Pengetræer i Panama - investering i teaktræ

Pengetræer i Panama
- investering i teaktræ

FREMTIDENS
INVESTERINGSFORM
Plantagedrift er fremtidens produktionsmetode af teaktræ.
Efter årtiers rovhugst af regnskoven for at finde teak og andet
ædeltræ får De nu muligheden for at blive en del af et frontløberprojekt,
der sikrer bæredygtig teaktræs-produktion i Panama,
støtte til lokalbefolkningen og højt afkast til investorerne. Det er
fuldt udbytte – globalt, lokalt og personligt. Det kalder vi fremtidens
investeringsform.
Vi har etableret det første danske aktieselskab med henblik på
at dyrke teaktræ på forpagtet jord i Panama. Plantagen er sat, og
planterne er i fuld vækst – det er Panama Teak Invest 2008 A/S.
På kun 20 år er træerne hugstmodne. Men allerede på halv vejen
tyndes der ud i plantagen, hvorefter investeringen forventes at
være i hus. Til sammenligning er svenske fyrretræer 70-120 år om
at blive hugstmodne, og deres værdi er kun ca. 15 procent af teak.
Udover en forventet forrentning på ca. 11 procent p.a. giver
produktionen en betydelig klimaforbedring, idet en teakplantage
absorberer op mod 900 ton CO 2 per hektar i vækstperioden samt
forhindrer 5-10 hektar regnskov i at blive brændt af.
Kontakt os og få svar på alle spørgsmål som De, Deres revisor og
advokat måtte have, og få tilsendt vort detaljerede informationsmateriale
til udbud af aktier.
Tak for Deres interesse.
Med venlig hilsen
Caspar Dich Dyssel
Administrerende Direktør

indholdsfortegnelse
HVORFOR INVESTERE I TEAK I PANAMA? 1
En grøn fremtid 1
Omtanke med overskud 1
Grøn sikkerhed 1
Et grønt alternativ 1
INDLEDNING 2
Ecoeconomics vision 2
Ecoeconomics målsætning 2
Formål 2
Ledelsens erklæring vedrørende informationsmaterialet 2
TIDSLINJE 3
”GULD OG GRØNNE SKOVE” 4
Hjælp til bevarelse af regnskoven 5
En gavn for miljøet 6
En god forretning 7
Teaktræs-priser 8
En investering med lav risiko 9
Vi er selv med 9
Udvikling til regionen 9
Følg med på tæt hold 10
En investering man kan tage og føle på 10
Gennemsigtighed og løbende information 11
En investering til gavn for alle 12
PANAMA – KLIMA, KULTUR OG HISTORIE 13
TEAK 15
Materialedata 15
Vækst 16
Materialeegenskaber 16
Anvendelse 16
Certificering af teaktræ 16

RISIKOFAKTORER 17
Brand 17
Insekter og råd 17
Tyveri 17
Klima 18
Storm 18
Nedbør 18
Politisk og økonomisk stabilitet 19
Valutakursudsving 19
Prisfald 20
OM ECOECONOMICS A/S 21
Direktion 21
Bestyrelse 21
Organisation 21
Rådgivere 21
Advokat 21
Revisor 21
Bankforbindelse 21
Adresse 21
TEGNINGSORDRE/TEGNINGSbLANKET 22

