DET STØRSTE BEDRAG I HISTORIEN som sætter ... - Endtime.net

DET STØRSTE BEDRAG
DET STØRSTE BEDRAG
I HISTORIEN
I HISTORIEN,
som som sætter
FRIHEDEN I FARE!
FRIHEDEN I FARE!
DET STØRSTE BEDRAG
I HISTORIEN
som sætter
FRIHEDEN I FARE!
DET STØRSTE BEDRAG
I HISTORIEN,
som sætter
FRIHEDEN I FARE!

DET STØRSTE BEDRAG
I HISTORIEN,
som sætter FRIHEDEN I FARE!
I dag er der en søndagsbevægelse i gang verden over. Biskopper og præster
længes efter fornyet søndagshelligholdelse. Pave Benedict XVI og den
nye Jesuit-paven, Pave Frans, vil styrke søndagen som hviledag og gøre
den til en familiedag. Den Europæiske Søndags Allianse ønsker også at
have søndagen som hviledag i Europa, ligesom de to pavene. De arbejder
sammen for at styrke søndagen som hviledag i Europa - og i hele verden.
Nogle vil have „folkeaktioner for at værne om helligdagsfreden“, mens
andre vil give „bøder for at bryde helligdagsfreden.“ Flere af dem som går
ind for at indskærpe hviledagen har måske gode motiver med det. I det
forjagede samfund vi lever i, trænger vi absolut til en ugentlig hviledag,
men at give bøder for ikke at holde hviledagen hellig, har ikke noget med
Kristi ånd at gøre. At holde hviledagen må være en personlig og frivillig
beslutning, og det bør gøres med glæde og med kærlighed til Kristus, og
ikke med tvang.
Vidste du desuden, at den dag, som
kirkeledere verden over forsøger at indskærpe,
er en forfalsket, menneskeskabt
og ubibelsk hviledag? Vidste du, at det er
pavemagten, der har forandret Guds ti bud,
sådan som vi finder dem i
katekismebudene, og at næsten hele verden
følger denne forfalskning? Sammenlign
selv katekisme-budene med budene i Bibelen.
Se skitsen på
side 7.
Når vi i denne
traktat fortæller
om forfalskningen
som er gjort, og
advarer imod det
katolske system,
som står bag
forand-ringen, er
det ikke for at
fordømme
katolikkerne som
2
enkelt-personer. Vi håber snarere at disse
oplysninger vil hjælpe både dem og os
andre til at nå frem til den rette
konklusion i denne sag.
I katekismebudene har de fjernet det
andet bud, som har med billedtilbedelse at
gøre. De har også fjernet næsten al teksten
i hviledagsbudet, som siger, at vi skal holde

den syvende dag, sabbatten, som hviledag
og ikke søndag, som er Bibelens første dag
i ugen. Eftersom de har fjernet et bud, havde
de et bud for lidt. For stadig at have ti bud,
delte de så det tiende bud i to. Dette er en
grov forfalskning (sammenlign selv de to
budrækker på side to). Forfalskningen af
Guds ti bud fortæller, at det er Gud som
autoritet og lovgiver, der ikke respekteres.
Lad os se lidt mere på den forfalskning.
Den er langt mere omfattende og grov,
end de fleste aner.
Et af de bud, som den katolske kirke
har ændret, er altså hviledagsbudet. I det
fuldstændige hviledagsbud står der: „Kom
hviledagen i hu, så du holder den hellig!
I seks dage skal du arbejde og gøre al
din gerning, men den syvende dag skal
være hviledag for Herren din Gud; da
må du intet arbejde udføre, hverken du
selv, din søn eller datter, din træl eller
trælkvinde, dit kvæg eller den fremmede
inden dine porte. Thi i seks dage gjorde
Herren himmelen, jorden og havet med
alt, hvad der er i dem, og på den syvende
dag hvilede han; derfor har Herren velsignet
hviledagen og helliget den.“ (2.
Mosebog, kapitel 20, versene 8-11)
Her ser vi at sabbaten, den syvende dag,
er hviledag. Når vi læser nøje i dette bud,
finder vi også Guds segl, som viser at Gud
er lovgiveren. Et segl består af ejerens navn,
titel og herskeområde. I hviledagsbudet finder
vi netop disse tre punkter:
1. Lovgiverens navn: Herren.
2. Lovgiverens titel: Skaberen (Han
som gjorde alle ting).
3. Hans herskeområde: Himmelen, jorden
og havet med alt, hvad der er i dem.
Det var et taktisk træk af den Katolske
Kirke at fjerne teksten som indeholder
Guds segl i deres mangelfulde og
ukorrekte budversion i katekismen. Derved
bliver folk ikke længere gjort opmærksomme
på hvem lovgiveren er, og
hvem de skal vise loyalitet. I kraft af deres
påståede kirkelige magt og autoritet har de
ændret budene sådan, som de ville. Forskellen
på budene ser du på side 7.
I hviledagsbudet i katekismen finder vi
derfor kun disse få ord: „Du skal holde
hviledagen hellig.“ Her får vi ikke at vide
hvilken dag vi skal holde som hviledag, og
vi ser heller ikke hvem, som er lovgiveren.
Den Katolske Kirke bekræfter selv, at
3

