svært nok at skulle tackle alle de følelser,
der følger med, og da mange kommuner
desværre ikke er så servicemindede, som
de ifølge loven skal være, kan det være
svært at finde overskuddet til at tage
kampen op. Her er foreningen uvurderlig,
fremhæver Søren Sørensen. ■
”Det er vigtigt at
kunne give slip”
Dialogen 1.07 | 13

Profi len
KENNETH JØRGENSEN – LOFRIC PROFIL
EKSTREMSPORT I KØRESTOL
Da den grønne Escort mistede vejgrebet på spejlglat is og ramte fjeldvæggen,
tog Kenneth Jørgensens liv en dramatisk vending. Sikkerhedssele og airbag hjalp ikke
den 25-årige, eftersom bilen ramte fjeldvæggen sidelæns med lidt over 50 km i timen.
Kenneth brækkede ryggen to steder.
ET LIV I KØRESTOL VAR ikke lige, hvad
Kenneth havde tænkt sig, men
sådan blev det. Efter rehabilitering
fravalgte Kenneth passivitet og
frustration ved hjælp af ekstremsport
i kørestol.
Hvorfor det?
– Først og fremmest for min egen
skyld, men også for at vise andre
funktionshæmmede, at det er muligt.
Fra jeg var 12 har jeg dyrket
mountainbike, trial og boatracing.
Det er vigtigt at fi nde ud af, hvor
grænsen går for, hvad man kan
klare.
Men det modigste Kenneth har
gjort var, da han stod frem i Dagbladet
som bruger af sexhjælpemidler
for funktionshæmmede.
– Pointen er at bryde konventioner
”Åh, jo da! Det gælder om at kontrollere
frygten. Drømmen er at udføre et basejump
med kørestol fra rampen i Kjerag.”
og fordomsfulde holdninger, påpeger
Kenneth. Manglende funktionalitet er
absolut ingen hindring. Der er bare et
par ting, der skal arrangeres!
KENNETH ER EN FIGHTER og tager de fl este
udfordringer i stiv arm. Det gjorde han
også, da han blev spurgt om han ville
deltage i åbningsceremonien til verdenskongressen
for funktionshæmmede.
Opgaven var at rapelle i kørestol
ned ad væggen på Oslo Rådhus
– med fronten nedad!
Er du ikke bange for højder
ligesom andre mennesker?
– Åh, jo da! Det gælder om at
kontrollere frygten. Drømmen
er at udføre et basejump med
kørestol fra rampen i Kjerag.
Min favoritsport er alpint.
Desværre faldt jeg under NM
i storslalom og brækkede
overarmen 6 steder. Læ-
14 | Dialogen 1.07
KENNETH JØRGENSEN
Navn: Kenneth Jørgensen Alder: 34 Civil status:
Single, har en 11 år gammel søn Bor: Brevik
Stilling: Personalekonsulent hos Hydro Porsgrunn
Hobby: Ekstremsport i kørestol
TEKST MORTEN LARSEN FOTO ATLE JARTO JOHNSEN
gerne lagde en bolt af titan ind og forsikrede
mig om, at nu kunne armen tåle
det meste. Så faldt jeg under en alpin
landsholdssamling på en isbræ. Derefter
blev det til endnu en operation med 20
cm stålskinne og 10 søm. Hvis jeg fi k et
brud mere samme sted, ville det måske
aldrig hele, sagde lægen. Derfor har jeg
for en gangs skyld fulgt lægernes råd og
holdt mig i ro i en lang periode.
Har du en højere smertetærskel end
de fl este?
– Det tror jeg ikke. Konstante, kraftige
fantomsmerter i benene har lært
mig ikke at fokusere på smerte. Gør
man det, bliver det hele bare værre.
Kenneths funktionshandikap gør, at
han ikke har kontrol over urinblæren
og tømningen af den.
– Jeg har lært mig, hvornår blæren
skal tømmes, og bruger RIK om sommeren,
når jeg har shorts på, og når jeg
skal ud og svømme i bassin. Brug af kateter
er ikke noget problem, siger Kenneth.
HAN VIL HELLERE SNAKKE om musik. Norsk
rock er god, og punkrock står i høj kurs.
– The Clash er det største, som er sket
i musikhistorien, mener han.
Hans lejlighed i Brevik bærer præg af
hans lidenskab for gruppen.
– Jeg er socialist! siger han pludselig.
Han repræsenterer RV (Rød Valgallianse)
i Sundheds- og Omsorgsudvalget.
Så er alle offentlige bygninger
i kommunen vel tilpasset
til funktionshæmmede?
– Jeg arbejder på sagen; Porsgrunn
er valgt ud som pilotkommune
til universel udformning!
Til sidst spørger vi Kenneth,
om han kan stå på
hænder for fotografen. Det
gør han så, uden at have
prøvet det før! ■

