You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
KUNST & KULTUR / ART & CULTURE<br />
<strong>NÅr</strong> <strong>FilMeN</strong> <strong>kNÆkker</strong><br />
- Men alligevel får en happy ending<br />
Tilblivelsen og forløsningen af den første grønlandske spillefi lm, Nuummioq, var alt<br />
andet end nem. Og blev efterfulgt af et psykisk kollaps for fi lmens instruktør Otto<br />
Rosing. Men alt endte godt, både for fi lmen og for Otto.<br />
Tekst: Tupaarnaq Rosing Olsen, Foto: Privat/Nuummioq<br />
At livet er en rejse i sig selv<br />
må vi ofte sande. Og så kan<br />
rejsen vise sig at være fl ersporet,<br />
når en person har en<br />
stærk nok passion i sit liv. En<br />
rejse som på én gang går på<br />
det personlige og det professionelle<br />
plan.<br />
Det var netop det indtryk,<br />
som mødet med fi lmen<br />
Nuummioq’s instruktør Otto<br />
Rosing efterlod på denne<br />
frostklare lørdag i januar i<br />
Nuuk, Grønlands hovedstad.<br />
Om en uge skal Otto afsted<br />
til Utah, USA, hvor fi lmen<br />
er med i det prestigefyldte<br />
Sundance Film Festival. Og<br />
der skal meget til for at nå så<br />
langt med en fi lm.<br />
Ud af 4000 fi lm vælges<br />
der ud, indtil der til sidst<br />
er 14 top-fi lm tilbage, som<br />
skal deltage i hovedkonkurrencen.<br />
Nuummioq kom<br />
altså igennem nåleøjet. Mere<br />
derom senere, lad os først få<br />
historien om fi lmens tilblivelse,<br />
for den er interessant og<br />
viser, hvad man kan opnå ved<br />
beslutsomhed, fokusering og<br />
vilje til at realisere drømmen.<br />
Otto stykker brikkerne sammen<br />
og får ordet.<br />
Kimen blev lagt<br />
- Jeg lavede for tre år siden<br />
en kortfi lm med Lars (Rosing<br />
og bror, red.), der hed Planen,<br />
hvor også Axel Raahauge<br />
var med. De spillede to<br />
karakterer, og da manuskriptforfatteren<br />
til Nuummioq Torben<br />
Bech ser den, siger han:<br />
»De der to karakterer gad jeg<br />
godt se i en spillefi lm«.<br />
- Der begyndte kimen faktisk<br />
til Nuummioq. Så gik jeg i gang<br />
med at skrive den, og på et<br />
tidspunkt havde jeg skrevet<br />
mig tom og gav den videre til<br />
Torben, som så løftede manuskriptet<br />
til nye højder.<br />
Nedstigning<br />
på den tynde is<br />
Så langt så godt. Med drømmen<br />
om at ville lave en spillefi<br />
lm følger, at man må fi nde<br />
de personer, som kan være<br />
med til at løfte opgaven. En<br />
producer som blandt meget<br />
andet skulle skaffe kapitalen<br />
til fi lmarbejdet, skulle være<br />
en person, som havde modet<br />
til at kaste sig ud på det dybe<br />
vand.<br />
Pengene lå ikke i banken<br />
parat til at blive brugt. De<br />
måtte skaffes undervejs. Og<br />
det mod havde Mikisoq Hove<br />
Lynge. De to dannede selskabet<br />
3900 Pictures, som skulle<br />
være deres fl agskib.<br />
- Jeg spurgte Mikisoq Hove<br />
Lynge, om han havde lyst<br />
til at være med, og det ville<br />
han gerne. Så kørte vi parløb<br />
siden da. Mikisoq som producer<br />
og mig som instruktør. Vi<br />
har et meget billedligt fællessprog,<br />
som jeg tror kommer<br />
af, at vi begge er uddannet<br />
som kaospiloter (international<br />
iværksætteruddannelse<br />
med fokus på projektledelse<br />
og lederskab, red).<br />
- På et tidspunkt lavede<br />
vi pilotfi lmen, som var vores<br />
redskab til at søge penge og<br />
gøre folk interesserede i projektet.<br />
Samtidig var den vores<br />
manuskriptredskab, som var<br />
med til at skærpe ideen. Det<br />
var enormt udfordrende at<br />
sige højt »Vi vil lave en fi lm«.<br />
Nu var ordet på bordet.<br />
- Det var jo en gammel<br />
drøm, som skulle virkeliggøres,<br />
og når vi havde sagt det<br />
højt, skulle vi også gøre det.<br />
Det var nedstigning fra klippen<br />