Hvorfor investere
i teak i Panama?
Markedet er fyldt med investeringsalternativer, men ingen aktier eller obligationer tilbyder en
så helstøbt en investeringsmulighed som Panama Teak Invest 2008 A/S. Det er sund fornuft og
omtanke hånd i hånd – derfor invester vi også selv 10 procent af projektet. Her er pointerne:
En grøn fremtid
Investering i teaktræs-plantager i Panama medvirker til at mindske presset på klodens regnskove og
beskæftiger samtidigt den lokale befolkning og bringer udvikling til regionen. Det er bæredygtighed
i alle led og grønne gevinster for alle.
Omtanke med overskud
Investeringsafkastet er på ca. 11 procent p.a. i 20 år. Men allerede halvvejs inde i driftsforløbet forventes
afkast ved udtyndingshugst og salg af teaktræ svarende til indskuddet. Ved køb af 2 procents
aktier er tegningsbeløbet DKK 120.000. Slutproduktets værdi for denne er ca. DKK 1,1 mio.
Grøn sikkerhed
Investorer hæfter alene med tegningsbeløbet til plantagen, der til gengæld efter etablering er i om -
gående fysisk vækst og dermed værditilvækst. Ecoeconomics A/S investerer selv 10 procent i projektet,
og indsætter egen direktør i investeringsselskabet for at sikre alt fra etablering og drift af skoven,
løbende administration mv. af investeringsselskabet – og det bedst mulige resultat. Investor behøver
således ikke at foretage sig noget aktivt, men blot vente på at teaktræs-plantagen vokser sig hugstmoden
til salg om 20 år.
Et grønt alternativ
Investeringen er et godt alternativ til en traditionel investering, børneopsparing eller pensionsopsparing
– både økonomisk, etisk og miljømæssigt. Samtidig er den historisk lave dollarkurs og
det kriseramte aktiemarkedet også med til at gøre denne investering yderligere attraktiv.
1/22

indledning
Det er med glæde, at vi hermed kan præsentere vores panamanske regnskovsprojekt ”Panama
Teak Invest 2008 A/S”. Et projekt med højt afkast og lav risiko, og som samtidig er en etisk,
grøn og udviklende investering.
Anpartshaverne i investeringsselskabet ”Panama Teak Invest 2008 A/S” beplanter 28 hektar med
teaktræer. Gennem 20 år passes og plejes plantagen i samarbejde med lokalbefolkningen, hvorefter
de tilbageværende træer sælges og selskabet afvikles med en forventet gevinst på 9 gange den indskudte
investering.
Ecoeconomics vision
Det er Ecoeconomics vision at skabe forståelse for, at man kan tjene gode penge på etiske langsigtede
investeringer, der gør en synlig og mærkbar forskel både lokalt og globalt.
Det er vores håb, at det bliver normalt for virksomheder og almindelige privatpersoner at opsøge etiske
investeringer, der går hånd i hånd med god økonomi. Derved medvirker De som investor aktivt til at
gøre en synlig og mærkbar forskel for miljøet, og samtidig opnår De et godt afkast.
Ecoeconomics målsætning
Det er Ecoeconomics målsætning gennem et godt afkast til den enkelte investor at gøre det økonomisk
attraktivt for alle at investere i grønt bæredygtigt udviklingsarbejde. Herigennem viser vi at etiske investeringer
ikke nødvendigvis lever op til en stereotyp opfattelse af, at de er økonomisk dårlige investeringer
og et samfundsanliggende. Investeringer gennem Ecoeconomics er tværtimod økonomisk meget
profitable og på et højt etisk og miljømæssigt niveau.
Formål
Formålet med nærværende informationsmateriale til udbud af aktier er at levere samtlige relevante
oplysninger til brug for investors beslutning om erhvervelse af aktier i projektet.
Ledelsens erklæring vedrørende
informationsmaterialet
Vi erklærer hermed, at vi som ansvarlige for informationsmaterialet har gjort vores bedste for at sikre,
at oplysningerne i informationsmaterialet efter vores bedste vidende er i overensstemmelse med fakta,
og at der ikke er udeladt oplysninger, som kan påvirke dets indhold.
2/22

TIDSLINJE
2008 Indgåelse af aftaler (forpagtning, entreprenør, administration).
2008 informationsmateriale til udbud af aktier udarbejdes.
2008 Arbejdet på plantagen påbegyndes.
2009 Projektet udbydes.
2009 Tegningsperioden ender.
2009 Panama Teak Invest 2008 A/S bliver en realitet.
2009 Juridiske forhold og kapitalforhøjelse falder på plads.
2009 Panama Teak Invest 2008 A/S betaler Panama Forest Invest S.A.
og Panama Forest Engineering S.A. for deres ydelser.
2011 Træerne er nu så høje (10 m), at de er fri af konkurrerende planter.
2012 Træerne er nu så kraftige (diameter på 8 cm), at indianerne kan sætte kvæg fri i plantagen.
2013 Første udtynding af plantagen efter 4 år.
2017 Anden udtynding af plantagen efter 8 år.
2021 Første gennemhugning af plantagen efter 12 år.
2021 Første afkast til investorerne som følge af gennemhugning.
2025 Anden gennemhugning af plantagen efter 16 år.
2025 Første afkast til investorerne som følge af gennemhugning.
Afkastet forventes betydeligt større end ved første gennemhugning.
2029 Plantagen afvikles og tømmeret sælges.
2029 Panama Teak Invest 2008 A/S afvikles og investorerne modtager deres afkast.
3/22