det er dem, som har gjort denne testamenteforfalskning.
Fra en Romersk-Katolsk troslærebog
læser vi følgende:
„Spørgsmål: Hvilken dag er sabbat?
Svar: Lørdag er sabbat. Sp. Hvorfor
holder vi søndag i stedet for lørdag? Sv.
Vi holder søndag i stedet for lørdag fordi
den katolske kirke på kirkemødet i
Laodikea (år 336. e.Kr.) overførte
sabbattens hellighed fra lørdag til søndag.
Sp. Kan du på nogen anden måde
bevise, at kirken har magt til at indsætte
festdage ved lov? Sv. Dersom den
ikke havde en sådan magt, kunne den
ikke have gjort det, som alle nutidens
religions-bekendere er enig med den i:
Den kunne ikke have indført helligholdelsen
af søndagen, den første dag i
ugen, i stedet for helligholdelsen af lør-
dag, den syvende dag i ugen – en forandring,
som der ikke findes nogen
autoritet for i Skriften.“ (3)
Tænk, at kirkens autoriteter har bestemt
noget andet end Bibelens lære. De
har indsat en falsk hviledag på et så tidlig
tidspunkt i historien (over tusind år før
Luthers tid), at de fleste i dag ikke ved
om det. Har præsten, religionslæreren eller
søndags-skolelæreren i dit område fortalt
dig om denne hviledagsforandring?
Denne handling, at den Katolske
Kirke har ændret Guds ti bud (i
katekisme-budene) og ændret hviledagen
fra lørdag til søndag, er måske det største
bedrag i historien?
Martin Luther, som opvoksede som
katolik, men som siden opdagede hvad
dette falske system går ud på, sagde bl.a.:
„De kendetegn som karakteriserer Antikrist
ifølge skriften, passer fuldstændig
på Pavedømmet og dets tilhængere.“ (4)
Denne udtalelse står i de Lutherske
bekendelsesskrifter. Luther havde ret i
dette, fordi alle Bibelens kendetegn på
den store Antikristelige magtfaktor, „dyret“
(fra havet) passer på pavemagten. Et
af kendetegnene på dette „dyr“ er, at det
har et mærke. I Bibelen står det sådan:
„Hvis nogen tilbeder dyret og dets
billede og tager dets mærke på sin
pande eller på sin hånd, så skal han
drikke af Guds harmes vin, som er
skænket ublandet i hans vredes bæger;
og han skal pines med ild og svovl for
de hellige engles og for Lammets øjne.“
Og: „det får alle, både små og store,
rige og fattige, frie og trælle, til at give
sig selv et mærke på deres højre hånd
eller på deres pande, for at ingen skal
kunne købe og sælge uden den, som har
mærket: dyrets navn eller dets navns
tal.“ (35)
4

Siden alle Bibelens kendetegn på „dyret“
passer på pavemagten, har pavemagten
(dyret) altså et mærke, og de siger
selv, at søndagen er deres
(autoritets)mærke. De bekræfter dette
med mange udtalelser, bl.a. således:
„Søndagen er vort autoritetsmærke…
Kirken står over Bibelen, og
overføringen af sabbatshelligholdelse
til søndags-helligholdelse beviser dette
faktum.“ (2) Lad os tage en til: „Naturligvis
gør den Katolske Kirke krav på,
at forandringen (fra lørdag til søndag)
var udført af den selv… Og denne
handling er et MÆRKE på dens kirkelige
myndighed i ting, som har med
religion at gøre.“ (5)
Det er opsigtsvækkende og samtidig
bedrøveligt, at den Lutherske Kirke med
alle dens forgreninger har slået sig sammen
med katolikkerne om at godtage den
falske hviledag og de falske bud i katekismen.
De har godtaget et lovbrud og en
testamenteforfalskning. De, som kender
til dette og ikke vender sig bort fra disse
falskheder, godtager også et lovbrud og
en testamenteforfalskning.
Lad os se hvad nogle protestanter siger
om denne hviledagsforandring:
1. „Og hvor i Skriften bliver vi i
det hele taget fortalt, at vi skal holde
den første dag? Vi bliver befalet at
holde den syvende dag, men der er ingen
steder vi bliver anbefalet at holde
den første dag.“ (6)
2. „På den anden side findes der
ikke noget nytestamenteligt bud, som
fastsætter søndagshelligholdelse. Og
der findes naturligvis slet ikke noget
bud, som siger, at søndagen for de
Kristne skal overtage sabbattens (lørdagens)
rolle.“ (7)
JESU OPSTANDELSE
Nu er jeg klar over, at mange mener
de holder den første dag i ugen som hviledag
til minde om Jesu opstandelse. Men
selvom nogle begyndte at fejre Jesu
opstandelsesdag, kan man ikke drage den
slutning, at man dermed har fået en ny hviledag.
Skriften siger, at Jesus er Sabbattens
Herre.(8) Han var med i skaberværket og
indstiftede hviledagen. Ja, der står at „alt
er blevet skabt ved Ham, og uden Ham
er ikke noget blevet til af alt det, som er
blevet til.“ (Joh. 1,1-3). Fordi Jesus er
Sabbattens Herre (Markus 2, 27-28), var
det Ham, som skulle forandre hviledagen
hvis nogen skulle gøre det, men det har
Han altså ikke gjort. Det er
pavemagten, som har gjort
denne testamenteforfalskning.
Skriften siger, at Gud
helligede og velsignede
den 7. dag. Kan du finde
nogle steder, hvor Jesus har
bedt os om at stoppe med
at holde den 7. dag, og
istedet holde den 1. dag?
Kan du finde nogle steder,
hvor Han har ændret de 10
bud, inklusiv hviledags-
5

