Energikonsulenten

Energikonsulenten
Opgave 1
Opvarmning, energitab og energibalance
Når vi tilfører energi til en kedel vand,
en stegepande eller en mursten, så
stiger temperaturen. Men bliver
temperaturen ved med at stige selv om
vi fortsætter med at tilføre den samme
energi?
Du skal i de følgende undersøge hvad
der sker, når du tilfører energi til et lille
glas vand.
En nem måde at tilføre energi til
vandet er med en dyppekoger. Her
skal du anvende en speciel
hjemmelavet dyppekoger til 6V.
Du skal bruge et kronemuffepar, 10 cm
kanthaltråd (Ø 0,25), to stykker
udrettede papirclips og to ledninger
med krokodillenæb.
Kom 30 ml vand i et lille bægerglas (50
ml). Placer dyppekogeren og et
termometer i vandet. Aflæs
temperaturen. Tænd for strømmen og
aflæs temperaturen hvert minut i 10
minutter (husk omrøring inden
aflæsning).
Kom vandet til at koge?
Afsæt temperaturerne i et
koordinatsytem, hvor tiden afsættes ud
ad X-aksen og temperaturen op ad Yaksen.
Lav nu det samme forsøg, men denne
gang skal du lave et låg (pap) som kan
lægges på glasset. Du skal også pakke
noget om glasset (vante, tørklæde eller
lignende).
Indtegn temperaturforløbet i samme
koordinatsystem.
Ændrer temperaturen sig på en anden
måde end før?
Har du tilført den samme mængde
energi (samme dyppekoger og
spænding)?
- 1 -

Energikonsulenten
Opgave 2
Isolering
Undersøg forskellige materialers evne til at isolere for varmetab til omgivelserne.
Forsøgsopstillingen består af et almindeligt reagensglas i mælkekarton eller syltetøjsglas
med det materiale som skal undersøges. Prop med termometer så termometret går ca. 5
cm under proppen.
Du skal fylde varmt vand (når det varme vand har løbet lidt fra hanen) i reagensglasset
så det står 2 cm fra kanten. Proppen sættes i og temperaturen aflæses hvert minut.
Følg temperaturfaldet og indtegn i koordinatsystem.
Find 3 - 4 forskellige materialer du kan undersøge.
- 2 -

Energikonsulenten
Opgave 3
Opvarmning og isolering af paphus
Vi vil godt have det varmt i vores bolig, også om vinteren. Derfor må vi tilføre energi i
form af varme. Desværre forsvinder varmen fra boligen, så vi skal blive ved med at
tilføre ny varme hele vinteren.
Du kan lave et forsøg som illustrerer problemet.
Lav et modelhus af en papkasse (til A4-papir) uden vinduer. Inde i huset placerer du to
pærer (6v, 1A) i parallelforbindelse. Forbind til strømforsyningen. Lav et hul til et
termometer.
Mål temperaturen udenfor ”huset”. Tænd for ”varmen” (pæren) og aflæs temperaturen
hvert minut i 10 minutter.
Tegn en kurve over temperaturforløbet i et koordinatsystem.
Gentag forsøget, men denne gang skal du pakke huset ind i et materiale som du mener
er godt til at holde på varmen.
Forklar forskellen på de to kurver.
Et rigtigt hus er ikke bygget så simpelt som en papkasse. De forskellige bygningsdele
(tag, gulv, vægge og vinduer) er lavet af forskellige materialer som har forskellige evner
til at isolere for varmetabet til omgivelserne. Denne evne til at isolere udtrykkes i
materialets K-værdi – jo lavere værdi jo bedre isoleringsevne.
- 3 -

