SYDSUDAN - Operation Dagsværk

SYDSUDAN
UNGE BYGGER NYT LAND
Et projekt, der forandrer unge fra krigsofre til forandringsagenter

INDHOLD
1
2
3
4
5
6
9
10
11
13
14
15
Resumé
Baggrund
Formål
Målgrupper
Hovedaktiviteter
Projektet
Lokale partnere
Her arbejder vi
Sådan gør vi
Bæredygtighed + Risici
Ungdommens Røde Kors + Kampagneidéer
Budget
“ De unge har brug for træning og
uddannelse. Ellers får de ingen af
de jobs der bliver skabt i forbindelse
med genopbygningen “
Talsmand for Ministeriet for Social Udvikling

RESUMÉ
I generationer har befolkningen i Sydsudan drømt
om fred og selvstændighed. En hel nation er blevet
undertrykt af regimet i Khartoum, to millioner
mennesker er dræbt, og fire millioner mennesker er
drevet på flugt. Men d. 9. Juli 2011 gik drømmen om et
selvstændigt Sydsudan i opfyldelse.
Børn, unge og voksne er begyndt at vende tilbage fra
flygtningelejre i hundredtusindvis, men de kommer
hjem til verdens mindst udviklede land. Sydsudan er
på størrelse med Spanien, men her er kun 200 km
asfaltvej. Jorden er frugtbar, men de færreste ved,
hvordan man dyrker den, og i de fleste landsbyer er der
ingen markeder og ingen muligheder for uddannelse.
Civilsamfundet er svagt – mange steder
ikke-eksisterende – og sundhedstilstanden er
katastrofal, især for unge kvinder.
De unge har entusiasme og vilje, men efter et liv i
flygtningelejre eller i skjul i bushen mangler de helt
basale færdigheder. I løbet af den lange konflikt har
børn og unge været hårdest ramt. De er blevet frataget
grundlæggende menneskerettigheder som beskyttelse
og uddannelse, de er blevet tvunget til at blive
børnesoldater eller holdt som slaver. Mange børn og
unge er flygtet alene uden forældre eller familie. Dette
har efterladt en ungdomsgeneration med fysiske og
psykiske ar.
OM PROJEKTET
Land: Sydsudan
Formål: At skabe rammerne for et sundt ungeliv i
Sydsudan. At give unge i Sydsudan uddannelse og
muligheder for, at opbygge verdens nyeste land
som et stærkt og bæredygtigt samfund.
Eekt: 3000 unge krigsofre er blevet
forandringsagenter for lokal udvikling. 3
uddannelsescentre er etableret og ungeklubber
fungerer som positive sociale fællesskaber for mere
end 12000 unge. Køkkenhaver og markeder har
styrket sundheden og livet i landsbyerne. Lokale og
nationale beslutningstagere er gjort bevidste om
vigtigheden af at inddrage unge i opbygningen af
verdens nyeste land.
Projektperiode: 01.01.2014-31.12.2016
Dansk samarbejdspartner: Ungdommens Røde
Kors
Lokal samarbejdspartner: Sydsudan Røde Kors,
Don Bosco
Budget: 5,5 millioner danske kroner
Ungdommens Røde Kors ønsker med dette projekt, at
vende situationen for Sydsudans unge, ved at skabe
rammerne for et sundt ungeliv og give dem mulighed
for at være med til at opbygge deres eget land. Det
vil vi gøre gennem et undervisningsforløb på i alt 9
måneder, opbygget omkring 4 tematiske komponenter.
1) Psykosocial støtte: Fra krigsofre til
forandringsagenter
Undervisningsforløbets første komponent sætter fokus
på, at komme videre efter krigen. For at gennemgå en
forandring fra krigsofre til forandringsagenter, skal de
unge have støtte til at bearbejde deres oplevelser med
krigen.
2) Sundt ungeliv: Seksualundervisning, reproduktiv
sundhed og ernæring
Tager fat i sundhedsaspekter, som er afgørende for
de unges udvikling og muligheder, såsom seksuel og
reproduktiv sundhed, ernæring og misbrug. Den øgede
sundhedsoplysning er til gavn for de unge såvel som
deres lokalsamfund.
3) Life skills: Vejen til at tage ansvar for eget liv
Er med til at klæde de unge på til at træe de rigtige
valg i deres liv. Komponenten fokuserer på planlægning
af deres fremtid, at skabe positive fællesskaber, sætte
fokus på personlige grænser og stimulere kreativ og
kritisk tænkning.
4) Iværksætteri: En bæredygtig levevej
De unge gennemgår en træning, der gør dem i stand
til at drive mindre forretninger og giver dem basale
færdigheder indenfor landbrug, således at de kan
starte køkkenhaver og organisere mindre markeder.
På denne måde sikres de unges levebrød, og fordrer
samtidig udvikling på lokalt niveau.
Etablering af ungeklubber
For at fremme eekten af undervisningsforløbet
etableres ungeklubber. Ungeklubberne danner rammen
for projektets aktiviteter og giver mulighed for adgang
til sundhedsoplysning og prævention. Derudover
bidrager ungeklubberne med rum, hvor alle unge
kan mødes og indgå i positive sociale fællesskaber.
Således er ungeklubberne ikke kun tiltænkt de unge,
der tager del i undervisningsforløbet, men alle unge i
lokalsamfundet.
1