udet, som Gud skrev med sin egen finger?
Kan du finde nogle steder, hvor Gud
eller Jesus har helliget og velsignet den
1. dag i ugen? Vær ærlig mod dig selv og
svar på disse spørgsmål. Bibelen siger i
hvert tilfælde, at Gud satte den 7. dag til
side til hellig brug og velsignede den. Det
er den dag, som på en speciel måde er sat
til side til åndelig og fysisk fornyelse. Det
er hviledagen, Guds hellige dag, for os.
Gud gav os hviledagen fordi Han
elsker os og vil vort bedste. Hvis vi elsker
Gud, vil vi vise vor tro og lydighed til
Gud ved at holde den hviledag som Han
har indstiftet for os. Først da vil vi få
hviledagens fulde velsignelse. (8&10)
„Men, hvilken dag er Bibelens 7.
dag?“ spørger du måske. I forbindelse
med Jesu død, begravelse og opstandelse
kalder Bibelen den dag, hvor Jesus døde
for „beredelsesdagen“, eller „dagen før
sabbatten“. Vi kalder den også for
langfredag. Den dag, hvor Jesus stod op
fra graven, kaldes den første dag i ugen -
vor søndag. Dagen mellem disse to dage
kaldes „sabbatten“, „den syvende dag“ -
lørdag. Jesus, som er sabbattens Herre,
6
hvilede i graven om lørdagen og stod op
til en ny arbejdsdag om søndagen. Derfor
er søndagen ifølge Bibelen den første af
de seks arbejdsdage i ugen, og Jesu
efterfølgere vil acceptere dette. (1&33)
Disciplene fortsatte at holde sabbatten
som hviledag også fter Jesu opstandelse,
dvs. i den nye pagt. Fordi Jesus Kristus
er den samme i går og i dag, ja til evig
tid, så bør alle, som bekender sig
til at være kristne, også i dag
holde Guds og Kristi hviledag -
sabbatten. (40)
Bibelen betegner sabbatten
som „Herrens hellige dag“.
„Herrens dag“ er derfor ikke
søndag, men sabbatten. Søndag
betyder „solens dag“, og ikke
Sønnens dag .(41)
I nogle lande har
Almanakforlaget forskudt dagene
på kalenderen. I Danmark
blev dette gjort den 1. januar
1973. Før den dato stod lørdag
som den 7. dag på kalenderen. Nu
står lørdag som den 6. dag i ugen. Søndag,
som tidligere stod som den 1. dag,
står nu som den 7. dag i ugen, osv. Dette
er misvisende. Man kan få indtryk af at
søndagen er Bibelens 7. dag. Flere er også
begynt at kalde søndag for sabbat. Men
de, der undersøger sagen, vil hurtigt
opdage, at søndagen er en falsk sabbat.
Bibelens 1. dag, søndag, er fortsat den
første arbejdsdag i ugen. (33)
Derfor, på grund af den forandring,
som er gjort med hviledagen, står vi overfor
et valg: Vil vi holde sabbatten og have
Gud som vor autoritet, eller vil vi holde
søndagen og have mennesker som autoritet?

