PERSPEKTIVPLAN 2012 BØRNEHAVEN TUSINDFRYD - aksos.dk

2012
PERSPEKTIVPLAN
BØRNEHAVEN
TUSINDFRYD
Børnehaven Tusindfryd
Kong Hans Gade 12, 9000 Aalborg
Tlf.nr. 99 82 45 42
E-mail bh-tusindfryd@aalborg.dk
Hjemmeside www.aksos.dk/bh-tusindfryd

Tusindfryds historie
Denne gamle børnehave tog sin første spæde begyndelse i Jernbanegade 19 under ledelse af
frøknerne C. Clausen og Berendsen i årene 1887 - 88.
I 1889 blev den flyttet til Grønnegade 6, og i 1891 fandtes den i Urbansgade under navnet den
Frøbelske børnehave ved frøknerne Berendsen og Harboe. Her blev den i 1894 overtaget af
frøken Magda Willemoes, som gennem 50 år indtil 1944 ofrede sin tid og kræfter på at lære
børnene interesse for og kærlighed til flag og fædreland.
I 1944 overgik børnehaven til niecen frøken Bodil Willemoes, der gennem
fasteren havde fået inspiration og lyst til denne gerning. Frøken Bodil Willemoes, der gav
Børnehaven navnet TUSINDFRYD
påbegyndte og organiserede arbejdet med handicappede børn. Et pionerarbejde så
påskønnelsesværdigt at man havde bud efter hende andetsteds fra.
Børnehaven blev d. 1. August 1953 overtaget af Sct. Georgs Gilderne i Aalborg og videreført i
frøken Bodil Willemoes’s ånd, hvis særlige opgave var at tage sig af handicappede børn
sammen med raske børn.
Lederen blev frøken Elly Nielsen, som i dette vanskelige og krævende arbejde blev bistået af
eksperter på de områder, hvor særlig sagkundskab kunne hjælpe de hæmmede børn til en
normal tilværelse.
Efter mange forsøg på at finde egnede lokaler, fandt man 1. November 1963 ejendommen på
Kong Hans Gade 12, og efter fornøden ombygning flyttede børnehaven hertil 1. Marts 1964.
I 1982 gik frøken Elly Nielsen på pension, hvorefter stedfortræder Birgit Thomsen overtog
ledelsen. Hun har ført børnehaven videre efter samme grundprincipper, men i nutidig ånd.
Den 31. december 2002 trådte Sct. Georges Gilderne ud af børnehavens ledelse. Børnehaven
Tusindfryd fortsætter med at være en selvejende
børnehave, og er tilknyttet Frie Børnehaver og Fritidshjem.
2

Indholdsfortegnelse
Tusindfryds historie…………………………………………………………………………………….. 2
Indholdsfortegnelse………………………………………………………………………………........... 3
Personalet………………………………………………………………………………………………... 4
Læreplaner……………………………………………………………………………………………..... 5
Pædagogisk profil………………………………………………………………………............... 6
Børn og ungepolitikken i Aalborg kommune…………………………………………………….
7
Inklusion…………………………………………………………………………………………
9
Indledning til læreplaner………………………………………………………………………… 11
Barnets alsidige personlighedsudvikling………………………………………………………… 14
Sociale kompetencer……………………………………………………………………………… 15
Sprog…………………………………………………………………………………………….. 16
Krop og bevægelse………………………………………………………………………………. 17
Kulturelle udtryksformer og værdier……………………………………………………………. 18
Naturen og naturfænomener …………………………………………………………………….. 19
Forældresamarbejde……………………………………………………………………………...
20
Øvrige samarbejdspartenere……………………………………………………………………..
20
Børn med særlig behov………………………………………………………………………….. 20
Evaluering af læreplaner………………………………………………………………………… 21
Året rundt………………………………………………………………………………………………… 22
Dagligdagen……………………………………………………………………………………… 23
Barnets bog………………………………………………………………………………………. 23
Forældrebetalt frugtordning……………………………………………………………………… 24
Sygdom………………………………………………………………………………………….. 24
Påklædning………………………………………………………………………………………. 25
Legetøj…………………………………………………………………………………………… 25
Motorik…………………………………………………………………………………………. 25
Trin for trin………………………………………………………………………………………. 26
Den gode stol……………………………………………………………………………………. 26
Børnefødselsdage……………………………………………………………………………….. 28
Afslapning………………………………………………………………………………………... 29
Musik……………………………………………………………………………………………. 29
Musiklærer Tinne Lund…………………………………………………………………………. 30
Faste aktiviteter………………………………………………………………………………….. 31
Kalender 2012…………………………………………………………………………………… 32
Mødeaktiviteter…………………………………………………………………………………… 33
Børnehaven har lukket…………………………………………………………………………… 33
Normering……………………………………………………………………………………….. 33
Deltidsbørn………………………………………………………………………………………. 33
Forsikringsforhold …………………………………………………………………………………. 33
Årsberetning 2011………………………………………………………………………………………….. 34
Sociale kompetencer…………………………………………………………………………….. 35
Barnets alsidige personlighedsudvikling………………………………………………………… 37
Sprog…………………………………………………………………………………………...... 39
Krop og bevægelse………………………………………………………………………………. 40
Naturen og naturfænomener……………………………………………………………………... 42
Kulturelle udtryksformer og værdier…………………………………………………………….. 44
Børnehavens årsberetning 2011…………………………………………………………………. 46
Forældrebestyrelsens årsberetning 2011……………………………………………………….... 50
Forældrebestyrelsen 2012…………………………………………………………………... 53
Budget…………………………………………………………………………………………………….. 54
3

Personale 2012
Birgit Thomsen
Leder 37 timer
Ansat 1971
Mette Dall
Pædagog 30 timer
Ansat 1997
Thomas Selmer Topholm
Pædagogmedhjælper
26 timer
Ansat 2011
Conny Thomsen
Souschef 35 timer
Ansat 1982
Louise Voss Vestergaard
Pædagog 36 timer
Ansat 2008
Kirsten Jensen
Pædagogmedhjælper
37 timer
Ansat 2009
4

Læreplaner
Det er børnehaven Tusindfryds mål, at sikre børnene de bedst mulige betingelser for at gennemgå en positiv
udvikling, dannelse og læring, i et trygt og aktivt miljø.
Børnehaven er kendt for sin åbenhed og tolerance for andres meninger. Personalet skaber igennem omsorg,
engagement og pædagogisk viden et positivt miljø, hvor der gives rum og plads til individuel udvikling.
Ligeledes lægges der vægt på et åbent, ærligt og tæt samarbejde med forældrene.
Børnehaven får gennem frihed og udfordringer, glade børn til at trives.
Vi vil igennem vores beskrivelser i læreplaner, give et billede af, hvordan vi arbejder.
Pædagogisk profil
Børn og Unge politikken i Aalborg Kommune.
Inklusion
Indledning til læreplaner.
Barnets alsidige personlige udvikling.
Sociale kompetencer.
Sprog.
Krop og bevægelse.
Kulturelle udtryksformer og værdier.
Naturen og naturfænomener.
Forældresamarbejde.
Øvrige samarbejdspartnere
Børn med særlige behov.
Evaluering af arbejdet med læreplaner.
5

Pædagogisk profil
Vi arbejder med børnene ud fra det begreb, der hedder positiv ledelse. Det handler om måden,
pædagogerne organiserer og strukturerer dannelse på. Positiv ledelse er den måde, vi kommunikerer
med børnene på for at få dem til at handle på den måde, vi ønsker. Det drejer sig om det
følelsesmæssige klima i samspillet, udviklingsstøttende pædagogik og strukturer for, hvad der
forventes i samspillet. Ved at være klare og tydelige i vores udmeldinger til børnene, skaber vi
struktur for det, som vi vil have børnene til at gøre. Under positiv ledelse er det vigtigt, at vi er
opmærksomme, og ser det enkelte barns initiativer i fællesskabet og bekræfter de positive
initiativer. Det er også vigtigt, at vi hurtigt opfanger de negative initiativer og reaktioner, så vi kan
guide og lede børnene i tide og derved undgå negative reaktioner. Det er ok at sige nej til et
initiativ, men vi giver en kort vejledning og fortæller barnet, hvordan det skal handle i stedet for.
For at sikre os at vi ser det enkelte barn i børnehavens store fællesskab, arbejder vi pædagoger i et
udviklingsstøttende, nærværende og anerkendende samspil med børnene. Vi møder barnet i den
udviklingszone som den russiske psykolog Lev Semenovich Vygotsky betegner ”den nærmeste
udviklingszone”. Det gør vi ved at følge barnets initiativer, som kan være følelser, handlinger og det
de sprogligt giver udtryk for. På den måde aflæser vi barnets initiativer, og retter opmærksomheden
i samspillet med barnet mod barnets opmærksomhed. Barnet bliver set, som den individualitet det
er, når vi tolker barnets behov og derigennem får kendskab til barnets udviklingsniveau. Barnets
initiativer refererer til dets udviklingsniveau, og vi møder barnet lige netop der, hvor det
udviklingsmæssigt befinder sig, og støtter derfra barnet i dets videre udvikling.
I det daglige arbejde med børnene sætter vi ord på både egne og barnets følelser og handlinger.
Barnet lærer at fornemme egne følelser og sindstilstande. f.eks. hvad det vil sige at være sur, ked af
det, vred eller glad. I samspillet lærer barnet om egne og andres følelser, barnet identificerer egne
følelser og lærer at formidle dem til andre. Grundlaget for empati er at kunne forstå og indleve sig i
hinandens følelsesmæssige tilstande. At sætte ord på egne og barnets initiativer er med til at skabe
struktur og forudsigelighed i samspillet, og forudsigelighed skaber tryghed. Ved at benævne barnets
initiativer støtter vi samtidig den sproglige udvikling.
Vi arbejder med barnets selvværd ved at anerkende dets initiativer. Vi gentager eller spejler/imiterer
barnets udsagn. Blot et smil eller et nik kan bekræfte barnet positivt. Når barnets initiativer følges
og bekræftes, betyder det, at barnets selvværd og selvtillid udvikles og stimuleres. Barnet oplever
sig forstået, føler sig betydningsfuld, har værdi i sig selv, og barnet anerkendes i samspillet med den
voksne. Barnet udvikler en tillid og tryghedsfølelse, som er grundlaget for barnets
udforskningstrang, og barnet vil føle sig kompetent og bliver motiveret til nye initiativer.
I det pædagogisk arbejde lærer vi barnet at dele opmærksomhed, skiftes til at tage tur og give og
modtage i samspillet. Det er gennem turtagning, at barnet lærer at meningsudveksle. Turtagning er
en måde, hvorpå barnet inviteres til at opleve og interessere sig for omverden. Barnet bliver
opmærksomt på andre, knytter sig til og lytter til andre, får indblik i andres anskuelser og meninger,
hvilket udvikler større indsigt i livet og evnen til at indgå i sociale fællesskaber. Under turtagningen
er pædagogen ordstyrer og sikrer sig, at alle børn kommer til orde. Med udgangspunkt i børnenes
initiativer skaber vi fælles fokus, knytter børnene sammen og øver dem i at være social
opmærksomme.
6

Børne- og Unge politikken i Aalborg Kommune
Hele personalet har læst Børn og Unge politikken i Aalborg Kommune, og på et personalemøde
diskuteret Aalborg Kommunes principprogram for arbejdet med kommunens børn og unge. Vi er
blevet bevidst om, hvordan vi har implementeret kommunens principprogram i børnehavens
læreplaner og det daglige arbejde i børnehaven.
Vi tilrettelægger vores arbejde med børnene ud fra Aalborg kommunes værdigrundlag.
Familie og netværk:
Vi vægter højt, at forældre og barn modtages og taler med en fra personalet hver dag. Her bliver vi
informeret om ting, der er vigtig for os at vide om barnet, så vi kan tage individuelle og evt. særlige
hensyn. Det giver forældre og barn den tryghed, der skal til, for at dagen for alle parter bliver god.
Vi afholder arrangementer i børnehaven, hvor både forældre og søskende kan deltage, og vi har en
bedsteforældredag, så de kan få sat billede på, hvad deres barnebarn fortæller om børnehaven.
Personlig og social udvikling:
I vores læreplaner har vi fokus på, at det enkelte barn skal have mindst en betydningsfuld og
bæredygtig voksenrelation, og barnet har de kompetencer der skal til for at være aktivt deltagende i
det sociale fællesskab.
I det daglige arbejde giver vi børnene plads og rum til at udvikle sig individuelt. Vi giver dem
alderssvarende udfordringer og anvender en anerkendende pædagogik, så barnet føler sig tryg og
respekteret, og de får opbygget deres selvværd og selvtillid.
I forhold til børnenes sproglige udvikling, har vi i vores læreplaner fokus på barnets sociale sprog.
For yderligere at støtte den sproglige udvikling til at blive mere nuanceret samarbejder vi med
Aalborg Kulturskole, hvorfra vi har en musikpædagog, der kommer og synger og dramatiserer med
børnene
Vi har to pædagoger, der foretager sprogvurdering på de treårige vi vurderer skal sprogvurderes.
Sundhed og trivsel
I vores læreplaner har vi fokus på bevægelse i dagligdagen.
Personalet har læst og forholdt sig til Aalborg kommunes sundhedspolitik.
I det daglige opfordrer vi forældrene til at give børnene sunde madpakker med. Til
børnefødselsdage har vi begrænsning på, hvor meget kage børnene får, og vi ser gerne sunde
fødselsdags ideer.
Vi har både ude og inde indrettet børnehaven med fokus på, at børnene har mulighed for, at
anvende deres krop (tumlerum med klatre væg, kælder med motoriske redskaber og legepladsen
med motoriske udfordringer).
Vi har ”ude dage”, hvor vi opholder os ude i naturen hele dagen.
Læring og faglig udvikling
I vores læreplaner har vi fokus på barnets personlige og sociale udvikling (se ovenfor under social
og personlig udvikling).
Vi har indrettet børnehaven med forskellige funktionsrum/afdelinger, der indbyder til, at børnene
kan fordybe sig i den aktivitet, der optager dem netop nu.
Vi arbejder fagligt og udviklende med børnene, med udfordringer der stemmer overens med barnets
potentielle udviklingstrin.
7