”GULD OG GRØNNE SKOVE”
Vi i Ecoeconomics A/S er stolte over at kunne tilbyde en langsigtet, grøn og udviklende investering.
Med et perspektiv på 20 år kan investeringen måle sig med eliten af danske investeringsforeninger
med et pænt afkast og en lav risiko.
For en investering på DKK 120.000 kan vi tilbyde beplantning og 20 års pasning af teaktræer, som ved
afvikling når at indbringe ca. DKK 930.000 til hver investor svarende til afkast på ca. 11 procent p.a.
Til sammenligning med investering i teak er vist afkastudvikling for hhv. obligationer og C20-aktier i
perioden 1998-2008 i nedenstående graf.
40
30
20
10
0
-10
-20
-30
HISTORISK AFSTUDVIKLING FREM TIL 30-09-2008
1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 30-09-2008
Obligationer (statslån, 10-årigt st. lån) Aktier - OMX, C20 Teak
Obligationer betragtes som sikre lavrisiko investeringer, idet de ligger meget stabilt på et afkast, der er
en anelse over inflationen. Aktier er i bred forstand i reglen en bedre investering end obligationer, men
det kræver større risikovillighed at investere i dem fordi de ind imellem tager store dyk, hvor investorer
taber penge. Set i bagklogskabens lys kan man af nedenstående graf se, at en investering placeret i 1998
i teak ville have indbragt ca. 4 gange afkastet af både obligationer og C20-aktier.
Kurs
350
300
250
200
150
100
50
4/22
Kilde: Danmarks Statistik
KURSUDVIKLING FOR INVESTERING PLACERET I 1998
1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 30-09-2008 2009
Obligationer (grundlag for de este pensionsordninger) Aktier - OMX, C20 Teak
Kilde: Danmarks Statistik

Investeringen er samtidig med til at lette presset på klodens regnskove, øge beskæftigelsen i lokal
befolkning og gøre en miljømæssig forskel. Dermed forbedres levegrundlaget for lokalbefolkningen
og en udviklingsproces er igangsat, som området og befolkningen vil nyde godt af i mange år frem.
Hjælp til bevarelse af regnskoven
Over halvdelen af det teaktræ der sælges på verdensmarkedet er hentet i klodens tropiske urskove. Ved
at producere certificeret teaktræ øges udbuddet heraf, hvilket nedsætter presset på urskoven (ucertificeret
tømmer) lokalt og globalt.
t/år
FORHOLDET MELLEM CERTIFICERET OG IKKE-
CERTIFICERET TØMMER PÅ VERDENSMARKEDET
(De eksakte værdier kendes ikke, idet mængden af teak fra regnskovshugst er ukendt)
1860
Ikke certiceret
Certiceret
Fig.: Principiel udvikling i teakproduktion sat i forhold til balance mellem certificeret og ikke-certificeret tømmer.
Med en global øget miljøbevidsthed vil det i fremtiden af rent politiske årsager blive vanskeligere at
sælge ikke-certificeret tømmer fra urskove, hvorved det samlede udbud falder. På baggrund heraf og
med udgangspunkt i den historiske efterspørgsel må det forventes, at prisen på certificeret teaktræ
fortsat vil stige støt som hidtil.
Plantagen dyrkes i videst mulig udstrækning ikke som monokultur som konventionelle plantager, idet
det sikres, at der i og omkring kulturen plantes/efterlades andre træsorter end teak.
Eventuelle forekomster af regnskov på Panama Forest Invest S.A.’s ejendomme efterlades uberørt
og beskyttet. PFI investerer også i regnskov alene med det som formål.
Plantagen bliver FSC-certificeret (Forest Stewardship Council), hvorved vi overfor fremtidige købere
af tømmeret kan garantere, at det ikke er taget fra regnskoven/urskoven og at skovarbejderne har
arbejdet under fornuftige forhold. I øvrigt har certificeret teak en højere markedsværdi end ikke-
certificeret teak, hvilket omtrent opvejer udgifter til certificeringen.
5/22
År
2020

