i rehab- og medicobranchen - Medicoindustrien

Des gn
i rehab- og medicobranchen
Dansk Design Center

Udgivet af:
Dansk Design Center
HC Andersens Boulevard 27
1553 København V
+45 3369 3369
design@ddc.dk
www.ddc.dk
ISBN: 87 90904-54-0
Tryk:
SL Møller
Grafisk Produktion ApS
© Dansk Design Center 2008
Design trin for trin 1
Virksomhedernes placering på design:TRAPPEN® 2
Branchens holdning til design 4
Nordisk Røntgen Teknik A/S 6
Design er både form og funktion 8
Kræsne og kvalitetsbevidste ældre 12
Den Danske Designpris 15
Easiflex Stomipose 16
XO 4 / XO Smart Link tandlægeunit 17
Pressalit Care bruseplejebriks 18
10 gode råd! 19
Hvad er en design:AMBASSADØR? 20

Design trin for trin
Økonomi- og erhvervsminister, Bendt Bendtsen lancerede den 25. april 2007
regeringens designpolitik DesignDanmark. Formålet med regeringens designpolitik
er klar.
Design skal bidrage til vækst i det danske erhvervsliv.
Dansk Design Center spiller en central rolle i denne politik, idet Dansk Design
Center udmønter politikken ved bl a at være omdrejningspunkt for designfaglige
aktiviteter.
Dansk Design Center har i 2007 haft et særligt fokus på designs betydning
inden for sundhed med fokus på rehab- og medicobranchen.
En stigende interesse for brugervenlighed og bevægelighed betyder, at design
i højere grad end tidligere bliver et omdrejningspunkt for al udvikling i rehabog
medicoindustrien. Børn kræver bevægelighed, selv om de sidder i en
kørestol eller skal gå med drop. Ældre kræver pæne produkter, som matcher
deres øvrige livsstil. Plejepersonale og læger kræver ordentlige arbejdsstillinger
og en mere sikker håndtering af medicin på hospitalerne.
Designinvesteringer kan være med til at sikre en innovativ produktudvikling,
øget eksport, nye markeder og øget markedsandele.
Design kan være det, der gør forskellen på et standardprodukt
og et konkurrencedygtigt produkt.
86% af alle danske virksomheder opfatter design som afgørende for
konkurrenceevnen, men kun halvdelen har integreret design som en del af
forretningsstrategien. Det betyder, at flere danske virksomheder skal være
bedre til omsætte holdning til handling, når det gælder brugen af design.
Dansk Design Center gennemførte i 2003 en undersøgelse om designs
økonomiske effekter som 1000 virksomheder deltog i. Undersøgelsen
viste, at:
• Virksomheder, der bruger design, har en ekstra bruttoresultatfremgang
på knap 250% i forhold til de virksomheder, der ikke bruger design.
• Virksomheder, der bruger design, eksporterer i gennemsnit 34% af
omsætningen mod 18% hos virksomheder, der ikke bruger design.
1

2
Virksomhedernes placering
på design:TRAPPEN®
I 2001 udviklede Dansk Design Center design:TRAPPEN® til måling af
virksomhedernes brug af design ud fra den opfattelse, at virksomheder
– afhængigt af deres situation – kan arbejde med design på flere
forskellige niveauer eller trin.
Hvad angår virksomhedernes placering på design:TRAPPEN®, er der
positiv effekt på bruttoresultatudviklingen og en markant positiv effekt
på eksportandelen desto højere på design:TRAPPEN® virksomhederne
er placeret.
En undersøgelse fra 2006 viser, at 66% af virksomheder med mellem
35 og 200 ansatte arbejder med design som en integreret del af deres
forretningsudvikling. I 2003 var tallet 47% (målegrundlaget er baseret
på virksomheder med mere end 10 ansatte).
”Vi har fået dokumenteret, at vores omsætning er 70% større på grund af vores
brug af design. Derfor er design et strategisk redskab for Novo Nordisk, fordi vi
dels bruger det til at distancere os fra vores konkurrenter, og dels bruger det til
at forbedre vores produkter funktionelt og æstetisk.”
Rasmus Højring, Vice President Innovation & Development, Novo Nordisk A/S
15 %
39 %

Procenttal for 2006, virksomheder
med mellem 35 og 200 ansatte
Procenttal for 2003, virksomheder
med mere end 10 ansatte
17 %
13 %
Trin 1
Virksomheder, der
ikke bruger design
Trin 2
Virksomheder, der
bruger design som
formgivning
45 %
27 %
21 %
20 %
Trin 3
Virksomheder, der
integrerer design
i udviklingsprocessen
Trin 4
Virksomheder, der har
design som et centralt
element i strategien
3