God start og overgange
Inden barnet starter i børnehaven, modtager det et velkomstbrev, hvor vi tilbyder barnet og
forældrene, at besøge børnehaven inden det starter. De bliver vist rundt i børnehaven af deres
kontaktpædagog. Allerede her er der lagt op til, at begge parter kan få svar på evt. spørgsmål.
Forældrene er velkomne til de første dage at være sammen med barnet, så de kan få et indblik i,
hvilken kultur og socialt fællesskab deres barn skal til at fungerer i. Efter tre måneder tilbyder
kontaktpædagogen og leder en samtale med forældrene, hvor der gensidigt udveksles erfaringer om
barnet trives.
Med de 5 årige, der skal starte børnehaveklasse til sommer, arbejdes der fra januar mdr. med
skolerelaterede opgaver. Vi har samarbejde med de skoler, vi overleverer børn til. Vi besøger
skolen sammen med barnet, og giver evt. i samtykke/samarbejde med forældrene en overlevering af
børn med særlige behov. Hvert forår har vi en besøgsdag for de børn, der er startet i
børnehaveklasse.
Vi oplever at gamle børn kigger ind til os og mindes deres børnehave tid.
Kultur og fritid
Når barnet starter i børnehaven, får det en mappe ”Barnets bog”. Både vi og forældre sætter billeder
i mappen af familieoplevelser, og af oplevelser barnet har haft gennem børnehave tiden.
Vi anvender de kulturelle tilbud Aalborg kommune har – går til koncert med Aalborg symfoni
orkester – flytter børnehaven i Mølleparken (ude dage) – historisk museum – kunsten – bibliotek –
går på opdagelse i Aalborg by m.m.
Børnehaven har faste traditioner – fastelavnsfest – påskeklip – besøg af gamle børn –
bedsteforældredag – afskedsfest for børn der skal starte i børnehaveklasse – fællesspisning i august
mdr. med børn, forældre, og søskende – krybbespil – Lucia optog – drillenisse – tryllenisse –
julefrokost og julegudstjeneste.
Det lokale og det globale
Gennem ”barnets bog” og hjemmebesøg får børnene indsigt i og respekt for de forskellige kulturer
deres kammerater kommer fra.
Tidlig forebyggende indsats
Den specifikke forebyggelse vedrører børn, der har brug for helhedsorienterede indsatser for at få
afhjulpet vanskeligheder.
Vi samarbejder med tværfagligt team, pædagogisk psykologisk rådgivning, to kulturelle team,
familiegruppen, børnefysio- og ergoterapeuterne og konsulenterne fra Aalborg kommune.
Børn og unge med særligt behov
Vi udarbejder handleplaner, evt. i samarbejde med vores eksterne samarbejdspartner, til børn med
særligt behov, og har i specifikke tilfælde tilknyttet støttepædagog.
Natur og fysiske rammer
I det daglige arbejder vi med, at naturen må bruges, men ikke misbruges og at børnene skal værne
om naturens ressourcer.
Vores legeplads er indrettet med redskaber til fysisk udfoldelse, frugtbuske og træer.
Vi har 2 gange om året 3 dage, hvor vi er i Mølleparken hele dagen. Vi er i sommerhalvåret en uge
om måneden i vores kolonihave med en gruppe børn, hvor vi dyrker krydderurter og følger planter,
frugtbuske, træer, og dyreliv.
Vi benytter os af natur bussen ”Fræs”, og tager hvert år på udflugter
8

Inklusion
Inklusion er en overordnet politisk vision om at skabe et samfund, hvor alle mennesker har
mulighed for at deltage i samfundets demokratiske processer. Det er et fagligt målperspektiv for
velfærdsprofessionerne i bestræbelserne for at skabe inkluderende lærings- og udviklingesmiljøer,
hvor alle mennesker har ret til at være aktive deltagere.
Børnehavebarnet skal magte en stadig mere kompleks deltagelse i relationen og fællesskabet med
andre i børnehavens fællesskab. De skal motiveres til at deltage i ikke kendte aktiviteter og udvikle
sig fra at vise interesse til at kunne mestre opgaver.
Vi anerkender barnet som den unikke personlighed det er, og møder barnet i dets nærmeste
udviklingszone, for at inspirerer og motivere barnet til at kunne deltage i fællesskabet, relationer og
aktiviteter.
Børns udvikling er i konstant forandring, og det er barnet i samspil med andre og omgivelserne der
påvirker barnet muligheder for at lære og udvikle sig. Derfor har vi fokus på at børnehaven er
indrettet så børnene har adgang til at lære og lege sammen i forskellige læringsrum.
I børnehaven arbejder vi med at alle børn føler sig som en vigtig del af fællesskabet, og har
betingelser for at deltage på lige fod med de øvrige børn i forskellige aktiviteter.
Vores menneskesyn er at børn er forskellige og har forskelige ressourcer, og at det ikke er barnets
men vores ansvar at barnet inkluderes i fællesskabet og aktiviteterne.
Vi udarbejder to gange om året en relationsmatrix på alle børnene. En relationsmatrix er en
konstrutiv metode til systematisk at afdække om det enkelte barn har bæredygtige voksnerelationer.
Bæredygtige voksenrelationer giver barnet redskaber til, at opnå adgang til børnehavens fællesskab
og til at danne relationer og venskaber med andre børn.
Vi udarbejder to gange om året en positionsmatrix på alle børnene. En positionsmatrix er en
konstruktiv metode til systematisk at afdække det enkelte barns position i børnehavens fællesskab,
og dermed barnets aktuelle sociale kompetencer.
Sociale kompetencer giver barnet redskaber til at navigerer i børnehavens regler, og til at
indkluderer sig i det sociale fællesskab.
9

Vi har et åbent, ærligt dialogisk samarbejde med forælderne om deres barns trivsel, læring,
udvikling og socialisering. Vi tilbyder forælderne to møder i løbet af de tre år deres barn er i
børnehaven
1. Tre måneders møde:
Vi tilbyder tre måneder efter barnet er startet i børnehaven et møde med forældrene. Her
fortæller vi forældrene hvordan vi mener deres barn har dannet relationer, fundet
legekammerater og er indkluderet i børnehavens fællesskab, og hører forældrene om hvordan de
føler de og deres barn er blevet modtaget.
2. Skolestartsmøde:
Vi har et møde med forælderne til de ældste børn inden de skal starte skole, hvor vi fortæller om
barnets skoleparathed.
Vi holder møde med forælderne, inden der udarbejdes handleplaner på børn der har et særligt
behov for en forkuseret pædagogisk indsats.
Vi har fokus på at personalet dagligt er i dialog med forældrene når de henter og bringer deres
barn. Vi prioterer højt at forælderne oplever at deres barn ikke er glemt i mængden og de får
indblik i hvad deres barn foretager sig i børnehaven.
”Gode venskaber
er noget af det bedste
der findes!”
10

Indledning til læreplaner
Vi har valgt at bruge de første par sider til vores definition af begrebet læring, for at præcisere de
forudsætninger, der skal være til stede for at barnet opnår kvalitativ læring. Vi vil ydermere
beskrive, hvilken teoretisk metode der ligger til grund for vores udarbejdelse af vores læreplaner.
Aalborg kommune har udarbejdet et skema ens for alle børnehaver til udarbejdelse af læreplaner,
hvilket er det skema, vi bruger til at beskrive læreplanstema, mål, metode, succeskriterium og
opfølgning/dokumentation. Vi har udover disse skemaer besluttet at lave en lille beskrivelse til
hvert læreplanstema, der omhandler vores dagligdag og arbejde i forhold til det enkelte tema.
Definition af begrebet: læring for 3–6 årige børn.
Læring er tilegnelse af kompetencer (viden) og udvikling (kunnen).
Hvornår lærer barnet? Og hvornår er forudsætningerne for barnets optimale læring tilstede?
Når de udfordringer barnet møder, stemmer overens med barnets potentielle udviklingstrin, er der
skabt mulighed for optimal læring (nærmeste udviklings zone). Det vil sige, at barnets læring
foregår ved, at det først løser problemet eller opgaven gennem vejledning af en voksen eller i
samarbejde med dygtigere kammerater, for senere at kunne gøre det uafhængigt af andre. Alle
opgaver erfares således to gange, først ydre og socialt, derefter indre og individuelt.
Hvordan og hvad barnet lærer, har en altafgørende betydning for barnets selvdannelse
(personlighedsudvikling). Læring har hovedrollen i den tidlige del af tilværelsen, og det er en
proces, der fortsætter livet igennem. Den vigtigste aktivitet som læreproces for børnehavebarnet er
leg. Gennem legen afprøver barnet de sociale kompetencer, det har lært, og de relationer det møder
i hjemmet, i børnehaven og de steder det færdes. Barnets relationer og samspil med forældre,
søskende, pædagoger, andre børn og voksne – deltagelse i forskellige aktiviteter – nederlag og sejre
- oplevelser af sorg og glæde - lærer barnet at begå sig i verden. Relationer til jævnaldrende er
vigtige for barnet, fordi færdigheder og sociale relationer realiseres og afprøves, og dermed
indvirker på barnets måde at være og tænke på. Gennem legen med jævnaldrende børn oplever
barnet, hvad det kan, og hvordan det bliver opfattet af andre. Barnet udvikler i legeaktiviteterne sin
selvopfattelse, sit selvværd, sine sociale kompetencer og sin måde, at agere, tænke og lære på.
Vi måler resultatet af det pædagogiske arbejde med børnene i børnehaven ud fra den kvalitative
metode. Vi måler på, om det enkelte barn tilegner sig kompetencer og gennemgår en udvikling, som
er læringens resultat. Det vil sige, at barnet gennemgår en alderssvarende udvikling motorisk,
sprogligt, socialt, emotionelt, kognitivt, kulturelt og kreativt, så det er i stand til at danne relationer,
få kompetencer til at begå sig blandt kammerater, modtage information og viden, møde nye
udfordringer, og er klar til at slippe børnehaven og begynde i børnehaveklassen.
____________________________________________________________
Til definition af begrebet læring, har vi teoretisk reference til følgende teoretiker:
Psykolog ”Lev Semenovich Vygotsky”.
Hermeneutisk filosof ”Hans George Gadamer”.
Filosof og psykolog ”George Herbert Meads” interaktionsteori.
Udviklingspsykolog ”Jean Piaget”
11

DIDAKTISK* MODEL: ”Syvkanten”
Indhold
Hvad skal børnene lære?
Hvilket indhold skal der være i læringen
RAMMEFAKTOR
INDHOLD
MÅL
TEGN
BØRNENES OG
PERSONALETS
FORUDSÆTNINGER EVALUERING
ARBEJDSFORMER OG
LÆRINGSRUM
Mål
Hvilke mål opstilles for læring. Den pædagogiske læreplan skal være en plan for det pædagogiske
arbejde og ikke en plan for det enkelte barn. Børnene skal ikke nødvendigvis nå lige langt, men alle
børn skal udfordres til at tage nye skridt.
Tegn
Hvordan kan læring iagttages konkret? Læring er en dynamisk proces, hvor kompetencer opbygges
i barnet gennem forskellige erfaringer. Læring kan ikke iagttages eller måles direkte. Ved
formuleringen af tegn omsættes den usynlige læring til tegn på læring som kan iagttages. Tegnene
skal være relevante og meningsfulde og beskrive hvordan læringen viser sig i handlinger.
Rammefaktorer
Hvilke konkrete muligheder er der til stede, som kan anvendes i læringen? Normering,
institutionens geografiske placering, rum, legeplads, serviceloven osv. Konkrete muligheder og
begrænsninger for realisering af indhold.
12

