NÅr FilMeN kNÆkker - greenland today

SkueSpillere
Foruden Lars Rosing, som
har hovedrollen som Malik,
tæller rollelisten en række
grønlandske skuepillere, og
en enkelt dansker. Angunnguaq
Larsen spiller Mikael,
som er Maliks barndomsven
og fætter, Julie Bethelsen
spiller Maliks kæreste, Mario
Olsen spiller den lidt mystiske
fåreholder, Makka Kleist
og Amos Egede spiller Maliks
bedsteforældre samt Morten
Rose som Maliks danske ven.
Grønland har ikke en lang
tradition for skuespil og slet
ikke på den filmiske side,
men det lykkedes at finde
både uddannede og amatørskuespillere,
som klarede
deres roller fremragende.
- Den pulje af skuespillere,
vi har i Grønland er ikke
så stor, og det er naturligt,
fordi der jo ikke er lavet så
mange film. Den filmmæssige
erfaring er ikke så stor i
Grønland.
- Så det var en udfordring
at finde de rigtige til rollerne.
Men jeg synes, at det
lykkedes rigtig godt. Jeg tror,
at den næste generation af
skuespillere får meget mere
filmisk erfaring. Og jeg tror,
at vi kommer til at se flere
humoristiske film og måske
endda også nogle nære
dramafilm.
- Man skal handle og
kaste sig ud i det, for det er
erfaring, der tæller, når man
kommer videre. Bliv ved og
ved, og giv os et ring for
spørgsmål, lyder Ottos råd til
kommende filmmagere.
»Vi vil lave en film, og vi vil på
Cannes eller Sundance Film
Festival.« Det er jo det vildeste at
tænke sig som filmmager.
Vi kunne slet ikke fatte det, da
det rent faktisk skete.
andet. Vi er her i dag, fordi
der er rigtig rigtig mange,
der har sagt ja til at hjælpe,
uanset hvor vi kom frem.
Filmens mand
At nå så langt med et filmprojekt
og som de første forcere
terrænet, kræver en stor passion
for film. Jeg ville gerne
høre om, hvornår interessen
for film startede for den nu
42-årige filmmager, og han
spoler »filmen« tilbage og
lander på årstallet 1984.
- Min interesse for film
startede i 1984, da jeg gik i
1.G. Der så jeg alle de film,
der blev vist i Danmarks
Radio, og en dag så jeg
filmen Next stop Greenwich
Village af Paul Mazursky. Og
i det sekund vidste jeg, at jeg
skulle lave film.
- Stemningen i filmen slog
mig. Hvis jeg tænkte i ord,
ville jeg skrive en bog, og
hvis jeg tænkte i musik ville
jeg være musiker. Men jeg
tænker i billeder, så jeg er filmens
mand. Allerede når jeg
tænker en historie, bliver den
lavet om til en indre film, og
jeg kan ikke slukke for den.
At for-tælle historier i billeder
er min drivkraft.
Fjorden er livgivende
Tilbage til nutiden og filmen
Nuummioq, som havde gallapremiere
31. oktober 2009
i Kulturhuset Katuaq i Nuuk.
Den handler i sin korthed om
livet, venskabet, kærlighe-
den og døden. Den 35-årige
Malik (Lars Rosing) lever det
sorgløse liv i Nuuk, indtil han
får diagnosen; dødelig kræft.
Han har nu valget mellem
at komme til en livsforlængende
behandling i Danmark
eller at blive i Nuuk blandt
familie og venner for at dø i
løbet af få måneder.
Han vælger det sidste, og
tager ind til fjorden sammen
med barndomsvennen
Mikael (Angunnguaq Larsen).
For Malik bliver det en rejse,
som fører ham til større
selvindsigt, – en afklaring i
forhold til sin situation, fortiden
og kærligheden.
- Jeg tænkte på, hvad der
ville ske, hvis jeg selv skulle
dø. Så ville jeg også tage ind
i fjorden og bo derinde. Jeg
tænkte på fjorden som en
livgivende kraft. Mange, som
rammes af en alvorlig sygdom,
står i et dilemma. Skal
man tage til Danmark til en
livsforlængende behandling
og ikke kende nogen, eller
skal man blive i Grønland og
dø blandt familie og venner.
