opslag

Minimumssystemkrav
installationsdisk og
aktiveringskort
PC-hardware:
• Webkamera
• CPU – Intel Pentium 4 2.4GHZ eller derover eller svarende til AMD
• RAM – 1GB hukommelse
• Grafikkort – Nvidia GeForce FX series eller derover/ ATI Radeon X series eller
derover/AMD G series chipset eller derover/ Intel 900G series eller derover
PC-styresystem:
Windows XP SP2 eller derover, Windows Vista, Windows 7
hvad er ar?
Computerprogrammer med AR
- augmented reality eller
forstærket virkelighed -
blander den virkelige og den
virtuelle verden, så en computer
med et webkamera kan give
bøger liv med fantastiske
hyperrealistiske animationer.
hvad får
jeg brug for?
For at du kan bruge AR, skal din
computer opfylde
minimumssystemkravene (se nedenfor),
og du skal have
et webkamera samt
installationsdisk og
aktiveringskort (til venstre).
MaCintosh-hardware:
• Webkamera
• CPU – Intel Core 2 Duo 2.4GHZ eller derover
• RAM – 1GB hukommelse
• Grafikkort – Nvidia Display
MaCintosh- styresystem:
Mac OS 10.4, 10.5 og 10.6
02-03_Instructions_MOTD_DK.indd 2 01-10-2010 11:36:24

1
2
3
gør dig klar til at dykke! Med denne bog kommer
frygtindgydende, vanddryppende søuhyrer til live,
for eksempel den store hvide haj og blåhvalen…
Monstre fra dybet bruger AR-teknologi til at slippe nogle
fantastiske skabninger løs og lade dem svømme lige hen
til din computerskærm. Sådan gør du…
Tjek, at din computer har et webkamera, og
at den kan køre det AR-program, der ligger på
din installationsdisk
(se boksen med Minimumssystemkrav på
modstående side).
Sæt installationsdisken i din computer, og
dobbeltklik på installationsprogrammet. Følg
derefter instruktionerne på skærmen for at
installere programmet på din harddisk og
starte det.
Når du kikker i bogen, så hold øje
med dette symbol, der viser, at du
befinder dig på en speciel AR-side.
Når programmet kører, så hold et
aktiveringskort ad gangen op foran dit
webkamera. Nu vil du se, at de fantastiske
havskabninger bliver levende!
vigtige tip ved
dybhavsdykning
Se efter specielle taster, du kan trykke på
for at komme ned i havet, så du kan se
uhyrerne.
Tryk på andre specielle taster på dit
tastatur for at få adgang til spændende
videoklip og fakta-præsentationer.
Klik på den grønne knap i AR-vinduet, hvis
vinduet skal fylde hele skærmen. Klik på
det røde kors for at lukke vinduet.
Du får den bedste undervandsoplevelse,
hvis der ikke reflekteres for meget lys fra
aktiveringskortene.
Sørg for, at din computers højtalere er
skruet helt op!
02-03_Instructions_MOTD_DK.indd 3 22-10-2010 09:17:09

Tak til
Forlaget vil gerne takke disse kilder for venlig tilladelse til brug af deres billeder
i denne bog.
BILLEDKILDER
Nøgle, t: top, b: bund, v: venstre, h: højre, m: midt.
Alamy: /Peter Arnold: 30th, /Sabena Jane Blackbird: 11th, /Simon Margetson Travel:
10/11m
Corbis: /Bettmann: 30bv, /Clouds Hill Imaging: 6bv, /Denis Scott: 6/7m, 14/15m, 26/27m
/Mike Theiss/Ultimate Chase: 8bh
FLPA: /Flip Nicklin/Minden Pictures: 7h, Norbert Wu/Minden Pictures: 28, 29bv, 29bh
Getty Images: 25bv, /Gary Bell: CD label,16/17m, /Jeff Foott/Discover Channel Images:
8b, /Tim Graham: 16m, /Justin Lewis/Image Bank: 23bh, /Emory Kristof/National
Geographic: 31h, /David Liittschwager/National Geographic: 13h, /Popperfoto: 26th
Nature Picture Library: De Meester/Arco: 27b, /Mark Carwardine: 15t, /David Fleetham:
23h, /Jurgen Freund: 17bh, 19bh, /Steven Kazlowski: 14b, /Todd Pusser: 9h, /Andy Rouse:
18/19m, /Tom Walmsley: 12b, /Doc White: 14bh, 22v, 29bm, /Rod Williams: 20bh
NHPA: 20bv, /A.N.T. Photo Library: 18bh, /Franco Banfi: 13b, /Image Quest 3D: 18bv, /
James Carmichael Junior: 11bv, /Oceans Image: 12/13m, /Oceans Image/Photoshot: 3tv,
8l, 8/9m, 16bv, 17th, 22bh, 22/23m, 26bv
Photolibrary.com: /Reinhard Dirscherl: 4/5m, /Jeffrey L. Rottman: 11bh
Seapics.com: /Kat Bolstad: 24bv, 29bh
AR-AKTIVERINGSKORT
Stor hvid haj: Denis Scott/Corbis
Blåhval: Denis Scott/Corbis
Djævlerokke: Oceans Image/Photoshot/NHPA
Johnsons klumpangler: Norbert Wu/Minden Pictures/FLPA
AR-haj (video footage: Image Bank Film/Getty Images)
Hvalhaj: Doug Perrine/Nature Picture Library
Tigerhaj: Mike Parry/Minden Pictures/FLPA
Hammerhaj: Fred Bavendam/Minden Pictures/FLPA
Grå revhaj: Reinhard Dirscherl/FLPA
Tyrehaj: Flip Nicklin/Minden Pictures/FLP
Brugde: Alan James/Nature Picture Library
AR-hval (video footage: BBC Motion Gallery)
Våge- og gråhval: Mark Carwardine/Nature Picture Library
Grønlandshval: Martha Holmes/Nature Picture Library
Finhval: Doc White/Nature Picture Library
Pukkelhval: Brandon Cole/Nature Picture Library
Sejhval: Doug Perrine/Nature Picture Library
AR-rokke (video footage: Corbis)
Djævlerokke: Reinhard Dirscherl/NHPA
Ferskvandssavrokke: Paulo de Oliveira/Photolibrary.com
Elrokke: Burt Jones & Maurine Shimlock/NHPA
Plettet ørnerokke: Peter Oxford/Nature Picture Library
Vestatlantisk pigrokke: Tom & Therisa Stack/NHPA
AR-tudsefisk (video footage: BBC Motion Gallery)
Troldfisk: David Shale/Nature Picture Library
Slugål: Norbert Wu/Minden Pictures/Getty Images
Vampyrblæksprutte: Steve Downer/Ardea
Smalnæset havmus: David Shale/Nature Picture Library
Dragekæftfisk: David Shale/Nature Picture Library
Trevortet storangler: Norbert Wu/Minden Pictures/FLPA
CD-omslag: iStock
Monstre fra dybet
Forfatter: Nicola Davies
ISBN: 978-87-7900-894-6
Forlaget Globe
Oversætter • Dorte Stoltz Holst
Konsulent • Henrik Carl
Redaktør • Elin Holst
DTP • Mie Ringsted
1. udgave, 1. oplag
Copyright © 2010 Forlaget Globe
Forlaget Globe A/S • Skodsborgvej 305D • 2850 Nærum
Tlf: +45 70151400 • Fax: +45 70151410
www.globe.dk • info@globe.dk
Trykt i: Kina, 2010
Copyright © Carlton Books Limited 2010
"Monsters of The Deep"
ISBN 978-1-84732-736-9
...................................
Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller
anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke
tilladt ifølge gældende lov om ophavsret.
Forlaget Globe fra siger sig hermed ethvert
erstatningsansvar inden for lovens rammer for
eventuelle fejl eller udeladelser i denne bog og for
eventuelt tab, skade eller udgift (direkte eller indirekte)
lidt af tredjemand på baggrund af oplysninger
indeholdt i denne bog.
04-05_TitlePages_DK.indd 4 22-10-2010 09:22:37