:
d
u
b
i
t
s
d
u
G
7
1
-
3
,
0
2
.
s
o
M
.
2
n
e
v
o
l
s
d
u
b
-
i
T
f
a
t
e
r
d
n
a
r
o
f
n
e
d
i
r
e
k
s
e
n
n
e
m
e
k
s
r
e
h
t
u
L
s
u
m
s
i
k
e
t
a
k
d
u
b
.
1
!
g
i
m
d
n
e
r
e
d
u
g
e
r
d
n
a
e
v
a
h
e
k
k
i
å
m
u
D
d
u
b
.
1
e
v
a
h
e
k
k
i
å
m
u
D
.
r
e
d
u
g
e
r
d
n
a
d
u
b
.
2
e
d
e
l
l
i
b
t
e
r
å
k
s
d
u
t
e
g
o
n
g
i
d
e
r
ø
g
e
k
k
i
å
m
u
D
n
e
l
e
m
m
i
h
i
e
p
p
o
r
e
m
o
s
,
t
e
d
f
a
e
d
e
l
l
i
b
f
a
t
e
g
o
n
r
e
l
l
e
å
m
u
d
;
n
e
d
r
o
j
r
e
d
n
u
t
e
d
n
a
v
i
r
e
l
l
e
n
e
d
r
o
j
å
p
e
d
e
n
r
e
l
l
e
r
e
,
d
u
G
n
i
d
n
e
r
r
e
H
,
g
e
j
i
h
t
,
t
e
d
e
k
r
y
d
r
e
l
l
e
e
d
e
b
l
i
t
e
k
k
i
r
e
f
f
a
r
t
s
d
e
l
e
d
r
e
j
f
g
o
e
j
d
e
r
t
l
i
t
d
n
i
r
e
d
,
d
u
G
r
æ
k
d
i
n
n
e
i
n
e
m
,
g
i
m
r
e
d
a
h
m
o
s
,
m
e
d
f
a
n
r
ø
b
å
p
e
d
ø
r
b
s
e
r
d
æ
f
g
i
m
r
e
k
s
l
e
r
e
d
,
m
e
d
d
o
m
d
e
h
d
n
u
k
s
i
m
r
e
s
i
v
d
e
l
d
n
i
s
u
t
!
d
u
b
e
n
i
m
r
e
d
l
o
h
g
o
d
u
b
.
2
e
g
u
r
b
s
i
m
e
k
k
i
å
m
u
D
.
n
v
a
n
s
d
u
G
n
i
d
d
u
b
.
3
n
e
r
r
e
H
i
h
t
,
n
v
a
n
s
d
u
G
n
i
d
n
e
r
r
e
H
e
g
u
r
b
s
i
m
e
k
k
i
å
m
u
D
!
n
v
a
n
s
n
a
h
r
e
g
u
r
b
s
i
m
r
e
d
,
t
e
f
f
a
r
t
s
u
n
e
d
e
k
k
i
r
e
d
a
l
d
u
b
.
3
e
d
l
o
h
l
a
k
s
u
D
.
g
i
l
l
e
h
n
e
g
a
d
e
l
i
v
h
d
u
b
.
4
s
k
e
s
I
!
g
i
l
l
e
h
n
e
d
r
e
d
l
o
h
u
d
å
s
,
u
h
i
n
e
g
a
d
e
l
i
v
h
m
o
K
n
e
d
n
e
m
,
g
n
i
n
r
e
g
n
i
d
l
a
e
r
ø
g
g
o
e
d
j
e
b
r
a
u
d
l
a
k
s
e
g
a
d
a
d
;
d
u
G
n
i
d
n
e
r
r
e
H
r
o
f
g
a
d
e
l
i
v
h
e
r
æ
v
l
a
k
s
g
a
d
e
d
n
e
v
y
s
n
ø
s
n
i
d
,
v
l
e
s
u
d
n
e
k
r
e
v
h
,
e
r
ø
f
d
u
e
d
j
e
b
r
a
t
e
t
n
i
u
d
å
m
n
e
d
r
e
l
l
e
g
æ
v
k
t
i
d
,
e
d
n
i
v
k
l
æ
r
t
r
e
l
l
e
l
æ
r
t
n
i
d
,
r
e
t
t
a
d
r
e
l
l
e
e
d
r
o
j
g
e
g
a
d
s
k
e
s
i
i
h
T
.
e
t
r
o
p
e
n
i
d
n
e
d
n
i
e
d
e
m
m
e
r
f
i
r
e
r
e
d
d
a
v
h
,
t
l
a
d
e
m
t
e
v
a
h
g
o
n
e
d
r
o
j
,
n
e
l
e
m
m
i
h
n
e
r
r
e
H
r
a
h
r
o
f
r
e
d
;
n
a
h
e
d
e
l
i
v
h
g
a
d
e
d
n
e
v
y
s
n
e
d
å
p
g
o
,
m
e
d
.
n
e
d
t
e
g
i
l
l
e
h
g
o
n
e
g
a
d
e
l
i
v
h
t
e
n
g
i
s
l
e
v
n
e
r
r
e
H
d
u
b
.
4
r
e
d
a
f
n
i
d
e
r
æ
l
a
k
s
u
D
.
r
e
d
o
m
n
i
d
g
o
d
u
b
.
5
i
v
i
l
t
g
n
a
l
t
e
å
f
n
a
k
u
d
t
a
r
o
f
,
r
e
d
o
m
n
i
d
g
o
r
e
d
a
f
n
i
d
r
Æ
!
g
i
d
e
v
i
g
l
i
v
d
u
G
n
i
d
n
e
r
r
e
H
d
n
a
l
t
e
d
d
u
b
.
5
.
l
e
j
h
i
å
l
s
e
k
k
i
å
m
u
D
d
u
b
.
6
!
l
e
j
h
i
å
l
s
e
k
k
i
å
m
u
D
d
u
b
.
6
e
d
y
r
b
e
k
k
i
å
m
u
D
.
t
e
b
a
k
s
e
t
g
æ
d
u
b
.
7
!
r
o
h
e
v
i
r
d
e
b
e
k
k
i
å
m
u
D
d
u
b
.
7
.
e
l
æ
j
t
s
e
k
k
i
å
m
u
D
d
u
b
.
8
!
e
l
æ
j
t
s
e
k
k
i
å
m
u
D
d
u
b
.
8
k
s
l
a
f
e
g
i
s
e
k
k
i
å
m
u
D
n
i
d
d
o
m
i
d
r
y
b
s
e
n
d
i
v
.
e
t
s
æ
n
d
u
b
.
9
!
e
t
s
æ
n
n
i
d
d
o
m
i
d
r
y
b
s
e
n
d
i
v
k
s
l
a
f
e
g
i
s
e
k
k
i
å
m
u
D
d
u
b
.
9
e
r
æ
g
e
b
e
k
k
i
å
m
u
D
.
s
u
h
s
e
t
s
æ
n
n
i
d
d
u
b
.
0
1
e
r
æ
g
e
b
e
k
k
i
å
m
u
D
!
s
u
h
s
e
t
s
æ
n
n
i
d
e
r
æ
g
e
b
e
k
k
i
å
m
u
D
s
n
a
h
,
e
d
n
i
v
k
l
æ
r
t
r
e
l
l
e
l
æ
r
t
s
n
a
h
,
u
r
t
s
u
h
s
e
t
s
æ
n
n
i
d
!
l
i
t
e
t
s
æ
n
n
i
d
r
e
r
ø
h
r
e
d
,
t
e
g
o
n
r
e
l
l
e
l
e
s
æ
r
e
l
l
e
e
s
k
o
d
u
b
.
0
1
e
r
æ
g
e
b
e
k
k
i
å
m
u
D
,
u
r
t
s
u
h
s
e
t
s
æ
n
n
i
d
r
e
l
l
e
æ
f
r
e
l
l
e
k
l
o
f
n
i
d
r
e
r
ø
h
r
e
d
,
t
e
g
o
n
.
l
i
t
e
t
s
æ
n
7