Børnenes og personalets forudsætninger
Hvilke forudsætninger har børnene og personalet for læringen? Hvordan varieres muligheder for at
lære, når børnenes forudsætninger, potentialer og ressourcer er forskellige.
Der tages stilling til hvilke kompetencer personalet samlet har, og hvordan de kan anvendes, det kan
f.eks. være kompetencer inden for musik og natur. Der tages stilling til eventuel behov for kurser
eller inddragelse af særlig faglighed f.eks. naturvejleder eller musikpædagog.
Arbejdsformer og læringsrum
Hvilke metoder og arbejdsformer anvendes i læringen? En opdeling efter de 3 læringsrum**. Krop
og bevægelse kunne beskrives ved særlige aktiviteter. Eller ved en beskrivelse af legepladsens
muligheder og de lege som børnene typisk leger. Kan suppleres med en beskrivelse af, hvordan
børnenes motoriske udvikling støttes.
Evaluering
Hvordan evalueres læreplanen? I løbet af arbejdsprocessen foretages der evaluering af
sammenhængen mellem modellens forskellige punkter. F.eks. om ”tegnene” kan påvises og er
anvendelige, om ressourcerne anvendes hensigtsmæssigt, om arbejdsmetoderne passer til børnenes
ressourcer, om læringsrummenes forskellige muligheder bruges osv.
________________________________________________________________________________
*Didaktik: begrundelse og betingelser for hvilken læring pædagogen forstiller sig der skal ske med barnet. Traditionelt:
mål, midler og metode.
**De 3 læringsrum:
1.læringsrum. Pædagogen bestemmer aktivitet, emne, indhold. Pædagogen går foran barnet.
2.læringsrum. Børnenes ideer og handlinger former projektet, børnene er medbestemmende
og vi følger børnenes spor.
3. læringsrum. Ligger i legen og de læringsmuligheder miljøet giver.
13

Barnets alsidige personlighedsudvikling
I et understøttende socialt og kulturelt fællesskab, skaber vi en kultur, der giver barnet plads og rum
til at udvikle sig individuelt. Dvs. vi tilbyder barnet aldersvarende udfordringer i et trygt og aktivt
miljø, hvor barnet føler sig accepteret, anerkendt og respekteret for, hvem han eller hun er.
Vi ved, at legen har stor betydning for barnets udvikling af personlige og sociale kompetencer. At
barnet ikke kan udvikle sociale kompetencer alene, men at det er igennem den ligeværdige leg
sammen med jævnaldrene at barnets personlige kompetencer udvikles.
Vi oplever, at nogle børn er vrede eller græder, nogle er ikke så rummelige og kan ikke klare
modspil. Derfor er det vigtigt, at pædagogerne ser disse børn og støtter dem efter behov. Det gør vi
gennem leg og planlagte aktiviteter.
Vi styrker børnenes kompetencer igennem aktiviteter, hvor barnet møder anerkendelse fra andre
børn og voksne, og hvor barnet oplever, ”jeg er god nok”, og ”her er noget jeg kan”. Det er f.eks. i
aktiviteter som samling, musik, motorik, tegne, er på ture og når børnene løser konflikter.
Tema: Relation mellem voksen og barn.
Mål Metode Succeskriterium Opfølgning/
Dokumentation
At hvert enkelt barn har
mindst en betydningsfuld
og bæredygtig
voksenrelation i
børnehaven.
I februar og september
udfylder personalet en
*relationsmatrix over de 3
til 6 årige børn.
En pædagog samler
matrixerne og udarbejder
en samlet oversigt.
Der udarbejdes en
handleplan for de børn der
ikke har mindst en
betydningsfuld og
bæredygtig voksenrelation.
At vi gennem udfyldelsen
af matrixen ser, at alle børn
har en betydningsfuld og
bæredygtig voksenrelation i
børnehaven.
På de efterfølgende
personalemøder følges op
på handleplanerne.
September matrixen
sammenlignes med februar
matrixen for at erfare, om
handleplanerne har virket.
* En relationsmatrix er en metode, hvor vi udarbejder en systematisk afdækning af, hvorledes relationen mellem de
enkelte børn og de enkelte voksne er i børnehaven.
14

Sociale kompetencer
I børnehaven er der mange børn og voksne barnet skal forholde sig til. Derfor er det vigtigt, at det
enkelte barn kan fungerer i det kulturelle fællesskab, som børnehaven er. At barnet kan indgå i det
sociale samspil mellem børn og voksne og danne bæredygtige relationer. Vi ved, at det for de nye
børn er en tilvænning, og at det kræver hjælp fra de voksne og større børn. Vi lærer derfor børnene,
at alle har et medansvar for, at de nye børn føler sig godt modtaget i børnehaven.
Vi voksne er aktive rollemodeller, der tydeligt viser følelser, grænser og regler. Vi hjælper børnene
med at sætte ord på egne og andre børns følelser. Vi kan se, at indlevelsen i - og bevidstheden om
andres følelser er vigtig for børnene til at kunne vise empati, hensyn, omsorg, hjælpe hinanden, få
kammerater og styrke venskaber.
Vi gruppeopdeler børnene igennem dagen. Det giver os mulighed for, at arbejde bevidst med
specifikke ting. Vi har både faste grupper (samling, frokost, musik, fødselsdage.) og grupper vi
laver spontant (ture, projekter, aktiviteter). Her har vi mulighed for at tage udgangspunkt i det
enkelte barns behov. F.eks. hjælper vi barnet med at afkode børnehavens regler, danne venskaber,
fungere i fællesskabet og håndtere drillerier.
Tema: Det sociale fællesskab.
Mål
At børnene kan afkode
og fungere i
børnehavens sociale
fællesskab.
Metode
Februar og september
udfylder personalet en
*positionsmatrix.
En pædagog samler
matrixene og
udarbejder en samlet
oversigt.
Der udarbejdes en
handleplan for de børn,
der har få bæredygtige
positioner i det sociale
fællesskab.
Succeskriterium Opfølgning/
Dokumentation
At de 3 til 6 årige børn
kan indgå i det sociale
samspil med voksne og
børn i børnehaven.
På de efterfølgende
personalemøder følges
op på handleplanerne.
September matrixen
sammenlignes med
februar matrixen for at
erfare om
handleplanerne har
virket.
*En positionsmatrix er en metode til at udarbejde en systematisk afdækning af, hvorledes personalet vurderer barnets
position i det sociale fællesskab i børnehaven
15

Sprog
Sproget er en nødvendighed for, at barnet kan kommunikere med andre. Sproget har også betydning
for, at barnet kan danne relationer og inkluderer sig i børnehavens sociale fællesskaber.
Vi tilbyder et miljø med forskellige aktiviteter, der stimulerer udviklingen af sproget – verbalt såvel
som nonverbalt. Det er aktiviteter som højtlæsning, rim og remser, synge og brugen af computer.
Børnene fortæller historier om egne oplevelser og digter fantasihistorier. Vi har indrettet
legepladsen og et indendørs ”tumlerum” til forskellige kropslige udfordringer, da en god motorik
har betydning for sprogudviklingen.
Vi stimulerer sproget både kvantativt og kvalitativt ved at benævne ord og begreber. Er barnet f.eks.
uvenner med sin bedste ven, taler vi om begreberne vrede, ked af det og venskaber. Vi arbejder med
”Trin for trin”, og begreberne fra undervisningsmaterialet herfra anvender vi, når vi taler med
børnene om deres konflikter og følelser.
TEMA: Det sociale sprog
MÅL METODE SUCCESKRITERIUM OPFØLGNING OG
DOKUMENTATION
Vi vil lære børnene, at
sætte ord på, hvad de
vil være med til og
hvad de ikke vil være
med til i samspillet
med deres
kammerater.
At børnene standser
op og lytter til
hinanden.
Vi arbejder med ”Trin
for Trin” med de store
børn.
Når en situationen
opstår taler vi med
børnene om, hvordan
de kan fortælle
hinanden, hvad de
bliver vrede over, ked
af, frustreret over mm.
Vi lærer børnene at
sige fra overfor de
ting de ikke bryder sig
om.
Vi lærer børnene at
stoppe op og lytte til
hinanden, samt
respekterer hvad den
anden siger.
At vi i det daglige
observerer, at børnene
begynder at sige fra og
lytte til hinanden.
Vi evaluerer temaet på
personalemøderne.
16

Krop og bevægelse
Kroppen er vores vigtigste redskab. Den er en forudsætning for, at vi trives optimalt, kan gennemgå
en positiv udvikling, og vi er i fysisk og psykisk god form og balance.
En god motorik har betydning for den sproglige udvikling, og ifølge Jean Piaget begynder børn
først at tænke abstrakt og ræsonnere i 7 års alderen. I børnehavealderen bruger børnene kroppen til
at sanse og forstå verden. For at ord giver mening for dem, skal de have konkrete fysiske erfaringer
at knytte ordene til.
Vi hjælper børnene med at få viden om og indsigt i kroppens funktioner og dens betydning for, at vi
har det godt. Det gør vi ved at tale med børnene om kost. Vi har maddage en gang om måneden,
hvor sund kost er i fokus.
God hygiejne i daginstitutioner er vigtig for at formindske smitterisiko. Derfor lærer vi børnene at
de skal vaske hænder efter toilet besøg, leg på legepladsen, og inden vi laver mad og spiser. I den
forbindelse taler vi også med børnene om bakterier og smitterisiko.
For at kunne aflæse kroppens signaler og formåen må man kende sin krops kunnen.
Børnene skal have mulighed for at erfare egen kropslig styrke og konsekvenserne deraf. Vi sikrer
os, at børnene har mulighed for fysisk udfoldelse og motion. Inde har vi et tumlerum med armgang,
klatre væg, ribber og en stor skummadras der dækker hele gulvet. Vi har et stort kælderrum, hvor vi
bl.a. laver motorik, og har musik.
Ude er legepladsen indrettet med fokus på, at der er mange muligheder for at børnene kan udfolde
sig fysisk. Vi har ude dage i Mølleparken, tager på ture i skoven og i kridtgraven mv.
TEMA: Bevægelse i dagligdagen.
MÅL METODE SUCCESKRITERIUM OPFØLGNING OG
DOKUMENTATION
At alle børn oplever
bevægeglæde og
bevægelse som noget
naturligt.
Motiverer børnene til
at være selvhjulpne.
Inddrage bevægelse til
samling.
Motorisk udfoldelse i
naturen når
børnehaven har
udedage.
Gymnastik med de
3årige.
At børnene er
selvhjulpne.
Vi kan se, at børnene
har lyst til at bruge deres
krop.
Vi har fokus på de
børn der har behov for
en særlig pædagogisk
målrettet indsats for
deres grovmotoriske
udvikling.
Vi evaluerer temaet på
personalemøderne.
17

Kulturelle udtryksformer og værdier
Her i børnehaven Tusindfryd mødes hver dag mange forskellige personer. Vi kommer fra hver
vores familie med forskellige kulturer, normer, værdier og holdninger.
Vi vil give børnene en forståelse af, hvem de er og hvor de kommer fra. Det vil vi gøre gennem *
”Barnets bog”, gåture i børnenes nærmiljø, snakke om deres kultur og det land de bor i. Hvad er
ens, og hvad er forskelligt. Vi tror på, at det er vigtigt, når de senere skal finde fodfæste ”ude i den
store verden”.
Børnehavens traditioner udspringer fra det samfund og den kultur, vi er en del af. Vores faste
traditioner er fastelavn, påske, krybbespil, tryllenissen, drillenisser, Lucia optog, julefrokost og
julegudstjeneste. Vi taler med børnene om, hvorfor vi har de traditioner, og lærer børnene hvor
forskellige f.eks. juletraditioner kan være. Vi er bevidste om vores egen rolle som kulturformidlere,
og at det nogle gange involverer vores egne holdninger og oplevelser af tingene.
Vi har en tegnestue, hvor der altid er mulighed for at tegne, klippe og klistre. Der laves i samarbejde
med en voksen andre aktiviteter/projekter, der rummer mulighed for at afprøve forskellige
udtryksformer.
Børnene har tilgang til computer, hvor de kan spille spil, der indeholder læring.
Vi er aktive i nærmiljøet og opsøger, så vidt det er muligt, forskellige kulturelle tilbud. Vi tager på
børnekunstmuseet, Kunsten, Symfonien, Biblioteket, i filmklub og deltager spontant i forskellige
arrangementer.
Tema: Det ”kreative rum”
Mål
At børnene får kendskab
til forskellige kreative
materialer og
udtryksformer.
Metode
Vi laver projekter med
børnene på tegnestuen og
i værkstedet.
Vi tilbyder børnene
mulighed for at arbejde
med forskellige
kunstneriske processer.
Succeskriterium Opfølgning/
Dokumentation
Alle børnene oplever
glæden ved at bruge
deres sanser og
udtrykker sig kreativt.
Børnenes kunst bliver
udstillet i børnehaven.
Personalet evaluerer
temaet på
personalemøderne i løbet
af året.
* ”Barnets bog”: er en personlig mappe, alle børn får, når de starter i Tusindfryd. Mappen følger dem igennem deres børnehavetid og vi sætter
dokumentation i mappen, f.eks. billeder og tegninger. Mappen får barnet med sig, når det stopper i børnehaven.
18

Naturen og naturfænomener
Naturen rummer mulighed for at bruge alle sanserne – dufte, smage, se, føle, høre, fysisk og
psykisk udfoldelse. Vi følger årstiderne, og sammen med børnene går vi på opdagelse i naturen. Vi
lærer børnene at respektere naturen og miljøet ved at fortælle dem at man godt må bruge naturen,
men ikke misbruge den.
Vi har planlagt faste ture. Vi skal være seks dage i Mølleparken, hvor børnene afleveres i skoven,
og hvor vi er ude hele dagen.
I 2005 fik vi mulighed for at få del i brugen af en kolonihave. Før var kolonihaven en del af
børnehaven Mette, der lukkede i 2004. Vi kan anvende kolonihaven hver 4. uge fra april til oktober.
Derudover bruger vi nærmiljøet. F.eks. går vi ture i skoven, ser på de væltede træer og kravler på
dem, vi går til kridtgraven, naturlegepladsen osv. Børnene er hver dag på legepladsen, hvor vi har
forskellige aktiviteter og ind i mellem bål.
Tema: Være ude i naturen
Mål
Børnene oplever, at
det er sjovt at
opholde sig i
naturen.
Børnene får en
forståelse for
naturens
muligheder for leg
og aktiviteter.
Børnene oplever
glæden ved at være
ude i naturen.
Metode
Børnehaven flytter 3
dage til Mølleparken i
maj og i august mdr.
Vi har ikke legetøj
med.
Børnene hjælper med
at finde grene til bålet,
der er tændt hver dag.
Succeskriterium Opfølgning/
Dokumentation
Vi kan se på børnenes
aktiviteter, at de kan
finde materialer i
naturen som de
anvender i deres leg.
Børnene viser glæde
ved at være ude i
naturen.
Der tages fotos til
”barnets bog” og til
opslagstavlen i
børnehaven.
Personalet evaluerer
udedagene på et
personalemøde i juni
og september.
19