MONSTRE
FRA DYBET
Nicola Davies
Til læseren
I ordbogen defineres et monster som
en skabning, der “typisk er stor, grim
eller frygtindgydende” og også
“indbildt”. Men i vores have findes der
virkelige skabninger, der er mere frygtindgydende end
noget, du nogensinde selv ville kunne forestille dig.
Med denne bog kommer du tæt på dem,
du vil føle det, som om de er inde i huset hos dig.
Jeg er sikker på, at du ikke bliver bange, for du ved
sikkert allerede, at virkelige skabninger har meget
gode grunde til at være store, grimme og
skrækindjagende – der er den måde,
de overlever på i deres våde omgivelser. Når du ved
det, holder dyr op med at være monstre og bliver i
stedet spændende skabninger, som du sagtens kan
bruge hele livet på at studere.
Læs videre - dit dybhavseventyr skal lige til at
begynde…
Nicola Davies
04-05_TitlePages_DK.indd 5 01-10-2010 11:37:41

Den store
hvide Haj
Fire ord, der får de fleste mennesker til at gyse. Den store
hvide haj har det værste ry blandt havets skabninger,
og den er blevet stemplet som menneskeæder…
Svømmer i angreb
Den store hvide haj er altid supergrådig, og den angriber
nedefra. Den sniger sig tavst rundt i det mørke dyb, mens
den spejder op mod overfladen efter omridset af et muligt
bytte … og så skyder den op gennem vandet for at angribe.
Tit prøvesmager hajen en gang for at finde ud af, om ofret er
værd at æde. Lækre, fede sæler står højt på menuen og
bliver ædt i nogle få mund fulde. Mindre byttedyr bliver
slugt hele. Men mennesker, der svømmer eller surfer, er
som regel for magre til at bestå prøven, og efter et par
bidder spytter hajen dem ud igen. Desværre kan selv nogle
småbid fra en 5 meter lang hvid haj være dødbringende.
Til VensTre: Hajens
bittesmå tandagtige skæl
(forstørret her) hjælper den
med at bevæge sig gennem
vandet uden en lyd.
6-7_GreatWhiteShark_DK.indd 6 01-10-2010 11:38:14

utaLe bid
En haj er altid parat til bid. Dens tænder sidder i rækker bag hinanden, så
hvis den mister en tand, erstattes den straks af en anden. Hajer bruger
tusindvis af dem i løbet af deres liv, og derfor er der fundet mange
fossiler af deres tænder.
Den store hvide hajs tænder er skarpe og meget spidse, og deres
trekantede form gør dem stærke. De bliver også bredere med
alderen. Unge hvide hajer har tynde tænder med form som
ligebenede trekanter – gode til at gribe små, glatte
byttedyr og sluge dem hele. Voksne hajer har kortere
tænder med form som ligesidede trekanter. De er
stærke nok til at skære gennem kød og ben på sæler
og andre store pattedyr.
Til højre:
Den store hvide
hajs tænder har
skarpe, takkede
kanter ligesom
en steakkniv.
1
LAD os
DykkE!
· Inden du dykker, skal du holde aktIverIngskortet
· sænk dykkerburet ved at trykke på
for haj op foran dIt webkamera.
EntEr-tasten på dIt tastatur.
· søg efter hajer ved at drEjE
aktIverIngskortet mod venstre og højre.
· tryk på vEnstrE-pIletasten på dIt tastatur
· tryk på højrE-pIletasten og derefter på
for at se en vIdeo med den store hvIde haj.
tal-tasterne for at opdage andre slags
hajer.
dræberSanSer
Tre vigtige sanser hjælper den
hvide haj med at spore bytte…
Lugtesans
En hajs næse er så følsom, at den kan
spore en dråbe blod i en swimmingpool.
Ved hjælp af forskellen i lugtestyrke
mellem dens venstre og højre næsebor
kan den bestemme, hvor en lugt kommer
fra. Nogle bittesmå porer langs hajens
sidelinje opfanger den mindste krusning
i vandet. Dette fortæller hajen, hvor en
lugtbærende strøm kommer fra, eller om
byttet bevæger sig rundt i nærheden.
Synssans
Hajer kan se i skarpt og dæmpet lys ved
at ændre størrelsen på pupillerne, som
leder lys ind i øjnene. Ved dårlig belysning
er dens syn ti gange bedre end vores.
Bevægelser, der kan se slørede ud for
mennesker, opfanges tydeligt af den
hvide hajs øjne, der ville opfange hvert
enkelt af de 25 billeder, som et sekunds
film består af.
elektrisk sans
Alle levende skabninger har nerver, der
virker ved at sende elektriske meddelelser.
Hajer bruger denne elektricitet til at finde
bytte, der er gemt i mørket. Geléfyldte
fordybninger på den store hvide hajs snude
kan føle de bittesmå elektriske ladninger
fra levende væsener i nærheden og selv
magnetfelterne i de klipper, hvor sæler og
andre byttedyr hviler sig.
størrelse
0
100
200
300
400
500
Op til 7 m
DybDe (m)
Ofte tæt på overfladen, men dykker
regelmæssigt ned til 300 m
lokalitet
næsten
overalt hvor
havet er varmere end
12 °C
6-7_GreatWhiteShark_DK.indd 7 01-10-2010 11:38:14

Spækhugger
Som sorte og hvide torpedoer skærer spækhuggerne sig gennem bølgerne.
Spækhuggere kaldes også havets ulve, fordi de kaster over alle slags
bytte – selv hvaler, der er dobbelt så store som dem selv.
ovenfor: Rygfinnerne på de største
spækhuggerhanner kan være 2 m høje.
Det bliver i familien
Spækhuggerbabyer, eller "kalve", bliver som regel
sammen med deres flok hele livet, dvs. mellem 50 og 100
år. De lærer flokkens specielle jagtteknikker fra de voksne
spækhuggere. Somme tider mødes forskellige flokke–
måske for at jage sammen eller bare for at være sammen.
Her får spækhuggerne mulighed for at finde en mage
uden for deres egen familie.
TopfarT
En spækhugger er nem at få øje på i
havet med sit iøjnefaldende sort-hvide
mønster og den sorte rygfinne, der rejser sig
op fra ryggen. Den bevæger sig hurtigt og kan
svømme rundt med ca. 10 km/t i timevis eller
pludselig spurte af sted med op til 48 km/t. Ret
imponerende for et dyr, der kan blive op til 8
meter langt og veje 5 tons.
I fangenskab
Du har måske set spækhuggere i
fangenskab, der udfører flotte tricks. Men
mange er fjernet fra deres vildtlevende
familier. De ser måske ud til at have det
godt og kan endda yngle, men for dyr, der
er vant til at svømme rundt på åbent hav,
er selv det største bassin som et fængsel.
8-9_KillerWhale_MOTD_DK.indd 8 01-10-2010 11:39:16

TEaMWorK
Størrelse, styrke og fart er med til at gøre spækhuggere til
succesrige rovdyr, men en anden vigtig ting er teamwork.
De lever i familiegrupper og arbejder sammen om at
jage deres bytte. Hver flok ved præcis, hvor og hvornår
det valgte bytte skal fanges, og den bedste måde at
arbejde sammen på for at gøre jagten vellykket.
Nogle flokke jager ved at drive stimer af fisk
sammen, mens andre rider på bølgerne ind
til kysten for at snuppe sælunger. Der er
også nogle, der jager hvaler over kæmpe
af stande, til de er så udmattede, at de
ikke kan forsvare sig.
ovenfor: Spækhuggere lever og jager
sammen i familiegrupper eller flokke.
Teamsprog
Teamwork er baseret på god kommunikation,
og spækhuggere laver mange forskellige lyde
– fløjt, piben og hvin – for at tale med
hinanden. Hver flok har sit eget 'lydforråd', som gør det muligt for
videnskabsfolk at skelne mellem dem.
Spækhuggere laver også klikkelyde, som hjælper dem med at finde vej
gennem vand, hvor det er for mørkt til at se. De lytter til ekkoet af disse
klik og får dermed et lydbillede af omgivelserne. Dette kaldes
“ekkolokalisering”, og næsten alle hvaler og delfiner bruger det til
at navigere efter i deres verden under vandet. Hvis du kommer
tæt på nogle af dem i kano eller båd, kan du somme tider høre
deres klikkelyde gennem skroget.
størrelse
0
100
200
300
400
500
Op til 9,75 m
DybDe (m)
Kan dykke endnu dybere
lokalitet
Alle have
i verden
8-9_KillerWhale_MOTD_DK.indd 9 01-10-2010 11:39:16