HVAD ER MEDICOINDUSTRIEN?
Medicoindustrien er brancheorganisationen
for virksomheder,
der i Danmark udvikler, producerer,
sælger eller på anden vis har interesse
i CE-mærket medicinsk udstyr.
Medicoindustrien blev stiftet 22. juni
2001 ved en fusion mellem DMDA
og Kirumed. Foreningen har i dag
106 medlemsvirksomheder.
Medicoindustrien har til formål at
fremme medlemsvirksomhedernes
erhvervsmæssige og politiske
interesser. I Danmark er medicoindustrien
høringsinstans for
myndighederne i spørgsmål og
sager, som angår branchen for
medicinsk udstyr.
Medicoindustrien deltager aktivt i
råd og udvalg, som har indflydelse
på erhvervsvilkårene for branchen.
Branchens holdning
til design
Brancheforeningerne Dansk Rehab Gruppe og Medicoindustrien er
begge interesseret i at understøtte deres medlemmers brug af design.
Læs her hvorfor og hvilke fremtidige tiltag de to brancheforeninger
vil tage for at understøtte deres medlemmers brug af design.
Jens Kristian Gøtrik, direktør, Medicoindustrien
Hvorfor er det vigtigt for medicoindustrien at fokusere
mere på design?
Medicoindustriens medlemmer har fokus på at forbedre sine produkter til
glæde for patienter og sundhedsfaglige brugere. Design kan skabe en forskel i
et produkts brugervenlighed og være med til at mindske risikoen for fejlbetjening.
Endelig viser talrige undersøgelser, at det har en effekt på bundlinien at have
fokus på design.
Hvilke tiltag vil I gennemføre for at få jeres medlemmer
til i højere grad at bruge design?
Medicoindustrien har oprettet en erfagruppe for design og har afholdt – og vil
i fremtiden afholde – medlemsarrangementer med fokus på design. Små og
mellemstore virksomheder udgør størstedelen af medicoindustrien i Danmark, og
håbet er, at arbejdet i erfa-gruppen for design kan være med til at afmystificere,
hvordan det er at arbejde med design og designere.
Hvilken effekt vil det have på branchen, hvis erhvervsfolk fra
medicoindustrien laver flere designinvesteringer?
Mange undersøgelser viser, at designinvesteringer betaler sig selv tilbage og
mere til, og så er det vigtigste, at brugervenligt design skaber sikre produkter.

Leif G Lytken, direktør, Dansk Rehab Gruppe (DRG)
Hvorfor er det vigtigt for rehabindustrien at fokusere
mere på design?
Danske hjælpemidler er kendetegnet ved blandt andet meget høj grad af
funktionalitet og brugervenlighed.
Design er et vigtigt parameter i disse forhold, ligesom det vil være et
afgørende konkurrenceparameter, når brugernes frie valg kommer yderligere
i fokus. Desuden er design vigtigt i forhold til effektive produktionsprocesser,
som er nødvendige for at konkurrere på eksportmarkederne.
Hvilke tiltag vil DRG gennemføre for at få Jeres medlemmer
til i højere grad at bruge design?
DRG informerer, rådgiver og inddrager medlemsvirksomhederne i alle forhold,
som har betydning for produktion og markedsføring af hjælpemidler – også
om design. DRG er en aktiv formidler af innovationsprojekter og udviklingsprojekter
i forhold til de enkelte virksomheder, og DRG formidler initiativer
omkring design fra de forskellige parter, som arbejder med at sætte design
på dagsorden, blandt andet Erhvervs- og Byggestyrelsen, Design for Alle1) og Dansk Design Center.
Hvilken effekt vil det have på branchen, hvis erhvervsfolk
fra rehabindustrien laver flere designinvesteringer?
Dansk design er et konkurrenceparameter på eksportmarkedet i mange
brancher – også i hjælpemiddelbranchen. 2/3 af den danske produktion går
til eksport, og design i både proces og produkt kan derfor på længere sigt
være med til at styrke eksporten.
1) Design for Alle er et uafhængigt nationalt netværk, der arbejder for at skabe netværk imellem
virksomheder, uddannelsesinstitutioner, offentlige og private institutioner, interesseorganisationer
og enkeltpersoner. Netværket arbejder for at give mennesker lige muligheder for at deltage i det
moderne samfund. Design for Alle er design for og af vores egen fremtid.
HVAD ER DANSK REHAB GRUPPE?
Dansk Rehab Gruppe er brancheforeningen
for producenter og
leverandører af hjælpemidler og
serviceydelser inden for hjælpemiddel-
og plejeområdet.
DRG er stiftet i 1981 og har i dag
80 medlemsvirksomheder. De fleste
er små og mellemstore virksomheder,
som producerer og leverer et stort
udbud af produkter og serviceydelser
til mennesker med funktionsnedsættelser
og deres hjælpere.
DRG er den samlende faktor i hjælpemiddelbranchen
og repræsenterer
i dag en bred medlemsskare af
producenter, distributører og andre
virksomheder med engagement inden
for området i form af serviceydelser,
uddannelse og udstillingsaktiviteter.