Forældresamarbejde
Vi lægger vægt på et åbent, tillidsfuldt og trygt samarbejde mellem personale og forældre. Dette
skaber de bedste rammer for barnets udvikling. Igennem den daglige kontakt udveksler forældre og
personale informationer, så der i løbet af dagen tages hensyn til det enkelte barns behov.
Øvrige samarbejdspartnere
Vesterkæret skole – vi har en samarbejdsaftale vedrørende børnenes overgang fra børnehave til
skole.
Relevante skoler i området (de skoler som vores børn skal gå i).
Børn med særlig behov
Vi tilrettelægger vores pædagogik, så vi fagligt arbejder med, at alle børn skal være inkluderet i
fællesskabet og de sociale aktiviteter.
For periferibarnet som er ekskluderet fra fællesskabet og de sociale aktiviteter i børnegruppen,
tilrettelægger vi det pædagogiske arbejde, så barnet får hjælp til at udvikle dets selvværd, og hjælp
til at tilegne sig kompetencer, så han/hun kan indgå i det sociale samspil med de andre børn og blive
inkluderet i fællesskabet.
Når et barn har brug for ekstra hjælp til f. eks. konfliktløsning, motorisk træning, sproglig træning,
og relationsdannelser, afsætter vi ressourcer, i det omfang det er muligt, så barnet i en periode får
ekstra støtte til at mestre dagens udfordringer.
Når et barn i forbindelse med f.eks. skilsmisse eller dødsfald er i sorg, er vi opmærksomme på, at
barnet har behov for ekstra opmærksomhed. Vi frigiver i perioder ressourcer til det enkelte barn, så
det i sin sorgbearbejdelse kan få den nødvendige omsorg og støtte.
Efter behov udarbejdes individuelle handlingsplaner.
Vi har indrettet det kreative rum på første sal, så de børn der har brug for ro, har mulighed for at
finde et sted, hvor støjniveauet ikke er så højt som i resten af børnehaven.
I forhold til vores pædagogiske praksis, eller i samarbejde med forældrene, kan vi indhente eksterne
samarbejdspartnere:
Tværfagligt team – der består af en psykolog, pædagog, socialrådgiver og en
sundhedsplejerske.
Familiegruppen – Distrikt Centrum
Konsulenterne i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen
Børneterapeuterne
PPR – Pædagogisk psykologisk rådgivning – talepædagog og psykolog
20

Evaluering af vores arbejde med læreplaner
Vores evaluering af læreplaner har det formål at vi pædagoger sikrer, at de teorier og metoder vi
anvender i det faglige pædagogiske arbejde med børnene resulterer i en læring og udvikling hos
børn og pædagoger. Derigennem opnår vi en læring og udvikling i hele børnehaven. Det er en
metode for os til, i kraft af vores uddannelse og erfaring at opnå en viden til teoretisk, metode- og
handlemæssig, at blive i stand til at udvikle vores pædagogiske arbejde med børnene.
I forbindelse med hvert læreplansmål har vi udarbejdet og beskrevet individuelle evalueringsplaner.
Den overordnede evaluering af vores læreplansmål og arbejdsindsats foregår på vores pædagogiske
dag.
21

Dagligdagen
Barnets bog
Forældre betalt frugtordning
Sygdom
Påklædning
Legetøj
Motorik
Trin for trin
Den gode stol
Børnefødselsdage
Afslapning
Musik
Musiklærer Tinne Lund
Faste aktiviteter
Kalender 2012
Mødeaktiviteter
Børnehaven er lukket
Normering
Deltidsbørn
Forsikringsforhold
ÅRET RUNDT
22

DAGLIGDAGEN
Kl. 7.30: Børnehaven åbner. Vi mener, det er meget vigtigt, at børnene bliver modtaget af en
voksen, når de kommer i børnehaven. Vi hjælper børnene med at sige ordentlig farvel til far og mor,
inden de tager på arbejde. Den personlige kontakt med det enkelte barn og forældre giver en god og
tryg start på dagen. Personalet får et indblik i, hvordan hvert barn har det, og om der er særlige
hensyn, de skal tage til det enkelte barn.
Kl. 7.30 – 10.00: Vi forventer at børnene har spist morgenmad hjemmefra.
Hvis jeres barn af en eller anden grund ikke har fået morgenmad, må de spise deres medbragte
morgenmad i dette tidsrum.
Kl. 8.00: Tegnestuen åbner - børnene kan frit benytte den de dage, der ikke er forudbestemte
aktiviteter.
Kl. 9.00: Starter aktiviteterne.
Kl. 11.00: Børnene rydder op, og derefter går de på toilettet, og alle vasker hænder. Børnene samles
i aldersopdelte grupper. Her synger vi med børnene, læser historier og børnene fortæller om deres
egne oplevelser. Alle afslutter med afslapning til rolig musik.
Kl. 11.45: Vi spiser madpakker. Børnene får vand og økologisk letmælk til den medbragte
madpakke. Vi har levende lys på bordet og hører rolig musik.
Vi opfordrer forældrene til at sende en sund madpakke med barnet i børnehave – der må ikke være
slik i madpakken.
Efter frokost går vi på legepladsen. Efter vejrforholdene er vi ude kortere eller længere tid.
Kl. 14.15 til 14.45: Åbner vores frugt cafe. Børnene kommer ud i køkkenet/ eller på legepladsen og
får tilbudt vand, brød og økologisk frugt. (Forældrebetalt ordning)
Kl.16.30: Børnehaven lukkes af 1 pædagog og 1 pædagogmedhjælper.
HUSK!! Det er vigtigt for lukkevagten, at der bliver sagt farvel til personalet, inden jeres barn går
hjem.
BARNETS BOG
”Barnets bog” er en personlig mappe, alle børn får, når de starter i børnehaven. Mappen følger dem
gennem deres børnehavetid, hvor vi sætter billeder i den af forskellige aktiviteter barnet har deltaget
i. Forældrene sætter billeder i af barnets familiemedlemmer, og de er også velkommen til at sætte
billeder af familierelaterede oplevelser i mappen. Mappen udvikler barnets sproglige kompetencer
når de fortæller andre om billederne. Den opbygger barnets selvværd, selvforståelse og kulturelle
tilhørsforhold når barnet viser og fortæller sine kammerater billeder af sin familie og
familieoplevelser.
23

FORÆLDRE BETALT FRUGTORDNING
Børnene får hver dag økologisk frugt og brød om eftermiddagen. Det er en ordning
forældrebestyrelsen har etableret. Det er forældrebestyrelsen, der opkræver penge af forældrene, 50
kr. om mdr. (juli måned er betalings fri). Forældrebestyrelsen indkøber frugt og brød (frugten
leveres hver mandag). Der udover betaler frugt kassen maddagen hver anden måned.
SYGDOM
Vi følger Sundhedsstyrelsen retningslinier om forholdsregler med smitsomme sygdomme i skoler
og daginstitutioner for børn og unge (se link på børnehavens hjemmeside).
Hovedreglen er: ”… at børn og personale med smitsomme sygdomme ikke må modtages i
institutioner/skoler, når de frembyder smitterisiko. Opstår der under opholdet i institutionen/skolen
tegn på smitsom sygdom hos et barn, skal hjemmet underrettes med henblik på hjemtagelse, og
barnet skal om fornødent holdes adskilt fra de øvrige børn, indtil hjemtagelsen finder sted.
Det er vigtigt, at reglerne overholdes, selv om det kan give problemer at få et sygt barn passet.
Overholdes reglerne ikke, vil det let kunne medføre, at mange andre børn bliver syge, og mange
hjem bliver berørt af pasningsproblemer”.
Tegn på smitsom sygdom kan være: feber, diarré, opkastning, børnesår, stærk forkølelse eller
øjenbetændelse med pusflåd.
”Det kan specielt for børns vedkommende volde vanskeligheder at afgøre, om de er syge eller
raske, og afgrænsningen må ofte bero på et skøn. Et barn kan ikke anses for at være rask,
medmindre det er feberfrit og almentilstanden upåvirket. I praksis vil dette almindeligvis sige, at
barnet kan klare at være i institutionen/skolen blandt de andre børn og kan deltage i almindelige
aktiviteter, der foregår i institutionen/skolen.”
Personalet må ikke give medicin mod infektioner og lignende. Vi kan efter læge- og forældre
ordination give medicin for kroniske lidelser.
24

PÅKLÆDNING
Vi forventer, at det tøj og fodtøj, børnene har på og med i børnehaven, kan tåle, at børnene deltager
i alle børnehavens aktiviteter.
Det er vigtigt, at der altid kan findes mindst et ekstra sæt tøj i børnenes garderobe.
Det vil være en stor hjælp til både pædagoger og børn, hvis forældrene sørger for, at det tøj,
børnene skal bruge i løbet af dagen (flyverdragter, huer, vanter mv.), hænger tilgængeligt i
garderoben eller på knagen. Det giver jeres barn en masse frustrationer, når det er nødt til at vente
på hjælp til at finde sine ting, i stedet for at jeres barn hurtigt selv kan trække i tøjet uden hjælp.
LEGETØJ
Børnene må gerne have legetøj med hjemmefra om fredagen, undtagen spil med kamera og legetøj
med høj lyd. Vi påtager os ikke ansvaret for, hvis legetøjet går i stykker eller bliver væk. Når
barnet har legetøj med, må forældrene regne med, at de andre børn låner det. Om onsdagen må
børnene gerne medbringe egne cykler og cykelhjelm. Børnene må gerne låne andres cykler, hvis
egen cykelhjelm medbringes.
MOTORIK
I børnehaven har vi én gang om ugen en ”gymanstikdag” for de tre-årige. Det betyder, at en
pædagog om formiddagen går i kælderen med de små og laver motorik. Vi laver bl.a.
forhindringsbane, leger med faldskærm eller bevæger os til musik. Derudover løber, hopper,
kravler, kryber og ruller børnene. Det skal være sjovt for børnene, og samtidig har pædagogen
mulighed for at observerer børnenes motoriske udvikling. Det er vigtigt at få spottet de børn, som
ikke er motorisk alderssvarende og derefter hjælpe dem til at udvikle deres motorik og til at synes,
at det er sjovt at bevæge sig.
Grunden til at det er så vigtigt med motorikken er, at en god motorik er en forudsætning for
børnenes læring, selvværd og koncentration. De børn der ikke er motorisk aldersvarende, er ofte de
børn der i skolen får svært ved at sidde stille og koncentrere sig, da deres krop ikke er klar til det
endnu. Jo flere bevægelsesmønstre der er automatiseret, desto større mulighed har barnet for at
koncentrere sig om andre ting, f.eks. at modtage læring.
Barnets motorik er afgørende for dets mulighed for at lege, lære og for at udforske verden. Har
barnet en dårlig motorik, er der risiko for, at det også påvirker de andre læringsområder.
25

TRIN FOR TRIN
De store har et forløb der hedder ”Trin for Trin”, det er program udarbejdet af Cesel (foreningen til
udvikling af sociale og emotionelle kompetencer) der lærer børnene færdigheder, som skal støtte
dem i at løse konflikter konstruktivt.
Lektionerne er opdelt i tre hovedområder:
Empati. Børnene lærer om følelser og metoder til at forstå hinanden.
Impulskontrol og problemløsning. Børnene lærer nye metoder til at løse
problemer, og de øver sig på færdigheder som at give en undskyldning, at
afbryde høfligt og at få nye venner.
Selvkontrol. Børnene lærer at håndtere deres vrede på en måde, som ikke
sårer andre
Vi har valgt kun at undervise ”de store” børn. De store børn har udvist stor interesse i
undervisningen og vi kan mærke at de anvender begreber derfra i den daglige kommunikation.
I den første lektion ”Trin for Trin” starter vi altid med at aftale regler for, hvordan undervisningen
skal foregå. Børnene er med til at bestemme reglerne, og her er eks. på regler børnene fandt på:
række hånden op, sidde på sin stol, være stille, ikke skubbe, og man må ikke rejse sig op og gå.
Vi har også en regel om, at hvis der er et barn, der ikke vil deltage, må det sætte sig ved siden af, så
er det ikke med, men må gerne lytte. Men det er helt sikkert når barnet har hørt, hvad det handler
om, vil det rigtig gerne deltage.
Børnene synes det er spændende og vil gerne byde ind med eksempler.
Vi kan hører at børnene bruger de fælles begreber i deres konfliktløsning. Det udbytte vi opnår ved
at arbejde med ”Trin for Trin” er så synligt og positivt, at vi har det som en fast ugentlig aktivitet
for de store.
DEN GODE STOL
”Den gode stol” er et projekt, vi har kørt i børnehaven i nogle år nu.
Det foregår til samling, og det er de store, der deltager.
Vi begynder med at tale om, hvad det vil sige at tænke gode tanker om hinanden, og hvad det kan
betyde for måden at være sammen på.
Vi taler om, at hvis vi bevidst finder de gode ting frem i hinanden, så kommer der automatisk flere
ting til.
Herefter skal alle børnene på skift prøve at være i ”den gode stol.”
Et barn sidder i ”den gode stol”, og de andre skal byde ind med, hvad de har af gode positive ting
om det barn. De skal forholde sig til barnet i stolen, og der må KUN siges gode ting.
Det barn der sidder i stolen må ingenting sige, men skal blot lytte og tage imod alle de gode
udtalelser.
26