Japansk kæmpe-
krabbe
Mød en krabbe med drabelige klosakse og ben, der er så lange, at krabben
kan kramme en lille bil! Ikke underligt at der går historier om krabber,
der tager for sig af druknede sømænds kroppe…
stor… større…
Den største registrede japanske kæmpekrabbe
målte 3,7 m fra spids til spids på dens længste
forben med klosakse. Med sine 18,5 kg vejede
den ca. det samme som en colliehund! Men
som med alle dybhavsmonstre går der
mange historier om endnu større
kæmpekrabber…
I 1921 hævdede fiskere fra Honshu i
Japan at have fanget en krabbe, der målte
5,8 meter fra benspids til benspids. Og
tilbage i 1886 sagde nogle europæere,
der havde besøgt en japansk fiskerby, at
de havde set 3 meter lange krabbeben,
der var sat op uden for en fiskerhytte.
Hvis den historie er sand, havde disse
ben tilhørt en krabbe med et mål på 6,7
meter fra benspids til benspids – stor nok
til at kramme en lille lastbil!
størst?
Så kunne det tænkes, at der lurer endnu større krabber
nede i dybet, som måler 20 meter fra benspids til benspids,
og som vejer 100 kg? Svaret er næsten med sikkerhed “nej”
på grund af den måde, kæmpekrabbens krop er sat sammen.
Krabber hører til en gruppe af dyr, der kaldes leddyr, og som også
omfatter insekter og edderkopper. Leddyr har leddelte ben, lidt
som sugerør, der er sat sammen med elastikker. Dette princip
fungerer fint for små dyr, men ikke for store. En kæmpekrabbe på 100
kg ville simpelthen ikke kunne gå med så spinkle ben og svage led.
Men selv 3,7 m er nok til, at den japanske kæmpekrabbe er Jordens
største leddyr. Så pas godt på, hvis du nogensinde skal på dykkertur
ud for Japans kyst!
10-11_GiantSpiderCrabs_MOTD_DK.indd 10 01-10-2010 11:40:32

ovenfor: Ligesom
edderkopper og insekter hører
krabber til en gruppe af dyr , der
kaldes leddyr.
Sandsigtere
På trods af sin enorme størrelse er den japanske kæmpekrabbe et ret
venligt væsen. Den pusler rundt på havbunden og sigter sandet med
sine klosakse for at finde orme, svampe og andre smådyr, som den så
putter i munden – nærmest som hvis du forsøgte at putte mad i munden med en
grilltang!
Som mange andre krabbearter udfører den en nyttig opgave som skraldemand
ved at æde døde planter og dyr, der synker ned på havbunden. Den æder
sandsynligvis også nu og da et dødt menneske, men den ville aldrig
æde en levende person!
ovenfor: Den japanske kæmpekrabbe bruger sine
klosakse til at putte mad, den har fundet, i munden.
Rumvæsener!
Japanske kæmpekrabber er selvfølgelig ikke enorme, når de bliver
født! De begynder som bittesmå larver, lige så små som et nåleprik,
og flyder blandt plankton i havoverfladen. De ser ikke engang ud
som krabber på dette stadie, mere som bittesmå rumvæsener.
Krabbeungerne får gradvist deres voksne form og synker ned på
havbunden, men det tager dem mange år at vokse til kæmper. De
kan blive op til 100 år gamle, og dermed er de ikke kun nogle af de
største, men også nogle af de længst levende dyr i dybet.
ovenfor: Når kæmpekrabben vises sammen med et voksent menneske
som her, kan du rigtigt se, hvor enorm den japanske kæmpekrabbe er!
størrelse
op til 3,7 m fra
klosaks til klosaks
DybDe (m)
0
100
200
300
400
500
Kan findes helt
ned til 800 m
lokalitet
Stillehavet
Ud for
japans kyst
10-11_GiantSpiderCrabs_MOTD_DK.indd 10 22-10-2010 09:26:18

Klumpfisk
Med en krop som en nedfalden måne og en mærkelig flæse dér, hvor
halen skulle sidde, er klumpfisken ikke bare besynderlig - den er
også gigantisk!
tung last
En voksen klumpfisk i normal størrelse er kolossal. Den vejer ca. et ton,
er 1,8 m lang og måler 2,4 m fra finnespids til finnespids. Men de
største klumpfisk kan blive meget, meget større…
I 1908 ramte SS Fionas skrue en klumpfisk ud for havnen i Sydney i
Australien. Da den enorme skabning blev gjort fri, fandt man ud af, at
den var 3,1 m lang og vejede 2,23 ton! Dermed er klumpfisken den
tungeste benfisk i havet (i modsætning til hajer og rokker, der har
skeletter af brusk).
ovenfor: En klumpfisk nyder solens stråler efter et
dyk i det kolde dyb.
rolig og langsom
Klumpfisk rejser meget og krydser havstrækninger på tusinder af
kilometer. Det er svært at forestille sig, hvordan sådan en stor
rund krop kan svømme uden en egentlig hale. Klumpfisken er
ret langsom, men holder en stabil hastighed og kan svømme
26 km på en dag.
Når en klumpfisk dykker ned gennem koldt vand for at søge
efter føde, skal den varmes op igen bagefter. Det gør den
ved at tage solbad i vandoverfladen – og den har fået sit
engelske navn, sunfish, på grund af denne adfærd.
12-13_OceanSunfish_MOTD_DK.indd 12 01-10-2010 11:41:45

Vandmænd på
menuen
En klumpfisk æder især vandmænd, som den suger ind
og ud af den lille runde mund ligesom én, der blæser
bobler. Dette og to par næblignende tænder i munden samt nogle
ekstra tænder i halsen sætter klumpfisken i stand til at bide
vandmanden i stykker. Det udgør også en risiko for, at
klumpfisken bliver kvalt af plastikposer, der ligner saftige
vandmænd. Lad aldrig plastikposer blæse væk, når du
er ude at sejle på havet.
på rensestationen
Det virker, som om klumpfisk er vant til at svømme alene
rundt i havet, men de møder andre klumpfisk på
"rensestationerne”. Klumpfisk har masser af parasitter –
over 40 forskellige slags – så de holder pause på steder,
hvor “pudsefisk” får føde ved at æde parasitter fra kroppen
på større fisk. Sommetider kan der være over 10 klumpfisk,
der venter i køen!
ovenfor: En klumpfisk holder sig ren og parasitfri ved at lade
andre fisk æde de små kræ, der sidder på den.
sikke mange unger!
En voksen klumpfisk har gummiagtigt skind, der er
tykt nok til at stoppe en kugle. Men klumpfiskens
unger er ikke så hårdføre, og mange bliver spist,
inden de når at blive voksne. Der er måske derfor, at
hunklumpfisken lægger 300 millioner æg på én
gang!
En klumpfiskunge ligner en nitakket stjerne, og
den vokser meget hurtigt. Den øger sin vægt hele
60 millioner gange, inden den er voksen. Det
svarer til, at en haletudse blev til en frø på størrelse
med en lastbil!
ovenfor: En klumpfiskbaby er stjerneformet og
meget sårbar over for rovdyr, der kan æde den, på
trods af de mange pigge, der dækker dens krop.
størrelse
0
op til 3,1 m
DybDe (m)
100
200
300
400
500
Som regel nær overfladen,men kan
dykke ned til 200 m
lokalitet
Alle
tropiske og
tempererede have
med temperaturer
over 12 °C
12-13_OceanSunfish_MOTD_DK.indd 13 01-10-2010 11:41:45