2
BAGGRUND
Sydsudans kamp for selvstændighed
Efter 50 års kamp for selvstændighed blev Sydsudan et
uafhængigt land den 9. juli 2011.
Sydsudan har lidt under én af de værste krige i nyere
historie, og den seneste konflikt har varet 22 år.
Borgerkrige har hærget landet siden 1955, og Sudan
er dermed det land i Afrika, der har været plaget af
borgerkrig i længst tid.
Sudan opnåede selvstændighed fra det britiske
kolonistyre i 1956 og har siden været styret af militære
regimer, som favoriserede islamisk orienterede
regeringer. Gennem flere statskup har magten skiftet
hænder fra det ene diktatur til det andet, mens landet
har været i konstant konflikt. En konflikt mellem
Nord og Syd, hvor det nordlige muslimske Sudans
politiske lederskab længe har undertryk kristne og
afrikanske grupperinger i det sydlige Sudan. Nu har det
Sydsudanske folk endelig fået selvbestemmelse.
Afrikas længste borgerkrig er slut
I 1980’erne øgede islamiske kræfter deres kontrol med
det sydlige Sudan: der blev vedtaget en forfatning
med det erklærede mål om at omdanne Sudan til et
muslimsk diktatur, og der blev indført Sharialov i hele
Sudan.
Som en reaktion på dette samledes kristne
oprørsgrupper i syd og dannede Sudan People’s
Liberation Army (SPLA). SPLA kæmpede for
selvstændighed, hvilket resulterede i den seneste
borgerkrig – Afrikas længste borgerkrig, der varede i
22 år.
I 2005 underskrev SPLA og Sudans regering langt
om længe en fredsaftale, som ocielt satte en
stopper for konflikten. Fredsaftalen banede vejen for
folkeafstemningen om Sydsudans selvstændighed, som
blev afholdt i januar 2011.
99 % stemte for selvstændighed!
GEOGRAFI OG DEMOGRAFI
Returnees
Den 50 år lange krig har skabt en af verdenshistoriens
største folkefordrivelser. I 2005 var antallet af
internt fordrevne næsten lige så stor som Danmarks
befolkning, og mere end en halv million var flygtet fra
Sydsudan.
Efter fredsaftalen er antallet af personer, der vender
tilbage til Sydsudan – returnees – steget voldsomt. I
Wau er op mod 80 % af befolkningen returnees, der er
vendt hjem efter fredsaftalen. Det anslås, at mere end 2
millioner personer er vendt tilbage.
Fordrevne unge er begyndt at vende tilbage for at
bygge deres land op fra grunden. De vender hjem fra
et liv i flygtningelejre, i junglen eller som børnesoldater.
Og de vender hjem til et land i ruiner.
Håb for fremtiden
Sydsudans befolkning er fulde af håb! At opbygge
et land kræver vilje, færdigheder og kapacitet. De
unge returnees har viljen, men de mangler de basale
færdigheder, der skal til for at få det til at ske. Det
er nødvendigt at støtte udviklingen i verdens nyeste
land, for i et land med få uddannelsesmuligheder,
ekstrem fattigdom og et nærmest ikkeeksisterende
arbejdsmarked og sundhedsvæsen
er der en overgængende fare for at tabe endnu
en ungdomsgeneration på gulvet. Der skal skabes
muligheder for, at de mange returnees kan få et sundt
ungeliv og at de på sigt kan være med til at skabe
sundhed og udvikling for landets mange unge såvel
som ældre indbyggere.
Med kapacitetsudvikling kan Sydsudans Røde Kors
blive en afgørende drivkraft for udvikling i landet.
Organisationen er netop ved at blive opbygget med
udgangspunkt i lokale kontorer og afdelinger under
det tidligere Sudans Røde Halvmåne. Sydsudans
Røde Kors er nu et ocielt anerkendt medlem af det
Internationale Røde Kors Forbund (IFRC).
Beliggenhed: Sydsudan ligger i Centralafrika og grænser op til Etiopien, Uganda, Sudan, DR Congo og Den
Centralafrikanske Republik.
Hovedstad: Juba, 372,000 indbyggere (2008)*.
Areal: 644,329 km 2 , hvilket er over dobbelt så stort som Italien.
Klima: Tropisk med regntid i perioden november-marts.
Befolkningstal: 8,3 millioner (2010)*
Gennemsnitslevealder: Mænd 40 år, kvinder 38 år.
Sprog: Engelsk, Dinka, Nuer, Shalluk, Juba Arabisk.
*indbyggertal er estimerede tal og kan være upræcise grundet den store til- og fraflytning.

FORMÅL
FORMÅL
Formålet med dette projekt er at skabe rammerne for et sundt ungeliv for returnees i Sydsudan. De unge skal
gives mulighed for at spille en aktiv rolle i at skabe deres eget land, gennem støtte til at bearbejde krigens traumer,
viden om sundhed og ernæring, støtte til at træe de gode beslutninger, samt træning i iværksætteri og landbrug.
Vi vil være med til – gennem uddannelse – at give de unge styrken til at bringe liv og udvikling tilbage til deres
landsbyer, så de kan være med til at opbygge et stærkt og bæredygtigt samfund i Sydsudan.
Fra krigsofre til forandringsagenter
De mange unge returnees er alle ofre for den seneste
22-år lange borgerkrig i Sudan. De er krigsofre, der
vender hjem – måske for første gang – med et håb
for fremtiden. Disse unge er nøglen til udvikling i et
krigshærget samfund.
Dette projekt er centreret omkring udviklingen af
unge returnees fra krigsofre til forandringsagenter.
Gennem et uddannelsesforløb tildeles unge krigsofre
kompetencer til at skabe et sundt ungeliv. Ikke bare
for dem selv, men for en hel generation af unge i
verdens nyeste land. Forandringsagenterne er med til
at skabe forandring i samfundet gennem etablering
af ungeklubber, hvor unge kan samles og danne et
positivt fællesskab. Forandringsagenterne er dermed
med til at skabe et stærkt civilsamfund med en fælles
stemme, når der i fremtiden skal træes vigtige
beslutninger.
“ Vi unge var dem, der sloges i krigen.
Nu må vi ændre unges krigsmentalitet
til en fredsmentalitet “
Paul, frivillig i Sydsudan Røde Kors
VISION
UNGE ANMODER OM SAMARBEJDE
Et fredeligt, stærkt og bæredygtigt
Sydsudan. Et land, hvor unge har både
mulighed og evner til at præge samfundet
og realisere deres egne mål og drømme.
Og et land med en sund befolkning, der har
kompetencerne til at kunne brødføde sig
selv.
Nogle af de unge returnees kommer tilbage fra eksil i Norduganda. Her har mange været aktive i post-konflikt
aktiviteter etableret i samarbejde mellem Ugandisk Røde Kors og Ungdommens Røde Kors. En del af de unge
frivillige har henvendt sig til Sydsudan Røde Kors med en anmodning om at starte et lignende projekt sammen
med Ungdommens Røde Kors. Sydsudan Røde Kors har derfor taget initiativ til projektet og har inviteret
Ungdommens Røde Kors og Røde Kors i Danmark som samarbejdspartnere.
De unges anmodning bringer vi nu videre til Operation Dagsværk.
3