FALSKE HYRDER
Men du undres måske over, hvorfor
præsterne ikke har fortalt om
denne testamenteforfalskning, der er
sket med Guds 10 bud? Muligvis har
nogle ikke opdaget forandringen af
budet, men det enkle svar er, at alt for
mange har været falske repræsentanter
for Gud, som har holdt sandheden
om „dyrets mærke“ skjult for folket.
De beroliger folk med et behageligt budskab
om fred og forsoning. De siger, at
„sabbatten blev til for jøderne.“ „Vi lever
i den nye pagt,“ siger de, „og der er
søndagen hviledag.“ Men tænk selv! Sabbatten
blev til længe før den første jøde,
Abraham, kom ind i historien. Sabbatten
blev til fra skabelsen af, og Jesus siger, at
den blev til „for menneskets skyld.“ (8)
Den blev til for dig og mig. Desuden si-
8
ger Jesus, at så længe vi ser himmelen
over os og jorden under os, så står Guds
bud ved magt. (11) De 10 Guds bud er
lige så gyldige i den nye pagt som i den
gamle. Men i den nye pagt kan vi komme
direkte til Jesus for at få tilgivelse for vore
synder. Ofringerne er borte. Jesus er kommet
som det sande offerlam og blevet ofret
én 2 gang for alle. (22)
Selvom vi nævner sabbatsbudet meget
i denne folder, ved vi, at alle budene
er vigtige. Bibelen siger, at „den,
der holder hele loven, men blot
snubler på ét punkt, er blevet
skyldig i alle.“(34) Dette bør
være til eftertanke både for
sabbatsholdere, abortmodstandere
og andre, som fremhæver
et bestemt bud.
SØNDAGSBEVÆGELSE
Dagens situation fortæller, at
en søndagsbevægelse er i fuld
gang verden over. Det er stærke
religiøse grupperinger i USA,
f.eks. „The Lords Day Alliance“,
„The Christian Coalition“, Ten
Commandments Commission,
m.fl., som arbejder hårdt for at
få søndagen som fælles hviledag.
På grund af moralsk forfald, (næsten)
økonomisk kollaps og
svækket interesse for kristendommen,
mener de, at folket og
nationen må tilbage til Guds 10
bud for at få Guds velsignelse tilbage,
og i den forbindelse vil de indføre
den falske hviledag.
I dag ser vi hvordan biskopper og
præster går sammen med fagforeninger,
miljøbevægelser, forskellige brancher
i næringslivet m.fl. for at indskærpe
og ophøje søndagen som helligdag,
og gøre den til en familjedag.

Kirken, ved hjælp af staten og borgerlige
myndigheder, er i gang med at indføre
„dyrets mærke“ efter katolsk
mønster.
I EU vil de have søndagen som fælles
hviledag. Jacques Delors, katolik og tidligere
EU-leder, vil have én sjæl, én mening,
og én åndelighed i de europæiske
institutioner. (13) I EU bygger de videre
på denne model, og søndagen, som hvi-
ledag, skal samle dem i én åndelighed. I
EU vil mange Parlamentsmedlemmer ved
lov "beskytte søndagen som ugens hviledag".
De forsøger at finde fælles punkter,
som de kan enes om i Unionen, og
søndagen, som fælles hviledag, er noget,
som katolikker og de fleste protestanter
kan enes om. Dette er et smart træk af
katolikkerne, for ophøjelsen af søndagen
er i virkeligheden et forsøg på at styrke
deres autoritetsmærke (søndagen) i alle
lande.
PÅBUDT
SØNDAGSHELLIGHOLDELSE
Både katolikker og protestanter har
slumrende søndagslove i deres lovforslag
i dag. Når der bliver blæst liv i disse, og
der bliver fremsat påbud om, at søndagen
skal holdes som hviledag, først da opfyldes
dette med dyrets mærke.
Ja, Bibelen siger, at hele
verden til sidst vil blive inddraget
i denne sidste store konflikt,
enten om vi vil tilbede
Gud og ophøje Ham som Himmelens
og Jordens skaber –
ved at helligholde Guds og
Jesu hviledag, sabbatten – eller
om vi vil være loyale mod
dyret (pavemagten) og tage
dets mærke, søndagen, som
hviledag. Alle de, der elsker
frelseren, Jesus Kristus og er
fyldt med Helligånden, vil bevise
deres loyalitet overfor
Gud ved at holde hans lov. De
vil nægte at acceptere en falsk
sabbat. De vil derfor stille sig
under Herrens fane og modtage
det levende Guds segl i
deres pander. (35)
De, der vender sig bort fra
sandheden med himmelsk
oprindelse og accepterer søndagen som
sabbat, vil tage „dyrets mærke“.
De, der vælger at tage „dyrets
mærke“, vil tage mærket i panden (ved
de beslutninger, som de tager i sindet)
eller i deres højre hånd (ved deres
handlinger). Panden er derfor brugt
som et billede på intellektet eller sindet.
Hånden repræsenterer handlinger. (36)
9