Implementeringen af design
har været med til at sikre en
succesfuld markedsintroduktion
af et produkt, som vi helt sikkert
får glæde af i mange år.
Mogens Ravn, direktør,
Nordisk Røntgen Teknik A/S
6
Nordisk
Røntgen Teknik A/S
Seks spørgsmål om brugen af design til
Mogens Ravn, direktør, Nordisk Røntgen Teknik A/S
Kan du kort beskrive dit produkt før designprocessen startede?
Vores produkter har altid været karakteriserede ved høj kvalitet forstået
på den måde, at funktionaliteten og pålideligheden var i orden. Men
svagheden ved dem har været, at de har båret præg af ingeniørernes
rette streger og hensynstagen til produktionsvenlighed uden at drage
nytte af det store potentiale, der ligger i industrielt design.
Hvorfor valgte I at implementere design i Jeres produktudvikling?
Vi valgte at lave en nyudvikling af vores produkt og bruge design fra starten
af udviklingsprocessen, fordi vi tror på, at design kan være med til at skabe
en klar positiv differentiering i forhold til vores konkurrenters produkter.
Jeg tror, at design i højere grad end tidligere er et væsentligt konkurrenceparameter
i vores branche.
Hvordan fik I kontakt til Design Partners?
Design Partners kontaktede os helt tilfældigt, da vi skulle til at begynde vores
nyudvikling. Derfor aftalte vi at tage et møde, og der var en god kemi mellem
os. Vi fandt ud af, at der var en vis mængde erfaring og en stor mængde energi
hos Design Partners, og derfor valgte vi at starte et tæt samarbejde med dem.
Hvordan forløb samarbejdet mellem Nordisk Røntgen Teknik A/S og
Design Partners?
I og med at det er første gang, vi har haft designere involveret i vores produktudvikling,
så har implementeringen af design medført nogle store forandringer
i udviklingsfasen. Designerne var med helt fra starten af og fik et stort ansvarsområde,
så de var i høj grad med til at præge processen. Det betød eksempelvis,
at vi fik mange spændende, og til tider nogle opslidende, diskussioner mellem
teknikerne og designerne. Men vi kan konstatere, at slutproduktet er det bedste,
vi har lavet til dato.
Hvad har design bidraget med?
Vi har fået et unikt produkt, der tilgodeser ergonomi og brugere i større grad
end noget andet røntgenapparat på markedet lige nu. Vi har desuden fået
en forbedret tilgang til produktudviklingen. Endvidere har vi i samarbejde med
Design Partners skabt et røntgenapparat, som omtales meget i branchen. Og
endelig har implementeringen af design været med til at sikre en succesfuld
markedsintroduktion af et produkt, som vi helt sikkert får glæde af i mange år.
Inddragelse af design er kommet for at blive i vores virksomhed. Vi er allerede
i gang med nye projekter, hvor design ligeledes har en fremtrædende rolle.

Adora diagnosticeringssystem. Design: Design Partners for Nordisk Røntgen Teknik A/S

8
Design er
både form og funktion
Godt design er, når form og funktion går op i en højere enhed.
Det er den indgang, det designprisvindende firma R82 A/S har
til produktudvikling.
Trine Bjerre Mikkelsen, redaktør, Hjælpemiddelinstituttet
R82 A/S producerer hjælpemidler til børn og unge, har hovedsæde i Danmark
og sælger deres produkter i store dele af verden. Netop i disse dage kan de fejre
25 års jubilæum. R82 A/S bor dør om dør med Etac, som er den danske forhandler
af deres hjælpemidler.
ARBEJDER AlDRIg mED foRm AlENE
I 2004 blev R82 A/S vindere af Den Danske Designpris for deres kørestol Cheetah.
Det har givet masser af omtale og positiv feedback. Men Cheetah´en er ikke en
enlig svale i firmaets produktsortiment. For R82 A/S arbejder kontinuerligt med
design, og ser det som helt centralt for deres produkter, at form og funktionalitet
går op i en højere enhed.
“R82 har helt fra starten ønsket at være kendt for at være et skridt foran, når
det kommer til udtryk, form og design,” siger Managing Director hos R82 A/S,
Torben Helbo.
“Og form og farve har netop i sammenhæng med børn været indgangen:
produktet skal have nogle glade farver, og det skal være inspirerende at se på.
Vi ved, at hjælpemidler af natur kan være meget tekniske at se på. Det kan være
vanskeligt at eliminere, men man kan komme rigtig langt med at arbejde med
tingene.”
For R82 A/S har det arbejde bl a indebåret at arbejde tæt sammen med eksterne
designere og ansætte industriel designer Kåre Birk i 2003. Han skal langtfra kun
sætte præg på produktets udseende. I stedet spiller han en aktiv rolle i hele
produktudviklingsprocessen.
“Når vi snakker design, er det ikke bare form,” siger Kåre Birk. “Jeg arbejder aldrig
med form alene, men med både form OG funktionalitet. Design er et farligt ord at
bruge i tiden, hvor der står design ved alting; designkøkkener, designergulve osv.
Men design er jo i sig selv et tomt ord, for ligeså snart du formgiver, så designer
du. Der er ikke noget kvalitet i ordet i sig selv. Så fra vores synsvinkel er design,
når form og funktion hænger sammen.”
TVæRfAglIg uDVIKlINg
Når R82 A/S starter et udviklingsprojekt, involveres mange forskellige fagligheder
helt fra start. Det skal sikre, at man kommer ‘hele vejen rundt’ og tænker så meget
på helheden som muligt.
Cheetah kørestol. Design: 3PART A/S for R82 A/S