Det kan være lidt svært i starten for nogen. Og enkelte siger, at det vil de ikke. Men som det skrider
frem, bliver det mere spændene, og til sidst vil alle gerne prøve, og de glæder sig til, det bliver deres
tur.
Når alle har været i stolen, taler vi med børnene en af gangen. Nu skal det enkelte barn vælge,
hvilke 10 ting han/hun synes, er de allerbedste, af alle de gode ting, der er blevet sagt om
ham/hende.
Det kan være svært! Her sidder de med så mange dejlige ting om dem selv, og så må de kun vælge
10 af dem. Som en dreng engang sagde: ”Hvor er det bare svært. Hvorfor kan jeg ikke bare vælge
dem alle sammen?”
Men på trods af det, får de alle valgt de 10 ting, som de hver især selv synes, er de bedste.
Vi tager et billede af det enkelte barn i ”den gode stol”. Billedet og de 10 udvalgte udtalelser, sætter
vi sammen på en blanche. Alle blancher bliver til sidst hængt op i børnehaven.
Dette projekt har to sider i sig.
På den ene side oplever børnene, ved at de er opfordret til at se på de gode og positive sider i de
andre børn, at der måske er nogle kvaliteter, som de før havde overset, og som de nu kan bruge i
legen fremover.
Samtidig oplever de børn, der sidder i stolen, at få en kæmpe anerkendelse. Det er super dejligt at
høre alle ens kammerater, fortælle om alle de gode ting man kan og gør, og det giver børnene et
stort løft i deres selvværd.
Alma har indtaget den gode stol og skal nu sidde
og modtage alle de gode ting, de andre børn har at sige om hende.
27

BØRNEFØDSELSDAGE
Ved børnefødselsdage er børnene delt i 3 hold efter alder – grupperne kan I finde på
opslagstavlen i kælderen.
Fødselsdage der holdes i børnehaven.
Barnet holder fødselsdag med det hold, det hører til. Vi dækker et langt bord med flag og lys, og
fødselsdagsbarnet hejser flaget ude på legepladsen sammen med en voksen..
Fødselsdagsbarnet fortæller om sine gaver, og de andre børn synger en fødselsdagssang. Der bliver
råbt hurra, som afsluttes med et meget højt hurra, der helst skal kunne høres meget langt væk.
Børnene sender et flag rundt, mens de på skift siger tillykke til fødselsdagsbarnet. Derefter bliver
fødselsdagstraktementet delt ud. Mens børnene spiser og hygger sig, bliver der læst en historie. Til
slut synger alle børnene en takkesang. Forældrene bestemmer selv, hvad de vil servere til deres
barns fødselsdag, det kan være boller, kagemand, frugt eller andre ting. Da vi holder mange
fødselsdage i løbet af et år, vil vi gerne begrænse det til, at I kun kommer med en ting. Er det kage
eller boller serverer vi to stykker pr. barn.
Marlene fejre sin fødselsdag i børnehaven
sammen med hendes fødselsdagshold
Asger fejre sin fødselsdag hjemme sammen med
sit fødselsdagshold.
Fødselsdage der holdes hjemme hos fødselsdagsbarnet i børnehavens åbningstid.
Mellem kl. 10.00 og kl. 13.00 kan personalet gå til fødselsdag med det hold fødselsdagsbarnet hører
til.
Børnene skal ikke have gave med.
Inviteres børn til fødselsdag i hjemmet på tværs af børnehavens fødselsdagshold, må børnene ikke
hentes i samlet flok i børnehaven. Det er det enkelte barns forældre, der er ansvarlige for, at deres
barn kommer til fødselsdagen. Når I inviterer til fødselsdag, vil vi kraftigt opfordre til, at I inviterer
alle de børn, der hører til fødselsdagsgruppen. Vi har flere gange oplevet, hvor svært det er for de
børn, der ikke er inviteret, når de ved, at deres kammerater fra deres fødselsdagsgruppe skal til
fødselsdag.
28

AFSLAPNING
Vi oplever, at det har en god indvirkning på
både børn og voksne, at vi slapper af inden
frokost. Inden frokost deles børnene i tre hold
til samling. Vi læser, synger og taler om
hverdagens små begivenheder. De sidste 5 til
10 min. bruger vi på afslapning. Vi slukker
lyset, og alle ligger på gulvet, mens vi hører
stille musik. Når musikken slutter, rejser
børnene sig op enkeltvis og går ind til
frokostbordet
Vi ved, at afslapning er vigtigt for børnene, for
de opfordrer selv til det og spøger efter
afslapning, hvis vi en dag ikke når det. Både
voksne og børn oplever, at det er et tidspunkt
på dagen, hvor alle får et roligt og afstresset
pusterum.
MUSIK
En gruppe børn slapper af mens de hører
”I skovens dybe stille ro”.
Vi har valgt at inddrage sang, rytmik, dramatik og musik i vores faglige arbejde med børnenes
udvikling. Til musik udvikler vi på en sjov måde, gennem sang, leg og dramatik, børnenes sprog,
motorik, selvværd og sociale kompetencer.
Ved bevidst at arbejde med musik i børnehavens dagligdag motiverer vi børnene til at synge,
dramatisere, fantasere og bevæge sig til musik. Samtidig skaber vi en børnekultur, hvor musik
indgår, og hvor vi videregiver de danske børnesange og sanglege til børnene.
Børnene udvikler deres sociale kompetencer, når de sammen med andre børn skal lære at lytte til
musik og historier, vente på tur, spille på instrumenter på bestemte tidspunkter, og når de sammen
skal danse og dramatiserer til musikken.
Deres selvværd og selvtillid udvikler de, når de skal synge, fantasere, danse, bevæge sig og
dramatisere til musikken, og tør vise de andre, hvad de kan. Deres selvværd og selvtillid viser de
især, når de optræder til krybbespillet. Her oplever vi, at børnene, allerede inden vi starter med at
øve de forskellige roller med dem, har gjort sig tanker om, hvilke rolle de gerne vil spille. De er
også meget bevidste om, hvornår det er deres aldersgruppe, der skal spille krybbespillet, og hvilke
aldersgruppe der skal være engle.
Børnenes sprog og stemmeføring bliver stimuleret, når de synger og dermed sprogligt skal udtrykke
sig sammen med musikken.
Børnenes fin og grov motorik bliver stimuleret, når de spiller på forskellige instrumenter, og når de
dramatiserer og bevæger sig til sangene og musikken.
I samarbejde med Aalborg Kulturskole har vi tilknyttet en musiklærer til at arbejde med den
musiske del, og med hende som samarbejdspartner og inspirator arbejder vi med bl.a. at få børnene
til at optræde med det, de har lært. De optræder for forældrene til det årlige Krybbespil, Lucia
optog, synger for de ældre på plejehjem og optræder en gang i mellem med små teaterstykker.
Børnehaven har siden august 1997 samarbejdet med Aalborg Musik Skole, nu Aalborg Kulturskole.
29

MUSIKLÆRER TINNE LUND
Jeg hedder Tinne Lund, er 40 år og uddannet almen musiklærer fra Nordjysk Musikkonservatorium
i Aalborg. Jeg er fastansat musiklærer ved Aalborg Kulturskole og varetager pt. al
småbørnsundervisning og underviser i rytmisk sang. Jeg er så heldig at jeg dette år underviser
børnene i Tusindfryd i Sang, Spil og Bevægelse 2 timer ugentligt. Herunder vil jeg redegøre for
hvad mine timer indeholder!
Jeg lægger meget vægt på det sociale i min undervisning, det er vigtigt at børnene føler sig trygge
således, at de frit tør lave musik med hinanden, tør synge, lege, danse, fantasere og lære at fungere i
en større gruppe. Det er vigtigt at det er lysten der driver værket og det er en sjov, god og dejlig
oplevelse at beskæftige sig med musik.
Jeg arbejder med musikalske parametre som puls, tempo, dynamik, form, klang og karakter. Lærer
børnene at improvisere både på instrumenter og via bevægelse og sang. Lærer dem at lytte til
musik, lytte til en historie og sætte musik og bevægelse til. Lærer børnene at bruge deres stemme på
en god sund og hensigtsmæssig måde, og lære dem om sangstemmens udtryksmuligheder. Mange
pædagoger og voksne synger i et alt for dybt leje for børnene, og de lærer derved aldrig hvordan det
bedst kan lyde. Jeg tager udgangspunkt i børnenes naturlige stemmeleje som generelt ligger meget
højt, og jeg prøver for det meste at synge med tykke stemmelæber da det minder mest om deres
stemmer.
Desuden spiller børnene på forskellige instrumenter, bl.a. trommer, rasleæg, xylofoner, tamburiner
m.m. og vi bruger ærteposer og bolde, og jeg synger, spiller klaver og guitar. Jeg medbringer altid
en kuffert med rekvisitter, bl.a. har jeg en stor hånddukke med der hedder Frække Frida, og en lille
hund som hedder Lasse, dem elsker børnene og fantasien får frit løb.
Min indstudering går meget på at få sprog, rytme og bevægelse til at hænge sammen. Jeg tager
udgangspunkt i bevægelsen og integrerer herigennem de andre ting. For mig er bevægelsen vigtig
for forståelsen af musikken og jeg mener at de to ting er fuldstændig uundværlige for hinanden.
Jeg tager udgangspunkt i hvad der er mest naturligt for børnene, nemlig at bevæge sig og veksle
mellem stillesiddende og motorisk aktive aktiviteter. Det er godt for koncentrationen, og det
grovmotoriske og finmotoriske bliver herigennem styrket. Bevægelse er ustyrlig vigtig, har man en
god motorik hjælper det på andre ting, såsom indlæringshastighed og koordination. Ikke bare
musikalsk, men også i skolearbejde og idræt.
Jeg prøver at tage de fleste bevægelsesformer med i undervisningen, og samtlige aktiviteter
indeholder bevægelse af den ene eller den anden art. Hvis børnene f.eks. skal lære en sang bruger
jeg bevægelse til at illustrere sangens indhold, og gør det dermed nemmere for børnene at huske den
og dens form. De bliver bl.a. trænet i at krybe, kravle, trille, hoppe, gå (liste, trampe), løbe, dreje og
vrikke! Disse bevægelser illustrerer meget godt det grovmotoriske, men hvis man forfiner dem, ved
at gå i detaljer med de enkelte øvelser og stille større krav til deres udførelse, bliver finmotorikken
ligeså inddraget. Jeg arbejder med Sang, Spil og Bevægelse som en helhed, da jeg mener, at de hver
for sig er til stort udbytte for hinanden og til stor hjælp for børnene i indlæring af de forskellige
elementer.
30

FASTE AKTIVITETER
Musik
Børnehaven samarbejder med Aalborg Kulturskole,
hvorfra vi om efteråret har tilknyttet en musiklærer 2 timer om ugen.
Maddag Maddag 1 gang om måneden.
Afstresning
Trin for trin
Den gode stol
Skole
Skøjtehallen
Motorik
Efter samling slapper alle børn og voksne af, inden vi spiser madpakke.
Mens vi spiser, har vi lys på bordet og hører rolig musik.
De store har en lektion om ugen.
Forældrekaffe 4 gange om året.
Bedsteforældredag
Gensyn med gamle
børn
Fastelavn
Efter jul starter de store op med ”den gode stol”.
De store arbejder med skolerelaterede opgaver efter jul en gang om ugen..
I vinterhalvåret tager mellembørnene i skøjtehallen hver anden uge.
En gang om ugen laver de små gymnastik.
Børnenes bedsteforældre inviteres til kaffedag en gang om året.
De børn der startede skole i sommers inviteres til en kaffedag med forældre.
Børnene slår katten af tønden i festlig udklædning.
Heldagstur Alle børn og voksne tager på en oplevelsestur ud i naturen.
Afslutningsfest Vi holder en afslutningsfest for de børn, der skal begynde i skole.
Sommerfest
Fælles spisning for alle børn, forældre, søskende, bedsteforælder og
personale i Mølleparken.
Juletraditioner Krybbespil for forældre, bedsteforældre og søskende, Lucia optog,
drillenisser, tryllenissen, julegudstjeneste og julefrokost.
I sommerperioden nyder vi meget ude livet, og nogle af de faste aktiviteter holder sommerferie.
I tilfælde af personalesygdom, kursusdeltagelse og ferie m.m. kan aktiviteterne blive aflyst.
Se i øvrigt orienteringen på opslagstavlerne, og på børnehavens hjemmeside.
31