4
MÅLGRUPPER
1
2
3
HJEMVENDTE UNGE
Den primære målgruppe for projektet er unge returnees.
Mange af dem er så unge, at de aldrig før har været ”hjemme”, men har levet hele deres liv i flygtningelejre
i nærområderne. Alligevel vender de hjem med lysten til at forandre deres land og deres egen
situation til noget positivt. Desværre ender mange som gadebørn i byerne, fordi de mangler de basale
færdigheder, der skal til for at kunne skabe og være en del af et stærkt civilsamfund og et stærkt land.
3084 unge mellem 16 og 30 år gennemgår derfor et uddannelsesforløb, der flytter dem fra krigsofre til
forandringsagenter. 84 af dem gennemgår et intenst forløb og ender som ung-til-ung facilitatorer, der
har kompetencerne til at bringe deres viden videre til 3000 unge fra tre distrikter i Sydsudan. Disse 3000
unge gennemgår dermed et uddannelsesforløb på lokalt plan.
LOKALSAMFUND
Der vil altid være gensidig påvirkning mellem unge og deres omkringliggende miljø, og derfor skal de
unges udvikling forankres i lokalsamfundet. Den sekundære målgruppe er derfor alle børn og voksne i de
landsbyer, der skal opbygges som fundament for det nye land.
Gennem oprettelse af lokale ungeklubber skabes rammerne for, at unge har muligheden for at møde
hinanden, skabe positive sociale relationer og udveksle historier og erfaringer. Derudover skabes der rum
for, at de unge, der deltager i uddannelsesforløbet, kan dele ud af deres viden til deres jævnaldrende.
Gennem uddannelse i iværksætteri og støtte til oprettelse af lokale køkkenhaver, sættes der gang i lokale
markedsstrukturer, der vil være til gavn for hele landsbyer.
SYDSUDANS LEDERE OG GAMLE AUTORITETER
Det er svært at ændre sine vaner. Det gælder også for mange af Sydsudans gamle autoriteter, der mener,
de har retten til bestemme over det nye land. Inddragelse af de unge er ikke noget, der står øverst på listen
– og da slet ikke unge kvinder. Sydsudan er et mandsdomineret samfund, så selvom de unge kvinder
har en stor arbejdsbyrde i hjemmet, har de ringe eller ingen indflydelse på lokale og politiske beslutningsprocesser.
Gennem fortalerarbejde kan vi nå ud til Sydsudans ledere og gamle autoriteter med budskabet om, at
unge bør inddrages i det politiske samfund. Fortalerarbejdet i dette projekt fokuserer på at styrke alle
unges – både og drenges og pigers – status, indflydelse og konkrete muligheder i samfundet.
Alle unge skal have mulighed for at skabe udvikling, de skal have adgang til sundhedsydelser og kunne
lede projekter i deres landsbyer.

FOKUSOMRÅDER
Sydsudan har været hærget af krig igennem de sidste 50 år, hvilket skaber en
række særlige vilkår og udfordringer for unge returnees.
Dette projekt tager fat i nogle helt essentielle udfordringer for de unge i forhold
til at skabe en tilværelse i verdens nyeste land.
UNGELIV I ET
POSTKONFLIKTOMRÅDE
Langt de fleste unge sydsudaneres liv er
præget af, at de har boet i flygtningelejre,
været på flugt i bushen eller selv deltaget
i krigen som børnesoldater. Det har
1
efterladt en ungdomsgeneration med
psykiske mén og væsentlige udfordringer
i forhold i deres personlige udvikling. De
unge har brug for psykosocial støtte til
sammen at komme videre.
3
MANGLENDE LIFE SKILLS
I Sydsudan mangler de traditionelle
mekanismer til at støtte unge i overgangen
mellem ung og voksen. På grund af krigen
lever de fleste unge med nedbrudte
familiestrukturer uden de rollemodeller
og ”erfarne ældre”, der kan guide dem
i deres liv. Følgerne af det kan være en
tabt ungdomsgeneration. Uden støtte
og færdigheder til at planlægge sit liv og
træe gode beslutninger for ens fremtid,
er det svært at finde fodfæste og styrke til
at kunne komme videre. De unge returnees
turbulente opvækst har også resulteret i,
at de mangler basale sociale kompetencer
til f.eks. at finde sunde måder at løse
konflikter på og at kunne indgå i positive
fællesskaber med jævnaldrende.
4 2
SUNDHED MED FOKUS PÅ
REPRODUKTIV SUNDHED
OG ERNÆRING
Sundhedsniveauet i Sydsudan er et af
de laveste i Afrika. Manglende viden
om seksualitet, reproduktiv sundhed og
ernæring er med til at hæmme de unges
mulighed for udvikling og uddannelse.
Sydsudan er et af verdens værste lande
at være mor i. Barselsdødeligheden er
høj, teenagegraviditeter er udbredte, og
mange piger dør af komplikationer ved
fødsler og usikre aborter. Grunden til det,
er blandt andet manglende viden om
reproduktiv sundhed, men også mangel
på adgang til prævention. Det frygtes,
at HIV vil sprede sig voldsomt som følge
af en øget mobilitet over grænserne til
nabolandene, der har tårnhøje HIV/AIDS
rater, og her er unge i særlig risiko for at
blive smittet.
LEVEBRØD – ET
UOPDYRKET POTENTIALE
Jorden i Sydsudan er frugtbar, men unge
har ikke den rette viden om, hvordan
den dyrkes optimalt. Den generelle
mangel på landbrugsfærdigheder
efterlader befolkningen i et akut
behov for ernæringsrigtig kost, som er
forudsætningen for udviklingen af et sundt
ungeliv og sidste ende et velfungerende
civilsamfund. Dertil kommer, at de unge
mangler basal viden om, hvordan de kan
skabe initiativer og organisere sig, således
at de sikrer sig en bæredygtig levevej.
5