Energikonsulenten
De forskellige bygningsdeles overflade har også betydning for hvor meget energi der
slipper ud.
Bygningskonstruktioner ses bedst i virkeligheden, men hvis du ikke har adgang til en
byggeplads eller en teknisk skole med bygge og anlæg, kan de ses i f.eks. ”Den lille lune”
fra Rockwool eller på www.rockwool.dk
Jo større forskel der er mellem indendørstemperaturen og udendørstemperaturen jo
større er energitransporten fra boligen til luften udenfor.
Du kan få en fornemmelse af hvilke
bygningsdele som isolerer godt ved at
måle temperaturen på indersiden af
vinduer, vægge, yderdøre m.m.
Det er ikke let, men hvis du tager et
termometer og holder det tæt til det du
vil måle, samtidig med at
termometeret dækkes med en
flamingoklods (se foto) og venter 3-5
minutter inden aflæsning, så får du
resultater som gør dig i stand til at
vurdere hvilke bygningsdele som er
”kolde”.
Hvis du skal finde ud af hvor meget
energi der skal tilføres dit hus på et år,
er det besværligt at skulle måle
udetemperaturen hver dag året
igennem. Resultatet har du så også
først når året er gået.
Ved mange års målinger har man fundet ud af, at vi opvarmer vores bolig i 230 døgn,
det svarer til 5500 timer om året. Den gennemsnitlige udendørs temperatur er 4ºC i
fyringssæsonen.
- 4 -

Energikonsulenten
Opgave 4
Simulering
Når man skal have erfaringer med situationer som kan være vanskelige at gennemføre i
virkeligheden, laver man ofte simuleringer, efterligninger af virkeligheden.
Du kan hente et regneark på www.vvsu.dk/folkeskole hvor du kan ændre på
isoleringsgraden og vinduernes størrelse i et modelhus.
Prøv at eksperimentere med forskellige ændringer og se hvilken betydning det har for
energiforbruget til opvarmning.
Varmetabet i din bolig
Den store opgave er at finde ud af hvor meget energi som skal bruges til at opvarme
jeres hus – og måske finde på ændringer, så der skal bruges mindre energi.
Ved mange års målinger har man fundet frem til, at fyringssæsonen i gennemsnit varer
230 døgn som svarer til 5500 timer. Udendørstemperaturen har på samme måde et
gennemsnit som er sat til 4ºC. Indendørstemperaturen sættes normalt til 20ºC, men hvis
I derhjemme har en højere temperatur skal du selvfølgelig regne med den.
For at beregne varmetabet skal dette skema først udfyldes:
Ydervægge Areal
Vinduer m 2
Loft m 2
Gulv m 2
Døre m 2
Dernæst skal du finde ud af hvilken U-værdi de forskellige bygningsdele har. Du kan
finde eksempler på U-værdier på næste side.
Bygningsdel U-værdi
Ydervægge
Vinduer
Loft
Gulv
Døre
- 5 -

Energikonsulenten
Eksempler på U-værdier
Vinduer U-værdi
1 lag glas 6,0
Termorude 2,7
Energirude 1,1
Tage og lofter U-værdi
Isoleringstykkelse; 0 mm 1,5
Isoleringstykkelse; 50 mm 0,6
Isoleringstykkelse; 100 mm 0,4
Isoleringstykkelse; 150 mm 0,25
Isoleringstykkelse; 200 mm 0,2
Isoleringstykkelse; 400 mm 0,1
Gulve U-værdi
Støbt gulv 0 mm isolering 0,76
Støbt gulv 50 mm isolering 0,32
Støbt gulv 100 mm isolering 0,25
Krybekælder 0 mm isolering 1,2
Krybekælder 25 mm isolering 0,8
Krybekælder 100 mm isolering 0,4
Ydervæg U-værdi
Træskeletvæg 0 mm isolering 2,2
Træskeletvæg 50 mm isolering 0,6
Træskeletvæg 100 mm isolering 0,4
Træskeletvæg 150 mm isolering 0,25
Træskeletvæg 200 mm isolering 0,2
30 cm hulmur, uisoleret 1,5
30 cm hulmur, hulmursisoleret 0,5
24 cm letbetonmur 0,8
24 cm letbetonmur + 50 mm isolering 0,4
Murstensmur uden hulrum 2,3
Murstensmur uden hulrum + 100 mm isolering 0,4
- 6 -

