Rettelser og tillæg til ”Den Danske Klosterrute: Gennem ...

Med kildeangivelse må netguiden frit kopieres til ikke-kommercielt brug, ellers kun efter aftale med Foreningen Den
Danske Klosterrute
Rettelser og tillæg til ”Den Danske Klosterrute:
Gennem Sønderjylland til Ribe”
1. Rettelser til 1. udgave (2006)
2. Rettelser til 2. udgave (2007)
3. Mere om historien
4. Særligt tillæg til 1. udgave
1. Rettelser til 1. udgave (2006)
Her registreres indholdsmæssige fejl på udgivelsestidspunktet.
Bortset fra omtale af senere
ændringer i selve ruteføringen opdaterer
netguiden ikke bogens tekst og kort.
Sidst rettet 27/6 2012
Side 4, Boksen med afstande i kilometer:
Under Øster Højst-Løgumkloster ændres 17
til 14
Side 6, 1. spalte: I tekstboksens 3. linje ændres
”Dalby” til: Dahlby.
Side 17, 2. spalte: I linje 6-10 fra oven skal
der stå: Ud for kirkens nordside ligger ”Christiansgården”
(sognegård) fra 1997 og en
præstebolig, begge tegnet af arkitekterne Inger
og Johannes Exner, og opført i gule tegl-
sten som kirken. Også præstebolig syd for
kirken (fra 1972).
Side 18, 2. spalte: I 1. og 2. linje skal der stå:
9.30. Kirkekontor, Ringgade 102 B, 6440
Sønderborg, tlf. 7442...
Side 31, 1. spalte: I 4. linje fra neden slettes
”forbudt eller”.
Side 48, 2. spalte: 5. linje fra neden ændres
”vestlige” til ”østlige”.
Side 50, under kapiteloverskriften: 17 km ændres
til 14 km.
Side 52, 2. spalte: I 6. linje fra neden ændres
17 til 13.
Side 62: Foto leveret af Peter Brandes (copyright),
1

Side 72, 2. spalte: I begyndelsen af første
nye afsnit skal der stå: Rosenkransaltertavlen
er skåret omkring 1520 i Sydtyskland. Midterfeltet
med det fantastiske mylder af hellige
personer har formentligt forlæg i...
Side 80, 2. spalte: I 5. linje fra oven skal der i
stedet for ”blå-tone” stå: blå toner.
I stedet for de første 6 linjer i afsnittet ”Desuden
er der...” skal der stå: Desuden er der på
den sydlige sidevæg placeret et stort maleri
(fra 1998), udført af Maja Lise Engelhardt
med dronning Dagmar...
Side 81, 1. spalte: efter ordet eg i tredjesidste
linje i afsnittet: På græsplænen... skal der
stå: på Tåsinge. Dér har Stub haft ophold på
Valdemars Slot som skriver.
I sjettesidste linje fra neden tilføjes efter
”Gravsgade”: og Hundegade.
Side 81, 1. spalte: I 6. og 7. linje fra neden
ombyttes ”Hundegade” og ”Gravsgade”.
Side 85, 1. spalte: I 10.-11. linje skal der i
stedet for ”Mariatårnet” stå: ud for kirkens
sydside.
Side 94, 2.spalte: Under Store Okseø tilføjes:
www.storeokseoe.dk
Side 95 1. spalte: I afsnittet ”Mellem Kollund
Østerskov og Kollund Strand” ændres telefonnummer
til 7367 8300.
Side 96, 1. spalte: Under Bajstrup rettes
hjemmesideadressen for Bajstrup Bondegårdsferie
til:
www.bajstrupbondegaardsferie.dk
Side 97, 1.spalte: Under Store Jyndevad
rettes telefonnummeret til 7476 2601.
Side 98, 1. spalte: Løgumkloster Højskoles
e-mailadresse skal være: info@lkhojskole.dk
Side 102, 2. spalte: I 6. linje fra oven ændres
18d.htm til: 18.htm
Side 116, rutekort 7, yderst t.v.: Fra møllegården,
Store Jyndevad, ved Sønderå går
ruten videre ad første vej t.v. (mod vest) og
ikke som angivet på rutekortet ad vej nr. 2.
Side 126, bykort Løgumkloster: Vejnavnene
Krigstangevej, Jernhanevej, Vindmillegade
ændres til: Krigsfangevej, Jernbanevej,
Vindmøllegade.
Side 127, bykort Ribe: Vejnavnene H.A.
Brosonsvej, Skibsbroen, Erik Menvedvej ændres
til: H.A. Brorsonsvej, Skibbroen, Erik
Menveds Vej.