6
PROJEKTET
I Sydsudans genopbygningsfase er de unge nøglen til
udvikling og fred, men for at indtage denne rolle har
de brug for uddannelse og rådgivning. Dette projekt
giver derfor 3000 unge returnees muligheden for at
gennemgå et uddannelsesforløb, der er med til at flytte
dem fra krigsofre til forandringsagenter. De skal klædes
på til at træe de rigtige valg i deres liv. Derfor skal de
rådgives i at planlægge deres fremtid, deres viden om
reproduktiv sundhed, ernæring og landbrugsprojekter
1. PSYKOSOCIALE STØTTE:
FRA KRIGSOFRE TIL
FORANDRINGSAGENTER
Den første komponent stiller fokus på at komme videre
efter krigen. For at gennemgå en forandring fra krigsofre
til forandringsagenter, skal de unge have støtte til at
bearbejde deres oplevelser med krigen.
Psykosocial støtte hjælper de unge til at få det bedre
på både det psykiske og sociale plan. De unge lærer at
forstå, hvordan mennesker reagerer på krig og andre
dramatiske oplevelser. De vil forstå deres egne og
andre unges reaktioner og vil være i stand til kollektivt
at hjælpe og støtte hinanden.
skal styrkes, og de skal have redskaber til, hvordan
de sammen kan hele krigens traumer. Bagefter skal
forandringsagenterne dele deres viden med andre unge
i deres lokalsamfund. Som ringe i vandet kan endnu
flere unge indfri deres potentiale og blive drivkraften til
en bæredygtig fremtid for hele deres land.
Vi vil skabe rammerne for et godt ungeliv gennem
et undervisningsforløb på i alt 9 måneder, opbygget
omkring 4 tematiske komponenter:
1) PSYKOSOCIAL STØTTE: fra krigsofre til forandringsagenter
2) SUNDT UNGELIV: seksualundervisning, reproduktiv sundhed og ernæring
3) LIFE SKILLs: vejen til at tage ansvar for eget liv
4) IVÆRKSÆTTERI: en bæredygtig levevej
1. SUNDT UNGELIV
Sundhedsniveauet i Sydsudan er meget lavt; sundhedssystemet
er nærmest ikke-eksisterende, og folks
viden er meget begrænset. De dårlige sundhedsforhold
hæmmer hele samfundets udvikling, men unge er særligt
udsatte. Dette projekt tager fat i sundhedsaspekter,
som er afgørende for unges udvikling og muligheder
i Sydsudan samtidig med, at de er helt basale for et
stærkt civilsamfund: seksuel og reproduktiv sundhed
samt ernæring og misbrug.
Med komponenten ”Sundt ungeliv” uddannes de unge i
grundlæggende aspekter inden for seksuel og reproduktiv
sundhed samtidig med, at de sikres adgang
til prævention. Et sundt ungeliv handler også om
ernæring. En varieret kost er grundstenen for en aktiv
tilværelse og dermed grundstenen for udvikling. Sundhedsforløbet
vil derfor også indeholde oplysning om
sund kost og ernæring, samt alkohol- og stofmisbrug.
PSYKOSOCIAL STØTTE EFTER
KRIGEN
Psykosocial støtte i dette projekt er ikke det samme
som et terapiforløb på briksen hos en terapeut. Det er
derimod en kollektiv og social form for bearbejdning af
krigstraumer. Ved at skabe et rum, hvor krigsoplevelser
deles med andre – gennem bl.a. sang, fortællinger,
rollespil og sport – lærer de unge krigsofre, at deres
følelser og reaktioner er normale reaktioner på den
unormale situation som krig er, og de får i fællesskab
mulighed for at komme videre.
SUNDHED OG ERNÆRING
Teenagegraviditeter: 30 % af unge kvinder (15-19 år).
I Danmark er tallet 4,6 %.
Børnedødelighed: 61 pr. 1000 levendefødte dør inden de
er fyldt 1 år (2006). I Danmark er det tilsvarende tal 5.
Mødredødelighed: Mere end 20 mødre dør pr. 1000
fødsel. Det er verdens højeste tal. I Danmark er det
tilsvarende tal 0.
HIV/AIDS smittede: 2,6 % af den voksne del af befolknin-
gen (2001). I Danmark er det tilsvarende tal 0,15 % (2003).
Kun 1,73 % af befolkningen i Sydsudan bruger prævention.
Kun 55 % af befolkningen har adgang til rent drikkevand
Fejlernæring og vitaminmangel er udbredt, da mange kun
dyrker én afgrøde.
Læger: Der er én læge pr 500.000 indbyggere
Sanitetsdækning: 3 % af befolkningen
Illegale aborter er udbredte blandt unge piger, ofte med
livet som indsats.

3. LIFE SKILLS: VEJEN TIL
AT TAGE ANSVAR FOR EGET LIV
I Sydsudan er størstedelen af befolkningen unge. Pga.
krigen lever de med nedbrudte familiestrukturer uden
de rollemodeller og “erfarne ældre”, der kan guide
dem i deres liv. De traditionelle mekanismer til at støtte
unge i overgangen mellem ung og voksen mangler.
Life skills komponenten klæder de unge på til at træe
de rigtige valg i deres liv og skabe netværk, hvor de
kan støtte hinanden til trods for opløste strukturer og
familiebånd. Komponenten fokuserer på at hjælpe
de unge med at planlægge deres fremtid, at skabe
positive fællesskaber og relationer, stimulere kreativ og
kritisk tænkning, sætte fokus på personlige grænser
samt fremme ligeværdige relationer mellem kønnene.
Ultimativt klædes de unge på til at tage ansvar for
deres eget liv, samtidig med at de gives redskaber til
positiv deltagelse i deres samfund.
4. IVÆRKSÆTTERI –
EN BÆREDYGTIG LEVEVEJ
Den sidste komponent i uddannelsesforløbet
træner de 3000 unge i iværksætteri, hvorved de
bliver i stand til at skabe en bæredygtig levevej for
dem selv, som samtidig er fundamentet for lokal
udvikling. Uddannelsen består af undervisning i
projektplanlægning og –styring, basal økonomi,
regnskab og markedsføring. Derudover får de unge
hjælp til at danne mindre grupper, der skal starte
markedsinitiativer op sammen. De får hjælp til at
skrive kontrakter og vedtægter for deres gruppe,
så der er enighed om, hvordan forretningen skal
drives og overskuddet fordeles. De vil blive undervist
i basale lokale landbrugsteknikker med fokus på
bæredygtighed, ernæring, diversitet og afsætning.
Denne undervisning er en god forlængelse af den
ernæringsmæssige sundhedsoplysning.
Køkkenhaver og lokale markeder er med til at sikre,
at de unge kan få plads til at skabe deres egen
tilværelse og arbejde sig frem mod at forsørge sig
selv og deres familier. De unge hjælpes derfor til at
anlægge køkkenhaver i samarbejde med andre unge
og interesserede i lokalsamfundet. Efter uddannelsen
udleveres et ”startsæt” bestående af redskaber og
såsæd til at anlægge køkkenhaverne i deres landsbyer.
De får desuden støtte til at opbygge mindre markeder,
hvor overskydende fødevarer sælges, hvilket bidrager
til lokaludvikling, ernæringsrigtig kost og sundhed.
Gennem anlæggelsen af lokale køkkenhaver får alle –
unge og gamle, mænd og kvinder, returnees og de, der
blev tilbage – adgang til en køkkenhave og mulighed
for at skabe sig en sund tilværelse.
UDDANNELSE
Kun 37 % af den samlede befolkning har gået i skole.
Kun 27 % af befolkningen kan læse og skrive.
Undervisningen foregår oftest uden materialer og med op
til 100 elever ad gangen.
7