En gavn for miljøet
Der er i teak en mere effektiv CO2 konsumering end i mange andre træsorter, fordi træerne vokser
så hurtigt og derfor hurtigere konsumerer CO2 til opbygning af vedet (CO2-depotet). Endvidere er
vedet særligt bestandigt, hvorved CO2 depotet lever længere end andre træsorters.
Én hektar teakplantage konsumerer over 20 år knap 900 ton CO2. Tømmeret fra plantagen indbygges i
diverse depoter såsom byggeri, skibe, møbler og hegnspæle, som har varierende levetid. Men uanset om
der er tale om 2 eller 200 år, forgår tømmeret ultimativt ved forbrænding eller kompostering, hvorfor
man desværre ikke kan tale om at CO2’en forsvinder men blot om en midlertidig deponering.
Til gengæld kan man med rimelighed sige, at en hektar plantageteak forhindrer 5-10 hektar regnskov
i at blive fældet. Altså den mængde regnskov, der skal til for at finde en tilsvarende mængde teaktræ.
Plantagen har altså på lang sigt ikke bundet 900 ton CO2/hektar til sig, men forhindret en tilsvarende
mængde i at blive frigivet. Til sammenligning producerer en gennemsnitsdansker ca. 120 ton CO2 i
løbet af 20 år.
Ton pr. år
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
44,3
CO 2-konsumering
af 1 hektar
CO 2-BALANCE
24,8
CO 2-konsumering
af 10 aktier
6,02
CO 2-emission
fra 1 dansker
Kilde: Danmarks Statistik og Ecoeconomics
6/22
Siden Kyoto-aftalen blev indgået i 1997 har
man på højt plan diskuteret CO2 politik, alt
imens spekulanter har forsøgt at gennemskue
måder at profitere på gassen. Aftalens
omdiskuterede succes har delt verden i to
altdominerende fløje: De der tror, og de
der ikke tror, hvilket har efterladt beklageligt
lidt plads, til de der forsøger at fastholde
et objektivt videnskabeligt fokus.
Uanset diskussionen er vi af den opfattelse,
at klodens ressourcer alt for hastigt
bringes ud af balance og omsættes til andre
former udelukkende af gunstige økonomiske
årsager og uden skelen til de lang-
sigtede konsekvenser heraf. Det skal her tilføjes, at lokalbefolkningen (skovhuggerne) i Panama på
ingen måde ønsker afskovning på trods af, at de selv gennemfører den. Deres eneste bekymring er at
forsørge deres familie, og de genskovede hellere Panama, hvis nogen ville betale dem for det.
Med andre ord: Lad tvivlen om CO2 komme regnskoven, kulturen, skønheden og mangfoldigheden
til gode. Der findes et alternativ i form af plantagedrift med teak, mahogni, azobe, ibenholt etc.