“Vi starter som en lille gruppe, der skal definere, hvad det er for et produkt,
vi skal i gang med at udvikle. Der er altid mange muligheder og ønsker, men
vi er også nødt til at prioritere,” fortæller Torben Helbo. “Det første, der så
sker, når dén beslutning er taget, er, at vi indkalder repræsentanter fra alle
vores datterselskaber og nogle forhandlere fra de lande, hvor vi ikke selv står
for distributionen. Så sætter vi os sammen 10-20 mennesker, herunder bl a
terapeuter, sælgere, teknikere og vores designer i halvanden-to dage og får
alle idéerne frem.”
“På det tidspunkt er det stadig meget et spørgsmål om at få specificeret
funktionaliteten: hvad er det præcis for et behov hos børnene, som det her
produkt skal være med til at dække? På det tidspunkt får vi listet alle ønsker
op. Den store opgave består så i bagefter at finde nogle vigtige fællesnævnere,
som skal være en del af basisproduktets egenskaber. Det smider
vi så i hovedet på designeren: nu ved du, hvad det skal kunne, hvor bredt
det skal være og måske også, hvad det må koste. Alle de ting får designeren
på bordet, værsgo.”
Derefter starter en lang og dynamisk proces i flere faser, hvor endnu flere
mennesker involveres i produktudviklingen. Og endelig efter flere test af
prototyper, evalueringer mv står produktet klar 1-2 år efter.
BRugERINDDRAgElSE ER AlfA og omEgA
Både terapeuter og brugere er helt centrale medspillere i produktudviklingsfasen.
Det gør ikke processen mindre kompleks, tværtimod, men det er i
sidste ende med til at skabe bedre produkter.
“Brugerdreven innovation er jo vældig meget oppe i tiden,” siger Torben
Helbo. “Men det vil jeg mene, at vi har bedrevet i mange år. For vores
udgangspunkt er jo børnenes behov. Men det er ikke altid dem, der sætter
ord på, det skal bl a terapeuter og forældre hjælpe dem med.”
Men uanset kommunikationsevner og alder kan det være svært at sætte
ord på, hvad man har behov for. Det har Kåre Birk erfaringer med fra flere
forskellige sammenhænge.
“Brugerinddragelse er noget af det allervigtigste. Det er alfa og omega for
gode produkter og særligt for gode produkter i fremtiden, for brugerne bliver
mere og mere bevidste om, hvad de gerne vil have,” siger Kåre Birk.

“Men brugerintegreret design er også en vældig vanskelig øvelse, hvor det
rigtig svære er, at du ikke bare kan gå ud at spørge folk om, hvad de vil have.
Du er nødt til at styre processen. For hvis du bare spørger folk, så tager de
udgangspunkt i det, de kender.”
DESIgN KRæVER PENgE og moD
”Stolen udtrykker leg og action og tilfører den lille bruger, der ikke selv har valgt
at være afhængig af produktet, et positivt og aktivt image.”
Jurykommentar, Den Danske Designpris 2004
Torben Helbo og Kåre Birk mener, at der er flere årsager til, at det indtil nu er
gået relativt langsomt med at udvikle godt designede hjælpemidler.
“Som jeg ser det,” siger Kåre Birk, “er branchen født som garagevirksomhed.
Der er nogen, der har svejset et eller andet sammen, som f eks deres barn
kunne bruge, men har så opdaget, at det er der også andre, der kan bruge.
Der er altså ikke tradition for design som væsentligt parameter, ligesom man
ser det i andre brancher.”
De ser to ting som en barriere for det gode design: økonomi og
konservatisme.
“Vi må ikke glemme, at vi er på et marked, hvor pris er en faktor. Vi kan ikke
udvikle et produkt uden hensynstagen til, hvad det til syvende og sidst må
koste,” siger Torben Helbo. “For så kan det ende med, at vi ikke kan få det
solgt.“
“Ude i f eks Hjælpemiddelcentralerne dér har de jo indkøbt et produkt, og de
har et hav af reservedele til det,” siger Kåre Birk. “Så kræver det selvfølgelig
meget mod at sige, at nu satser vi i stedet på noget andet. Og her vil
terapeuten måske tænke, at bare det fungerer, som det skal, så er det godt
nok. Men det er jeg ret sikker på, at forældrene ikke vil sige. Og jeg er også
ret sikker på, at når terapeuten står overfor forskellige produkter og kan vælge
et, hvor der er tænkt over helheden, så vil han eller hun helst have det.”
“Der ligger en stor faglighed ved terapeuterne i forhold til funktionalitet, som
er og skal være der,” siger Torben Helbo. “Men man kan højne livskvaliteten
for den enkelte ved at skabe og bevilge produkter, hvor der er tænkt over at
integrere form og funktionalitet med hinanden.”
11