Ændring af rute fra Bylderup
Side 48, spalte 1 (afsnittet Fra Bylderup
Kirke til Hyndingsholmvej) og rutekort nr.
8:
A: Hovedrute. Fortsæt ad Bylderup Kirkevej
og kryds Slogsherredsvej. Følg Nystadvej.
Efter 500 m, lige efter gården Nystadvej 33,
drejes t.v. ind på en grusvej og dennes forlængelse
som markvej langs Slogs Å. Efter
1,5 km (lige efter det sted, hvor åen svinger
næsten helt op til vejen) drejer man t.v. ved
en bevoksning af pil og nåletræer ned til åen.
Gå over en smal træbro (uden rækværk) og
ådalen til kanten af plantagen (Lendemark-
Sottrup Plantage) på den anden side. Her
følger man en vej t.v. langs plantagen et kort
stykke. Før vejen er spærret af en indhegning,
drejes t.h. over en tør grøft ind i plantagen
til et aktivitetsområde med sheltere og
bålplads ved en lille sø. Fortsæt forbi shelterne,
følg et sving t.h. og t.v. og gå mod nordvest
ud til den asfalterede Bredevadvej. Følg
denne 100 m t.v. til T-krydset ved Dyreparkvej,
hvor den alternative rute B støder til.
Cykel og en lille vandretrailer kan med besvær
trækkes over å-dalen. Uden for sommerhalvåret
kan ådalen i meget våde perioder
være vanskelig eller umulig at passere.
Da må man vælge alternativrute B.
B. Alternativrute. Fortsæt ad Bylderup Kirkevej
og gå t.v. ad Slogsherredsvej til hoved-

gaden og den ret trafikerede landevej Lendemark,
der følges 2 km t.h. til begyndelsen
af en plantage (Lendemark-Sottrup Plantage),
hvor man slutter sig til hovedruten. Der
er fortov en del af strækningen.
Efter A og B følges Dyreparkvej mod nordvest
frem til den større Søvangsvej. Kryds
denne og fortsæt 0,5 km ad Sottrupholmvej.
Drej t.h. ad Galgevej. Efter at have krydset
Hvirlå støder Galgevej ud til Hyndingsholmvej,
der følges t.v.
2. Rettelser til 2. udgave (2007)
Her registreres indholdsmæssige fejl på udgivelsestidspunktet.
Bortset fra omtale af senere
ændringer i selve ruteføringen opdaterer
netguiden ikke bogens tekst og kort.
Danmarkskort over for titelbladet: Der
mangler en stiplet linje over havet mellem
Klosterruten på Sydvestfyn og Klosterruten
på Als til at markere færgeforbindelsen fra
Bøjden til Fynshav.
Rutekort nr. 8 og 9, side 133-134: I området
omkring den øst-vestgående vej 443 (Bredevadvej)
gengiver kortet en tidligere ruteføring
fra Dyreparkvej ad vejen Galge Brostene og
gennem plantagen til Galgevej. Følg i stedet
Klosterruten sådan som den er beskrevet i
teksten side 52.
Sidst rettet 27/6 2012
Side 4, boksen med afstande i kilometer: Under
Øster Højst-Løgumkloster ændres 17 til
14.
Side 10: I tekstboksens 3. linje ændres ”Dalby”
til: Dahlby.
Side 35, 1. spalte: I 4. linje fra neden slettes
”forbudt eller”.
Side 44, 2. spalte: I sidste linje før billedet for
neden ændres ”vestlige” til ”østlige”.
Side 54, under kapiteloverskriften: 17 km
ændres til 14 km.
Side 85, 1. spalte: I 6. og 7. linje fra neden
ombyttes ”Hundegade” og ”Gravsgade”.
3. Mere om historien
Sidst ændret den 17/12-2010
Klosterruten fra Fynshav til Ribe går gennem
Sønderjylland. Det er den historiske betegnelse
for den sydlige del af den jyske halvø
ned til Ejderfloden ca. 65 km syd for den nuværende
dansk-tyske grænse. Skellet mellem
den nordlige del “Nørrejylland” og den sydlige
del “Sønderjylland” har gået lige syd for Kolding
og vestpå i en linje langs Kongeåen til
Vadehavet. Kongeåen udmunder ca. 10 km
nord for Ribe.
Begrebet Sønderjylland er ikke let at holde
rede på. I dag kender mange ikke navnet
Nørrejylland, og de fleste bruger kun betegnelsen
Sønderjylland for det område, der ligger
fra den nuværende dansk-tyske grænse
fra 1920 og op til Kongeåen, men minus Ribeområdet.
