man under dette forløb kan afsætte tid til at opsætte mål og løbende evaluere disse mål sammen med eleven vel og mærke. Langt de fleste lærere befinder sig naturligvis i det undervisningsmæssige univers, når de er sammen med eleverne. Det vil sige, at de er i det “rum”, hvor eleverne lærer noget om et skolefag som fx dansk. Men ud af en klasse på 28 elever er det langt fra alle, der opnår det optimale udbytte af den traditionelle undervisningsform, hvor læreren fortæller og informerer eleverne om et emne, som eleverne derefter skal arbejde med enten selvstændigt eller i grupper. Der vil oftest være elever, som har brug for støtte, og måske også et par elever, som har brug for vedvarende og konstant støtte. Dette betyder, at læreren i langt højere grad skal kunne skabe en ramme for et mere optimalt undervisningsrum for disse elever. Men at skabe dette undervisningsrum tager altid sit afsæt i nødvendige og meningsskabende samtaler med de elever, som har brug for anderledes lærings- og udviklingsrammer. At skabe en konstruktiv og udviklende ramme for de elever, som har brug for en fokuseret indsats kræver nemlig, at vi kan se og forstå hvad der præcist er den enkelte elevs ressourcer, begrænsninger og udviklingsmuligheder. Det betyder, at lærerne er nødt til at være sig bevidste om, at de flytter deres indsatser rundt i forskellige rammer og felter, og det er i denne øvelse meget vigtigt, at man er bevidst om i hvilket felt, side 6 man befinder sig i forhold til den konkrete situation. I løbet af en skoledag har langt de fleste lærere opgaver, som fordeler sig over områderne undervisning, pædagogiske eller sociale aktiviteter og forskellige typer af samtaler med eleverne. Altså en pendling mellem flere områder, som også rækker ud over den rent faglige undervisning. Læreres funktioner er således komplekse og sammensatte. Det er disse forskelligartede funktioner, der i højere grad bør bevidstgøres og metodegøres. Med en naturlig overvægt på det undervisningsmæssige område fordeler dagens opgaver sig således inden for disse felter: Sa m taler Undervisning P æ dagogisk – sociale aktiviteter Figur 1: For at undgå stress og forvirring i en presset arbejdsdag er det vigtigt, at man er klar over i hvilket felt, man er i en given situation. Man kan fx ikke gennemføre meningsfulde samtaler med en eller to elever, hvis man som lærer befinder sig i undervisningsrummet med 25 elever. Der er naturligvis mange tilfælde, hvor samtaler med eleverne finder sted i det undervisningsmæssige felt, fx når en elev, eller flere elever, skal have ekstra megen opmærksomhed, før eleven/eleverne begynder at arbejde koncentreret. Men jo mere alvorlig eller målrettet en samtale er, desto vigtigere er det, at der skabes et rum for netop denne samtale. Hvis der eksempelvis for to elever skal skabes forståelse for, at det er et fælles ansvar, at der ikke mobbes i klassen, kan en sådan samtale ikke finde sted i klassen sammen med alle de andre elever. Altså skal denne samtale gennemføres et sted, hvor der er fred og ro, således at der kan skabes den ramme af tryghed og tillid, som vil medføre at eleverne rent faktisk forstår budskabet og tager ansvar for en given handling og for fremadrettede ændringer. Ligeledes kan en klasse, eller en gruppe af elever, have behov for at der i en periode fokuseres mere på klassens sociale trivsel. Dette kan betyde, at der arrangeres dage eller timer, hvor der udelukkende fokuseres på sociale aktiviteter. Samarbejdsøvelser som udfordrer elevernes positioner og hierarkier, og som kan have fokus på det, at eleverne skal kunne hjælpe og forstå hinanden, og at de har forskellige kompetencer som alle kan være væsentlige for fællesskabet. Altså en indsats som flytter sig over i et helt andet felt end det skolefaglige. <strong>API</strong>-<strong>modellen</strong>. Analyse – Planlægning – Indsats. side 7