- Ideen til Nuummioq
udspringer af et ønske om at
vise det moderne Grønland.
Grønland vises ofte med de
to yderpunkter, - hor, mord
og ildebrand som det ene og
den smukke fanger på isen
som det andet.
- Vi ville vise hverdagshistorien
til hele verden. Og hvad
naturen angår, ville vi ikke
bruge det særskilt i filmen. Vi
ville filme nogle mennesker,
som er i smukke steder, fordi
de lever i denne natur. Og
ikke omvendt, smuk natur
med mennesker på. Fokus
har hele tiden været hos
personerne i filmen.
Nåede i land, og så
knækkede filmen
Med benhårdt arbejde var
optagelserne i hus i efteråret
2008. Og som det nogen
gange sker for marathonløbere,
som i de sidste kilometer
må kæmpe sig igennem
med kun viljen tilbage at
tære på, og kollapser når de
endelig når i mål, således
endte det også for Otto. Bare
i psykisk forstand.
- Så filmholdet kommer
ned på isen, kommer over
og i land på den anden side.
Og så gik jeg ned, kollapsede
simpelt hen, faldt omkuld.
Det var det største pres, jeg
nogensinde havde været
udsat for i mit liv.
- Og Mikisoq var nu alene
i verden, for hvem skal han
have som sparringspartner,
når jeg ligger nede på gulvet.
Og her kommer Torben Bech
på banen igen.
- Der er et eller andet
poetisk smukt i, at han sætter
bolden i gang ved at sige
»De der to karakterer gad jeg
godt se som spillefilm«, og
dernæst er med til at afslutte
den som instruktør på efterarbejdet.
Så Torben starter
kimen og afslutter den.
Når enden er god...
Filmen kom som sagt igennem
nåleøjet og endte i
hovedkonkurrencen i Sundance
Film Festivalen i Utah,
USA. Den vandt ikke prisen,
men under alle omstændigheder
var det en kæmpe
sejr at være med. Og er der
forresten ikke noget med,
at det talte ord ofte bliver til
virkelighed.
- I den første artikel,
der blev skrevet om vores
filmprojekt sagde Mikisoq og
jeg: »Vi vil lave en film, og vi
vil på Cannes eller Sundance
Film Festival.« Det er jo det
vildeste at tænke sig som
filmmager. Vi kunne slet ikke
fatte det, da det rent faktisk
skete. Det er jo helt ufatteligt.
Vi har fået stempel for,
at det er en god film.
Og hvad med Otto selv og
den rejse, der endte med at
være flersporet.
- Jeg har et liv før og et
efter den depression, jeg har
været igennem. Jeg er en hel
anden nu, meget mere rolig
og fokuseret og lever i nuet.
Jeg er bare enormt glad for,
at vi har fået lavet filmen
færdig, glad for resultatet,
som den er.
- Jeg har aldrig været så
fattig, men jeg har det bedre
end nogensinde, og det er
fantastisk. Jeg har jo nået
det, jeg ville, alt det, jeg har
gået og kæmpet for. At lave
film og at vise Grønland.
STØT Neriuffik
Kræftens bekæmpelse i Grønland
Foreningen uddeler legater til kræftramte,
uddanner samtalepersoner, udgiver piecer
med information og andre lignende initiativer
til fordel for kræftramte i Grønland.
SUPPORT Neriuffik
The Greenlandic Cancer Society
The society gives grants to cancer patients, it
trains people to talk to cancer patients and it
publishes brochures with information, as well
as undertaking other, similar initiatives for
the benefit of cancer patients in Greenland.
Al hjælp er velkommen på
konto i Grønlandsbanken/
Any donation is welcome.
Our bank account in
Grønlandsbanken is:
6471 1790584
IBAN kontonummer:
GL7764710001790584
Bank Swift address:
GRENGLGX
Neriuffiit Kattuffiat/
Kræftens bekæmpelse
i Grønland/
The Greenlandic
Cancer Society
Aqqusinersuaq 48 A
Postboks 1546
3900 Nuuk
Tlf. +299 49 04 89
Fax. +299 31 25 04
neriuffik@greennet.gl
www.neriuffik.gl
greenland today 0 2010
0 2010(In
greenland Greenlandic today and Danish)