Det er også den del af det historiske
Sønderjylland, som har udgjort Sønderjyllands
Amt fra 1970 og indtil amternes nedlæggelse
i 2007.
Grænselandet har haft en omtumlet og til tider
blodig historie. Omkring år 1000 var floden
Ejderen skillelinjen mellem danerne nordfor
og slaverne og sakserne sydfor. Ved denne
tid havde frisere dog også slået sig ned på
vestkysten syd for Tønder og på øerne udfor.
Nordfriserne havde deres egen kultur og deres
eget sprog, som stadig lever i området.
Det historiske Sønderjylland fra Kongeåen til
Ejderen udviklede i middelalderen en stadig
større selvstændighed og blev til hertugdømmet
Slesvig (tysk: Schleswig) – ikke at
forveksle med byen af samme navn i den nu-

værende tyske delstat Slesvig-Holsten. Ribe
blev dog ved med direkte at tilhøre kongeriget
Danmark. Nogle andre områder i Vestslesvig,
de “kongerigske enklaver”, var også kommet
direkte ind under kongeriget Danmark ved
nationaliseringen af kirkegodset i reformationstiden.
Hertugdømmet Slesvigs historie er uhyre
kompliceret og umulig at beskrive kort uden
at komme galt af sted. Der har været en forvirring
af skiftende regenter og magtdelinger,
hvor den danske konge og medlemmer af
sønderjyske fyrstehuse, som var opstået som
sidelinjer til kongeslægten, var i spil. Med den
anden slesvigske krig i 1864 sluttede det
komplicerede forløb. Det danske monarki
måtte afstå hele Slesvig til Preussen og Østrig,
men i 1920 skete der en deling af Slesvig,
så Nordslesvig kom til Danmark. Siden da har
grænsen ligget fast.
Den nationale modsætning
Allerede fra middelalderen voksede den politiske
og kulturelle indflydelse fra den tyske
landsdel Holsten syd for Slesvig. Det tyske
sprog blev fremherskende i hertugdømmet
Slesvigs offentlige forvaltning og i byernes
kirker og skoler. Dansk trængtes tilbage som
folkesprog i Sydslesvig.
For at blive hertug både af Slesvig og Holsten
havde den danske konge i 1460 skrevet under
på, at de to områder altid skulle holdes
sammen (på nedertysk, “plattysk”: up ewig
ungedeelt). Denne aftale fik vidtrækkende
følger og blev kernen i den slesvig-holstenske
selvstændighedsbevægelse 400 år senere. I
første halvdel af 1800-tallet voksede den nationale
bevidsthed nemlig overalt i Europa.
Det førte til en splittelse i Slesvig mellem en
dansk-national bevægelse og på den anden
front bevægelsen for at skabe et selvstændigt,
tyskorienteret Slesvig-Holsten.
De slesvigske krige
Den nationale splittelse resulterede i to blodige
krige. I den første slesvigske krig 1848-51
blev slesvig-holstenerne nedkæmpet. Men da
Danmark brød en international aftale om de
forfatningsmæssige forhold i hertugdømmerne,
indledte Preussen og Østrig krig imod
Danmark i 1864. Den danske hær måtte midt
i vinteren fortrække fra den historiske forsvarsstilling
ved Dannevirke og forskansede
sig i Dybbøl over for Sønderborg. Slaget ved
Dybbøl og om Als blev knusende nederlag for
danskerne og førte til store tab af menneskeliv.
Til sidst måtte Danmark afstå både Slesvig,
Holsten og Lauenborg til sejrherrerne.
Det betød et farvel til en tredjedel af den danske
stat (ekskl. de nordatlantiske dele) med
to femtedele af den samlede befolkning.
Det var et voldsomt svækket Danmark, der
skulle leve videre. Nederlaget ændrede
Danmarks selvforståelse og internationale
position. Indtil 1864 var Danmark en relativ
stor, multinational “helstat”. Efter det militære
og moralske nederlag i 1864 var det danske
rige reduceret til en europæisk småstat, som
af bitter erfaring forsøgte at holde sig uden for
den storpolitiske magtscene. For alt i verden
gjaldt det om at undgå nye konflikter med den
store tyske nabo. Det lykkedes under 1. verdenskrig,
men man undgik ikke tyskernes
ydmygende besættelse af Danmark under
den næste verdenskrig.
Efter 1864 tvivlede en ledende dansk politiker
på, om Danmark overhovedet kunne fortsætte
som selvstændig stat, men det lykkedes at
forny og udvikle det Danmark, der blev tilbage,
ud fra forfatteren H.P. Holsts ord fra 1872:
“Hvad udad tabtes, det skal indad vindes”.