Men ingen vil mærke Guds vrede
(som tidligere nævnt) før de er blevet
kendt med sandheden og har forkastet
den.
Selvom denne konflikt ligger lige
foran os, så står vi også overfor et valg i
dag. Fordi, når vi ved om det lovbrud og
den testamenteforfalskning, som er gjort
med hviledagen, er det vigtigt, at vi på
nuværende tidspunkt tager afstand fra den
falske sabbat. Vi bør vælge at følge i Jesu
fodspor også nu, og Jesus holdt altså sabbatten,
den 7. dag i ugen, lørdag, fra solnedgang
fredag til solnedgang lørdag. (1
& 33)
Vi tror, at der er ærlige og oprigtige
mennesker i de forskellige kirkesamfund,
også i den Katolske Kirke. Når de opdager
falskhederne, som er gjort med Guds
ti bud, inklusiv sabbatsbudet, vil flere
tage et opgør med disse falskheder, rive
sig løs fra de bånd, som binder dem, og
blive kraftige redskaber for Gud i endetidens
afsluttende forkyndelsesvirksomhed.
10
EUROPÆISK OG
GLOBAL
SAMLING
Bibelen åbenbarer,
at verdens herskere vil
samle sig lige før Jesus
Kristus, verdens Frelser,
kommer igen. (15)
I dag ser vi optakten til
denne samling. Verdens
herskere i hemmelige
organisationer
stikker retningslinier
ud, som kan samle
Europa og resten af
verden under magtelitens
internationale lovsamling.
(Læs mere om
dette i hæftet „Se op for
magteliten og den globale union!“).
Vi ser denne samling gennem EU,
GATT, IMF, NATO, den Afrikanske
Unionen, FN og nu gennem Den Nye Verdensorden,
som blev proklameret så
mange gange af George Bush under Golfkrisen
– og som verdensherskerne nu bifalder,
ikke mindst Obama, Ban Ki-
Moon, Herman Van Rumpey m.fl.
Europa – og den øvrige verden – er i
sandhed i færd med at samle sig både på
det økonomiske, politiske og religiøse
plan… og Bibelen åbenbarer, at det er
„skøgen“ (den Katolske Kirke), som sidder
og styrer det hele. Der står, at
kongerne på jorden driver hor med skøgen.
Købmændene og stormændende på
hele vor klode handler med skøgen og
bliver rige ved hendes handelsforbindelser.
De bliver skænket hendes berusende
vin, og de bliver bedraget af pavemagtens
trolddom. (16)
I dag ser vi hvordan spiritismen (bl.a.
gennem New Age), katolicismen og

protestantismen forenes. Når det gælder
forholdet mellem katolicismen og protestantismen,
så er det desværre protestantismen,
som nærmer sig katolicismen.
Dette ser vi er tilfældet i de store kirkealliancer,
i kirkens ritualer og traditioner,
i den ny plan for kristendomsundervisning
for folkeskolen og ungdomsskolen
osv. Og staten er med til at presse disse
liberale holdninger igennem, som bryder
med protestantismen.
DE HAR ÉN TANKE
Vi står derfor på tærskelen til et stort
og afgørende opgør på vor klode. Bibelen
siger:
„Jordens konger rejser sig, fyrster
samles til råd mod Herren og hans salvede.“
(17)
Bibelen fortæller videre, at verdens
herskere „har én og samme tanke, og
deres kraft og magt stiller de til dyrets
rådighed.“ (18) En beskrivelse af hvor
stærk, planlagt og samlende denne bevægelse
er.
„Det vil blive et universelt unionsbånd,
hvor alt er i harmoni, et forbund
af Satans kræfter.“ (19 A)
„I den krig, som bliver udkæmpet i
de sidste dage, vil alle verdens fordærvede
kræfter, som ikke viser lydighed
mod Guds lov, forene sig i oppositionen
til Kristus og dem, som står på
Hans side.“ (19 B) - „de, som holder
Guds bud og har Jesu tro.“ (20)
Stat og kirke vil gå sammen, tvinge
igennem og ophøje pavemagtens falske
hviledag, søndagen, i strid med Bibelens
hviledag. Bibelens 4. bud, sabbatsbudet,
vil således blive det store stridspunkt,
for deri identificerer den store Lovgiver
sig som Skaberen af himlene og
jorden.“ (19)
Er du i tvivl om resultatet? Jesus siger:
„Mig er givet al magt i Himmelen
og på jorden.“ (21)
Det er Gud og Kristus som har kontrollen,
men Satan, som gjorde oprør mod
Gud i Himmelen og blev kastet ned på
denne jord, har fået anledning til at bevise,
hvad hans
plan går ud på.
Gud er kærlig,
han tvinger hverken
Satan eller os,
men lader os
vælge mellem livet
og det gode eller
døden og det
onde. Nu er striden
snart slut, og
Bibelen siger som
konklusion på
denne strid:
„De (alle verdens
fordærvede
kræfter) skal føre
11

krig mod Lammet, og Lammet skal
sejre over dem.“ (18)
Så det er Jesus Kristus, verdens Frelser,
Herrenes Herre og Kongernes Konge,
og de, som stiller sig på Hans side, der
vil gå sejrende ud af denne strid mellem
det gode og det onde, mellem Kristus og
Satan. Hvilken side vil du stille dig på?
USA I PROFETIEN
Vidste du, at USA er omtalt symbolsk
i Bibelen? Der står, at denne nation opstod
som et lam, men vil begynde at tale
som en drage (Åb. 13,11). Ja, Bibelen
gør det helt klart, at netop denne nation,
USA, vil være den anførende magt i ophøjelsen
af det, Bibelen kalder for ”dyret”,
og i at tilbede ”dyrets mærke” (Åb.
13,11-17).
De fleste vil blive overrasket over, at
USA, som har været et religionsfrihedens
land, vil undertrykke samvittigheden
og tvinge mennesker til at tilbede en religiøs
autoritet med strenge religiøse love,
håndhævet af staten.
Nu straffer de terrorister, men Bibelen
åbenbarer, at denne nation, som skulle stå
for den protestantiske frihed og ikke udgive
love, som har
12
med religion at gøre, til slut vil forføre,
straffe og udstede love om at dræbe dem,
som ikke vil acceptere ”dyrets billede”
og ”dyrets mærke” (Åb. 13,15).
De, som har forudsagt og advaret om
denne udvikling, er tidligere blevet kaldt
for ulykkesprofeter, men efter USA er
begyndt at forfølge terrorister over hele
verden, forstår mange, at terroristbegrebet
vil blive udvidet til at gælde dem, som af
magteliten bliver betragtet som ”kristne
fundamentalister” – dem, der vil lyde Gud
mere end mennesker, når verdensherskernes
love strider mod Guds lov.
Spørgsmålet er derfor: Ser vi i dag, at
USA begynder at tale som en drage?
BEREDELSE
I hele denne strid må vi huske på, at
tilbudet om frelse og evigt liv er tilgængeligt
for alle. Jesus siger: „Thi således
elskede Gud verden, at han gav sin Søn
den enbårne, for at enhver, som tror
på Ham, ikke skal fortabes, men have
evigt liv.“ (Joh. 3,16).
Det kommer altså an på dig og mig,
om vi vil tage imod frelsens gave. Der er
heller ingen anden vej til frelse, for Jesus
siger videre:

„Jeg er vejen og sandheden og livet;
ingen kommer til Faderen uden
ved mig! (23)
Skulle vi ikke gøre som den fortabte
søn, der kom langt væk fra sit hjem? Først
tænkte han at han ville gå hjem til sin
far. Men det var ikke nok. Det var først
da han realiserede sine tanker og stod op
og gik, at han kom hjem.
På samme måde som faderen så ham
langt borte og løb ham i møde med udstrakte
arme, sådan længes også Kristus
efter at tage imod hver enkelt af os, når
vi kommer til Ham i tro. (24) „Den, som
kommer til mig, vil jeg aldrig støde
bort,“ siger Jesus. (25)
Spørgsmålet bliver da ganske personligt:
Vil du tage imod frelsens gave og
sige ja til Jesus?
Tegnene i tiden viser, at Jesus Kristus
snart kommer igen. Derfor er det livsvigtigt
for os, at vi bestemmer os nu for at
stå på Hans side. Fordi, når Jesus kommer,
så kommer Han ikke for at frelse os
med synd i vore liv, eller rense vort sind
fra alle urenheder. Nej, denne renselse må
være gjort før Jesus kommer igen, for at
vi kan komme med når Han kommer for
at hente sine.(26)
„Hvad betyder det at sige ja til Jesus
og stille sig på hans side?» spørger du
måske. Svaret kan opsummeres sådan:
❍ Bibelen siger, at „alle har
syndet og mangler herligheden fra
Gud.“ „Synd er lovbrud“, og „syndens
løn er døden.“ Derfor er vi i
udgangspunktet alle fortabte. (27)
❍ Det er her Jesus tilbyder sin nåde
og frelse. Gud søger efter os. Han vil ikke,
at vi skal fortabes. Derfor lod han sin søn
dø i stedet for os, sådan at „enhver, som
tror på ham, ikke skal fortabes, men
have evigt liv.“ (23)
❍ Helligånden opfordrer os til at
ydmyge os, angre vor synd, tage afstand
fra den, og gøre Guds vilje i stedet. Når
vi siger ja til dette kald, kan vi vide, at
Jesus har lovet, at han vil tilgive os vor
synd i kraft af hans blod. Vi vil være
rene for Gud og iklædes Jesu
retfærdigheds klædning, uforskyldt af
nåde ved tro. (28&29)
❍ Når en person har hørt
evangeliet om Jesus Kristus og om Guds
rige og i tro tager imod Jesus Kristus som
sin personlige frelser, da er det tid at blive
døbt. Bibelsk dåb udføres ved, at
dåbskandidaten begraves i vandet; et
symbol på, at synden bliver begravet i
vandet, og at den døbte står op til et nyt
liv med Kristus. Det betyder også, at du
ved denne symbolske handling viser, hvad
der er sket indeni dig, at du tror, at Jesus
døde, blev begravet og opstod fra graven
for din skyld. (37) Jesus modtog selv denne
dåb (selv om han ikke behøvede den) som
et eksempel for os, for at vi skal følge i hans
fodspor. (38)
Når vi har bestemt os for helt og fuldt
at følge Jesus, og har modtaget denne dåb,
er vi også blevet lovet at få del i Helligånden,
som er en kraft i den troendes liv til
at modstå fristelserne, som møder os. (39)
❍ Når Jesus har grebet ind i den
troendes liv, vil der ske en
karakterændring med mennesket. Det
vil blive en lyst og en glæde at tage sit kors
op og følge Jesus. De vil - ved Helligåndens
hjælp - med glæde afstå fra verdens
forlystelser. De vil - ved Helligåndens
hjælp - tage enhver tanke til fange under
lydighed mod Kristus. De vil - med Guds
hjælp - følge Ånden og ikke kødet. De vil
- ved Helligåndens hjælp - rense sine sjæle
13

i lydighed mod sandheden, og når de
opdager, at den 7. dag er Jesu hviledag, og
at Gud har helliget og velsignet den, så vil
de med glæde og i kærlighed til Jesus følge
i hans fodspor, også på dette punkt. (29)
❍ Når Helligånden har fået indpas i
den troendes liv, vil det blive en naturlig
konsekvens og glæde for dem at sprede
sandhedens lys for andre. Det er Jesus,
der giver os denne befaling. Han siger: „Gå
derfor hen og gør alle folkeslagene til
mine disciple“.. (21) Tager du imod denne
udfordring?
Vi ønsker i denne folder at ophøje
Kristus som Frelser, samtidig med at
vi - i kærlighed - vil advare mod „dyret“
og „dyrets mærke“. Verden trænger
både til et frelsesbudskab og et
advarselsbudskab, sådan som det er
beskrevet i Bibelen, i Åbenbaringsbogens
14. og 18. kapitel.(30) Verden
venter på, at de troende skal vise Kristi
tro og sindelag i deres liv – i hverdagen.
Verden venter på en klar forkyndelse
om frelse fra synd. Jesus kom
14
her til jorden for at
frelse menneskene fra
synd, ikke i synd. Jesus
var ét med Faderen.
Han var Gud – han var
Skaberen. Da Jesus
kom for at frelse menneskene
fra synd,
klædte Han sin
guddommelighed med
menneskelighed. Han
kom i menneskelig natur.
Gennem 4000 år
havde menneskene aftaget
i fysisk styrke,
mental kraft og moralsk
værdi, og Kristus tog
den degenererede menneske-heds
svagheder
på sig. Han blev fristet i alle ting, i lighed
med os, men han syndede ikke. Akkurat
som Jesus måtte hente kraft fra Gud for at
leve et liv uden synd, sådan kan vi også få
kraft i enhver fristelse til at leve et liv uden
at synde. Akkurat som grenen må have en
stadig forbindelse med stammen for at leve,
sådan må vi have en stadig forbindelse med
Jesus for ikke at synde. Hvis vi synder, så
er det os som svigter, ikke Jesus. (31)
Lad os hele tiden søge at gøre Guds vilje
og have sindet rettet mod himmelen. Da vil
vi opleve sejr efter sejr i vort kristne liv. I
den sidste store konflikt vil de, der holder

