Læs hele rapporten "Smolttabet i Årslev Engsø"... - Fiskepleje

More documents

Recommendations

Info

Denne rapport beskriver tabet af vandrende havørredsmolt (smolttabet), på deres vej imod havet, i den nyanlagte og den etablerede engsø. Rapporten er en opfølgning på en tidligere undersøgelse af Rasmussen og Koed (2005), som har givet en detaljeret beskrivelse af migrationsadfærd og overlevelse hos ørredsmolt i forbindelse med passagen af <strong>Årslev</strong> Engsø i 2004, et år efter den blev etableret. Her suppleres der med en undersøgelse af ørredsmolts overlevelse igennem engsøen i 2011, hvor søen forventes at have fundet et mere stabilt leje for dyr og planter siden 2004. 1.2. Laksefiskenes livscyklus I Danmark vandrer anadrome laksefisk imellem fersk- og saltvand for at gennemføre deres livscyklus, eksempelvis havørreder (Figur 1). I vinterhalvåret lægger de gydemodne fisk deres æg i grusbunden af mindre såvel som større vandløb. Æggene klækkes i løbet af foråret, hvorefter ynglen typisk tilbringer 1-3 år i vandløbet før en stor del af dem vandrer til havet for at vokse sig store (Jepsen et al. 1998, Aarestrup 2001). For at tilpasse sig skiftet til saltvand gennemgår de unge fisk som vandrer en tilpasningsproces, den såkaldte smoltifikation (McCormick og Saunders 1987; Hoar 1988), og benævnes herefter som ”smolt”. Denne tilpasning har stor betydning for fiskens evne til at overleve i havet og er kun til stede i en begrænset periode i foråret, som også kendes som ”smoltvinduet”. Forsinkelser af smoltenes vandring kan derfor betyde, at de når havet uden for smoltvinduet og vil derfor have betydelig mindre chance for at overleve (McCormick et al. 1998; Shrimpton et al. 2000; Aarestrup og Koed 2003). Efter et eller flere år i havet vender de tilbage til deres oprindelses vandløb for at gyde (Klemetsen et al. 2003), hvor hver enkelt bestand er specielt tilpasset forholdene i netop det vandløb (Jensen et al. 2008; Fraser et al. 2011; Meier et al. 2011). Derfor kan hver enkelt vildbestand af laks og ørred anses som unikke og vigtige at værne om. De genetisk oprindelige ørredbestande har nyligt været rødlistede og vurderet som sjældne i Danmark (Stoltze og Pihl 1998). Som følge af forbedrede fysiske forhold, og oftest hjulpet godt på vej af udsætninger af afkom fra lokale vilde fisk, er mange bestande nu stigende (Wind og Pihl 2004, opdateret 2010). Det er dog vigtigt, at udsætninger ikke bliver en sovepude. Udsatte ørreder er opvokset i dambrug og er derfor ikke underlagt den samme selektion som i naturen. Derfor er de vilde ørreder truet af genetisk opblanding fra udsatte fisk (Wind og Pihl 2004- opdateret 2010). 8
FFigur 1: Ekksempel på livscyklus for ørred DDet ikke err alle ørredder der blivver til havøørreder, somm figuren oogså viser. En ffraktion vil blive i vanddløbet og blive til bækø kørreder. Heerudover kaan der, alt eefter hhvilke miljøøer der err tilgængellige, findess andre liivsstrategierr (eksempeelvis ssøørred). 1.3. Effekkt af søer ppå vandreende lakseefisk Det har lænnge været veelkendt, at mmenneskeskkabte søer kaan medføre store tab aff ørred- og laaksesmolt ppå deres vej immod havet (KKoed 1993; ; Carl og Larrsen 1994; JJepsen et al. 1997; Nielssen 1997, Jeepsen et al.1998; Jeppsen et al. 22000; Koed et al. 2005; Aarestrup eet al. 2006) og der er vooksende eviidens for at anlæggelsee af engsøer/ /vådområdeer, der indgåår som virkeemidler til kkvælstof reduucering, harr samme negative efffekt, eksemmpelvis Årsleev Engsø (RRasmussen oog Koed 20005) og Egå Engsø (Koeed og Mikkelsen 2005, 20066, 2007; Krisstensen 2012). Store smmolttab i såddanne søer kkan således hhave uheldige koonsekvenserr for lokale bestande aff laksefisk, dder hver isæær kan anses som unikkee, ifølge forrige afsnnit. 9
Page 1 and 2: Smolttabet i Årslev Engsø En samm
Page 3: Sammenfatning .....................
Page 6 and 7: Under den nuværende situation, kan
Page 10 and 11: Generelt har smolt vanskeligt ved a
Page 12 and 13: anlagt VMPP-sø, Egå EEngsø, er s
Page 14 and 15: sandsynligt at anlæggelsen af Års
Page 16 and 17: lappedykker. Det kan ses af Figur B
Page 18 and 19: Det procentvise smolttab i Årslev
Page 20 and 21: Figuur 4: Fugleoobservationner i sm
Page 22 and 23: CPUE-antal 40.0 30.0 20.0 10.0 0.0
Page 24 and 25: Tabeel 3: Estimeering af smmoltprod
Page 26 and 27: og Brabrand Sø anslås smolttabet
Page 28 and 29: sammenhæng skal det bemærkes, at
Page 30 and 31: Generelt er der mange faktorer, der
Page 32 and 33: Referencer Aarestrup K., Jepsen N.,
Page 34 and 35: Jepsen N., Pedersen S. Thorstad E.
Page 36 and 37: R Development Core Team 2011. R: A
Page 38 and 39: Bilag A: FFiskeunddersøgelsser 200
Page 40: Bilag B: FFugleobsservationner 2004

Læs hele rapporten "Smolttabet i Årslev Engsø"... - Fiskepleje

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?