og ned på den tynde is.<br />
Derfra var vi nødt til at løbe<br />
stærkt og være i bevægelse,<br />
for ellers gik vi ned.<br />
- Fra vi lavede pilotfi lmen<br />
til førstedagsoptagelsen gik<br />
der præcis et år. 14 måneder<br />
fra ide til første optagedag.<br />
Et eller andet sted var der<br />
sådan en kerne af, at det<br />
her var så rigtigt, at selv om<br />
båden rokkede, så var jeg<br />
fuldstændig sikker på projektet.<br />
Selvom vi ingen penge<br />
havde, vidste jeg bare, at jeg<br />
kunne slappe af den dag,<br />
optagelserne var i hus. Så<br />
havde vi noget, og så skulle<br />
vi nok få den færdig.<br />
Tiggergang og opbakning<br />
Udfordringer var der mange<br />
af undervejs. Ud over de<br />
praktiske udfordringer, der<br />
dukker op hen ad vejen, så<br />
som at den lille nummerbåd<br />
bryder sammen, eller at<br />
vejret driller, er der den store<br />
udfordring med at skaffe<br />
pengene til projektet.<br />
3900 Picture havde den<br />
første million, da de gik i<br />
gang, og den var hurtigt<br />
brugt op. Filmen endte med<br />
at koste 4,2 mill. kr., som er<br />
et meget lavt budget for en<br />
spillefi lm. De resterende 3,2<br />
skulle altså skaffes hen ad<br />
vejen, og den tynde is knirkede<br />
gevaldigt mange gange<br />
og gav anledning til mange<br />
nervepirrende timer.<br />
Men de nåede altid lige at<br />
komme videre og afværge at<br />
dratte igennem. Alle muligheder<br />
for fonde og private<br />
sponsorer blev opsøgt, og en<br />
stor skufelse var det, at der<br />
ikke var adgang til kassen i<br />
Det Danske Filminstitut. Det,<br />
at vi har opnået selvstyre i<br />
Grønland, spændte ben for<br />
at få del i dens pengepulje.<br />
Det var en tiggergang uden<br />
lige at gennemføre projektet.<br />
- En uge før optagelserne<br />
skulle starte, sagde Mikisoq<br />
til mig: »Hør her Otto, vi har<br />
købt enkeltbilletter til de folk,<br />
der skal komme fra Danmark,<br />
og vi mangler 250.000<br />
kr. Vi har ikke engang råd til<br />
at sende dem hjem igen«.<br />
Det var ret nervepirrende.<br />
- Grunden til, at vi har<br />
kunne gøre det for 4,2 mill.<br />
kr. er, at folk har været villige<br />
til at arbejde for en symbolsk<br />
betaling. De har deres løn<br />
tilgode, når vi begynder at<br />
tjene penge på fi lmen. Så har<br />
jeg trukket folk op fra Danmark,<br />
som er mine venner<br />
fra fi lmbranchen, og som gør<br />
det, fordi de gerne vil have<br />
en oplevelse med.<br />
- En kæmpe fordel var<br />
også, at vi fi k hjælp og opbakning<br />
fra hele byen. Hele<br />
lokalsamfundet har hjulpet<br />
os praktisk med mad, rekvisitter,<br />
locations og meget<br />
6 <strong>greenland</strong> <strong>today</strong> 0 2010 0 2010<br />
<strong>greenland</strong> <strong>today</strong> 7
SkueSpillere<br />
Foruden Lars Rosing, som<br />
har hovedrollen som Malik,<br />
tæller rollelisten en række<br />
grønlandske skuepillere, og<br />
en enkelt dansker. Angunnguaq<br />
Larsen spiller Mikael,<br />
som er Maliks barndomsven<br />
og fætter, Julie Bethelsen<br />
spiller Maliks kæreste, Mario<br />
Olsen spiller den lidt mystiske<br />
fåreholder, Makka Kleist<br />
og Amos Egede spiller Maliks<br />
bedsteforældre samt Morten<br />
Rose som Maliks danske ven.<br />
Grønland har ikke en lang<br />
tradition for skuespil og slet<br />
ikke på den filmiske side,<br />
men det lykkedes at finde<br />
både uddannede og amatørskuespillere,<br />
som klarede<br />
deres roller fremragende.<br />
- Den pulje af skuespillere,<br />
vi har i Grønland er ikke<br />
så stor, og det er naturligt,<br />
fordi der jo ikke er lavet så<br />
mange film. Den filmmæssige<br />
erfaring er ikke så stor i<br />
Grønland.<br />
- Så det var en udfordring<br />
at finde de rigtige til rollerne.<br />
