Pråsen nr 1 / 2011 (PDF) - Dabuf

Den gode børnefilm
Gå til filmklubben,
når kravet er kunst
Den gode børnefilm fanger os og giver
os behov for at vise den videre,
den fortæller en historie, som vi ikke
kan slippe, den sørger for, at vi kan
identificere os med dens persongalleri
og den rammer os på etos, logos
og patos.
For mig er det umuligt at sætte titel
på verdens fem bedste børnefilm, så
jeg vil i stedet give mit bud på udødelige
primært danske børnefilm.
Blandt mine favoritter findes Anja og
Viktor, En som Hodder og Peter Plys
og vennerne. Derudover er Ole Lund
Kirkegaard tidsløs og Anders W.
Berthelsen er en sikker vinder, især i
Drømmen og Den sorte Madonna.
Og ja, jeg er mest til mainstream og
underholdning, men jeg bliver bestemt
også begejstret af film, der virkelig
har noget på hjerte, som f.eks.
Drengen i den stribede pyjamas, Rød
som Himlen, Rabbit Proof Fence,
Glasskår og Billy Elliot.
De nye populære og knap så kunstneriske
børnefilm spiser i mine øjne
absolut ingen brød. Det er dejligt, at
børnene kan underholdes af danske
børnefilm, og at det ikke kun er Disney
og 3D, der kan få børnene ind i
biografen (og filmklubben). Især synes
jeg det er godt i filmklubregi,
Lystfyldte steder
Findes der noget bedre end at glide
til rette i den velkendte tryghed i sædet
i ens yndlingsbiograf for at lade
sig føre steder hen, man ikke anede
eksistensen af før dette øjeblik? Gives
der større tilfredsstillelse end at
gense kære venner i celluloid (eller
måske pixels nu til dags)?
Ja, det gør der, men blufærdighed afholder
mig fra at nævne situationer,
hvor de kan opsøges.
Følelsen af uopdyrkede lokaliteter og
genkendelige skikkelser kan man
genfinde i Peter Schepelerns Filmleksikon
fra 2010. Lystfyldte strejf -
tog ind i filmens verden, meningsløs
bladren efter landkending eller dedikeret
opsøgning af viden kan alt
sammen tilgodeses i denne monu-
mentale udgivelse. Kun risikerer
man at fortabe sig fuldstændig i opslag,
som lokker med deres løfter om
indsigt i kort og overskuelig form.
Med sine næsten 4000 artikler og
mere end 1200 sider kommer opslagsværket
omkring det meste. Enten
man ønsker viden om en
skuespiller eller instruktørs produktion,
en bestemt genre eller om interessen
går på produktionsforhold før,
under og efter optagelse, kan det
hele findes her. Billederne er selvsagt
lige så lækre og indbydende,
som det kan forventes af en bog
med netop levende billeder som sit
emne. Alene de formår at forlede
svage sjæle til at læse mere end oprindeligt
tilsigtet.
hvor børnene sammen med deres
yndlingsfilm samtidig får mulighed
for at opleve filmiske kunstværker,
hvis popularitet ikke umiddelbart er
prangende.
Jeg tror, at netop de populære børnefilm
har stor del i, at så mange børn
vælger at gå i filmklubben, og dermed
får muligheden for at opleve de
kunstneriske børnefilm, de (eller deres
forældre) ellers ville fravælge. Når
kvalitetstiden i familien skal flyttes fra
stuen ned i biffen, forestiller jeg mig
ikke, at familien vælger en film som
f.eks. Drengen i den stribede pyja-
Til overflod har leksikonet et righoldigt
opslagsregister med henvisninger
til såvel skuespillere som
instruktører. Hvilket gør det til et
komplet uundværligt opslagsværk at
have liggende i nærheden af sit filmforevisningssted
og/eller hvor man
arbejder med film.
Eneste forbehold overfor leksikonet
er, at det er så tilstræbt objektivt, at
man kommer til at savne kant og
uenighed. Og det skal et leksikon
selvfølgelig være, hvis det skal kunne
bruges til noget, men personligt
savner jeg stillingtagen – som faktisk
også viser sig i visse opslag, hvis
man selv kan lægge til og trække fra.
Som eksempel kan gives opslaget
2938: Principal, Victoria: … ”der
blev kendt som Pam i succes-tv-
Ungdomshjørnet
mas, men derimod en film af mere
underholdende/ hyggelig karakter.
Derfor synes jeg, det er så fedt, at vi i
filmklubben kan vise børn de film, de
ellers ikke ville se, men som virkelig
har format, karakter og seværdighed.
Men hvis det ikke var for Far til fire og
andre populære børnefilm kunne jeg
frygte, at vores medlemsskare ville
være noget mere begrænset og færre
børn ville have mulighed for at opleve
de mere kunstneriske, dybe film.
Karen Damm Obel, Odense
serien Dallas, og hvis talent især består
i at ligne en Barbie-dukke. Hun
var sød som Paul Newmans mex.
hu stru i Hustons fantasifulde we -
stern Judge Roy Bean. Har siden
medvirket i samt produceret en række
ligegyldige tv-film.”
I skrivende stund arbejdes der på at
indgå en aftale med forlaget om, at
DaBUFs medlemmer kan erhverve
leksikonet til en fordelagtig pris. Hvis
forehavendet lykkes, vil besked udgå
om dette.
Kim Bruun
Peter Schepelern (redaktion):
Filmleksikon. Gyldendal 2010.
17