Foto: AKP Design
Taskerollator
Design: Anette Krath Poulsen
Prototype
”De vil ikke have grimme ting
fra kommunen stående i deres
pæne hjem.”
Annette Krath Poulsen, industriel designer
12
Kræsne og
kvalitetsbevidste ældre
De ‘moderne pensionister’ står for døren. De vil have kvalitet i ældreboligen,
smukt designede hjælpemidler, en høj levestandard samt specielle produkter
og services, der kan hjælpe dem til et aktivt liv i alderdommen. Kan du se
mulighederne?
Af Stine Bjerre Herdel
Når de store fødselsårgange fra efterkrigstiden om få år går på pension,
indebærer det store forandringer i samfundet. Fødselstallet i mange industrilande
har længe været lavt, og den kombination betyder, at der i nogle
industrilande i 2050 vil være dobbelt så mange ældre som børn, lyder
vurderingen fra FN. Den negative version af, hvad det kommer til at betyde,
er, at de mange, plejekrævende ældre kommer til at koste samfundet dyrt,
mens der bliver færre yngre til at betale. Et fænomen, der populært kaldes
for ‘ældrebyrden’. Men der er absolut også positive scenarier forbundet med
forandringerne: markedet for produkter og services specialdesignet for ældre
forbrugere vil blomstre og være guld værd for de virksomheder, der har mod
på at kaste sig ud på seniormarkedet. Det kan være virksomheder inden for
sundhedssektoren med speciale i ergonomi, fysiognomi, sundhedspleje og
lægevidenskab eller virksomheder inden for bygningsinstallationer og
arkitektur, it og Pervasive Healthcare.
moDERNE PENSIoNISTER
Den kommende pensionistgeneration, især i de industrielle lande, vil nemlig
adskille sig fra tidligere ældregenerationer på en række punkter. Ifølge analyser
fra det danske socialforskningsinstitut, SFI, har de moderne ældre, dvs folk
over 60, i gennemsnit højere uddannelse, bedre helbred, været vant til en
højere levestandard, bedre boligforhold og andre forbrugsvaner.
De forventer en mere selvstændig tilværelse, som ofte ikke inkluderer plejehjem,
og de har højere forventning til deres levestandard i alderdommen, end tidligere
ældregenerationer har haft. Og sidst men ikke mindst fokuserer mange på at
opretholde et godt helbred gennem forskellige forenings- og motionsaktiviteter.
Kort sagt: glimrende forbrugere, hvis specifikke behov blot venter på at blive
imødekommet.
Da det især er kvinderne, der lever længere, giver det god mening især at skæve
til deres behov og præferencer. Da den britiske design- og innovationsguru,
Patrick Dixon, for to år siden holdt tale ved en konference arrangeret af Dansk
Design Center om strategisk design i forretningsudvikling, anbefalede han sågar
virksomhederne at ansætte ældre kvinder på 70-80 år i udviklingsafdelingerne.
“I kommer til at udvikle produkter til de gamle og svage, og kun ældre designere
kender ældres behov,” sagde Dixon.
Han pegede dengang også på, at pensionistbefolkningen allerede nu sidder
på tre fjerdedele af alle penge i fast ejendom i den industrialiserede verden.

DET gRå gulD
”Haven skal heller kke være for stor – men der skal være
plads til gasgrillen og liggestolene.”
Tegnestuen Triarc A/S Arkitekter tegner blandt andet nye ældreegnede
boliger, og her er erfaringen, at de ældre har højere krav til boligstandarden
end tidligere. De er livsnydere – ganske enkelt fordi, de ofte har pengene
til det. Arkitekt og partner Ove Hedebo Pedersen forklarer:
“Tendensen er, at de ældre i dag ofte køber helt nybyggede boliger, fordi
de er indretningsmæssigt tilpassede netop deres behov, og fordi de ofte
ønsker et minimum af vedligehold. Det betyder, at der for arkitekterne er
en god pointe i at tænke i materialer af god kvalitet og strukturer, som
ikke skal vedligeholdes. Dvs males, oliebehandles eller udskiftes,” forklarer
Ove Hedebo Pedersen og tilføjer:
“Haven skal heller ikke være for stor – men der skal være plads til gasgrillen
og liggestolene. Det er jo det grå guld, vi har med at gøre, forstået på den
måde, at de seneste års gode konjunkturer og den store friværdi har givet
mange ældre en hel del penge, som de gerne vil bruge på at nyde alderdommen.”
SmuK ToIlETSTol
Ove Hedebo Pedersen, arkitekt og partner, Triarc A/S Arkitekter
Men at blive ældre giver ikke kun mere tid til at nyde livet ved havegrillen.
Alderdom giver ofte også funktionsnedsættelser, der introducerer
institutionelt udseende og småtriste hjælpemidler som toiletstole, gangstativer
og ekstremt store telefontaster i hjemmet. Og netop her er der et
stort produktsortiment, der kræver nytænkning rettet mod de kommende,
krævende ældre, mener den industrielle designer Annette Krath.
“Mange af de ældre og plejekrævende i disse år er egentlig ret taknemmelige
og nøjsomme, men det, tror jeg, har ændret sig markant om bare ti år.
De næste generationer, der går på pension, har været vant til at stille flere
krav. Og de vil f eks ikke have grimme ting fra kommunen stående i deres
pæne hjem,” siger Annette Krath, der med egne ord oplever et kæmpe
produktpotentiale, “fordi tingene lige nu er så grimme.”
“Kommunernes terapeuter siger, at borgerne ofte spørger, når de skal have
hjælpemidler, om der ikke er noget pænere. Ofte er det også et spørgsmål
om, at hjælpemidlerne helst ikke må se for ‘sygeliggørende’ ud,” forklarer
Annette Krath og uddyber, at hjælpemidlet helst bare skal ligne et hvilket
som helst andet pænt møbel, der passer ind i hjemmet – samtidig med
at det selvfølgelig skal leve op til kravene om funktionalitet og sikkerhed.
Boliger
Arkitekt: Triarc A/S Arkitekter
13
Foto: Triarc A/S Arkitekter