Først i 1990’erne er Danmark tilsyneladende
kommet ud af syndromet efter 1864 og har
vovet at engagere sig i internationale koalitioners
krige på Balkan, i Afghanistan og Irak.
Den europæiske katastrofe
Krigen i 1864 bidrog til en katastrofal, storpolitisk
kædereaktion. Efter en ny krig, denne
gang mellem de to sejrherrer fra 1864, tiltog
Preussen sig i 1866 hele det erobrede område
og indlemmede hertugdømmerne i den
preussiske stat som provinsen Slesvig-

Holsten. De nye landvindinger var en af forudsætningerne
for, at den preussiske kansler
Bismarck kunne iværksætte arbejdet med at
samle de tyske lande til ét rige under Preussens
lederskab. Dermed var grunden også
lagt til de stormagtskonflikter, som førte til 1.
verdenskrig 1914-18. Og Tysklands nederlag
i verdenskrigen var igen baggrunden for det
nazistiske regime under Hitler og alle de
ulykker, der blev resultatet: holocaust, 2. verdenskrig,
atombombe, koldkrig osv.
1864-1920
Med Preussens indlemmelse af Slesvig-
Holsten opnåede de nationale slesvigholstenere
ikke den selvstændighed, de ellers
havde kæmpet for. Preussen måtte acceptere,
at det senere skulle afgøres ved en folkeafstemning,
om det overvejende dansksindede
Nordslesvig skulle tilbage til Danmark.
Forhandlingerne mellem Preussen og Danmark
om afstemningen mislykkedes imidlertid,
og Tyskland slettede denne løfteparagraf
(§ 5) ved en énsidig beslutning i 1878. Dermed
var de dansksindedes stilling meget forværret.
Efterhånden indledte Preussen en fortyskningspolitik
med kulturel undertrykkelse og
politisk forfølgelse af de dansksindede. Det
har sat sig varige spor i de dansksindede
nordslesvigeres mentalitet. De er den dag i
dag præget af selvstændighedstrang og
skepsis over for autoriteter og myndigheder.
1. verdenskrig blev en hård tid for sønderjyderne.
Op imod 6.000 mistede livet i den
tvungne tyske krigstjeneste og som søfolk,
inklusiv mange dansksindede.
Det nordslesvigske problem fandt sin løsning,
efter at Tyskland havde tabt første verdenskrig.
Nordslesvig “stemte sig hjem til Danmark”
ved en folkeafstemning i 1920. Det er
det mest vellykkede eksempel i Europa på at
løse en grænsekonflikt ud fra folkenes ret til
selvbestemmelse. Flertallet i resten af det
tidligere hertugdømme Slesvig valgte at forblive
i Tyskland.
De nationale mindretal
På begge sider af grænsen findes der i dag
nationale mindretal med egne institutioner og
organisationer.
Det tyske mindretal i Nordslesvig har repræsentanter
i det sønderjyske områdes fire
kommunalbestyrelser, eventuelt uden stemmeret,
men med taleret ifølge en særordning,
som det danske folketing har vedtaget for at
give det tyske mindretal større mulighed for at
gøre sig politisk gældende.
Syd for grænsen fra 1920 er det danske mindretal
repræsenteret ved kommuneråds- og
kredsdagsmedlemmer samt i den slesvigholstenske
landdag. I 2012 kom mindretallet
for første gang med i delstatens regering.
Nordfriserne, der stadig markerer sig med et
kulturelt særpræg, har delt sig. Flertallet er
tysksindet. En mindre del, der er organiseret i
foreningen for nationale frisere, orienterer sig
imod det nordiske og samarbejder politisk
med det danske mindretal.
Tidligere har der hersket betydelige spændinger
mellem mindretallene og flertalsbefolkningerne.
Det gjaldt ikke mindst, da det
tyske mindretal i Nordslesvig lod sig påvirke
af nazismen. Mange fra mindretallet meldte
sig som frivillige tyske soldater under 2. verdenskrig
– og mange faldt på slagmarkerne. I
Sydslesvig voksede danskheden kraftigt som
reaktion på det tyske nederlag i 2. verdenskrig.
Det medførte også talrige konflikter.
De dansk-tyske aftaler i 1955, København-
Bonn-Erklæringerne, blev en milepæl i grænselandets
nyere historie, fordi de dannede
grundlag for en gensidig anerkendelse af
mindretallene på hver sin side af grænsen.