Blåhval
En blåhval er lige så lang som tre busser og vejer det samme
som 83 store hvide hajer! Alt ved dette dyr er virkelig i
monsterstørrelse!
stort hjerte
Når man ser en blåhval i havet, ser det ud, som om dens
lange ryg fortsætter i det uendelige! Med sine ca. 30 meter
er den det største dyr, der nogensinde har levet på
Jorden. Denne skabning er næsten dobbelt så tung som
den største dinosaur, vi kender til, og den har brug for et
hjerte på størrelse med en lille bil til at holde sig i live.
Dette kolossale hjerte pumper ti tons blod
gennem en million kilometer blod årer. Nogle af
dem er så store, at du kan svømme gennem
dem. Alligevel slår det meget langsomt –
kun 5 til 6 gange i minuttet.
støjende naboer
Blåhvaler er ofte alene, når man ser dem på havet,
men det betyder ikke, at de er ensomme. De holder
sig i kontakt med hinanden ved at udstøde forskellige
dybe stønne- og brummelyde. Nogle af disse lyde er for lave til, at det
menneskelige øre rigtigt kan opfatte dem. Lydene kan være utroligt høje
– højere end et jetfly under start – og det er påvist, at de kan høres
hundreder af kilometer gennem havet.
Til højre: Blåhvalens
plisserede hals udvider sig for
at sluge en hel stime lyskrebs
i én stor mundfuld.
Til vensTre: En stime lyskrebs
kan indeholde flere milliarder af disse
smådyr.
14-15_BlueWhale_MOTD_DK.indd 14 01-10-2010 11:43:15

Mikroskopisk føde
Nok er blåhvaler enormt store, men deres føde er bittelille. De
lever af lyskrebs - rejelignende dyr på størrelse med din lillefinger.
Der skal meget lyskrebs til at gøre en blåhval mæt, og heldigvis
lever lyskrebs i milliardstore stimer. Folder i blåhvalens hals åbner
sig, når den æder, så den kan sluge en hel stime lyskrebs i én stor
mundfuld.
Hvalen sier lyskrebslen fra vandet ved hjælp af barder. Barderne
ligner kæmpestore strittende dolke, og de sidder i hundredevis bag
hinanden i hvalens overkæbe. Deres overlappende børster lader
vandet flyde ud igen, men holder lyskrebsen tilbage inde i hvalen.
Monsterbaby
En nyfødt blåhval, eller “kalv”, er 7,5 m lang – det er
længere end en minibus! Men den har ikke denne
størrelse ret længe… 500 liter om dagen af mors
mælk, der er federe end piskefløde, får kalven til at
vokse med 4 kg i timen! Når kalven er 6 måneder, er
den 17 tons tungere, end da den blev født, og næsten
dobbelt så lang.
2
· Inden du dykker, skal du holde aktIverIngskortet
· dyk ned I havet ved at trykke på
for blåhval op foran dIt webkamera.
EntEr-tasten på dIt tastatur.
· søg efter blåhvalen ved at drEjE
aktIverIngskortet mod venstre og højre.
· tryk på vEnstrE-pIletasten på dIt tastatur for
at se en vIdeo med blåvhalen!
LaD os
DykkE!
· tryk på højrE-pIletasten og derefter på tal-
tasterne for at opdage andre slags hvaler.
størrelse
0
100
200
300
400
500
Alle have
i verden
op til 33 m
DybDe (m)
Kan dykke ned til 500 m
lokalitet
14-15_BlueWhale_MOTD_DK.indd 15 01-10-2010 11:43:15

Havhveps
Der svømmer dræbergopler rundt i det smukke, blå hav ved
Great Barrier Reef i Australien. Nogle havhvepse er på stør relse
med en hat, andre er mindre end en fingerspids, men alle har
en gift, der kan dræbe et menneske på et øjeblik…
SUPERhURtig dRæbER
Havhvepse er ikke rigtige gopler og er kun slægt ninge til
de dyr, vi normalt kalder gopler. Rigtige gopler er langsomme
og driver med bølgerne, mens hav hvepse svømmer hurtigt
og er aktive rovdyr.
Selv om den er skrøbelig som våd køkkenrulle, er havhvepsen
den mest dødbringende skabning i havet. En enkelt
havhveps har op til 60 brændende tentakler og en kæmpe
appetit. For at undgå at få den
skrøbelige krop revet i stykker
af et kæmpende bytte skal
dens stik dræbe superhurtigt.
En tentakel har op til 30.000
nældeceller, der affyres som
pile med dødelig gift, som
straks dræber fisken.
til venstre: En rigtig gople som
denne bevæger sig langsomt og er kun
en slægtning til den hurtigtsvømmende
havhveps.
livSfaRlig
Mennesker er ikke på havhvepsens menu, men en
berøring fra en enkelt tentakel er nok til at dræbe et
menneske. De gifte, der er i en havhveps stik, giver
muskelkrampe, beskadiger nerverne og ætser sig
gennem huden. Det giver forfærdelige smer ter,
lammelse og hjertestop hos mennesker.
Nogle ofre dør af chok eller drukner, inden de kan nå ind
til kysten. Derfor mener viden skabsfolk, at mange
dødsfald, der tidligere blev tilskrevet drukning eller
hjerteanfald, i virkeligheden skyldtes et møde
med en dødbringende havhveps.
til venstre: Et skilt ved kysten advarer
badende om risikoen for havhvepsestik.
Bad ikke, når du ser dette skilt!
16-17_BoxJellyfish_MOTD_DK.indd 16 22-10-2010 09:44:47

Mere og mere mærkværdig
Havhvepse har udviklet sig på deres egen måde,
adskilt fra andre grupper af dyr, i 543 milioner år! Så
det er ikke så mærkeligt, at de har nogle enestående,
ret mærkværdige egenskaber. De har hele 24 øjne, men ingen hjerne,
der kan tyde det, de ser, og i modsætning til andre simple dyr sover de
om natten. Mest mærkværdig er måske deres vane med at fordøje
føde i tentaklerne for derefter at skille sig af med afføringen
gennem spidsen af dem!
Skildpaddens gåde
Der findes ét dyr, som havhvepsens stik ikke på vir ker.
Havskildpadder æder havhvepse som en del af kosten
uden problemer. Det er et myste rium, men i fremtiden
kan vi måske opdage skildpaddens hemmelighed og
bade uden frygt.
Kommer snart til et
hav nær dig…
Der er 36 forskellige beslægtede arter af havhvepse, og
videnskabsfolk opdager nye hvert år. Den største og
mest dødbringende er på størrelse med en hat og har 3
meter lange tentakler. Men mindre arter på størrelse
med en jordnød kan forårsage Irukandji-syndromet –
intens smerte og forhøjet blodtryk, så ofrene må på
hospitalet eller dør.
Havhvepse bliver mere udbredt. De findes ikke længere
kun i det tropiske Stillehav og det Indiske Ocean, nu
dukker de også op i Atlanterhavet og i Middelhavet. Der
findes ingen modgift mod havhvepsens brænden, men
eddike kan hindre ikke-udløste nældeceller i at blive
affyret.
ovenfor: En havhveps på størrelse med en jordnød
angiber en lille fisk.
størrelse
0
op til 3,2 m
DybDe (m)
100
200
300
400
500
Findes på lavt vand nær kysten
lokalitet
Især i
stillehavet og
det indiske ocean,
men breder sig
16-17_BoxJellyfish_MOTD_DK.indd 17 01-10-2010 11:44:16