Lang levealder har været et af det
20. århundredes store fremskridt.
For få generationer siden var andelen
af mennesker på 60 år og ældre kun
én ud af 14, men ifølge tal fra FN
ventes den fordeling at være én ud
af tre i 2030.
Gennemsnitslevealderen i Danmark
i dag er 74,9 år for mænd samt
79,2 år for kvinder og forventes at
være steget med op til fem år i 2035.
Til den tid skønnes der at være
1,2 millioner mennesker i Danmark
over 65 år.
Vil udgifterne til sundhedsvæsenet
nå uanede højder, eller vil vi i
Danmark opleve 1,2 millioner rigere
og raskere pensionister, der rejser
jorden rundt, bor i lækre huse og
dyrker dyre fritidsinteresser?
Sandsynligvis begge dele.
14
80 åR og STADIg CHICH
Krath vandt i 2007 prisen for Årets Hjælpemiddel for en badetaburet,
der ifølge dommerne nedbrød de traditionelle grænser mellem handicapudstyr
og designmøbler, fordi den ikke blot er sikker og funktionel – den er også
smuk at se på. Og Annette Krath er ikke den eneste, der har kastet sig ud
i de specialdesignede hjælpemidler.
I 2007 blev kombinationen af funktionalitet og æstetik i hjælpemidler belønnet,
da 3PART A/S i samarbejde med virksomheden Pressalit Care A/S vandt Den
Danske Designpris for en bruseplejebriks, der var “gennemtænkt funktionalitet
og design, flot formsprog og komfort for både bruger og hjælper,“ skrev juryen.
I det hele taget er det svært ikke at se det fornuftige i at forsøge at imødese
den stadigt stigende efterspørgsel fra gruppen af ældre, som ønsker at fortsætte
et aktivt liv trods aldersbetonede funktionsnedsættelser. F eks med produkter,
der ikke skriger gammel, syg og handicappet, men måske snarere “80 år og
stadig chick“.
Det giver mening at se på samfundsudviklingen, som betinger de krav og
ressourcer, som fremtidens ældre træder ind i deres pensionisttilværelse med.
Krav som medbestemmelse, selvforsørgelse og høje standarder for både pleje,
service og fysiske omgivelser. Ressourcer som f eks høje uddannelsesniveauer,
rimelige indkomster, it-kundskaber og gode sprogkundskaber. Karakteristikken
af dem kan omsættes til innovativ tænkning inden for snart sagt alt. Til gavn
for de ældre – og naturligvis virksomhederne.

Den Danske Designpris
Den Danske Designpris er siden 2003 blevet tildelt 8 virksomheder
inden for rehab og medicobranchen.
2003
2004
2007
• ReSound AIR høreapperat
Virksomhed: GN ReSound A/S
Design: Henrik Nielsen, industriel designer og
Steve McGugan, industriel designer mdd
• Easiflex stomipose
Virksomhed: Coloplast A/S
Design: Eskild Højland, industriel designer og
Henrik Leisner, ingeniør
• DripBase (Fremtidens produkt)
Prototype
Design: Tina Holm Sørensen, industriel designer.
• Chetah kørestol til børn
Virksomhed: R82 A/S
Design: 3PART A/S
• SpeediCath compact kateter
Virksomhed: Coloplast A/S
Design: Allan Tanghøj
• Compeed X-treme Flex plaster
Virksomhed: Coloplast A/S
Design: Jan Marcussen
• Corporate branding for Apotekerne i Danmark
Virksomhed: Danmarks Apotekerforening
Design: Kontrapunkt A/S
• XO4 / XO Smart Link tandlægeunit
Virkomhed: XO CARE A/S
Design: XO CARE A/S og Jacob Jensen Design A/S
• Pressalit Care bruseplejebriks
Virkomhed: Pressalit Care A/S
Design: 3PART A/S
HVAD ER DEN DANSKE DESIgNPRIS?
Med uddelingen af Den Danske Designpris
hædrer Dansk Design Center det
bedste danske design.
Den Danske Designpris tildeles virksomheder,
der har skabt innovative
produkter og løsninger af høj æstetisk
og teknisk kvallitet, og som bidrager
til at synliggøre værdien og stimulere
brugen af design i dansk erhvervsliv.
Ud over Den Danske Designpris uddeles
tre særpriser:
• Designmattersprisen, som gives til en
mindre eller mellemstor virksomhed,
der hat satset bevidst på design, og
hvor resultatet kan aflæses på bundlinjen.
• Visionsprisen, som gives til en iværksættervirksomhed
eller til en løsning,
som rummer spændende perspektiver
for fremtiden.
• Klassikerprisen, som gives til designløsninger,
som har været på markedet
i uforandret form gennem en årrække.
15