En flerkulturel virkelighed
I dag er tidligere tiders nationale spænding
stort set afløst af fredelig sameksistens og
kulturel kappestrid. Det er et faktum, at grænselandet
rummer en flerkulturel og flernational
arv. Til hverdag er det oftest en selvfølge-

lighed. I det dansk-tyske forhold drejer det sig
jo ikke bare om sort og hvidt. Men under særlige
omstændigheder kan spørgsmålet om
den nationale identitets betydning føre til
overraskende følelsesfulde udtalelser og
skarpe debatter, også i det offentlige rum.
Ved festligholdelsen af 50 års jubilæet for
København-Bonn Erklæringerne udtalte den
danske diplomat Henrik Becker-Christensen,
generalkonsul i Flensborg og selv historiker
af profession: “At der har været knaster undervejs
og fortsat kan være det, er ingen
hemmelighed, men det ændrer ikke ved den
generelle positive udvikling. Naboskab og
familieliv er ikke altid uden problemer. Det
samme gælder selvsagt også det nationale
samliv mellem mindretal og flertal”.
4. Særligt tillæg til 1. udgave
(2006)
A. Ruten i overblik
Sidst ændret 27/6-2012
Als
Ruten starter ved færgestedet Fynshav på
østkysten af Als, som er en frodig og bakket
ø med mange levende hegn langs vejene.
Øen er ca. 32 km lang og har omkring 52.000
indbyggere. Lidt over halvdelen af befolkningen
bor i Sønderborg. Det er et særkende for
bebyggelsen på landet, at mange gårde ikke
er blevet flyttet ud til deres egne jorder. Derfor
er smukke gamle bindingsværkshuse stadig
samlet i idylliske landsbyer.
Klosterruten går skråt ned over Als til det tidligere
fiskerleje Høruphav. Herfra følger man
den meget smukke turistvandrerute Gendarmstien
på det meste af den ca. 50 km lange
strækning fra Als til Bov. Gendarmstiens
historie er kort beskrevet i tekstboksen ved
pkt. 10 i kap. 2. Stien følger som regel den
frodige kyst ved Flensborg Fjord.
I middelalderen var Als meget udsat for angreb
af det slaviske folk venderne, som boede
på den anden side af Østersøen syd for
Danmark. Derfor blev borgene Nordborg og
Sønderborg anlagt i 1100-tallet.
Als var stærkt involveret i de slesvigske krige
i 1800-tallet. I 1864 blev Sønderborg udsat
for et af de heftigste bombardementer af en
dansk by nogensinde, og mange huse
brændte. Rundt omkring på øen ligger soldatergrave
og krigsmindesmærker.
Mange af øens beboere arbejder på fabrikken
Danfoss, der ligger på Nordals. Den fremstiller
udstyr til køle- og varmeautomatik, særlig
radiatortermostater. Fabrikken blev grundlagt
i 1933 af ingeniør Mads Clausen. Den er nu
hovedsædet i en verdensomspændende koncern
med fabrikker og salgsselskaber i mange
lande.
Der er ingen historiske klostre på Als, men til
gengæld nogle markante middelalderkirker.
Måske var venderne årsagen til, at kirkerne
ofte blev forsynet med brede, massive tårne,
så at befolkningen kunne søge tilflugt i
ufredstider. Kirkernes rige udstyr viser, at øen
ligesom den øvrige del af Sønderjylland har
været et velstående område.
Sønderborg rummer seværdige kirkerum både
fra gammel og moderne tid. Sønderborg
Slot, der i dag er museum, huser et af Europas
ældste, lutherske fyrstekapeller. Det er et
meget velbevaret centralrum, der på enestående
måde drager konsekvensen af reformationstidens
nye, lutherske menigheds- og
gudstjenesteforståelse. Som en kontrast til
denne modernitet for sin tid kan man med
Christianskirken (bygget 1954-1973) opleve
den karakteristiske moderne nygotik i gul tegl,
sådan som den blev udformet af arkitektfamilien
Klint. Mest kendt er denne byggestil fra
Grundtvigskirken i København. Byens hovedkirke
udmærker sig ved sine epitafier over
tidligere tiders borgerslægter. Christianskirken
og den enkle katolske kirke rummer også
nogle bemærkelsesværdige værker af mo-

derne danske kunstnere og kunsthåndværkere.
Als hørte tidligere til Fyns Stift og udgjorde
1819-1864 et selvstændigt bispedømme
sammen med Ærø i det sydfynske ø-hav.
Siden 1922 har øen hørt til Haderslev Stift.
Fra Sønderborg til Bov
Fra Sønderborg fortsætter turen ad Gendarmstien
over Alssund til Dybbøl Banke, der
mere end noget sted i Danmark er indskrevet
i den nationale historie og kampen for at
hævde en dansk identitet. Det var her Preussen
udkæmpede et blodigt slag imod den
danske hær under den anden slesvigske krig
i 1864. Nederlaget for danskerne medførte, at
det danske rige, når bortses fra Færøerne,
Island og Grønland, måtte afstå 1/3 af sit
landområde og se sig reduceret til en småstat
i Europa. Kun en mindre del kom tilbage efter
1. verdenskrig.