8
UNGEKLUBBER
For at fremme eekten af undervisningen etableres
ungeklubber. I ungeklubberne skabes der en platform
hvorfra forandringsagenterne kan “arbejde”.
Klubberne er drevet af de unge selv med støtte fra
projektets ansatte, og danner rammen for fortsatte
ung-til-ung psykosociale støtteaktiviteter,
life-skills aktiviteter, sundhedsoplysning og adgang til
prævention.
Klubberne er også en mulighed for, at de unge at
kan mødes, hvilket kan være svært, når der ikke
eksisterer skole eller andre fritidsaktiviteter. At indgå i
positive fællesskaber med jævnaldrende kan være en
uoverkommelig opgave, når man hele sit liv har levet i
krig og usikkerhed, men ungeklubberne giver de unge
returnees mulighed for at styrke deres netværk og
sociale relationer.
Klubberne er åbne for alle unge, ikke kun de 3000, der
har gennemgået undervisningsforløbet. Som minimum
vil 12000 unge sydsudanere benytte ungeklubberne i
projektperioden.
“ Jeg drømmer om at blive tømrer eller at kunne sælge mine
varer på markedet. Lige nu lever jeg kun lige akkurat af at dyrke
jorden, og jeg får aldrig sparet køer nok sammen til at blive gift “
Angoh, ung sydsudaner

LOKALE PARTNERE
Sydsudan Røde Kors
Siden fredsaftalen i 2005 har Sydsudan Røde Kors
været under udvikling med afsæt i ’gamle’ Sudan
Røde Halvmåne afdelinger i syd. Ni dage efter
uafhængigheden fra Sudan kunne Sydsudan Røde
Kors slå dørene op som en af Sydsudans første og
største selvstændige nationale NGO’er. Sydsudan Røde
Kors er allerede specialiseret inden for sundhed og
lokal udvikling og Sydsudan Røde Kors har i flere år
arbejdet sammen med Røde Kors i Danmark, der har to
udsendte medarbejdere (delegater) i Sydsudan.
I takt med at unge sydsudanere er vendt tilbage
fra eksil i Norduganda, hvor flere har været aktive
i postkonflikt projekter, som er implementeret
i samarbejde mellem Uganda Røde Kors og
Ungdommens Røde Kors, er Sydsudan Røde Kors
blevet opmærksomme på Ungdommens Røde Kors’
aktiviteter for unge i og efter krig. Sydsudan Røde
Kors har derfor taget initiativ til dette projekt og har
inviteret Ungdommens Røde Kors og Røde Kors i
Danmark ind som samarbejdspartnere.
Ungdommens Røde Kors bidrager med teknisk
ekspertise, projekt- og metodeudvikling, igangsættelse,
monitorering og evaluering, og Røde Kors Danmark
støtter Sydsudan Røde Kors’ lokale implementering
af projektet i kraft af deres tilstedeværelse i landet.
Derudover tilknytter Ungdommens Røde Kors tre
frivillige ungdomsdelegater til projektet, der kan være
med til at tilrettelægge og organisere aktiviteter.
Don Bosco
Don Bosco er en mindre organisation der har stor
erfaring med socialt arbejde i Sydsudan. Don Bosco
fokuserer på teknisk og faglig træning, der udvikler de
unges iværksætteri og erhvervsfaglige kompetencer.
Samtidig har organisationen en række mindre sociale
projekter for gadebørn og hjemløse unge i byerne.
Blandt andet har de etableret væresteder for de unge,
som dog mangler fundamental støtte for at kunne
bruges som ramme for Psykosociale Life Planning Skills
træning af de unge.
Røde Kors findes i 187 lande.
RØDE KORS
Det unikke ved Røde Kors er, at alle 187 Røde Kors-
organisationer er selvstændige lokale organisationer med
lokal ledelse, frivillige og ansatte og lokale mål. Sydsudan
Røde Kors er altså en Sydsudansk organisation, der
arbejder for at hjælpe de mest sårbare i Sydsudan.
De 187 Røde Kors organisationer deler en række fælles
principper, blandt andet at vi hjælper de mest sårbare
uden at skele til deres race, etnicitet eller baggrund. Røde
Kors organisationerne er ikke-religiøse og tager ikke
partipolitisk stilling.
Vi stræber også efter at arbejde i hele landet, uanset
om det er Danmark eller Sydsudan vi taler om, og dette
giver mulighed for at brede et godt projekt ud til et
helt land og ikke bare arbejde i få lokalområder. Røde
Kors-organisationerne i hele verden hjælper hinanden.
På den måde lykkes det for selv de mindre Røde Kors
organisationer at nå ud til de sårbare i deres land.
9