Guds bud og har Jesu tro, ikke tage
„dyrets mærke“, men - ved Guds nåde -
modtage „Guds segl“ i deres pander.
(20&35)
Min bøn er, at du og jeg altid må være
rede. Da vil vi drage med Jesus Kristus,
verdens frelser til det herlige himmelske
hjem, når han snart kommer med sine
hellige engle for at hente sit trofaste folk.
(32) Vi håber at møde dig der!
Hovedansvarlig for denne traktat er
Kristen Informasjonstjeneste,
Bente og Abel Struksnes,
Vestrumsbygda 26,
2879 Odnes,
Norge.
Kildehenvisninger:
1. Luk. 4, 16; Mark. 15, 42-47 & 16, 1-6
2. „Catholic Record“, London/Ontario, 1. sep. 1923
3. Fra „Doctrinal Cathecism“, s. 147 og „The
Convert’s Cathecism of Catholic Doctrine“
(1977 udg.) s. 50
5. H. F. Thomas, kansler for kardinal Gibbons
6. Isaac Williams: „Plain Sermons on the
Cathecism“, s. 334, 336
7. Katekismenotat (22) „Sabbatten og søndagen“
af Odd Sverre Hove. Norsk, „kristen“ avis
„Dagen“, 10. jul. 1995
8. Mark. 2, 27. 28
9. Joh. 1, 1-3; 1. Mose. 1, 26
10. 1. Mose. 2, 1-3; 2. Mose. 20, 8-11
11. Matt. 5, 17- 18
12. Hebr. 9, 24-28
13. Norsk, „kristen“ avis „Dagen“, 29 sep. 1992
14. Fra de Lutherske Bekendelsesskrifter, norsk
udg. 1957, s. 539
15. Åb. 17, 12. 13; Åb. 16, 13-14
16. Åb. 17. og 18. kapitel
17. Salme 2, 2
18. Åb. 17, 12-14
19 A. E.G. White: M.S. 24, 1891
19 B. E.G. White: “R & H”, 13 okt. 1904
20. Åb. 14, 12; Åb. 13, 16-17; Åb. 14, 9-10
For mere information
ta kontakt med
paradis@energimail.dk
eller
www.endtime.net
------------------------
De første 100 som ønsker at
læse mere om dette emne og
som tager kontakt med
paradis@energimail.dk
vil få tilsendt bogen
Den store strid
GRATIS!
21. Matt. 28, 18-20
22. Norske, „kristene“ aviser „Vårt land“, 12.
sep. 1990 & „Dagen“, 6. apr. 1995
23. 1. Joh. 1, 7; Joh. 3, 16; Joh. 14, 6
24. Luk. 15, 17-20
25. Joh. 6, 37
26. Matt. 1, 21; Åb. 21, 27
27. Rom. 3, 23; 1. Joh. 3, 4; Rom. 6, 23;
28. Ap. Gern. 2, 38; Ef. 2, 8-10; 1. Joh. 2, 1. 2;
Fil. 2, 5-7; Joh. 14, 4-6; Matt. 11. 28
29. 1. Kor. 10, 13; Rom. 8, 10; 1. Joh. 2, 1-6;
1. Joh. 5, 2-3; 1. Pet. 1. 22; 1. Joh. 5, 18;
1. Joh. 3, 9; Åb. 14. 1-5; 2. Kor. 3, 16
30. Åb. 14, 1-12; Åb. 18, 1-4
31. Joh.1, 1-3, 14; Rom. 8, 3; Es. 9, 6; Joh. 17,
21-23; Joh. 5, 30; Joh. 14, 3- 4; 1.Joh. 2,1-2
32. 1. Tess. 4, 15-17; Åb. 22, 12
33. 3. Mose 23, 32; Neh. 13, 16-21; Mark. 16, 1
34. Jakob 2, 10-12
35. Ezek. 9, 4; Åb. 7. 2-3; Åb. 14, 12; Åb. 15,2
36. 5. Mose. 6, 6-8; Heb. 10, 16
37. Ap. Gern. 8, 12; Rom. 6, 3-5; 1. Pet. 3, 21
38. Matt. 3. 13-17; 1. Pet. 2, 21
39. Ap. Gern. 2, 38; Ap. Gern. 5, 32
40. Ap. Gern. 13, 42-44; Ap. Gern. 16, 11-13;Ap.
Gern. 17,2; Ap. Gern. 18, 4-11; Hebr. 13, 8
41. Es. 58, 13; Åb. 1, 10
15

www.endtime.net