Hvalhaj
Forstil dig, at en haj så lang som en bus kommer svømmende mod
dig med en mund, der er bred nok til at sluge en sofa. Det er en
hvalhaj– men du er alt for stor til blive dens aftensmad!
SuppeSigte
Et gigansk dyr har brug for gigantiske mængder af føde.
Så som så mange af havets største skabninger æder
hvalhajen store mængder af en type føde, som er lille,
men rigelig: plankton.
Plankton er ligesom en suppe af planter og dyr, og for at
få fat i bidderne i suppen har hvalhajen et filtreringsystem.
Sigter af hud sidder i hvalhajens hals og gæller, og når
den suger vand ind, holder disse sigter alt tilbage, der er
større end et knappenålshoved. Hvalhajen kan også æde
småfisk, hvis de befinder sig i en stime og er lette at sluge!
nedenfor: Plankton er mikroskopiske planter og
dyr, der lever i verdens have.
Hajer i suppe
Over hele verden er alle typer hajer truet af
mennesker, der dræber dem og bruger dem til
suppe, pudsecreme, madvarer, læder, læbestifter,
mad til kæledyr og selv souvenirer. Men en smuk,
venlig gigant som hvalhajen er da mere værd for
os i live end død og kogt til suppe? Prøv at undgå
at spise eller bruge noget, hvor der er haj i!
18-19_WhaleShark_MOTD_DK.indd 18 01-10-2010 11:45:05

pletter og striber
Videnskabsfolk arbejder hårdt på at besvare nogle af
spørgsmålene om, hvordan hvalhajen lever, og hvor
den bevæger sig hen. Heldigvis er mønstret med
pletter og striber på hvalhajens krop helt specielt for den enkelte haj og
identificerer den lige så præcist, som dit fingeraftryk viser, hvem du er.
Ved at fotografere hajernes mønstre i forskellige dele af verden
sporer videnskabsfolk fra hajforskningsprojektet Ecocean hver
enkelt haj for at se, hvor den dukker op. De sammenligner hvert
nyt foto med tusinder af fotos, der er allerede er registreret.
Dette ville tage meget lang tid manuelt, men Ecocean bruger et
computerprogram, der opfundet af astronomer til at kortlægge
stjernerne, og dermed kan de finde fotos, hvor mønstret
matcher. Dykkere og økoturister hjælper til ved at indsende deres
billeder af hvalhajer.
MYStiSk
vandrer
Hvalhajen må svømme langt for at
finde føde og vandrer somme tider
tusinder af kilometer på et år. Når der er
rigeligt med plankton, samles mange
hvalhajer for at æde, men når planktonen er
væk, forsvinder hvalhajen også. Til trods for
dens størrelse er den et ret mystisk dyr , som vi
ikke ved ret meget om. For eksempel ved vi, at
den føder levende unger, men vi kan kun gætte
på, hvor i verden det sker!
ovenfor: Hver hvalhajs
mønster med pletter og striber er
lige så enestående som dit eget
fingeraftryk.
størrelse
0
100
Op til 14 m
DybDe (m)
kan men
200
300
overfladen, ved
400
tæt
500 Ofte
dykke ned til 700 m
lokalitet
Alle tropiske
og varme
tempererede have
18-19_WhaleShark_MOTD_DK.indd 18 01-10-2010 11:45:05

Kæmpe
Vældorme
2.500 m og mere under havoverfladen strømmer
kogende varmt vand ud af sprækker i jordens
skorpe. Her lever kæmpe vældormen…
sorte rygere
I en dybde på 2.500 m under havoverfladen slår jordskorpen
revner og danner dybe spalter, der kaldes hydrotermiske væld.
Her bobler jordens smeltede indre op og opvarmer vand, der har
samlet sig under havbunden. Dette vand, der er fire gange
varmere end kogende, spyr ud, men hindres i at blive til damp
pga. trykket fra den store mængde havvand ovenover.
Der, hvor det varme vand
møder dybhavets kolde vand,
dannes tårne af sorte giftige
kemikalier, og mørkt vand
sprøjter ud af de
skorstensagtige toppe. De
kaldes sorte rygere, og rundt
om dem, hvor vandet ikke er
helt så varmt, findes kolonier
af vældorm som marker med
undervandsblomster.
Hvordan kan noget leve på et
så ugæstfrit sted?
ovenfor: Ligesom et sneglehus beskytter
vældormens hårde skal den mod rovdyr.
20-21_GiantTubeWorms_MOTD_DK.indd 20 01-10-2010 11:45:40

Beskyttende panser
En vældorms hårde rør er lavet af samme materiale som
et insekts tykke hud. Når en vældorm mærker en
bevægelse i vandet, vrigger den ind i røret ligesom en
snegl, der trækker sig ind i sit hus. Men ormen er ikke
altid hurtig nok til at undslippe de mange munde, der
gerne vil æde den – hele hære af rejer, krabber og
småfisk! Langt væk fra vores solbeskinnede verden er
vældormen starten på en undersøisk fødekæde.
MILLIONer af HjæLpere
Hver enkelt kæmpe vældorm har en lang, hvid krop med en rød fjer i
enden. Den har ingen øjne, ingen mund og ingen mave. Det røde
pigment i fjeren er det samme som i dit blod, der bærer ilt rundt i
kroppen. Men hos kæmpe vældormen suger det kemikalier op fra
den hydrotermiske skorsten som føde for milliarder af bakterier,
der lever inde i ormen.
Til gengæld for mad og husly laver bakterierne mad til
ormen. Denne type forhold, hvor to slags dyr begge har
gavn af at samarbejde, kaldes “symbiose”. Samarbejdet
virker så godt, at ormen kan blive op til 2 meter lang
på bare halvandet år.
ovenfor: Den røde "fjer" for enden af ormen suger
værdifulde kemikalier op fra den hydrotermiske skorsten.
Slutning og begyndelse
Hydrotermiske væld holder ikke evigt. Hvis revnen i jordskorpen
lukker sig, dør alle de orme og det liv, de giver føde til, hurtigt.
Men et andet sted på havbunden åbner en anden revne sig, og
bittesmå ormelarver slår sig ned der. I mødsætning til voksne orme har larverne
munde, så de kan sluge venligtsindede bakterier. Så begynder de at vokse, uden at
spise og se overhovedet, dernede i de mørke, mørke dybder.
størrelse
0
500
1,000
1,500
2,000
2,500
Op til 2 m
DybDe (m)
2.500 meters dybde og længere nede
lokalitet
Kun i de dybeste
have, omkring
hydrotermiske
væld
20-21_GiantTubeWorms_MOTD_DK.indd 21 22-10-2010 09:29:06

· Inden du dykker, skal du holde aktIverIngskortet
· dyk ned I havet ved at trykke på
Djævlerokke
Når den glider over revet, ligner djævlerokken en skyggeagtig skabning fra
en anden dimension. Sømænd kaldte den engang for “djævlefisk”
og troede, at dens store mørke vinger kunne knuse et
menneske til døde…
ovenfor: Til trods for sin størrelse er djævlerokken en
adræt svømmer. Den kan endda springe op af vandet.
3
for djævlerokke op foran dIt webkamera.
EntEr-tasten på dIt tastatur.
· søg efter djævlerokker ved at drEjE
aktIverIngskortet mod venstre og højre.
· tryk på vEnstrE-pIletasten på dIt tastatur
for at se en vIdeo med djævlerokken!
LaD os
DykkE!
· tryk på højrE-pIletasten og derefter på tal-
tasterne for at opdage andre dyr, der er I famIlIe
med djævlerokken.
Finnevinger
Djævlerokken er i virkeligheden en venlig
gigant, en harmløs planktonæder og en af
dybets mest elegante skabninger. Den er i familie
med hajer, og dens store vinger – der kan måle 7,6
m fra spids til spids – er faktisk store, flade brystfinner.
Djæv lerokken svømmer ved at bevæge finnerne
langsomt, og den kan vandre hundreder af kilometer
på få dage, efter føde, en mage eller et sikkert
ynglested.
rokker i fare
Hajer og spækhuggere vil gerne æde djævlerokker, og selv
store voksne rokker har ar efter møder med dem! En af
grundene til at rokker kan overleve disse angreb er, at deres sår
passes af sugefisk, der er specialister i at æde dødt eller inficeret
skind – foruden parasitter – fra andre dyr. Djælerokker kan dog ikke
overleve angreb fra mennesker. Tusinder dræbes hvert år på grund af
deres gæller, som bruges i kinesisk medicin, og deres finner, der bruges
i "hajfinnesuppe", fordi hajer bliver mere og mere sjældne.
22-23_MantaRays_DK.indd 22 01-10-2010 11:46:26