10
Libya
Chad
Central
African
Republic
HER ARBEJDER VI
Her implementeres projektet
Projektet implementeres i den nordlige del af Sydsudan i området nær grænsen til Sudan – to-tre timers kørsel fra Wau. Området
er præget af et meget højt antal internt fordrevne og hjemvendte og en meget begrænset infrastruktur.
Projektets hovedby er Wau, i Western Bahr El Ghazal State, med omkringliggende landdistrikter, og de to yderligere
projekthovedbyer er Kuacjok i Warrap State og Aweil i Northern Bahr El Ghazal State, beliggende henholdsvis to og tre timers
kørsel fra Wau.
I alle tre stater fokuseres arbejdet primært i landområderne, hvor behovene er enorme, og der stort set ikke er aktiviteter for
unge. Dette betyder, at mange unge tager til byerne, hvor de ender som gadebørn og hjemløse. For at skabe udvikling blandt
denne meget udsatte gruppe tilbydes også aktiviteter i byerne. Disse aktiviteter tilknyttes tre uddannelsescentre.
Sydsudans manglende infrastruktur betyder, at det tager op til fem dage at køre fra hovedstaden Juba til Wau, men det er muligt
at flyve med Røde Kors fly til Wau på ca 1.5 time, hvilket vil benyttes til projektbesøg for Operation Dagsværk.
Northern Bahr el Ghazal
Northern Bahr el Ghazal har et areal på 30.543 km 2 og ca.
721.000 indbyggere. Hovedbyen Aweil har et befolkningstal
på ca. 150.000. Befolkningstallet skifter dog meget på grund
af til- og fraflytning fra de omkringliggende fattige landsbyer.
Egypt
Sudan
Southern
Sudan
Ethiopia
Democratic
Republic of Congo Uganda Kenya
and their names shown on this ma t imply
ition by the overnment of Sout Sudan.
the w rk of the Humanitaria mmunity.
Red
Sea
Eritrea
Southern Darfur Southern
Kordofan
Central
African
Republic
Kilometers
Northern Bahr el Ghazal
") Aweil
Western Bahr el Ghazal
Democratic
Republic of Congo
0 50 100 200 300 400
Warrap
") Kwajok
") Wau
Sudan
") Yambio
Western Bahr al Ghazal
") Bentiu
Unity
Western Equatoria
") Rumbek
Lakes
Warrap
Warrap har et areal på 31.027 km 2 og ca. 1 million indbyggere.
De fleste bor i hovedbyen Kuacjok, mens landområderne
stort set er uden aktivitet. I mange af landsbyerne i Warrap
har befolkningen ikke set en bil i flere år. De op mod 1 million
indbyggere befinder sig hovedsageligt i Kuacjok. Byen er der-
for en meget tæt befolket by, der er præget af mange unge
hjemløse og gadebørn.
White
Nile
") Malakal
") Bor
") Juba
Central Equatoria
Jonglei
Upper Nile
") Torit
Uganda
Blue
Nile
Eastern Equatoria
Ethiop a
Kenya
Delstaten Western Bahr et Ghazal har et areal på 93.900 km 2 og ca. 334.000 indbyggere. Wau er hoved-
byen i Western Bahr el Ghazal State samt hovedby i det nordlige Sydsudan og har ca. 136.932 indbyg-
gere. Byen har den mest betydelige økonomi efter Sydsudans hovedstad Juba, men er dog præget af
et stort antal hjemløse og gadebørn, der har søgt mod byen fra de omkringliggende landdistrikter, hvor
udviklingen ikke er kommet i gang endnu. I byen ligger en velfungerende Sydsudan Røde Kors afdeling,
der bliver hovedkraften i træning og organisering af projektets frivillige.

SÅDAN GØR VI
FORLØBET KORT FORTALT
3000 sydsudanske unge i de tre distrikter, gennemgår et seks måneders uddannelsesforløb i grupper af 30 unge.
Grupperne er som udgangspunkt kønsmæssigt blandede, og på grund af et større frafald blandt pigerne, vil der fra
start være minimum 55 % piger i grupperne. Endvidere vil der blive oprettet særlige pigegrupper, hvis der for nogle er
behov for det.
Som udgangspunkt for undervisningen rekrutteres 84 frivillige blandt de mere ressourcestærke sydsudanske unge,
inklusiv eksisterende Røde Kors frivillige. De unge frivillige trænes som ung-til-ung facilitatorer og uddannes i at give
ung-til-ung psykosocial støtte, undervise i reproduktiv sundhed og ernæring, life skills samt iværksætteri. Herefter
faciliterer disse frivillige uddannelsesforløbet for den primære målgruppe på 3000 unge. Derudover støtter de op om
alle de andre aktiviteter i projektet, særligt at drive ungeklubberne. Der udvælges 28 personer fra hver af byerne Wau,
Aweil og Kwajok. Ung-til-ung facilitatorerne kommer dermed til at arbejde med projektet i deres lokalområde.
VEJEN FRA KRIGSOFFER TIL FORANDRINGSAGENT
Uddannelse af 84 ung-til-ung facilitatorer
Antal: 84, 28 unge fra hver af byerne Wau, Aweil og Kwajok
Forløb:
1) Psykosocial støtte: fra krigsofre til forandringsagenter
2) Sundt ungeliv: seksualundervisning, reproduktiv sundhed og ernæring
3) Life skills: vejen til at tage ansvar for eget liv
4) Iværksætteri: en bæredygtig levevej
2a
3
Ungeklubber
De 84 ung-til-ung facilitatorer får til opgave at oprette og lede ungeklubber på lokalt niveau. Disse ungeklubber
er tilgængelige for alle returnees – også unge som ikke er en del af uddannelsesforløbet. I ungeklubberne
gennemføres aktiviteter indenfor psykosociale støtte, life-skills, sundhedsoplysning og adgang til prævention
Sted: Wau, Aweil, Kwajok og omkringliggende 18 landsbyer
Antal: minimum 12000 unge
2
Uddannelse af 3000 unge returnees
3000 unge returnees gennemgår uddannelsesforløbet, som styres af de 84 ung-til-ung facilitatorer med støtte fra
Sydsudan Røde Kors.
Sted: Wau, Aweil, Kwajok og omkringliggende 18 landsbyer.
Antal: 3000 i alt, 30 pr. lokalt baserede gruppe
Varighed: 9 måneder pr. forløb, 3 år i alt
Køkkenhaver
De unge starter køkkenhaver med udgangspunkt i viden fra undervisningen i sundhed, iværksætteri og
landbrugsfærdigheder. Derudover får de unge hjælp til at danne mindre grupper, der skal starte markedsinitiativer
op sammen.
Sted: 18 landsbyer
Antal: 54, 3 køkkenhaver i hver landsby
1
Sydsudan Røde Kors’ kontor i Wau er ansvarlig for alle træninger af frivillige i projektet. Træning under komponent
4: Iværksætteri, basalt landbrug, køkkenhaver og markedsopbygning varetages af vores lokale partnerorganisation
Don Bosco.
11