16
Easiflex stomipose
Design:
Eskil Højland, industriel designer
Henrik Leisner, projektleder, ingeniør
Virksomhed:
Coloplast A/S
Juryen siger: “På alle måder et gennemført produkt, der løser sin opgave
forbilledligt: at muliggøre den højst mulige livskvalitet for mennesker
med stomi.
Easiflex gør brug af et 2-dels system, hvor selve posen er adskilt fra
hudklæberen på maven med en tynd fleksibel kobling. Det gør produktet enkelt
og hygiejnisk i brug. Der ligger et imponerende udviklingsarbejde bag de mange
andre udviklingsspring, der diskret ligger gemt i produktet, skjult for det blotte
øje: arbejdet med kropsergonomi, brugen af nye, komplekse materialer for at
sikre optimal hudkomfort og udviklingen af specielle klæbematerialer til posens
lukkefunktion.
Juryen ønsker især at give ros til Coloplast A/S for det vedholdende arbejde
med til stadighed at forbedre produkterne til patienter med stomi. Easiflex
følger op på virksomhedens tradition for at udvikle produkterne i en tæt
dialog med brugerne, både patienter og hospitalspersonale – og med at
udvikle produkter, der har hensynet til den enkelte i højsædet.”

Xo 4 / Xo Smart link
tandlægeunit
Design:
XO CARE A/S og
Jacob Jensen Design A/S
Virksomhed:
XO CARE A/S
Juryen siger: ”Gennemarbejdet, god funktionalitet, nem at rengøre, god
komfort for patient og bruger, enkelt og funktionelt design udviklet med
udgangspunkt i stor viden og faglighed.
Den nye XO 4 unit med integreret softwareløsning giver tandlægen en
komplet platform at arbejde ud fra. Det gennemarbejdede og unikke design
vidner om, at der i udviklingen er tænkt på alt fra tandlægens arbejdsstilling
over klinikhygiejne til patientens ligge-/siddekomfort. Idéen med at sammenbygge
unit og stol giver god arbejdsplads og bevægelsesfrihed og selve
designet er let og enkelt, hvilket giver et elegant og stilrent udtryk. Den
gennembearbejdede og velfungerende softwareløsning XO Smart Link giver
tandlægen mulighed for at betjene alle instrumenter og funktioner håndfrit
via en unik fodbetjeningsenhed.
Begge dele er med til at lette og optimere behandlingen og øge tandlægens
koncentration om arbejdet. Såvel den tekniske interface som selve udstyret er
tænkt og udført med stor grundighed og ekspertise for at optimere tandlægebehandlingen
og vidner om en stor viden og faglig indsigt, som medvirker til
at sikre et på alle måder optimalt og flot resultat.”
17

18
Pressalit Care
bruseplejebriks
Design:
3PART A/S
Virksomhed:
Pressalit Care A/S
Juryen siger: ”Gennemtænkt funktionalitet og design, flot formsprog,
komfort for både bruger og hjælper, et positivt forbillede for brugen af
design i skæringspunktet mellem det offentlige og det personlige rum.
Pressalit Cares bruseplejebriks er på mange måder et forbilledligt eksempel på
den positive effekt, design har på personlige hjælpemidler. Ikke alene er briksen
stærk på brugervenlighed, funktionalitet og komfort, den har også et flot og
tidløst design med et mindre ‘institutionelt’ udseende, end hvad der oftest ses
i offentlige institutioner eller sygehuse. Materialerne er eksempelvis anodiseret
aluminium, der kan holde til daglig brug over lang tid og polyurethan, der giver
en varmeisolerende, behagelig liggeflade under badningen.
En vandopsamlingsbakke forhindrer, at vand ender på gulv eller hjælper. Højden
kan ubesværet reguleres, hvilket gavner flytning fra f eks en kørestol og samtidig
giver hjælperen en optimal arbejdsposition. Alt i alt et produkt, der vidner om
en vellykket, empatisk og kompetent designudvikling.”