Fra Dybbøl følger Klosterruten Gendarmstien
langs vandet, men drejer så op til den markante,
to-tårnede kirke i Broager. Herfra slutter
Klosterruten sig igen til Gendarmstien
langs Flensborg Fjord og langs den dansktyske
grænse ind til Bov-Padborgområdet.
Broager Kirke er den eneste middelalderkirke
på Klosterruten mellem Sønderborg og Bov.
Derimod kan man se nogle tidstypiske kirker
fra 1900-tallet, to i traditionel ”kirkestil” og en i
helt moderne funktionalistisk udgave.
Klosterruten passerer lige forbi et af Danmarks
få nutidige klostersamfund, og tilmed
et, der betragter sig som en del af den evangelisk-lutherske
folkekirke. Det drejer sig om
Mariadøtrene, der har indrettet sig med boliger
og kapel i Kollund. Fællesskabet er
grundlagt i Sverige i 1900-tallet. Klosterrutefarere
er velkomne til tidebønnerne i kapellet.
På den anden side af Flensborg Fjord, altså i
den landsdel, der tidligere var knyttet til det
danske rige, fandtes der i middelalderen et
cistercienserkloster med navnet Ryd Kloster.
Det blev nedrevet i slutningen af 1500-tallet til
fordel for slottet Lyksborg (tysk: Glücksburg).
Der er ingen synlige rester af klosteret, men
fundamenterne gemmer sig stadig på bunden
af den opdæmmede slotssø.
Undervejs kan man nyde nogle af Danmarks
mest yndede udsigter, bl.a. til de idylliske Okseøer.
Med nogle flotte gamle patriciervillaer i
parklignende omgivelser og mondæne nye
lejlighedskomplekser prøver området langs
fjorden sine steder at tage konkurrencen op
med sydligere himmelstrøgs riviera. For enden
af fjorden ser man Flensborg by og forstæder,
der ligger i Tyskland. På den sidste
strækning fra Kruså til Bov går stien klods op
ad den dansk-tyske grænse midt igennem en
pragtfuld, fredet tunneldal med dybe kløfter,
skrænter, vandløb, søer og et sjældent plante-
og dyreliv.
Fra Bov til Løgumkloster
Når man forlader Bov og tager nordpå, bliver
det samtidig et farvel til det stærkt kuperede
morænelandskab omkring Flensborg Fjord.
Nu kommer de flade og sandede afvandingsområder
fra sidste istid. Her findes der også
store vådområder og moser. Hederne blev i
1800- og 1900-tallet opdyrket eller plantet til
med nåletræer. Det er Bommerlund Plantage
nogle få kilometer fra Bov et eksempel på.
Klosterruten følger den afmærkede Hærvejsvandrerute
gennem denne plantage op til den
historiske Gejlå Bro. Derefter forlader klosterrutefarerne
Hærvejen og drejer imod vest til
Løgumkloster.
Ved Askov, 200 km længere fremme på Klosterruten,
forener Klosterruten sig igen med
Hærvejen og følger den på en 85 km lang
strækning op gennem Jylland. Strækningen
er beskrevet i guidebogen ”Den Danske Klosterrute:
Fra Ribe til Viborg – med Hærvej og
Søhøjland”.
Hærvejen er en moderne betegnelse for et
ofte kilometerbredt færdselsstrøg, der udviklede
sig fra oldtiden og op til ca. 1800. Det
var hovedruten gennem Jylland for fortidens
pilgrimme og andre rejsende. Mere om Hær-

vejen findes i tekstboksen ved pkt. 40 i kap.
2.
På de magre jorder mellem Bommerlund
Plantage og Løgumkloster er der tyndt befolket
uden for landsbyerne. Der er kun tre kirker
på strækningen, alle middelalderlige. Med
sit fornemme inventar er Burkal Kirke den
mest interessante.
4 km før Løgumkloster går ruten gennem den
særprægede løvskov Draved Skov. Den er i
dag Danmarks største naturskov, dvs. en lokalitet,
som får lov til at udvikle sig stort set
uden menneskelige indgreb. Dele af skoven
ser ud som for 4.000 år siden. Fra udkanten
af skoven og ind til Løgumkloster følger ruten
et andet af fortidens færdselsstrøg. Indtil op i
1800-tallet var det ligesom Hærvejen en drivvej,
også kaldet okse- eller studevej. Her blev
tusinder af stude (kastrerede tyre) drevet ned
gennem Jylland for at blive solgt og opfedet
længere sydpå. Ved Draved går den velbevarede
drivvej forbi en af landets store højmoser.