MAd og ilt
en pig på halen
Djævlerokken er i beslægtet med pigrokken. Du kan kende
forskel på dem ved at se på størrelsen og formen på piggen –
den giftige spids på enden af halen. Undersøgelser af
djævlerokker har vist, at der er to arter af djævlerokke. De største krydser tusinder af
kilometer hav og har stadig resterne af en pig – lige som deres pigrokkeslægtninge.
Men den mindre, mere lokalt orienterede djævlerokke har slet ikke nogen pig.
To hornlignende brystfinner på djævlerokkens hoved leder vand
ind i dens mund, over gællerne og ud igen gennem gællespalter
på undersiden. Som alle andre fisk trækker djævlerokken vand
ind gennem gællerne. Men djævlerokkens gæller
løser også en anden opgave: de er dækket af et
klæbrigt, svampeagtigt lag, der fanger små
havdyr og fiskeæg, som rokken æder. Maden
skal ikke tygges, så rokkens 300 tænder er
bittesmå og bruges ikke til noget!
ovenfor: Djævlerokkens gællespalter
filtrerer både ilt og føde fra havvandet.
ovenfor: Pigrokken er en
slægtning til den meget større
djævlerokke.
størrelse
DybDe (m)
0
op til 7,6 m
100
200
300
400
500
Ofte tæt ved overfladen, men kan dykke
flere hundrede meter ned
lokalitet
Tropiske have, ofte
nær koralrev
22-23_MantaRays_DK.indd 22 01-10-2010 11:46:26

Kolosblæk-
sprutte
Kolosblæksprutten er meget stor – og temmelig grim,
undtagen for andre af dens slags – og i det meste af
det 20. århundrede troede man, at den bare var en
sømandshistorie…
virkelig eller indbildt?
Ligesom med dens lidt mindre fætter, kæmpeblæksprutten, mente
man længe, at kolosblæksprutten var et fantasifoster. De første spor
af dette monster dukkede op i 1925, da hvalfangere fandt to kæmpe
blækspruttearme i maven på en kaskelothval. De var større, tykkere
og mere uhyggelige end armene på den mere kendte
kæmpeblæksprutte, som på det tidspunkt regnedes for at være
den største blæksprutte i havet. Hvad kunne disse kæmpearme
mon stamme fra?
Først i dette årtusinde har man fundet og fotograferet levende
eksemplarer. I 2003 blev en kolosblæksprutte fanget levende af
fiskere i havet ved Antarktis og bragt til New Zealand for at blive
undersøgt af videnskabsfolk. Dyrets krop var omkring 2,5 m lang - i sig
selv uhyrligt. Men videnskabsfolkene konkluderede, at det var en ung
blæksprutte, der kun var vokset til to tredjedele af voksenstørrelsen, som
ville være 4 meter!
til venstre:
En videnskabsmand
undersøger de skarpe
kroge på kolosblækspruttens
arme, som kan
dreje, så de kan hage sig
fast i kødet på ofrene.
24-25_ColossalSquid_DK.indd 24 01-10-2010 11:47:14

Dybhavsopdagelser
Fiskere, der arbejder på åbent hav, bliver
somme tider involveret i videnskabelig
forskning. I 2007 trak mandskabet på en båd,
der fiskede ved Antarktis, en kolosblæksprutte op på
deres liner. Dette monster ville ikke give slip på de fisk,
de havde fanget, og blev samlet op i et net. Den blev
bragt tilbage til New Zealand i bådens fryser, så
biologer kunne måle den!
ovenfor: En kolosblæksprutte trækkes
ombord på en fiskerbåd ved Antarktis.
Dybhavskrig
Kolosblæksprutten har en mørk
lyserød farve over det hele. På de
dybder, hvor den lever, kan rødt lys
ikke trænge igennem, så den ser mørk
ud i det sorte vand. Blæksprutten er usynlig for
sine ofre, og den har to ekstralange fangarme, der er
besat med sylespidse kroge. Den er stor nok og fæl
nok til at gå efter virkeligt store fisk som den 2 meter
lange og 200 kilo tunge sorte patagoniske isfisk.
Hvordan mon denne gigant reagerer på et angreb
fra en kaskelothval? Det kan vi kun gætte på. Men
der er noget, der tyder på, at den ville kæmpe bravt,
for nogle kaskelothvaler har ar efter drejekrogene.
Blæksprutten vil nok ikke vinde. Blækspruttenæb er
fundet i store hankaskelothvalers mave, og ud fra
størrelsen af dem ved vi, at der må findes
blæksprutter, som er større end noget menneske
hidtil har set! Med en krop, der er 5 meter lang, og
med arme på 20 meter findes disse monstre dernede
et sted, og nogle ender som middagsmad for en
kaskelothval.
ovenfor: Som de fleste andre typer blæksprutte har
kolosblæksprutten hornede kæber, der ligner et papegøjenæb.
størrelse
0
200
400
600
800
1,000
Op til 25 m
DybDe (m)
1.000 m og længere nede
lokalitet
DET Antarktiske
hav
24-25_ColossalSquid_DK.indd 25 22-10-2010 09:30:34

Kaskelot-
hval
En enorm trekantet hale forsvinder ned under havoverfladen.
Det er en kaskelothval, der dykker ned i de gådefulde dybder.
Hør efter, og du vil kunne høre dens klikkelyde...
TIk Tak
En kaskelothval, der dykker, lyder næsten som et
tikkende ur. Den laver klikkelyde og lytter til ekkoet for
at finde rundt, på samme måde som spækhuggere.
Kaskelothvaler er meget sociale dyr, og de bruger også
klikkelyde til at kommunikere med andre kaskelothvaler.
Klikkelydene er så vigtige for kaskelothvalen, at næsten hele
dens kæmpestore tøndeformede hoved bruges til at lave dem.
Hovedet udgør en tredjedel af kropslængden, og det er fuldt af
et olieagtigt stof, der hedder spermacet, plus luftsække og -rør.
Ved hjælp af disse ting kan hvalen lave sine stærke,
komplicerede lyde. hold vejreT!
ovenfor: Kaskelothvalens store hoved udgør en tredjedel af dens kropslængde.
ovenfor: Der fortælles mange historier om kampe
mellem kaskelothvaler og mennesker, der jagtede dem.
Kaskelothvalen trækker vejret ved hjælp af lunger ligesom os, men den kan
dykke ned til dybder på 1.000 m, eller endda 3.000 m, under havoverfladen.
Den kan blive dernede i op til en time og et kvarter ad gangen!
Dybe indåndinger ved overfladen, inden kaskelothvalen dykker, gør,
at den kan lagre ilt nok i blod og muskler til at holde vejret, mens
den dykker – lidt som at oplade et batteri. Men når hvalen
kommer op efter et langt dyk, er den nødt til at hvile sig og
genoplade sit “iltbatteri” , inden den dykker igen.
26-27_SpermWhale_MOTD_DK.indd 26 01-10-2010 11:47:58

pe
.
rambuk
Mange hvalarter er blevet jaget og dræbt af mennesker før i
tiden, men kaskelothvalen har været den mest frygtede. Når
den føler sig truet, bruger den sit kæmpestore hoved som
rambuk til at smadre træbåde til pindebrænde og derefter knuse både træ og
mennesker med sine lange kæber og enorme tænder. Det er denne adfærd, der
inspirerede Herman Melville til at skrive den berømte historie om Moby Dick
– den gigantiske, hvide kaskelothval, der kun tænker
på hævn og ødelæggelse.
gådefulde
dybder
Ingen har nogensinde set, hvad
kaskelothvalen foretager sig
dernede i dybderne. Vi ved,
at den fanger blæksprutter,
hajer og andre fisk, men
ikke hvordan. Jager den sit
bytte eller overfalder den
det? Eller bruger den sin
blege underkæbe til at
narre ofrene? Måske vil vi
en dag kunne sætte et
kamera fast på en kaskelothvals
hoved, så disse gåder
kan blive løst.
Store bisser!
Under kaskelothvalens kolossale hoved
har den en lang, smal underkæbe, ofte
med hvidt skind. Den ser ret lille ud, men
når den åbner sig, ses to rækker krogede
tænder, og hver tand er op til 25 cm lang
og vejer op til 1 kg! De kan sagtens klare
at snuppe og fastholde selv det største og
glatteste byttedyr.
størrelse
0
500
1,000
1,500
Op til 20 m
DybDe (m)
til ned helt
2,000
dykke
2,500 Kan
3.000 m
lokalitet
Alle tropiske
og tempererede
have.voksne hanner
er endda set tæt
ved polarisen.
26-27_SpermWhale_MOTD_DK.indd 27 01-10-2010 11:47:58