1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10 gode råd!
fra Simon Skafdrup, partner, 3PART A/S
Det kan være udfordrende at skulle i gang med en designproces. Derfor
har Dansk Design Center ladet designvirksomheden 3PART komme med
gode råd til ting, man skal holde sig for øje eller forberede sig på inden
mødet med en designer eller en designvirksomhed.
Vær åben og ærlig i mødet med designere – tidligere fejltagelser i
samarbejder kan være væsentlige at få frem i lyset.
Benyt professionelle designere som sparringspartnere til dele af – eller
hele udviklingsprocessen. Som øjenåbner og til inspiration er en praktikant
en fin måde at få nærkontakt med design.
Hvad er godt design for dig? Saml på eksempler og bed dine kommende
designsamarbejdspartnere forklare, hvorfor designet er godt. Prøv i første
omgang at tune jer ind på hinanden uden at blive for konkrete. Afhold
gerne 1-2 møder inden et konkret projekt kommer på bordet.
forklar, hvorfor du vil udvikle din virksomhed via design? Hvornår skal
investeringen være tjent hjem igen? Vær ærlig overfor dig selv og designeren.
Skal I dele risikoen og en eventuel succes?
find og erkend dit udgangspunkt. Mange virksomheder står over for et
stort potentielt løft via design. Få til en start udarbejdet en helhedsvurdering
af din virksomhed i dag, og hvor du gerne vil være om 3 år i samarbejde med
en designer. Diskuter hvor indsatsen bedst kan betale sig.
målrettet indsats med processtyring. Prøv at beskrive hvordan dit bedst
sælgende produkt blev til. Ved et tilfælde? Som oftest er der struktureret
arbejde og indsigt bag en succes, der rammer markedet på det rette tidspunkt.
Få beskrevet virksomhedens udviklingsprocesser i dag og diskuter
yderligere aktiviteter i samarbejde med en designer.
En succes starter og slutter på markedet. Kend dine kunder – også
deres drømme og uudtalte behov og løs opgaven derfra. Nye øjne i form
af en designresearcher kan være nøglen til din næste succes.
Inddrag dine kunder i produktudviklingen. Test dine idéer allerede på
konceptniveau sammen med en designer – herefter er fejltagelser dyre
og input vanskelige at implementere.
Tænk i helheder når produktet er udviklet. Et godt produkt er ikke altid nok.
Inspirerende salgs- og instruktionsmateriale er en vigtig del af helhedsoplevelsen.
Designere har alle forudsætninger for at linke markedsindsigt
sammen med unikke produktfeatures i markedsføringsmateriale.
10. Benyt www.ddc.dk til at finde din kommende designleverandør – sitet
er det mest overskuelige sted i Danmark til at matche designkøbere med
leverandører.
19

20
Hvad er en
design:AmBASSADØR?
Som en vigtig del af den regionale designindsats
kompetenceudvikler Dansk Design Center en række
lokale design:AMBASSADØRER i Danmarks 5 regioner.
En design:AMBASSADØR er en repræsentant fra hhv
et Væksthus eller en brancheorganisation, som ønsker
at arbejde for at styrke det lokale erhvervslivs eller
branchens brug af design.
Alle design:AMBASSADØRER er i deres daglige arbejde
i berøring med erhvervslivet både de etablerede, som ønsker
at vækste, de nyopstartede og de kommende iværksættere.
Få yderligere information om de i alt 19 design:AMBASSADØRER
på www.ddc.dk

HVIS Du VIL VIDE MERE!
Der er mange muligheder for
at arbejde videre med design.
Her kan du finde yderligere
information:
Dansk Rehab Gruppe
www.rehabgroup.dk
Medicoindustrien
www.medicoindustrien.dk
Hjælpemiddelinstituttet
www.hmi.dk
DIN LOKALE design:AMBASSADØR.
Du finder mere information
om design:AMBASSADØR hos
dit lokale Væksthus eller hos
Dansk Design Center.
Hvis du søger en designer eller
en designvirksomhed, kan du finde
hjælp via design:MATCH på
www.ddc.dk

Hvad kan Dansk Design Center
gøre for din virksomhed?
Dansk Design Center laver årligt en række aktiviteter i alle
Danmarks regioner for at komme ud med budskabet om
designs økonomiske effekter. Aktiviteterne er primært rettet
mod erhvervslivet, men derudover er der også en del aktiviteter,
som henvender sig til designbranchen. Fælles for alle Dansk
Design Centers aktiviteter gælder, at de formidler viden og
konkrete redskaber, der er med til at synliggøre værdien af
design. På Dansk Design Centers hjemmeside www.ddc.dk
kan der hentes mere viden om de enkelte aktiviteter.
Dansk Design Center arbejder desuden sammen med en række
stærke samarbejdspartnere bl a Væksthusene, brancheforeninger
og andre interessenter med designfaglige interesser, som
ligeledes tilbyder information og vejledning om brugen af
design.
www.ddc.dk