Læs mere om drivvejene i tekstboksen
ved pkt. 56 (kap. 2).
Løgumkloster er endestationen på dette afsnit
af Klosterruten. Her havde cisterciensermunke
et kloster fra ca. 1173 til midten af
1500-tallet. Den smukke klosterkirke og det
meste af klosterets østfløj er bevaret og udgør
sammen med senere bygninger et fornemt
miljø. Efter reformationen opstod der
efterhånden en lille by omkring klosteret. Den
rummer en køn grøn markedsplads og mange
gamle huse i vestslesvigsk byggestil. I dag
er Løgumkloster blevet et landskendt kulturcenter
i kraft af en række kirkelige og kulturelle
institutioner.
Fra Løgumkloster til Ribe
Fra Løgumkloster til Bredebro følger man en
naturskøn, afmærket sti langs Bredeå-dalen.
Derefter går det ud i det flade, skovløse kystområde
langs Vadehavet. Vadehavets skift
mellem lavvande og højvande indtræffer to
gange i døgnet. Normalt svinger vandstanden
1,5 m, men i ekstreme situationer kan det
blive over 5 m. Det høje havdige beskytter i
dag imod oversvømmelser, som tidligere har
kostet tusinder af mennesker livet. Fra diget
er der storslået udsigt til Vadehavsøerne og
helt op til Esbjerg.
Ad stier, grusveje og små asfalterede veje
går ruten gennem enge og marker og langs
havdiget eller oppe på digekronen, inden man
drejer ind imod Ribe. Undervejs er der mulighed
for at søge ind i en perlerække af seværdige
middelalderkirker. De vidner om, at Ribeegnen
var et åndeligt, politisk og økonomisk
centrum i middelalderens Danmark. Her
har ”Danmarks apostel”, Ansgar (død 865),
også gjort sig gældende og planlagt kirkebyggeri.
Ribe er endestationen for denne del af Klosterruten
gennem Danmark. Den flotte byprofil
med domkirken og dens høje vagttårn kan
ses viden om i det flade marsklandskab. Ribe
er Danmarks ældste by. Den blev grundlagt i
vikingetiden og er landets bedst bevarede
middelalderby med mange historiske seværdigheder.
Den ene af byens oprindeligt fire
middelalderlige klosterkirker, dominikanernes
Sanct Catharinæ Kloster, har overlevet sammen
med en smuk klostergård.
Det er bemærkelsesværdigt, at to af 1200tals
kirkerne på selve ruten rummer markante
udsmykninger af fremtrædende danske
kunstnere fra moderne tid (Mogens Jørgensen
i Rejsby Kirke og Carl-Henning Pedersen
i Ribe Domkirke). Stefan Viggo Pedersens
særprægede udsmykning fra 1954 af Farup
Kirkes apsis er for få år siden blevet overdækket
i forbindelse med en restaurering. I
Brøns har den kendteste af Danmarks store
kirkekunstnere, Joakim Skovgaard, desuden
udarbejdet forlægget til et glasmaleri, som
hans søn har udført. Derudover er det værd
at nævne Niels Larsen Stevns’ betydningsfulde
alterbillede i Ballum kirke 4 km fra ruten.
Kunstværkerne, ikke mindst Carl-Henning
Pedersens kontroversielle udsmykning i Ribe
Domkirke, udfordrer den besøgende til at eftertænke
forholdet mellem den kristne traditi-

on og moderniteten, mellem religiøs kulturoverlevering
og troens praksis i dag.
Også en Brorsonrute
Fra Løgumkloster til Ribe forbinder Klosterruten
tre vigtige stationer i Hans Adolph Brorsons
liv (1694-1764). Hvis man lægger
strækningen Tønder-Emmerske-
Løgumkloster til Klosterruten, får man et
sammenhængende forløb, der dækker det
meste af Brorsons liv.
Han er den ene af den danske kirkes tre store
salmedigtere. De andre er Thomas Kingo og
N.F.S. Grundtvig. Brorson er den kendteste
danske repræsentant for den pietistiske bevægelse,
som tidligt vandt indflydelse i Sønderjylland.
Den har haft lange eftervirkninger
på den sønderjyske vesteregn og var drivkraften
i to Løgumklostersønners indsats i
kirkens verdensmission (Hans Nicolajsen og
Andreas Riis). Brorsons to brødre var også
med til at føre pietismen frem i Danmark.