Johnsons
klumpangler
Tusind meter under havets overflade, hvor der er mørkere
end i den dybeste hule, lurer en skabning fra dine mareridt
– Johnsons klumpangler…
dejligt grim
Klumpanglerens kugleformede krop hænger
ubevægelig i vandet med den store mund vidt
åben og besat med sylespidse tænder. En
anordning, der ligner en lillebitte fiskestang,
stikker op fra fiskens hoved og lokker bytte
til sig ved at afgive et gustent, grønligt lys.
Heldigvis er denne fisk på størrelse med en
tennisbold og ikke i monsterstørrelse!
Den kan ikke siges at være smuk, men
klumpangleren er godt tilpasset til sit levested.
Dernede i havets dyb er der mangel på føde, og
denne skabning må være klar til at æde, hvad den kan
få fat på. Dens enorme mund og mave kan udvides, så
den kan æde bytte, der er dobbelt så store som den selv!
28-29_DeepSeaAnglerFish_MOTD_DK.indd 28 01-10-2010 11:48:49

skjulte rædsler
Kamuflage er vigtig for Johnsons klumpangler.
Den har rødt skind, der ser kulsort ud i dybhavet,
hvor der ikke er noget lys. Det eneste synlige er
den lille “fiskestang”, en omdannet finnestråle. For
enden af stangen sidder der en lille lomme, som
indeholder en koloni af mikrober, hvis kroppe
afgiver et grønligt lys. Mikroberne har et sikkert hjem
i den lille lomme, og til gengæld får klumpangleren et
lysende lokkemiddel – endnu et eksempel på symbiose.
Men der findes andre, mindre dybshavsskabninger, der
lyser i mørke med et grønligt lys (en egenskab, der kaldes
“biologisk lys”). Sultne rovdyr kommer tæt på klumpanglerens
fiskestang, fordi de tror, den er et nemt bytte – og
ender i stedet selv som middagsmad!
Frankensteins fisk
Klumpanglerhannen er mindre end din lillefinger, og i stedet for at
søge efter føde koncentrerer den sig om at finde en hun. Den
opsnapper det mindste spor af hendes lugt i vandet, og når den finder
hende, bider den hende i siden og forenes med hendes skind. Snart er alt, hvad der er
tilbage af hannen, en lille hale, der stikker ud af hunnens side. På denne måde
behøver ingen af dem se sig om efter en mage, når de vil have klumpanglerbabyer.
til venstre: Den lille
klumpanglerhan forenes
med den større huns krop.
· Inden du dykker, skal du holde aktIverIngskortet
· sænk mInI-ubåden I havet ved at trykke på
for johnsons klumpangler op foran dIt webkamera.
· søg efter johnsons klumpangler ved at drEjE
· tryk på vEnstrE-pIletasten på dIt tastatur
· tryk på højrE-pIletasten og derefter på
4
LAD oS
DyKKE!
EntEr-tasten på dIt tastatur.
aktIverIngskortet mod venstre og højre.
for at se en vIdeo med klumpangleren!
tal-tasterne for at opdage andre
dybhavsmonstre.
Andre dybhavsmareridt
Dernede i dybet er der mange andre skabninger med
ansigter, som ikke engang deres mor kan elske! Tag bare
den trevortede storangler, hvor hunnen kan veje 10 kg mod
hannens bare 150 g. Eller kik på pelikanålen, der lever over
2.000 m under havoverfladen. Alt hvad vi ved om mange af
disse dybhavsmonstre er, hvordan de ser ud. Hvordan de
yngler og lever en gåde, der venter på, at sådan en som dig
skal besvare det…
ovenfor: Pelikanålen (til venstre) og den trevortede
storangler (til højre).
størrelse
0
Op til 10 cm
DybDe (m)
200
400
600
800
1,000
Alle have
i verden
Findes somme tider på lavt vand, men
foretrækker dybder under 1.000 m
lokalitet
28-29_DeepSeaAnglerFish_MOTD_DK.indd 29 01-10-2010 11:48:49

Silde-
konge
I tusinder af år har sømænd fortalt historier om søslanger med
kæmpekrop og takker på hovedet. Men der er et ægte,
levende væsen bag legenderne – sildekongen…
søslange
Sildekongen er måske ikke så stærk som Payanak, en
søslange der siges at beskytte landet Laos mod fjender,
men den er i hvert fald den største benfisk i havet. Dens
krop er som et enormt sølvbånd og kan opnå en længde
på 12 m.
Det er ikke kun sildekongens længde og dens slangeagtige
form, der passer med beskrivelserne af søslanger.
Den har en klar rød finne langs hele ryggen, og lange
røde bugfinner. Disse karakteristiske særpræg kan have
ført til historier om havuhyrer med takker og manke og
gør i hvert fald fisken fortjent til dens navn sildekonge.
ovenfor: Måske er det sildekongen, der er årsag
til de mange legender om søslanger?
I fremtiden
Undersøisk teknologi giver allerede lokkende
glimt af sildekongens og andre dybhavsdyrs liv.
Men der er meget mere at opdage. Hvem ved, hvad der bliver opdaget
næste gang, og hvem der opdager det? Måske bliver du den marinbiolog
eller dybhavsforsker, der løser sildekongens gåder – hvor den svømmer
hen, hvad den foretager sig, og hvorfor den har en rød krone…
ovenfor:
Sildekongen er
kendt for at hænge
ubevægelig i vandet.
30-31_OarFish_MOTD_DK.indd 30 01-10-2010 11:49:20

ledetråde tIl gåden
Meget få mennesker har set en sildekonge. Fisken synes at tilbringe
sit liv flere hundrede meter under havoverfladen, ofte hængende
ubevægelig i vandet med hovedet opad og halen nedad. Kun syge
eller døde sildekonger findes på lavt vand, og somme tider bliver
de skyllet op på kysten.
Vi har kun meget få og små ledetråde til sildekongens liv. Den
æder sandsynligvis plankton og bliver selv ædt af hajer, for
fundne kroppe af sildekonger viser mærker fra hajtænder.
Men hvor og hvornår de yngler, hvor lange distancer de
svømmer, og hvor længe de lever – det ved vi ingenting om.
Det er op til dig at finde ud af…
søslange – direkte!
I 2008 tog videnskabsfolk i den Mexikanske Bugt de
første levende billeder af en sildekonge i dens
naturlige omgivelser, 500 m nede. De brugte et
fjernstyret fartøj, en lille mini-ubåd med et kamera,
som styres fra overfladen.
Kameraet opfangede et sølvfarvet omrids i havet. Først
troede videnskabsfolkene, at det var et stort metalrør,
indtil de bemærkede den bølgende røde finne langs
ryggen og med sikkerhed vidste, at det var en sildekonge
– en ægte, levende “søslange”. Den svømmede ved at
holde kroppen stiv som en pind og slå med rygfinnen i helt
regelmæssige bølger.
ovenfor: Fjernstyrede fartøjer hjælper
videnskabsfolk med at opdage mere om
dybhavsdyr som sildekongen.
størrelse
0
100
200
300
400
500
Kan dykke helt ned til 500 m
Op til 15,2 m
DybDe (m)
lokalitet
Alle tropiske
og tempererede
have i verden
30-31_OarFish_MOTD_DK.indd 31 01-10-2010 11:49:20