Men jeg synes, at det<br />
lykkedes rigtig godt. Jeg tror,<br />
at den næste generation af<br />
skuespillere får meget mere<br />
filmisk erfaring. Og jeg tror,<br />
at vi kommer til at se flere<br />
humoristiske film og måske<br />
endda også nogle nære<br />
dramafilm.<br />
- Man skal handle og<br />
kaste sig ud i det, for det er<br />
erfaring, der tæller, når man<br />
kommer videre. Bliv ved og<br />
ved, og giv os et ring for<br />
spørgsmål, lyder Ottos råd til<br />
kommende filmmagere.<br />
»Vi vil lave en film, og vi vil på<br />
Cannes eller Sundance Film<br />
Festival.« Det er jo det vildeste at<br />
tænke sig som filmmager.<br />
Vi kunne slet ikke fatte det, da<br />
det rent faktisk skete.<br />
andet. Vi er her i dag, fordi<br />
der er rigtig rigtig mange,<br />
der har sagt ja til at hjælpe,<br />
uanset hvor vi kom frem.<br />
Filmens mand<br />
At nå så langt med et filmprojekt<br />
og som de første forcere<br />
terrænet, kræver en stor passion<br />
for film. Jeg ville gerne<br />
høre om, hvornår interessen<br />
for film startede for den nu<br />
42-årige filmmager, og han<br />
spoler »filmen« tilbage og<br />
lander på årstallet 1984.<br />
- Min interesse for film<br />
startede i 1984, da jeg gik i<br />
1.G. Der så jeg alle de film,<br />
der blev vist i Danmarks<br />
Radio, og en dag så jeg<br />
filmen Next stop Greenwich<br />
Village af Paul Mazursky. Og<br />
i det sekund vidste jeg, at jeg<br />
skulle lave film.<br />
- Stemningen i filmen slog<br />
mig. Hvis jeg tænkte i ord,<br />
ville jeg skrive en bog, og<br />
hvis jeg tænkte i musik ville<br />
jeg være musiker. Men jeg<br />
tænker i billeder, så jeg er filmens<br />
mand. Allerede når jeg<br />
tænker en historie, bliver den<br />
lavet om til en indre film, og<br />
jeg kan ikke slukke for den.<br />
At for-tælle historier i billeder<br />
er min drivkraft.<br />
Fjorden er livgivende<br />
Tilbage til nutiden og filmen<br />
Nuummioq, som havde gallapremiere<br />
31. oktober 2009<br />
i Kulturhuset Katuaq i Nuuk.<br />
Den handler i sin korthed om<br />
livet, venskabet, kærlighe-<br />
den og døden. Den 35-årige<br />
Malik (Lars Rosing) lever det<br />
sorgløse liv i Nuuk, indtil han<br />
får diagnosen; dødelig kræft.<br />
Han har nu valget mellem<br />
at komme til en livsforlængende<br />
behandling i Danmark<br />
eller at blive i Nuuk blandt<br />
familie og venner for at dø i<br />
løbet af få måneder.<br />
Han vælger det sidste, og<br />
tager ind til fjorden sammen<br />
med barndomsvennen<br />
Mikael (Angunnguaq Larsen).<br />
For Malik bliver det en rejse,<br />
som fører ham til større<br />
selvindsigt, – en afklaring i<br />
forhold til sin situation, fortiden<br />
og kærligheden.<br />
- Jeg tænkte på, hvad der<br />
ville ske, hvis jeg selv skulle<br />
dø. Så ville jeg også tage ind<br />
i fjorden og bo derinde. Jeg<br />
tænkte på fjorden som en<br />
livgivende kraft. Mange, som<br />
rammes af en alvorlig sygdom,<br />
står i et dilemma. Skal<br />
man tage til Danmark til en<br />
livsforlængende behandling<br />
og ikke kende nogen, eller<br />
skal man blive i Grønland og<br />
dø blandt familie og venner.<br />
- Ideen til Nuummioq<br />
udspringer af et ønske om at<br />
vise det moderne Grønland.<br />
Grønland vises ofte med de<br />
to yderpunkter, - hor, mord<br />
og ildebrand som det ene og<br />
den smukke fanger på isen<br />
som det andet.<br />
- Vi ville vise hverdagshistorien<br />
til hele verden. Og hvad<br />
naturen angår, ville vi ikke<br />
bruge det særskilt i filmen. Vi<br />
ville filme nogle mennesker,<br />
som er i smukke steder, fordi<br />
de lever i denne natur. Og<br />
ikke omvendt, smuk natur<br />
med mennesker på. Fokus<br />
har hele tiden været hos<br />
personerne i filmen.<br />