Hans Adolph Brorson blev født i Randerup
tæt ved Vadehavet. Som ung tilbragte han
fire år som huslærer i Løgumkloster, hvor han
oplevede sit religiøse gennembrud. Efter en
periode som præst i sit fødesogn og senere i
Tønder og Emmerske endte han i Ribe som
stiftsprovst og biskop. Hans bispegård er i
dag et privat drevet, kirkeligt og kulturelt formidlings-
og inspirationscenter, der tager udgangspunkt
i byens og egnens historie med
Brorson i front.
B. Regionale rundturer
Sidst ændret 17/12-2010
Strækninger af Klosterruten kan nemt kombineres
med andre ruter til regionale rundture
for vandrere og cyklister.
Rundt om Broagerland. Ca. 25 km.
Broagerland er en naturskøn halvø mellem
Sønderborg og Egernsund. Klosterruten
krydser den nordlige del via byen Broager,
der har en flot og interessant to-tårnet middelalderkirke.
Vandrere kan udvide turen med
ca. 25 km ved at forlade Klosterruten ved
Vemmingbund og fortsætte langs stranden ad
den afmærkede Gendarmsti og videre hele
kysten rundt. Turen rundt om Broagerland er
beskrevet i heftet ”Gendarmstien”, udgivet af
Sønderjyllands Amt. Cyklister kan følge heftets
uafmærkede cykelrute lidt længere inde i
landet. Turen går forbi industrimuseet Cathrinesminde
Teglværk (se tekstboksen ved pkt.
19. i kap. 2). Gendarmstien fører op til den
vestlige ende af Broager by, hvor Klosterruten
slutter sig til igen.
Klosterruten + Hærvejen. Ca. 272 km.
Klosterruten kan kombineres med Hærvejsvandre-
og cykelruten til en rundtur i Sønderjylland
og området fra Ribe til Askov. Man
kan f.eks. starte fra Gejlå Bro ved Bommerlund
Plantage nord for Bov/Padborg og følge
Klosterruten til Ribe. Herfra tager man videre
til Askov ad den første del af Klosterrutens
næste hovedafsnit (se guidebogen ”Den
Danske Klosterrute: fra Ribe til Viborg – med
Hærvej og Søhøjland”). Fra Askov følges
Hærvejsvandreruten eller Hærvejscykelruten
sydpå til Gejlå Bro. Beskrivelse af Hærvejen
(inkl. kort) findes på www.haervej.dk. Cykelruten
er beskrevet i ”Hærvejen/Oksevejen. Fra
Viborg til Hamburg”. Cycline-cykelguide. Verlag
Esterbauer, Østrig, 2007. Findes også i
tysksproget udgave fra 2005: ”Heerweg/Ochsenweg”.
Bikeline-Radtourenbuch.
Fås i boghandelen og Viborg Turistbureau, tlf.
87253075. Vandrestrækningen mellem Vejen
og grænsen (og videre sydpå til Rendsburg):
Se www.pilgrimsrute.com og
www.pilgerroute.com, henholdsvis guide på
dansk og tysk, foreligger også trykt. Delstrækningerne
er: Gejlå Bro-Ribe 129 km, Ribe-Askov
38 km, Hærvejen 105 km, alle angivelser
i afrundede tal.
Klosterruten + Drivvejen. Ca. 76 km.

Fra Løgumkloster følges Klosterruten til Vadehavet
og i kystområdet til Rejsby Kirke.
Herfra følger man den afmærkede vandrerute
Drivvejen i sydlig retning. Den går øst om
Skærbæk via Øster Gasse, Råbjerg Plantage
med Lovrup Skrøp, Kløjing og Løgumgårde til
Løgumkloster. Drivvejen er en turistvandrerute,
der følger et af tidligere århundreders
færdselsstrøg. Det blev brugt, når stude skulle
drives fra den nordligere del af Jylland og
sydpå for at blive opfedet dér. Drivvejsprojektet
er en del af det internationale projekt Nave
Nortrail (www.northseatrail.org), et sammenhængende
net af vandrestier rundt om Nordsøen.
Turistruten er beskrevet i bogen ”Drivvejen
– ad studedrivernes spor i det vestlige
Jylland”. Det er en guide med kort, artikler og
små beskrivelser af seværdighederne undervejs.
Udgivet 2006 af Ringkjøbing Amt, Ribe
Amt, Sønderjyllands Amt, Amt Karrharde
samt de danske statsanerkendte museer
langs Drivvejen. Redigeret af Elsemarie Dam-
Jensen m.fl. Delstrækningerne er: Løgumkloster-Rejsby
49 km, Rejsby-Løgumkloster 27
km (afrundede tal).