Energikonsulenten
Nu er det muligt at beregne det samlede varmetab i løbet af fyringssæsonen. Det
samlede varmetab er bestemt af hvor stort et areal varmen kan slippe væk gennem,
hvor lang tid dette varmeudslip varer samt hvor let varmen slipper igennem mure,
vinduer, døre, lofter og gulve. Varmetabet (eller energiudslippet) måles i Wh (watttimer
eller kWh, kilowatttimer).
Varmetabet beregnes ved at gange arealet (i kvadratmeter) med U-værdien og igen
gange resultatet med temperaturforskellen. Resultatet bliver målt i Wh. Da U-værdierne
er forskellige for de forskellige bygningsdele er det lettest at beregne varmetabet for
hver bygningsdel for sig.
Indsæt tallene i skemaet og beregn varmetabet
Bygningsdel Areal U-værdi Temperatur-
forskel
- 7 -
Tid Varmetab
Ydervægge 5500 timer Wh
Vinduer 5500 timer Wh
Loft 5500 timer Wh
Gulv 5500 timer Wh
Døre 5500 timer Wh
Ialt Wh
Omregn varmetabet til kWh (kilowatttimer)
Varmetabet er _________________ kWh pr. år
Til at dække dette varmetab kan der bruges forskellige opvarmningsformer: Olie,
elektricitet, naturgas, fjernvarme og fast brændsel. De forskellige opvarmningsmetoder
bruger forskellige betegnelser for den mængde energi der er brugt til opvarmning.
Du skal omregne til den opvarmningsform I bruger derhjemme.
1 kWh svarer til 0.133 l olie afbrændt i oliefyr
1 kWh svarer til 859,8 kcal (kilocalorier) fjernvarme
Hvis I bruger elektricitet til opvarmning er der ingen problemer med omregning.

Energikonsulenten
Opgave 5
Boligopvarmning
Vi kan opvarme vores bolig på mange forskellige måder. Den mest almindelige er
radiatorer med vand.
Vandet varmes op i en kedel i boligen hvor der fyres med biomasse, olie eller naturgas,
det kaldes et centralvarmeanlæg. Et fjernvarmeanlæg fungerer på samme måde, her
kommer opvarmningsvandet bare fra en stor kedel på fjernvarmeværket.
Boligens centralvarmeanlæg består i princippet af en kedel hvor vandet varmes op og
radiator, hvor vandet kan afgive sin varme til luften i boligen.
Du kan bygge en model af centralvarmeanlægget.
Du skal bruge:
1 stk kedel: 50 cm 8 mm blød kobberrør vikles om et vandrør i en spiral
1 stk radiator: 15 cm 3/4” (20mm) sort stålrør
For at sammensætte opstillingen skal du bruge:
2 stk 10 cm gummislange
1 stk bøjet glasrør
1 stk T-stykke (glas eller plast)
1 stk 10 cm klar plastslange
2 stk gummiprop med 1 hul
1 stk 30 mm Rockwool måtte
Noget tyndt ståltråd (blomstertråd) til at holde isoleringen på plads
- 8 -

Energikonsulenten
Se på billedet hvordan delene skal sættes sammen og spændes op i to stativer.
Principopstilling af centralvarmeanlæg
Løft den øverste prop af radiatoren og fyld op med vand til kanten. Sæt proppen på plads
igen. Nu er anlægget fyldt med vand og der står vand halvt op i plastslangen.
Plastslangen fungerer som ekspansionsbeholder og udluftning.
Vandet kan ikke løbe rundt hvis der er luftbobler i anlægget. Hvis der er luft kan det
slippe ud gennem plastslangen. Når vandet varmes op udvider det sig. Hvis anlægget var
helt lukket ville vandets udvidelse betyde at rør og slanger blev ødelagt; derfor skal der
være mulighed for ekspansion.
Opvarmningen sker med et fyrfadslys som sættes inde under kobberspiralen. Det er
nødvendigt at pakke kobberspiralen ind i Rockwool så der stadig kan komme luft til
fyrfadslyset og så der er en åbning foroven (skorsten).
Mærk øverst og nederst på din hjemmelavede radiator.
Hvordan er temperaturen? Høj Mellem Lav
Øverst på radiatoren
Nederst på radiatoren
- 9 -

Energikonsulenten
Lad centralvarmeanlægget passe sig selv i 10 minutter. I mellemtiden kan du måle
temperaturen på en rigtig radiator. Mål både øverst og nederst på radiatoren. Kan du
forklare dine måleresultater?
Når de 10 minutter er gået, mærk igen øverst og nederst på din hjemmelavede radiator.
Hvordan er temperaturen? Høj Mellem Lav
Øverst på radiatoren
Nederst på radiatoren
Hvilken vej tror du vandet løber rundt i dit centralvarmeanlæg? Lav en skitse, hvor du
viser hvilken vej vandet løber.
Hvad sker der med vandets temperatur når det løber gennem anlægget?
- 10 -