12
3 UDDANNELSESCENTRE
Projektet gennemføres i 3 byer og 18 landsbyer. Der er forskellige behov i hhv. byer og landsbyer: i byerne kræves
et fast sted, hvor man kan samles og fokusere på aktiviteten, hvorimod det i landsbyerne er nemmere at samles i
skyggen under et stort træ. Det har vi tænkt med, og derfor oprettes uddannelsescentre i de tre byer Wau, Aweil og
Kwajok. Al træning i byerne vil foregå i disse uddannelsescentre. Derudover anvendes centrene som ungeklubber.
Vejen til en stemme: fortalervirksomhed
Sydsudans Røde Kors hovedkontor i hovedstaden Juba står for fortalerarbejdet på nationalt niveau. Fortalerarbejde for unges
rettigheder og inddragelse over for centrale regeringsinstanser foregår her.
De 84 uddannede ung-til-ung facilitatorer står for fortalerarbejdet på lokalt plan. Fortalerarbejdet vil også her lægge vægt på
unges og i særdeleshed pigers rettigheder samt inddragelse i lokale beslutningsprocesser. Fortalervirksomheden vil lokalt være
rettet mod lokale autoriteter som høvdinge, ældre og landsbyråd og foregå gennem møder og debat.
Metode- og materialeudvikling:
Psykosocialt undervisningsmateriale for unge i post-konfliktsituationer udvikles og testes i samarbejde mellem Sydsudan Røde
Kors, Don Bosco, Røde Kors i Danmark, Ungdommens Røde Kors og Det Internationale Røde Kors Forbunds Psykosociale
Referencecentre (IFRC). Materialerne bliver bl.a. udviklet på baggrund af erfaringer fra det lignende projekt i Norduganda.
RESULTATER: DET STÅR TILBAGE
84 unge uddannede frivillige er rygraden i Sydsudans lokale aktiviteter i de tre stater og kan videreføre arbejdet
for flere unge.
3000 unge krigsofre er blevet forandringsagenter for lokal udvikling.
Ungeklubber, der fungerer som positive sociale fællesskaber er blevet etableres i 3 byer og 18 landsbyer, minimum
12000 unge bruger klubberne.
Et lokalsamfund med øget kendskab til reproduktiv sundhed og ernæring.
Minimum 54 køkkenhaver er blevet etableret.
Lokale markeder, der sikrer adgang til varierede fødevarer er etableret.
Lokale og nationale beslutningstagere er gjort bevidste om vigtigheden og potentialet ved at inddrage unge i
beslutningsprocessen.
ALT I ALT: ET STYRKET CIVILSAMFUND I SYDSUDAN

BÆREDYGTIGHED
Et stærkt og bæredygtigt
civilsamfund forankret blandt de unge
skaber udvikling og stabilitet
Et civilsamfund med stærke organisationer, stor
folkelig opbakning, gennemslagskraft samt evne til
at involvere og motivere almindelige mennesker til at
gøre en forskel i selv de fjerneste og fattigste egne,
er en forudsætning for en positiv samfundsudvikling.
Formålet med projektets kapacitetsudvikling er at
opbygge et bæredygtigt Sydsudan Røde Kors baseret
på en stærk og handlekraftig ungdomsorganisering.
Målet er, at Sydsudan Røde Kors kan give rum
til, at unge frivillige selv kan arbejde til gavn for
lokalsamfundene i hele Sydsudan.
Konkret arbejder projektet for at skabe en bæredygtig
struktur, der rækker langt udover projektperioden:
De unge bliver uddannet for livet og til at løfte
ansvaret for landets udvikling, så de kan skabe et
land, der kan danne ramme for deres fremtid.
Projektet styrker Sydsudan Røde Kors, så
organisationen bliver i stand til at rekruttere,
uddanne og organisere unge frivillige og
igangsætte lignende aktiviteter for flere unge.
Fortalervirksomhed ændrer den måde folk ser
kvindens rolle i samfundet og skaber et miljø,
hvor unge piger og kvinder bemyndiges og får en
stemme i samfundets beslutningsprocesser.
Frivilliggrupperne, der etableres under Sydsudan
Røde Kors, har en levetid, der rækker langt ud
over projektet. Grupperne bliver hjørnestenen
i Sydsudan Røde Kors lokale frivilliggrupper
og en model for organisering af unge frivillige
i Sydsudan Røde Kors. De inddrages i andre
Sydsudan Røde Kors projekter og de politiske
ungdomsstrukturerer, og gennem førstehjælp og
andre indtægtsgenerende aktiviteter er de med til
at sikre midler til at holde aktiviteter i live.
RISICI
AT STARTE EN BØLGE
Uddannelse og udvikling i fredstid –
og i krig!
Trods fredsaftalen med Nordsudan er der stadig
uløste emner; såsom status af omstridte områder ved
grænsen og deling af naturressourcer. Der er også
risiko for potentielle etniske konflikter i Sydsudan. Nye
krigslignende tilstande er altså en risiko. Sydsudan
Røde Kors skal kunne agere i krig og i fred og projektet
opbygges således, at kapacitets- og organisationsudviklingen
kan gennemføres uanset hvad. I tilfælde
af fornyet væbnet konflikt ændres hovedfokus for
aktiviteterne, så der lægges mere vægt på psykologisk
førstehjælp til krigsofre og uddannelse i krigens regler
og konflikt.
Projektet har altså den enestående dimension, at det
kan fortsættes i en eventuel krigssituation.
På den anden side af grænsen, i Norduganda, har en lokalpolitiker beskrevet, hvad det betyder, når unge deltager i
Ungdommens Røde Kors’ og Uganda Røde Kors’ genopbygningsprojekt:
“Projektet når ud til 10 gange flere, end der står i målgruppen! Formelt set er det et vist antal unge, der bliver del
af grupperne, men de kan løfte hele deres familie. De fortæller deres viden videre til deres søskende, fætre og
kusiner, og hele husstanden vinder på det forbedrede livsgrundlag. For slet ikke at tale om deres børn, som får
grundlaget for en bedre start og flere muligheder. Det her er at bryde en kæde, som er afgørende for de næste
mange generationer”.
13