Nåede i land, og så<br />
knækkede filmen<br />
Med benhårdt arbejde var<br />
optagelserne i hus i efteråret<br />
2008. Og som det nogen<br />
gange sker for marathonløbere,<br />
som i de sidste kilometer<br />
må kæmpe sig igennem<br />
med kun viljen tilbage at<br />
tære på, og kollapser når de<br />
endelig når i mål, således<br />
endte det også for Otto. Bare<br />
i psykisk forstand.<br />
- Så filmholdet kommer<br />
ned på isen, kommer over<br />
og i land på den anden side.<br />
Og så gik jeg ned, kollapsede<br />
simpelt hen, faldt omkuld.<br />
Det var det største pres, jeg<br />
nogensinde havde været<br />
udsat for i mit liv.<br />
- Og Mikisoq var nu alene<br />
i verden, for hvem skal han<br />
have som sparringspartner,<br />
når jeg ligger nede på gulvet.<br />
Og her kommer Torben Bech<br />
på banen igen.<br />
- Der er et eller andet<br />
poetisk smukt i, at han sætter<br />
bolden i gang ved at sige<br />
»De der to karakterer gad jeg<br />
godt se som spillefilm«, og<br />
dernæst er med til at afslutte<br />
den som instruktør på efterarbejdet.<br />
Så Torben starter<br />
kimen og afslutter den.<br />
Når enden er god...<br />
Filmen kom som sagt igennem<br />
nåleøjet og endte i<br />
hovedkonkurrencen i Sundance<br />
Film Festivalen i Utah,<br />
USA. Den vandt ikke prisen,<br />
men under alle omstændigheder<br />
var det en kæmpe<br />
sejr at være med. Og er der<br />
forresten ikke noget med,<br />
at det talte ord ofte bliver til<br />
virkelighed.<br />
- I den første artikel,<br />
der blev skrevet om vores<br />
filmprojekt sagde Mikisoq og<br />
jeg: »Vi vil lave en film, og vi<br />
vil på Cannes eller Sundance<br />
Film Festival.« Det er jo det<br />
vildeste at tænke sig som<br />
filmmager. Vi kunne slet ikke<br />
fatte det, da det rent faktisk<br />
skete. Det er jo helt ufatteligt.<br />
Vi har fået stempel for,<br />
at det er en god film.<br />
Og hvad med Otto selv og<br />
den rejse, der endte med at<br />
være flersporet.<br />
- Jeg har et liv før og et<br />
efter den depression, jeg har<br />
været igennem. Jeg er en hel<br />
anden nu, meget mere rolig<br />
og fokuseret og lever i nuet.<br />
Jeg er bare enormt glad for,<br />
at vi har fået lavet filmen<br />
færdig, glad for resultatet,<br />
som den er.<br />
- Jeg har aldrig været så<br />
fattig, men jeg har det bedre<br />
end nogensinde, og det er<br />
fantastisk. Jeg har jo nået<br />
det, jeg ville, alt det, jeg har<br />
gået og kæmpet for. At lave<br />
film og at vise Grønland.<br />
STØT Neriuffik<br />
Kræftens bekæmpelse i Grønland<br />
Foreningen uddeler legater til kræftramte,<br />
uddanner samtalepersoner, udgiver piecer<br />
med information og andre lignende initiativer<br />
til fordel for kræftramte i Grønland.<br />
SUPPORT Neriuffik<br />
The Greenlandic Cancer Society<br />
The society gives grants to cancer patients, it<br />
trains people to talk to cancer patients and it<br />
publishes brochures with information, as well<br />
as undertaking other, similar initiatives for<br />
the benefit of cancer patients in Greenland.<br />
Al hjælp er velkommen på<br />
konto i Grønlandsbanken/<br />
Any donation is welcome.<br />
Our bank account in<br />
Grønlandsbanken is:<br />
6471 1790584<br />
IBAN kontonummer:<br />
GL7764710001790584<br />
Bank Swift address:<br />
GRENGLGX<br />
Neriuffiit Kattuffiat/<br />
Kræftens bekæmpelse<br />
i Grønland/<br />
The Greenlandic<br />
Cancer Society<br />
Aqqusinersuaq 48 A<br />
Postboks 1546<br />
3900 Nuuk<br />
Tlf. +299 49 04 89<br />
Fax. +299 31 25 04<br />
neriuffik@greennet.gl<br />
www.neriuffik.gl<br />
<strong>greenland</strong> <strong>today</strong> 0 2010<br />
0 2010(In<br />
<strong>greenland</strong> Greenlandic <strong>today</strong> and Danish)
Change language