KALENDER 2012
Januar
Den 11.
Februar
Uge 6
Den 17.
Marts
April
Den 16 - 20
Maj
Den 14 - 16
Den 9.
Den 18.
Den 25.
Den 30 - 31
Juni
Den 1.
Den 8.
Den 11 - 15
Den 19.
Juli
Uge 29 og 30
August
Den 6 - 10
Den 21 – 22 – 23
September
Den 3 – 7
Den 27
Oktober
1 - 5
Regnskabsafslutning + forældrebestyrelsesmøde.
Læreplaner udarbejdes i samarbejde med forældrebestyrelsen.
Forældresamtaler for de børn der har skolestart i 2012
Fastelavnsklip
Fastelavnsfest
Påskeklip
Bestyrelsesmøde
Et hold børn i kolonihaven
Et hold børn i kolonihaven
Besøg af de børn og deres forældre, der startede i børnehaveklasse i 2011.
Dagen efter Kristihimmelfartsdag – børnehaven har lukket
Bedsteforældredag
Udedage i Mølleparken
Ude dage i Mølleparken.
”Fest i Vest” – sammen med Vestbyens børnehaver på Børnehaven Kometens legeplads.
Besøg på Klostermarkskolen med de børn der skal starte børnehaveklasse der.
Et hold børn går i kolonihaven.
Ferielukket.
Et hold børn går i kolonihaven.
Modtagelse og indkøring af nye børn.
Ude dage i Mølleparken.
Sommerfest i Mølleparken
Forældrebestyrelsesmøde.
Musik starter.
Aktiviteter starter.
Et hold børn går i kolonihaven
Mellembørnene i biografen
Et hold børn i kolonihaven
Forberedelse til krybbespil.
Forældrebestyrelsesmøde + Årsmøde – valg til forældrebestyrelsen
November
Øver sange til krybbespil
Den 30
Opførelse af krybbespil.
December Juleforberedelser.
Børnejulefrokost.
Julegudstjeneste – vi spiser risengrød.
Lucia optog.
Juleklip og julebagning.
Drille og tryllenisser.
Børnehaven har lukket den 27. – 28. december 2012.
32

MØDE AKTIVITETER.
Personalemøde
Pædagogmøde/planlægningsmøde
Forældrebestyrelse
Forældremøder
Kurser
Pædagogisk dag
Hver anden måned.
Hver anden måned.
4 – 6 gange årligt
1 – 2 gange årligt
Personalet deltager i relevante kurser og
foredrag
Personalet afholder i oktober en faglig dag, hvor
lærerplanerne evalueres.
Herudover deltager personalet i arbejdsmiljømøder, ledermøder, markedsmøder, netværksmøder
m.m.
BØRNEHAVEN ER LUKKET
Alle officielle helligdage.
Den 18. maj – dagen efter Kr. himmelfartsdag.
Uge 29 og 30 – sommerferie lukket.
Den 27. – 28. december 2012 - de hverdage der er mellem jul og nytår.
NORMERING
Børnehaven Tusindfryd er normeret til 40 børn - varierende fra 36 til 44 (vippemodellen). Børnene
er fra 3 år til børnehaveklassestart.
Børnehaven er funktionsopdelt - børnene er aldersopdelte i forhold til forskellige aktiviteter.
DELTIDSBØRN
Af hensyn til børnehavens planlægning skal deltidsbørnene have samme møde- og
afhentningstidspunkt hver dag i ugen.
FORSIKRINGSFORHOLD
Børnehavens forsikring omfatter erhvervsansvar og arbejdsulykke. Erhvervsansvar dækker det
ansvar, som personalet kan ifalde.
Hvis der sker noget med børnene, skal dette dækkes af forældrenes privattegnede ulykkesforsikring.
Hvis børnene bliver gjort ansvarlige for en skade, vil dette også skulle dækkes af forældrenes
private ansvarsforsikring (familiens basisforsikring).
Hvis børnene ødelægger noget hændeligt f.eks. tøj, findes der ingen forsikringsdækning for dette.
33

Evaluering af læreplaner 2011
ÅRSBERETNING 2011
Sociale kompetencer
Tema: Det sociale fællesskab
Barnets alsidige personlighedsudvikling
Tema: Relation mellem voksen og barn
Sprog
Tema: Børnenes brug af ”grimme” ord.
Krop og bevægelse
Tema: Bevægelse i dagligdagen.
Naturen og naturfænomener
Tema: Være ude i naturen
Kulturelle udtryksformer og værdier
Tema: Musik og dramatik som udtryksform
Børnehavens årsberetning
Forældrebestyrelsens årsberetning
Forældrebestyrelsen 2012
34

Sociale kompetencer
Tema: Det sociale fællesskab.
Mål: At børnene kan afkode og fungere i børnehavens sociale fællesskab.
Metode: I februar og september udfylder personalet en positionsmatrix over de 4 til 6 årige børn.
Vi erfarer, at matrixen er en konstruktiv metode til at lave en systematisk afdækning af,
hvorledes vi vurderer det enkelte barns position i børnehavens sociale fællesskab.
En pædagog samler matrixerne og udarbejder en samlet oversigt.
På personalemødet i februar og september gennemgår vi resultatet af vores matrix. Det
resultat vi ser af børnenes positioner, giver os et meget konkret billede af, hvilke børn der
positionerer sig tilfredsstillende, og hvilke børn der ikke har en bæredygtig position i
børnehavens sociale fællesskab.
Der udarbejdes en handleplan for de børn, der ikke har en bæredygtig position i det sociale
fællesskab.
Resultatet af matrixerne viste, at vi havde to børn der skulle udarbejdes handleplan på.
Vi vurderede, at vi skulle udarbejde handleplaner på de børn, der havde dårlige positioner.
Alle vores børn havde mindst en tilfredsstillende position.
Succeskriterium:
At de fleste 4 til 6-årige børn kan indgå i det sociale samspil med voksne og børn i børnehaven.
Vi oplever, at matrixen giver os et konkret redskab til at kunne aflæse, hvordan det enkelte
barn placerer sig i forhold til dets sociale udvikling, og hvilke børn vi skal ind og arbejde
målrettet med i forhold til deres sociale kompetencer.
Februar matrixen viste, at to børn har behov for en særlig målrettet pædagogisk indsats, for
at kunne begå sig i det sociale samspil i børnehaven.
De børn der havde nogle dårlige placeringer, har vi arbejdet målrette med, så de har
forbedret deres sociale kompetencer.
Vi kan ud fra matrixen konkludere, at alle børn nu ligger i den tilfredsstillende del af
matrixen, og at ingen har overvejende dårlige placeringer.
Opfølgning/dokumentation:
På de efterfølgende personalemøder følges op på handleplanerne.
Vi har et fast punkt på dagsordenen der hedder gennemgang af børn. Vi har fokus på de børn
vi har udarbejdet handleplan på og arbejder målrettet med.
35

September matrixen sammenlignes med februar matrixen for at erfare, om handleplanerne har
virket.
Da matrixen fra september er udarbejdet, kan vi tydelig se, at nogle af børnene har flyttet sig
til en bedre placering i forhold til februar. Vi har erfaret, at matrixen fagligt har givet os
redskab til at målrette vores pædagogiske arbejde med børnenes sociale udvikling.
Fremtidig planlægning:
Vi er alle enige om, at udfyldelsen af positionsmatrixen giver os et konkret billede til en drøftelse af
det enkelte barns aktuelle position og sociale kompetencer i børnehaven. Personalet kan danne sig
et konkret overblik, og kan derudfra målrette indsatsen i forhold til børn i gråzonen eller med
fokuseret behov. Vi anvender positionsmatrixen til at finde de børn, vi skal arbejde målrettet med,
så vi sikre os at alle vores børn får de optimale kompetencer til at kunne inkludere sig i børnehavens
fællesskab. Vi vil fremover også udarbejde positionsmatrixen på de 3 årige børn.
Vi oplever, at processen ved at hele personalet udarbejder en positionsmatrix over alle børnene,
giver os en faglig vinkel på vores observationer af børnenes trivsel, læring og udvikling. Dette
hjælper det enkelte barn til at opnå kompetencer til at navigere og inkludere sig i børnehavens
fællesskab. Endvidere giver det os en fælles referenceramme til vores planlægning af det
pædagogiske metodevalg i arbejdet med børnene.
36

Barnets alsidige personlighedsudvikling
Tema: Relation mellem voksen og barn.
Mål: At hvert barn har mindst en betydningsfuld og bæredygtig voksenrelation i børnehaven.
Metode: I februar og september udfylder personalet en relationsmatrix over de 4 til 6 årige børn.
Vi oplever, at matrixen fagligt er en konstruktiv metode til at lave en systematisk afdækning
af, hvorledes personalet vurderer relationen mellem barnet og de enkelte voksne.
En pædagog samler matrixerne og udarbejder en samlet oversigt.
På personalemødet i februar og september gennemgår vi oversigten af vores matrix. Vi kan
konkret aflæse børnenes voksne relationer.
Der udarbejdes en handleplan for de børn, der ikke har mindst en betydningsfuld og bæredygtig
voksenrelation.
Vi udarbejder handleplaner for de børn der har få bæredygtige relationer.
Succeskriterium:
At vi gennem udfyldelsen af matrixen ser, at alle børn har en betydningsfuld og bæredygtig
voksenrelation i børnehaven.
Både februar og september matrixen viste at alle vores børn havde mindst en betydningsfuld
voksenrelation.
Opfølgning/dokumentation:
På de efterfølgende personalemøder følges op på handleplanerne.
Vi har et fast punkt på dagsordenen der hedder gennemgang af børn.
September matrixen sammenlignes med februarmatrixen for at erfare, om handleplanerne har
virket.
I resultatet af september matrixen kunne vi aflæse, at nogle af børnene havde flyttet sig til en
bedre placering på matrixen i forhold til februar matrixen. Vi kunne også aflæse, hvilke børn
der stadig havde nogle placeringer i gråzonen, og vi arbejdede målrettet med deres
kompetencer til at danne relationer. Vi har efterfølgende ingen børn, der skal udarbejdes
handleplaner på.
37

Fremtidig planlægning:
Vi er alle enige om, at udfyldelsen af relationsmatrixen giver os et konkret billede til drøftelse af det
enkelte barns aktuelle situation i børnehaven. Personalet danner sig et overblik, og derudfra målrette
indsatsen i forhold til børn i gråzonen eller med fokuseret behov. Vi vil fremover også udarbejde
relationsmatrixen på de 3 årige børn.
Vi anvender relationsmatrixen til at finde de børn, der skal have en målrettet pædagogisk indsats, så
de opnår optimale kompetencer til at danne relationer og venskaber. Hvilket giver det enkelte barn
redskaber til, at være i stand til at inkluderer sig i børnehavens sociale fællesskab.
Vi oplever, at processen ved at hele personalet udarbejder en relationsmatrix over alle børnene giver
os en fælles referenceramme til vores pædagogiske metodevalg i vores arbejde med det enkelte
barn. Derved gives barnet mulighed for, at blive inkluderet i børnehavens fællesskab og til at danne
bæredygtige relationer og venskaber.
38

Sprog.
Tema:
Det sociale sprog
Mål:
Vi vil lære børnene, at sætte ord på, hvad de vil være med til og hvad de ikke vil være med til i
samspillet med deres kammerater.
At børnene standser op og lytter til hinanden.
Metode:
Vi arbejder med ”Trin for Trin” med de store børn
Trin for trin er et undervisningsprogram der lærer børnene færdigheder som skal støtte dem i
at løse konflikter konstruktivt. Vi arbejder med empati hvor børnene lære om egne og andres
følelser og om at lytte til og forstå hinanden.
Når en situation opstår taler vi med børnene om, hvordan de kan fortælle hinanden, hvad de bliver
vrede over, ked af frustreret over mm.
Lære børnene at sige fra.
Når vi oplever en konflikt mellem to børn, taler vi med børnene om, hvor vigtig det er, at de
fortæller det andet barn, hvad de bliver kede af eller vrede over. Vi hjælper dem med,
hvordan de kan sige fra i situationen fx ved at sige ”jeg bliver ked af det, når du taler sådan
til mig” eller ”jeg vil ikke have, at du slår mig, det gør ondt”.
Lære børnene at stoppe op og lytte til hinanden, samt respektere hvad den anden siger.
Vi har fokus på, at børnene skal lytte til hinandens argumenter i en konflikt og at det ikke er
ok at gå sin vej. Det er vigtigt, at barnet får hørt, hvad det gør ved det andet barn, at blive
slået, drillet eller holdt udenfor.
Succeskriterium:
At vi i det daglige observerer, at børnene begynder at sige fra og lytte til hinanden.
Vi observerer i det daglige, at børnene siger fra i konflikter. Flere børn kommer nu selv og
siger at ”Peter har slået mig, men jeg har sagt, at han skulle stoppe, for det gør ondt”
Især hos de store børn oplever vi nu, at de i en konfliktsituation bliver stående i stedet for at
gemme sig. Vi oplever, at børnene gerne vil have hjælp til at tale konflikten igennem, så alle
de involverede bliver hørt.
39