14
UNGDOMMENS RØDE KORS
Ungdommens Røde Kors er en
frivilligbaseret organisation, som i
det internationale arbejde er specialiseret
inden for opbygning af
ungdomsstrukturer, forbedring af
vilkårene for sårbare unge og arbejdet
med unge i postkonflikt samfund.
Ungdommens Røde Kors arbejder i Uganda, Sydsudan,
Jordan og Palæstina og udsender frivillige til
udviklingsarbejde som et væsentligt led i projekterne.
Vi har stor erfaring med helhedsorienterede genopbygningsprojekter
i postkonflikt samfund gennem et
stort udviklingsprojekt for unge i Norduganda. Ungdommens
Røde Kors er drevet af 3500 frivillige, som
sammen med et professionelt sekretariat arbejder for
at forbedre vilkårene for udsatte børn og unge. I de
internationale projekter arbejder vi tæt sammen med
lokale frivillige, så de bliver i stand til at løfte opgaven i
deres land. Indsatsen er båret af ung-til-ung-tilgangen
i alle led, og vi arbejder i øjenhøjde med både frivillige
og deltagere i projektet.
Hvis projektet i Sydsudan bliver valgt, vil Operation
Dagsværk for første gang vælge at samarbejde med en
ungdomsorganisation.
DET VIRKER
Ungdommens Røde Kors og Uganda Røde Kors
samarbejder om et stort projekt for unge, der er
vokset op under krigen i Norduganda. Projektet
viser, at stærke unge KAN løfte de mindre stærke,
hvis bare de får støtte og træning. De frivillige bliver
rollemodeller for de andre unge og hjælper med at
skabe en tro på en bedre fremtid, og at det betyder
noget, at unge tager ansvar. Det er let at rekruttere
frivillige, fordi projektet når ud til landsbyerne, hvor
unge står på spring for at kaste sig ud i meningsfyldte
aktiviteter, hvor de kan lære noget. Det virker.
Kampagneidéer
Fra Kalashnikovs til køkkenhaver og græsrodsskoler
Unge spiller en central rolle i krige og konflikter, både
som krigsmagere og som ofre. Efter krigen er det de
samme unge, der skal være med til at genopbygge
samfundet og sikre, at det ikke sker igen. Men hvordan?
Hvordan skifter man våben ud med værktøj og bøger?
Kampagnen kan sætte fokus på unge i krig og uddannelse
som vejen til at skifte ødelæggelse ud med
genopbygning.
Hvad skal der til for at skabe et rigtigt land?
Sydsudan er verdens nyeste, men også mindst udviklede
land. Alt skal opbygges på ny, så her har vi
chancen for at gøre det rigtigt fra starten. Der er brug
for alle ressourcer for at skabe et godt samfund, ikke
mindst børnene og de unge. Det er trods alt dem, der
skal bo der længst…
Hvad ville du starte med, hvis du skulle bygge et helt
nyt land?

BUDGET
1. Aktiviteter
Budget Procent
Forberedelse
1.1 Baseline undersøgelse i 3 distrikter 51.000
1.2 Udarbejdelse, test og tryk af undervisningsmanualer 112.000
1.3 Forberedelsesworkshop og stakeholder consultations for lokalafdelinger og lokale autoriteter 32.000
Subtotal Forberedelse 195.000 3,5%
Kapacitetsudvikling
1.4 Rekruttering og organisering af 84 frivillige ung-til-ung facilitatorer fra de 3 distrikter 21.000
1.5 National Træning (og genopfriskningstræning) af ung-til-ung facilitatorerne i psykosocialt forløb, sundhed, life skills og fortalervirksomhed 342.000
1.6 National Træning af ung-til-ung facilitatorer i iværksætteri, køkkenhaver, markeds- og projektledelse (Don Bosco) 162.000
Subtotal Kapacitetsudvikling 525.000 9,5%
Aktiviteter for målgruppen (service delivery)
1.8 6 måneders uddannelsesforløb for 3000 unge i 18 landsbyer og 3 hovedbyer 891.600
1.9 Opstart af ungdomsgrupper i 18 landsbyer og de tre hovedbyer (inkl. ungdomsaktiviteter) 51.000
1.10 Sundhedsoplysning gennem ungdomsgrupperne i 18 landsbyer + 3 hovedbyer (inkl. oplysningsmaterialer) 151.800
1.11 Iværksætteriuddannelse (landbrug) for 3000 unge fra de 3 distrikter 881.000
1.12 Opstart af køkkenhaver og markeder i 18 landsbyer i de 3 distrikter 181.000
1.13 Aktiviteter i ungdomsklubberne i 3 hovedbyer og 18 landsbyer (sport, musik, dans og drama) 107.500
Subtotal Aktiviteter for målgruppen 2.263.900 41,2%
Fortalerarbejde
1.14 Fortalerarbejde for unges rettigheder med centrale regeringsinstanser (inkl. transport og udgifter til møder) 18.000
Subtotal Fortalerarbejde 18.000 0,3%
2. Investeringer
2.1 Computere til SSRC afdelinger i Juba, Wau, Warrap, Aweil (4 i alt) 12.000
2.2 Digitalkameraer til ungdomsklubber og teams af ung-til-ung facilitatorer (6 i alt) 9.000
2.3 Cykler til ung-til-ung facilitatorer til undervisningssessions (grundet mangl. off. transport) 31.600
2.4 Knallerter til teams af ung-til-ung facilitatorer i 3 stater (grundet mangl, off. transport) 17.000
2.5 Udstyr og materialer til køkkenhaver og markeder, inkl. redskaber, såsæd og gødning 99.000
2.6 Etablering af 1 uddannelsescenter i hver af de 3 hovedbyer 600.000
I alt 768.600 14,0%
3. Medarbejdere
3.1 Løn til 2 lokalansatte i 3 år (50 % Juba og 100 % Wau) 232.000
3.2 Tre ungdomsansatte i 3 år 361.000
3.3 DRCY delegat i 3 x 7 måneder (finansieres via yderligere fundraising) -
Andre personaleudgifter
3.4 Røde Kors i Danmark delegatbistand i Juba i tre år 150.000
3.5 Teknisk støtte fra Ungdommens Røde Kors, DK, deltidsstilling 205.000
I alt 948.000 17,2%
4. Lokal Administration
4.1 Kontorudgifter, drift, financial management 248.000
I alt 248.000 4,5%
5. Evaluering og Monitorering
5.1 Midtvejsevaluering (inklusiv udgifter til ekstern evaluering) 55.000
5.2 Årlig planlægning og monitoring 50.000
5.3 Slutevaluering 45.000
I alt 150.000 2,7%
6. Projektudgifter i alt 5.116.500 93,0%
7. Revision 65.000 1,2%
8. Subtotal 5.181.500 94,2%
9. Administration i Danmark 318.500 5,8%
10. Total 5.500.000 100,0%
* Skullle indsamlingen overstige budgettet, vil vi opprioritere fortalerarbejdet og støtten til aktiviteter i ungdomsklubberne
15

Da Marial var otte år gammel blev hans
landsby angrebet. Marial blev skilt fra sin
familie og måtte flygte sammen med andre
drenge fra landsbyen.
De gik i en måned og endte i Etiopien.
Da de blev angrebet i Etiopien gik de tilbage
til Sydsudan, men der var stadig ikke sikkert. I
stedet flygtede Marial videre til Kenya til fods.
Her boede han først i en flygtningelejr og
dernæst i Nairobi. Det blev Marials held.
I dag har han en uddannelse og arbejder for
Sydsudan Røde Kors.
Marial
Communications Ocer,
Sydsudan Røde Kors
SYDSUDAN
UNGE BYGGER NYT LAND