Hovedbrud
FIND FEM FEJL!
Se flere hovedbrud for børn på www.lofric.dk
Konkurrence!
Vind en
kikkert!
SÅDAN
GØR DU:
Deltag i konkurrencen
om en
flot kikkert. Ved
at løse den lette
og mellemsvære
sudoku får du
to ord frem i de
farvede felter.
Ordene danner
tilsammen en rebus.
Skriv de rigtige
ord på den
talon, som følger
med magasinet,
og indsend dit
svar senest den
30 april.
SUDOKU – SÅDAN GØR DU:
• Hver række (lodret og vandret) skal indeholde tallene 1–9.
• Hver boks på 3 x 3 felter skal indeholde tallene 1–9.
• Intet tal må forekomme mere end én gang i hver række eller boks.
Let
Lav et ord med seks bogstaver. Bogstaverne
findes ved hjælp af cifrene i de farvede felter
3=C, 5=N, 4=1, 7=L, 8=Å, 6=D, 1=R,
9=F, 2=O
Middel
Lav er ord med fem bogstaver. Bogstaverne
findes ved hjælp af cifrene i de farvede felter.
1=O, 4=B, 3=P, 5=I, 6=K, 8=M, 7=R,
9=E
GÅDE:
Hvilken fugl har ikke noget næb?
SVÆR:
Den svære sudoku er ikke med i konkurrencen,
men er en opgave for sig selv.
En sommerfugl
Se svaret på næste side.
Dialogen 1.07 | 15

Distriktsinformation
Hvis du har brug for direkte kontakt
til en af vore distriktschefer, er distrikterne fordelt således:
JETTE JUHL CHRISTENSEN
Ansvarlig for region Midt- og Nordjylland: Ring-
købing, Århus, Viborg og Nordjyllands Amter
MOBIL: 2968 7933
E-POST: jette.j.christensen@astratech.com
PIA GADE
Ansvarlig for Region Syddanmark: Fyns, Ribe,
Sønderjyllands og Vejle Amter
MOBIL: 2968 7908
E-POST: pia.gade@astratech.com
Løsningen på Find Fem Fejl fra forgående side.
JETTE VILSTRUP
Ansvarlig før Københavns og Frederiksberg Kom-
muner, Roskilde, Vestsjællands og Bornholms Amter.
MOBIL: 2968 7916
E-POST: jette.vilstrup@astratech.com
ANNE-METTE LANGE
Ansvarlig for Københavns, Frederiksborg
og Storstøms Amter.
MOBIL: 2968 7902
E-POST: anne-mette.lange@astratech.com
INFORMATION:
Ring til LoFric-linjen.
Vil du vide mere om vores produkter?
Ring til LoFric-linjen på tlf.: 4371 5444
LOFRIC PÅ NETTET
Du er velkommen til at besøge
www.lofric.dk. Du kan også gå ind
på adressen www.astratech.dk.
LoFric ® blev lanceret i 1983
og er et svensk originalpro-
dukt, som er udviklet af for-
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Niels H Rein, Astra Tech AB
Astra Tech A/S, Husby Allé 19, 2630 Taastrup. TEL: 4371 3377. URL: www.astratech.dk
skere hos Astra Tech AB. LoFric ® er det eneste
svenskproducerede, hydrofile tapningskateter.
Inden for LoFric-familien er der forskellige typer
af LoFric ® -katetre. LoFric ® Primo og LoFric ® Hy-
dro-Kit II er pakket med vand og er derfor lette
at have med sig på rejser.
Dialogen er mødested for dem der anvender eller
arbejder med LoFric katetre. Udgiver er:
Astra Tech A/S, Husby Allé 19, 2630 Taastrup
TEL: 4371 3377
FAX: 4371 7865
E-POST: info@astratech.com
URL: www.astratech.dk
REDAKTION
Maria Orrebrant, Jan-Olof Ekelund, Ingrid Hellgren,
Una Holth, Lene Kruse, Sabina Dahlström, Elisabeth
Öhman
PROJEKTLEDER
Maria Orrebrant, Astra Tech AB
ADM/KUNDEKONTAKT
Sabina Dahlström
REDAKTIONEL OG GRAFISK PRODUKTION
Rubrik AB, www.rubrik.se
TRYKKERI
Grafiska Punkten
Vi forbeholder os retten til at redigere i indsendt
materiale. Citér os gerne med kildeangivelse.
Har du forslag til hvordan vi kan gøre tidsskriftet
endnu bedre, er du meget velkommen til at kon-
takte os. Skriv gerne til info.dk@astratech.com