Krop og bevægelse.
Tema: Bevægelse i dagligdagen.
Mål:
At alle børn oplever bevægeglæde og bevægelse som noget naturligt.
Metode:
Motiverer børnene til at være selvhjulpne.
Når børnene skal af og i overtøjet, er der altid en voksen i garderoben. Den voksnes opgave
er, at motivere børnene til selv at tage tøjet af og på. Vi viser, hvordan det skal gøres,
hjælper med de fornødne ting, og tjekker selvfølgelig at alt er ok, inden børnene løber på
legepladsen eller ind på stuen.
Der blev sidste år indkøbt støvleknægte, som børnene selv kan bruge, så de på den måde
selv kan tage deres vinter- og gummistøvler af.
Inddrage bevægelse til samling og eftermiddags frugt.
Vores samlinger veksler mellem bl.a. historie, sang og fortælle om oplevelser. Ud over det
lægger vi bevægelse ind. Det kan være aktiviteter i historien, som vi gør til vores
bevægelser. Vi laver koordinerings øvelser, sanglege og bevægelseslege. Stopdans er en af
de meget populære lege.
Når vi får eftermiddagsfrugten ude på legepladsen, er det blevet indført, at alle børn, når
deres navn bliver nævnt, skal løbe en tur rundt om huset, inden de tager deres frugt.
Motorisk udfoldelse i naturen når børnehaven har udedage.
2 gange om året er vi 3 dage i Mølleparken. Vi medbringer ikke legetøj, så al leg skal foregå
med det der kan findes i skoven. Der bliver klatret i træer, aset og maset igennem buske. De
svinger sig i et par tove, som hænger ned fra nogle træer, og de ruller ned af skrænterne.
Børnene skal desuden hjælpe med, at finde brænde til bålet og det er lige fra små
optændings pinde til store tykke grene, som de skal være flere om at slæbe.
Ud over det, er der en stor åben plads, der kan bruges til fangeleg, boldspil m.m.
40

Succeskriterium:
Vi kan se at børnene er selvhjulpne.
Vi oplever i garderoben, at der er rigtig mange børn, som selv kan tage deres tøj af og på. De
kommer lige og får hjælp til kraven, vanterne, flyverdragten udover støvlerne eller hvad det
nu kan være. Enkelte børn har stadig lidt svært ved det, og de får den hjælp der er
nødvendig, og med tiden kan de selv klare det. Ofte ser vi også at de større børn hjælper de
mindre børn.
De indkøbte støvleknægte er gode. Børnene har hurtigt fundet ud af, hvordan de skal bruge
dem, og vi har ikke længere støvler, som vi voksne skal trække af børnene.
Vi kan se, at børnene har lyst til at bruge deres krop.
Vi har generelt en gruppe børn der gerne vil bevæge sig. Det kan vi bl.a. se til samling når vi
tilfører bevægelse. Det synes de er rigtig sjovt. Og især blandt de store, er stopdans et hit.
Til eftermiddags frugten drøner de rundt om huset og hepper på hinanden. Og skulle vi
voksne glemme at sige noget, løber de turen helt af sig selv. Enkelte vil helst slippe, men så
får de en voksen i hånden, og vi løber en tur sammen.
Når vi er i Mølleparken, kan vi også se, hvordan børnene udfordrer de forskellige
muligheder der er i naturen. De triller ned af bakkerne, svinger sig i tovene, bygger huler,
hopper i vandpytter og slæber af sted med kæmpe grene og træstammer.
I hverdagen ser vi også, hvordan klatrestativet på legepladsen bliver brugt, cyklerne er i gang og
indenfor er det mest attraktive rum puderummet, hvor der i den grad er høj puls og røde kinder.
Opfølgning og dokumentation:
Vi har hele tiden øje på de børn, der har behov for en særlig indsats til deres motoriske
udvikling og giver dem den ekstra hjælp og støtte, de har brug for.
Krop og bevægelse har i løbet af året været et punkt på personalemøderne.
41

Naturen og naturfænomener.
Tema: Være ude i naturen.
Mål:
Børnene oplever, at det er sjovt at opholde sig i naturen, og de finder forståelse for naturens
muligheder for leg og aktivitet.
De oplever glæden ved at være i naturen.
Metode:
Børnehaven flytter tre dage til mølleparken i maj og august måned.
Når vi er i Mølleparken skal vi alle være ude i alt slags vejr. På den måde oplever børnene på
egen krop, at vejret har indflydelse på, hvordan det er at lege og være ude hele dagen.
Der er forskel på om det regner, blæser eller der er dejligt solskinsvejr.
En dag, hvor solen skinner, skal vi passe på hvepsene, når vi spiser vores madpakker. På en
kold blæsende dag, er det en god ide´ at spise lidt hurtigt, for ikke at komme til at fryse.
Madpakkepapiret skal børnene lære at putte i plastikposer, så det ikke flyver væk, og
dermed forurener naturen. En ”skovtur” madpakke skal være nem at spise. Det er svært
for børnene at sidde med højtbelagt smørrebrød.
Vi har ikke legetøj med.
Børnene finder hurtigt ud af at lege i naturen uden at have legetøj. De udforsker dyrelivet i
skovbunden og ser hvor rågerne har bygget reder højt oppe i træerne. De finder fjer til
”magiske pinde”, som de snitter med en dolk. Der bliver klatret i træer, rullet ned af
bakkerne og de bygger huler i buskene. De leger gemmeleg og fanger, og de plukker
blomster. Er vi ”heldige” at være i skoven når det regner, er der de mest fantastiske
vandpytter og mudderhuller…
Hver morgen er første aktivitet, at børnene hjælper med at samle grene og brænde til bålet. Bålet er
altid under opsyn af en voksen af sikkerhedsmæssige årsager. Men det giver også børnene den
tryghed, at de altid ved, hvor de kan finde en voksen.
42

Børnene kan sidde ved bålet og hygge sig med hinanden, og holde øje med ild og gløder. De rykker
lidt rundt i forhold til vinden, så de ikke får så meget røg i øjnene.
Hver dag laver vi noget på bålet. Vi bager fladbrød og pandekager. Og en dag bliver madpakken
byttet ud med franske hotdog.
Succeskriterium:
Vi kan se på børnenes aktiviteter, at de kan finde materialer i naturen, som de anvender i deres leg.
Vi oplever, at børnene hurtigt omstiller sig fra at have forskelligt legetøj, til at de nu skal
bruge deres fantasi og kreativitet, til at få legen og aktiviteten i gang med hinanden. De
kommer og spørger nysgerrigt om hvad de insekter, orme, larver m.m. hedder, som de
finder. Om hvad det er for en blomst, og om bierne kan finde honning i den.
Grene bliver til pistoler, dolke og spyd, eller de kan blive pyntet med græs og blomster.
Buskene bliver til huler og skoven bliver til ”det vilde westen”.
Børnene viser glæde ved at være i naturen.
Vi oplever, at de fleste af børnene er meget glade for udedagene i Mølleparken. Når børnene
kommer om morgenen, tager mange af dem selv initiativ til, at samle grene til bålet, mens
de venter på deres legekammerater. Når vennerne dukker op, er de hurtige til at få gang i
forskellige aktiviteter og lege. Vejret indbyder til forskellige aktiviteter. Kun en gang har vi
oplevet, at tre dage med heldagsregn blev for meget for både børn og voksne
Vi ser vores mål som opfyldt, og vi vil fortsætte med vores 2 gange 3 dages årlige udflytning til
Mølleparken, som en fast aktivitet i børnehaven.
43

Kulturelle udtryksformer og værdier
Tema: Det ”kreative” rum.
Mål:
At børnene får kendskab til forskellige kreative materialer og udtryksformer.
Metode:
Vi laver projekter med børnene på tegnestuen.
Vi har lavet et projekt med de store drenge, hvor de fik mulighed for at tegne enten en
elefant eller en dinosaurus. De startede med at stille det valgte dyr foran dem, så de kunne se
det når de tegnede. De tegnede dyret med en sort tusch. Bagefter skulle de male tegningen
med ecoline maling (akvarel farve), der giver nogle meget klare farver og er derfor rigtigt
godt at bruge til børn.
I foråret deltog de store børn i en tema dag på KUNSTEN. Her arbejdede de med temaet
mørke kontra lys. De var rundt at se på forskellige malerier omkring mørke og lys. Derefter
skulle de selv prøve at tegne med sort på værkstedet. Afslutningsvis var børnene inde, at se
udstillingen ”Vokseværk”.
Vi har arbejdet med fedtfarver/oliekridt, dette er et forholdsvis ukendt materiale for mange
børn. Vi har brugt det sammen med ecoline malingen, hvor børnene først har tegnet med
hvid fedtfarve. Vi kaldte det tryllefarve, da børnene ikke kunne se, hvad de tegnede.
Bagefter malede de det over med ecoline malingen, og da der er olie i fedtfarverne trækker
malingen sig væk og det, de havde tegnet dukkede nu frem.
44

Vi har arbejdet med papmache med en gruppe af de store piger. Pigerne skulle lave et
prinsesse slot i papmache med dertil hørende prinsesser. Pigerne var med til at bestemme,
hvordan slotte skulle se ud. Derefter skulle der rives papir strimler i massevis som skulle
klistres på. Slottet og prinsesserne skulle males og pyntes med glimmer.
Derudover har vi arbejdet med at tegne sig selv på de forskellige alderstrin. Vi har tegnet
efter skabelon, klippet det ud og har malet med vandfarver og maling.
Succeskriterium:
At alle børn oplever glæden ved at bruge deres sanser og udtrykker sig kreativt.
Vi oplever, at børnene finder stor glæde ved at udtrykke sig kreativt. De vil meget gerne
være med til vores forskellige projekter og når det ikke er deres tur, står de tit og kigger på
og spørger ”hvornår bliver det min tur?”
Nogle gange er der børn, der synes opgaven virker for stor/svær, så hjælper vi barnet i gang
og ofte ender det med, at barnet bliver overrasket over sine egne evner og derefter bliver
meget stolt af sit resultat.
Opfølgning /dokumentation:
Børnenes kunst bliver udstillet i børnehaven. Personalet evaluerer temaet på personalemøderne i
løbet af året.
Vi har gennem året udstillet børnenes malerier i børnehaven.
Kulturelle udtryksformer og værdier har i løbet af året været et punkt til personalemøderne.
45

Børnehavens årsberetning 2011
Personale:
Det faste personale består af en leder 37 timer, en souschef 35 timer, en pædagog 36 timer, en
pædagog 30 timer, en pædagogmedhjælper 37 timer og en pædagogmedhjælper26,50 timer.
Den 04. marts blev Thomas Selmer Topholm ansat som pædagogmedhjælper 26,50 timer pr. uge.
Den 05. september blev Marianne Borup ansat som køkkenmedhjælper med løntilskud indtil den 10.
juni 2012.
Efteruddannelse, kurser og temadage for personale og leder
Den 11. januar: Birgit til lederkonference – ”Produktivitet – to sider af samme sag”.
Den 26. januar: Hele personalet havde ”Pædagogisk dag”.
Den 1.februar: Mette, Conny og Kirsten til startskudsmøde ”Dagtilbud for fremtiden”.
Den 10. februar: Birgit til temadag ”Opfølgning af alkoholpolitik”.
Den 22. marts: Conny til temadag ”Kroppen snakker – så hør dog efter”.
Den 2. maj: Conny til informationsmøde for Arbejdsmiljø.
Den 5. maj: Conny til undervisning i Dexter.
Den 22. - 23. august Kirsten og Thomas til ”Kroppen på toppen”.
Den 14. september: Birgit til temadag ”Løndannelse”.
Den 13. oktober: Thomas til introduktion i ” Nye medarbejdere i Aalborg kommune”.
Den 31 oktober: hele personalet til ”Få styr på dit liv – mindre stress og mere gejst!”
Den 8. november: Conny til temadag ”Arbejdsmiljø”.
Den 9. november: Birgit til temadag ”Ledelse af forandringer med FAIR PROCES”.
Den 15. november: Mette, Louise, Birgit og Conny til pædagogisk markedsdag ” På sporet af
inklusion”.
Den 16. november: Birgit til temadag ”barnets reform og tværfaglighed”
Den 6. december: Birgit til temadag ”Mål og strategier”.
Den 7. december: Thomas til introduktion i ” Nye medarbejdere i Aalborg kommune”.
Den 14. december: Birgit til temamøde ”Det indre lederskab – nøglen til øget medansvarlighed”.
Hele personalet har bestået Trygfondens brandskole.
Jubilæum
Den 1. august havde leder Birgit Thomsen været ansat i børnehaven Tusindfryd i 40 år.
Personale og forældrebestyrelse markerede dagen med at inviterer Birgits familie, nuværende og
gamle kollegaer, interne og eksterne samarbejdspartner til reception i børnehaven.
Om eftermiddagen var der åbent hus med kaffe, the, saftevand og kagemand.
46