MOTD_Activation Cards_DK.indd 1 22-10-2010 09:15:46

1 HVALHAJ
Længde - Op til 14 m
Lokalitet - Alle varme have
Dybde - Vides at have dykket ned til 700 m
Kendetegn - Tydeligt mønster med gule
pletter og striber, der er forskelligt for
hver haj
2 TIGERHAJ
Længde - Op til 8 m
Lokalitet - Varme have, især ud for rev og kyster
Dybde - Vides at have dykket ned til 140 m
Kendetegn - Tigerstribede markeringer, der falmer, når
hajen bliver voksen
FAKTA-PRÆSENTATION
Tryk på tal-tasterne på dit tastatur for at se
disse andre hajtyper.
3 HAMMERHAJ
Længde - Op til 6 m
Lokalitet - Over hele verden i varme have
langs kystlinjer
Dybde - Vides at have dykket ned til 275 m
Kendetegn - Bredsiddende øjne og
næsebor giver godt syn og skarp
lugtesans
4 GRÅ REVHAJ
Længde - Op til 2,5 m
Lokalitet - Rev i det Indiske Ocean og Stillehavet
Dybde - Vides at have dykket ned til maksimalt 800 m
Kendetegn - Svømmer i store flokke om dagen, jager
alene om natten
5 TYREHAJ
Længde - Op til 3,4 m
Lokalitet - Kyster af varme have og også ferskvandssøer
Dybde - Vides at have dykket ned til 150 m
Kendetegn - Kendt for at bruge en “stød og bid”
teknik ved angreb på bytte
6 BRUGDE
Længde - Op til 12 m
Lokalitet - Varme have, især tæt ved land
Dybde - Vides at have dykket ned til mindst
910 m
Kendetegn - Har en rummelig kæbe, op
til 1 m bred
MOTD_Activation Cards_DK.indd 2 22-10-2010 09:15:46

MOTD_Activation Cards_DK.indd 3 22-10-2010 09:15:46

1 SEJHVAL
Længde - Op til 18 m
Lokalitet - Alle have, men undgår de
koldeste polarområder
Dybde - Vides at have dykket ned til 300 m
Kendetegn - Har en kroget rygfinne
2 PUKKELHVAL
Længde - Op til 16 m
Lokalitet - Alle have i verden
Dybde - Vides at have dykket ned til 200 m
Kendetegn - Lange luffer og knudret hoved
FAKTA-PRÆSENTATION
Tryk på tal-tasterne på dit tastatur for at se
andre hvaltyper.
3 GRÅHVAL
Længde - Op til 15 m
Lokalitet - Kystnære farvande i det nordlige
Stillehav
Dybde - Vides at have dykket ned til 120 m
Kendetegn - Populationen i det østlige
Stillehav vandrer længere end de
fleste andre pattedyr
4 FINHVAL
Længde - Op til 27 m
Lokalitet - Alle have, som regel på dybt vand
langt fra kysten
Dybde - Vides at have dykket ned til 300 m
Kendetegn - Højre del af underkæben er hvid eller
flødefarvet, mens den venstre del er mørkegrå
5 VÅGEHVAL
Længde - Op til 10,7 m
Lokalitet - Alle have, fra troperne til randen af polarisen
Dybde - Tæt ved overfladen, kun med lave dyk
Kendetegn - Har en hvid plet på hver luffe
6 GRØNLANDSHVAL
Længde - Op til 15 m
Lokalitet - Havene omkring nordpolen, tæt
ved is
Dybde - Vides at have dykket ned til 30 m
Kendetegn - Har et kæmpestort hoved
med en buet overkæbe og en
hvid plet på hagen
MOTD_Activation Cards_DK.indd 4 22-10-2010 09:15:46

MOTD_Activation Cards_DK.indd 5 22-10-2010 09:15:46

FAKTA-PRÆSENTATION
Tryk på tal-tasterne på dit tastatur for at se
slægtninge til djævlerokken.
1 STOR DJÆVLEROKKE
Længde - Op til 6,5 m
Lokalitet - Varme farvande i det østlige
Atlanterhav og Middelhavet
Dybde - Normalt mindre end 5 m
Kendetegn - Bånd af mørkt og lyst skind
rundt om hovedet
2 FERSKVANDSSAVROKKE
Længde - Op til 7 m
Lokalitet - Varme kystnære farvande i hele verden,
samt floder og flodmundinger
Dybde - Normalt mindre end 50 m
Kendetegn - “Saven” er pakket med bytte-sporingssensorer
til at finde føde, der gemmer sig i
mudderet
3 ELROKKE
Længde - Op til 60 cm
Lokalitet - Varme, lave farvande ud for kyster i
Middelhavet og det østlige Atlanterhav
Dybde - Er blevet fundet helt ned til 400 m
Kendetegn - Har øjenformede mønstre på ryggen
og bruger elektriske stød til at dræbe bytte
4 PLETTET ØRNEROKKE
Længde - Op til 5 m
Lokalitet - Tropiske have i hele verden, lavvandede,
kystnære områder
Dybde - Er blevet fundet helt ned til 80 m
Kendetegn - Lang hale, næblignende hoved og
plettet mønster på ryggen
5 VESTATLANTISK PIGROKKE
Længde - Op til 1,8 m (uden hale)
Lokalitet - Tropiske og subtropiske dele af det østlige Atlanterhav
Dybde - Lavvandede områder ved rev og laguner
Kendetegn - Skindets farve fungerer som kamuflage
mod sand
MOTD_Activation Cards_DK.indd 6 22-10-2010 09:15:46

MOTD_Activation Cards_DK.indd 7 22-10-2010 09:15:46

1ALMINDELIG TROLDFISK
Længde - Op til 16 cm
Lokalitet - Alle tropiske og tempererede have
Dybde - Fundet helt ned til 5.000 m
Kendetegn - Har tænder, der er så lange, at
den har brug for rør til dem på hver side af
hjernen
2 SLUGÅL
Længde - Op til 2 m
Lokalitet - Østlige Stillehav
Dybde - Fundet helt ned til 3.000 m
Kendetegn - Har en enorm mund og hængslet kæbe,
så den kan sluge alt, hvad der kommer forbi
FAKTA-PRÆSENTATION
Tryk på tal-tasterne på dit tastatur for at se
disse andre dybhavsmonstre.
3 VAMPYRBLÆKSPRUTTE
Længde - Op til 30 cm
Lokalitet - Alle varme have
Dybde - 1.000 m og dybere
Kendetegn - Kan producere selvlysende
masse fra enden af tentaklerne for at
distrahere rovdyr
4 SMALNÆSET HAVMUS
Længde - Op til 1,5 m
Lokalitet - Kolde have i hele verden
Dybde - Fundet helt ned til 2.600 m
Kendetegn - Bruger snuden til at grave i blødt
mudder for at finde føde
5 DRAGEKÆFTFISK
Længde - Op til 35 cm
Lokalitet - Alle tropiske og tempererede have
Dybde - Fundet helt ned til 4.700 m
Kendetegn - Har en lysende “fiskestang”, der frister
byttet, og kæmpetænder, der buer over dens
hoved, så dens kæber kan lukke
6 TREVORTET STORANGLER
Længde - Op til 44 cm
Lokalitet - Alle tropiske og tempererede have
Dybde - Fundet helt ned til 4.000 m
Kendetegn - Lysende “fiskestang”, der
narrer byttet, og tre lysende “vorter”
på hovedet som yderligere
lokkemiddel
MOTD_Activation Cards_DK.indd 8 22-10-2010 09:15:46