Studerende
Vi har i år modtaget studerende i 1. praktik fra University College Nordjylland. Louise, Mette, og Conny
skiftes til at være vejleder for de studerende. Vi har udarbejdet en praktikbeskrivelse, der fortæller om
børnehavens mål med og forventninger til at have studerende, den kan ses på børnehavens hjemmeside.
Kroppen på toppen i børnehøjde
Aalborg kommune har sat fokus på børns sundhed, motorik og bevægelse i det pædagogiske arbejde.
Hele personalegruppen har nu været på kursus i ”Kroppen på toppen”.
Vi arbejder på at få mere bevægelse implementeret i det pædagogiske arbejde med børnene, bl.a. til samling
hvor børnene hopper og danser mm. så pulsen kommer op. På legepladsen motiverer vi børnene til løbe og
aktivt bevæge sig, bl.a. ved at de skal løbe et antal gange rundt om børnehaven.
Motorik og bevægelse
For at implementere mere motorik og bevægelse i det pædagogiske arbejde, fortsætter vi med at en gruppe
børn tager i skøjtehallen hver anden uge, og en gruppe børn laver gymnastik i kælderen hver uge.
Musik
Vi fortsætter vores samarbejde med Aalborg Kulturskole, og har indarbejdet vores mål med
musikundervisningen i vores læreplaner. I musikundervisningen har vi fokus på sprog, krop, selvværd,
selvtillid, bevægelse og dramatik.
Kollegial respons
Vi har implementeret kollegial respons i vores daglige samarbejde.
Udedage
Børnehaven var tre dage i maj og tre dage i august i Mølleparken.
Børnene blev afleveret og hentet i Mølleparken.
Vores mål med dagene i Mølleparken er at børnene oplever at lege og bevæge sig i naturen og
udforsker naturens materialer.
Vi tænder hver dag bål, hvor vi bager pandekager, rister pølser mm.
Den sidste aften i skoven spiser forældre og søskende picnic sammen med os. En aften hvor forældre
og børn har mulighed for at tale sammen og lære hinanden at kende.
De store børn
Vi har arbejdet med ”Den gode stol”, ”Trin for trin” og førskolematerialer med de børn der startede
i børnehaveklasse efter sommerferien.
Børne- og Ungepolitikken i Aalborg Kommune
Vi har implementeret principprogrammet i børnehavens læreplaner og det daglige arbejde med
børnene.
47

Sprogvurdering
Mette og Conny foretager sprogvurderingen af de treårige, som vi vurdere har behov for en sproglig
udredning.
Børnemiljøvurdering
Vi har udarbejdet en skriftlig børnemiljøvurdering, som kan læses på børnehavens hjemme side
www.aksos.dk/bh-tusindfryd.
Vi har implementeret vurderingen i vores lærerplaner under Sprog, hvor vores Tema er ”Det sociale
sprog” . Vores mål er at lære børnene at sætte ord på, hvad de vil være med til og hvad de ikke vil
være med til i samspillet med deres kammerater, og at børnene standser op og lytter til hinanden.
Kolonihaven
Alle børnene har været en uge i kolonihaven. De blev afleveret af deres forældre om morgenen i
kolonihaven, og gik hjem til børnehaven igen kl. 14.00.
.
Vi oplever, at det er en god ide, at børnene bliver afleveret i kolonihaven om morgenen.
Børnene får en roligere start på deres dag, når de ikke først begynder dagen i børnehaven.
De har også mere overskud til at deltage i de forskellige aktiviteter og oplevelser, når de
ikke først skal gå fra børnehaven og hen til kolonihaven. Vi arbejdede med natur i henhold
til vores mål i lærerplanerne
Tobias, Cathriene og Gustav klatre i det gamle
æbletræ
Det er hyggeligt at spise madpakker i
kolonihaven,
Fornyelse i børnehaven
Skovstuen og Havestuen har fået nye reoler og købmandsdiske
Tegnestuen har fået en ny reol.
Den lille garderobe er blevet malet og har fået nye garderobeskabe.
To tørreskabe er fjernet fra garderoben.
Der er opsat et hæve/sænke puslebord på toilettet på første sal.
Der er opsat nyt loft på ”Skovstuen”.
Der er opsat nyt brændslukningsmateriale, og udarbejdet en ny evakueringsplan der hænger
en på hver etage.
Kolonihavehuset er blevet malet og har fået nye udendørs bænkeborde
48

Afslutningsfest
De store børn, der skulle starte i skole efter sommerferien, havde afslutningsfest i børnehaven.
Børnene mødte festklædte op til velkomstdrinks, spisning, konkurrencer, hygge og dans.
Børnene får velkomstdrinks.
Der danses stoledans, stopdans, ballondans,
laves konkurrencer mm.
Børnene sidder festklædte og spændte og nyder
det dejlige mad.
Sidst på aftenen er der tid til at lave lidt sjov og
ballade inden mor og far kommer for at bringer
de trætte festdeltager hjem fra en rigtig hyggelig
fest.
49

Forældrebestyrelsens Årsberetning 2011
Bestyrelsens sammensætning:
- Steffen Froulund (Cathrines far): formand, rep. i De Selvejende Daginstitutioners
Kontaktudvalg
- Marie Louise Boel Ubbesen (Thomas' mor): næstformand, rep. i ansættelsesudvalget og nu
repræsentant i lokalforeningen Frie Børnehave og Fritidshjem.
- Lise Bang Andersen (Savannahs mor): 1. suppleant, nu Frugtordning
- Søren Kirkegaard Sørensen (Asgers far): 2. suppleant, nu sekretær
- Stefan Rohde Hansen (Freyas far): 3. Suppleant.
- Mette Dall, medarbejderrep.: rep. i ansættelsesudvalget + De Selvejende Daginstitutioners
Kontaktudvalg
- Birgit Thomsen, leder
-
Bestyrelsens har sagt farvel til:
- Martin Jørgensen (Albas far): formand
- Louise Vejrup Klausen (Andreas' mor): sekretær + Frugtordning
- Vicky Banch Friis Frederiksen (Marcus' mor): rep. i Lokalforeningen for Frie Børnehaver og
Fritidshjem
- Det betyder at der skal vælges 3 bestyrelsesmedlemmer samt 2 suppleanter
Årets gang i bestyrelsen
I det forløbne år har vi afholdt 4 møder i bestyrelsen.
Derudover har repræsentanter for bestyrelsen deltaget i møder i:
- Lokalforeningen for Frie Børnehaver og Fritidshjem, som er en interesseorganisation for
selvejende og private institutioner.
- De Selvejende Daginstitutioners Kontaktudvalg, som er et høringsorgan for de selvejende
institutioner i Aalborg Kommune.
- møder med personale, medier og andre i forbindelse med Birgits 40 års jubilæum den 1.
august 2011.
- Det sidste år er der egentlig ikke sket så meget. Birgit jubilæum har vel nok været det, der
har fyldt mest, hvor vi have en reception om formiddagen og et åbenhus om
eftermiddagen.
- Jeg vil gerne benytte lejlighed til endnu engang at sige tak til personalet og til alle der
bidrog til at Birgit fik en rigtig god dag.
- Til dig Birgit vil jeg/vi gerne endnu en gang ønske dig tillykke og takke dig for din store
indsats og imødekommenhed, alle vi forældre ved, at vi trygt kan overlade vores børn til
dig og dit personale hver morgen.
50

Ny ledelsesstruktur
Aalborg Kommunes (Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen) inførte nye ledelsesstruktur på
daginstitutionsområdet, som trådte i kraft pr. 01/01/2011.
Børnehaven Tusindfryd valgte at forblive selvejende – ligesom 10 andre institutioner af de i alt 14
institutioner (3 har valgt at blive kommunale). Vurderingen er, at den service og sparring, som vi
har mister fra Kommunen, den har vi opnår via aktivt samarbejde med de øvrige selvejende
institutioner – og med bistand fra vores interesseorganisation Frie Børnehaver og Fritidshjem som
har ydet os politisk, juridisk, administrativ og pædagogisk rådgivning.
Vi har nu arbejdet under den nye ledelsesstruktur i næste et år
Vi har oplevet et positivt samarbejde med Aalborg Kommune, og Kommunen føre jo fortsat tilsyn
med os. Alt i alt har vi i praksis ikke mærket store ændringer og også fremover bibeholdes
bestyrelsens arbejdsgiverkompetence.
Driftsoverenskomst
Driftsoverenskomsten er den aftale, der ligger til grund for samarbejdet mellem Børnehaven
Tusindfryd og Aalborg Kommune. Bestyrelsen har enkelte ønsker om ændringer i den kommende
driftsoverenskomst, som p.t. er sendt retur fra kommunen til vores godkendelse.
Der er et par punkter som vi bla. har bedt juristerne i Frie Børnehaver og Fritidshjem kigge på.
Kommunen pålægger de selvejende at benytte den kommunale indkøbsordning
Økonomi + fysiske rammer
I 2011 får vi tilbagebetalt et overskud fra tidligere år.
Der var en difference på 100.000. Birgit har haft møde med revisoren og økonomimedarbejderen
fra kommunen, hvor de har gennemgå regnskabet og har fundet fejlen.
Dette overskud bliver bl.a. brugt til opgradering og vedligeholdelse af børnehavens fysiske
rammer, indendørs og udendørs - herunder nye garderober og maling i kælder etage og på
stueetage kommer der nye reoler og møbler og legetøj. På første sal er der nyt loft i skovstuen og
der er installeret puslebord.
Der er også nedtaget 2 varmeskabe hvilket har konsekvenser mht. at for tørret børnenes tøj.
Madordning
Madordningen er trådt i kraft pr. 01/01/2011 for en 2-årig periode. Bestyrelsen har besluttet at
fravælge den kommunale madordning i denne omgang udfra den opfattelse, at den madpakke, vi
som forældre selv tilbyder vores børn i dag, er et bedre kvalitetsmæssigt alternativ.
Frugtordning
I Børnehaven Tusindfryd har vi vores egen forældrebetalte frugtordning, som for 50 kr./md. (ekskl.
juli) giver os mulighed for at tilbyde økologisk frugt og brød til børnene hver eftermiddag + en
51

maddag hver anden måned. Frugtordningen bidrager også til børnenes årlige Julefrokost på Hotel i
Brønderslev.
I år blev den afholdt på Casa Corner, som er den samme indehaver som var på Hotel Phønix i
Brønderslev.
Musik
I forbindelse med at Aalborg Musikskole er blevet til Aalborg Kulturskole er prisen for den
ugentlige musikundervisning steget markant. Vi vil nødig undvære musikundervisningen helt, men
har desværre været nødt til at begrænse den til den mørke indeperiode fra august til februar.
Gustavs mor har lavet musik med de små 3 årige
Hjemmeside
Børnehavens hjemmeside er forsat i luften på adressen: http://aksos.dk/bh-tusindfryd/index.html.
På hjemmesiden er information om børnehaven, herunder bl.a. læreplaner, billedarkiv og
månedsplanen, som opdateres løbende.
Sommerfest
I forlængelse af den sidste dag i ude dage i Mølleparken i sommer afholdt vi en lille sommerfest,
hvor børn og forældre sammen spiste medbragt aftensmad. Vi var heldige, at der var godt vejr – til
forskel fra de foregående dage.
Arbejdsdag i børnehaven
Den 27. maj 2011 havde vi arbejdsdag, Det foregik mest indenfor pga. regnvejr. Der blev vaskes
legetøj af og generelt blev der nette inde og ude. Arbejdsdagen blev afsluttes med lidt social
hygge.
Lindholm Høje
Lokalforeningen for Frie Børnehaver og Fritidshjem afholdte lille Grundlovsdag, et fælles
aftenarrangement for børn og forældre på Lindholm Høje, som blev sponseret af Frie Børnehaver
og Fritidshjem. Arrangementet var en så overvældende succes, at det er besluttet at gøre det til en
årlig tilbagevendende tradition.
Tak til Personalet i Børnehaven Tusindfryd!
Bestyrelsen vil takke børnehavens personale for den måde, I passer så godt på vores børn – og for
den trygge atmosfære I skaber omkring dem i deres dagligdag. Tak for alle de både små og store
aktiviteter som I arrangerer – bl.a. alle friluftsdage i kolonihaven og i Mølleparken, gymnastik, ture
til skøjtehallen, "Trin-for-Trin", "Den Gode Stol", det årlige krybbespil mm.
26/10/2011
Bestyrelsen /Steffen Froulund, fmd.
52

Forældrebestyrelsen 2012
Leder
Birgit Thomsen
Næstformand og repræsentant i
ansættelsesudvalget
Marie Louise Ubbesen
Mor til Jacob
Repræsentant i Frie børnehaver
Peter Larsen
Far til Adam
Formand
Steffen Froulund
Far til Cathrine
Sekretær,,
Charlotte Rurikovich
Mor til Patricia
1. suppleant
Søren Sørensen
Far til Asger
Personalerepræsentant
Mette Dall
Ansvarlig for frugtordningen
Mette Larsen
Mor til Frederik
2. suppleant
Nis Ovesen
Far til Carla
53

BUDGET
Anvendelse af overskud fra budget år 2010 til 2011
Anvendelse af overskud fra budget år 2011 til 2012
54

Overskud fra budgetår 2010 til 2011
Overskuddet blev anvendt til:
Ekstra vikartimer i spidsbelastningsperioder.
Musik.
Fodlister i kælderrum.
Nye reoler og købmandsdiske på skovstuen og havestuen, og reol til tegnestuen.
Der er opsat nyt loft på skovstuen.
Ny garderober i den lille garderobe.
Den lille garderobe er malet.
Der er indkøbt nyt brændslukningsmateriale.
Kolonihavehuset er blevet malet og har fået nye udendørs bænkeborde.
Overskud fra budgetår 2011
Overskuddet ønsker vi at anvende til:
Uddannelse
Musik
Ekstra vikar timer
Nye lamper til badeværelser
Kolonihaven
Nyt legehus til legepladsen
Reparation af børne toiletter
Lysdæmper i køkkenet og havestuen
55

”Når vi lader vores lys stråle,
giver vi ubevidst tilladelse til at
andre mennesker kan gøre det samme”
(Nilson Mandela)
56