En god forretning
Skovbrug i Sverige og Finland er gennem de seneste 100 år blevet til en højteknologisk industri af
anseelig størrelse og giver fortsat pænt afkast. Til sammenligning koster en mængde teaktræ i den rette
dimension og kvalitet ca. 7 gange det af en tilsvarende mængde fyr/gran. Hertil kommer, at fyrretræet
først er hugstmodent efter 70-120 år. Man kan med andre ord afvikle en panamansk teak-plantage ca. 4
gange i løbet af en nordisk fyr-plantages levetid, og hver gang indhente den 7-dobbelte fortjeneste.
Teaktræer vokser imponerende hurtigt navnlig de første 20 år. I dette tidsrum opnår træerne, en
dimension og kvalitet der er meget efterspurgt på markedet.
Værdi
7
6
5
4
3
2
1
0
80.000
70.000
60.000
50.000
40.000
30.000
20.000
10.000
0
TRÆETS VÆRDIMÆSSIGE UDVIKLING
0 10 20 30 40 50 60 70 80
Panamansk teak
Nordisk fyr
Fig.: Værdier er sammensat ud fra kendskab til slutproduktets værdi og plantagens tilvækstrate.
År
Afhængig af kulturens vækstforhold og tømmerets slutkvalitet og dimension er den akkumulerede
værdi af udtynding og afvikling af en velpasset ca. 20 års gennemsnitsskov med teaktræ USD 350.000-
450.000 pr. hektar.
7/22
Kilde: FAO og Svensk Statistik
TILVÆKST I KR FOR NORDISKE TRÆSORTER
I SAMMENLIGNING MED TEAK
(med modent slutprodukt som resultat for afvikling)
Bøg (DK) Eg (DK) Ask (DK) Fyr (SE) Teak (PA)
kr./ha/år (FOB)
Kilde: Danmarks Statistik og Ecoeconomics

Teaktræs-priser
Teaktræs-prisen har hidtil været domineret af urskovstømmer og de seneste 20 år i særdeleshed fra
Myanmar (Burma). Plantage-teak i moderne form har eksisteret siden 1930’erne, men har udgjort en
forsvindende lille andel af produktionen. Men i løbet af de seneste 40 år er der løbende sket en kraftig
vækst i etablering af teakplantager, og tømmeret herfra er begyndt at udgøre en synlig del af markedet.
USD/m3
3.000
2.500
2.000
1.500
1.000
500
0
FORVENTET PRISUDVIKLING
FOR SLUTPRODUKT D>35CM
2008 2012 2016 2020 2024 2028
År
Signaturforklaring: [2008 pris; årlig tilvækst]
1000; 5,00% 1000; 3,75%
800; 5,00%
800; 3,75%
Dee område budgeerer vi med
Kilde: Priser Myanmar IO report 1-15. august 2007, Priser Panama IO report
1-15. august 2007 og Internationalt Teaksamarbejde TEAK21. Nutidige priser
ifølge IO - International Tropical Timber Organization.
8/22
1000; 2,50%
800; 2,50%
Priser på kvalitetstømmer
med dimensioner på over
30 cm i diameter varierer i
dag fra USD 800-10.000 pr.
m3. De højeste priser opnås
udelukkende for gammelt
langsomt voks en de urskovstømmer
i enorme
dimensioner af særligt høj
kvalitet. Priserne på Teak
er steget gennemsnitligt
6 procent p.a. siden
1970’erne, hvilket tegner
godt for afkastspotentialet
i denne investering, jf.
FAO Forestry.
Selvom klima og jordbund
i Panama er optimalt
for dyrkning af teak, og vi
derfor håber på at sprænge
normerne for vækst i teak,
budgetterer vi hverken
med et slutprodukt af
urskovskvalitet eller middeldimensioner
over 40
cm i diameter. Vi regner således ikke med priser over USD 1.500 pr. m 3 på tidspunktet for afvikling.
Vores konservative tal er sat ud fra en forhåbning og forventning om at kunne overraske positivt med
nye tal om nogle år frem for negativt.
De seneste 12 år er der plantet store mængder teak i Panama og Costa Rica, idet klima og geologi her
er optimal for artens vækst. Plantagerne er nu ved at blive udtyndet med henblik på et for afkastet
optimalt slutprodukt. De små dimensioner af tømmer fra disse udtyndinger sælges til priser på USD
200-300 pr. m 3 , hvilket tegner godt for vores plantage. Slutproduktet er endnu kun set få steder i plantageform
i Panama og Costa Rica, men at dømme på de eksisterende halvvoksne plantager tyder alt
på høje rette knastfrie træer på 35-50 cm i diameter. I sammenligning med gennemhugningseffekterne
vurderes det overvejende sandsynligt at vi år 20 kan få over USD 1.300 pr. m 3 .

En investering med lav risiko
Alle investeringer er forbundet med visse risici. Generelt er langsigtede investeringer dog mindre
risikobetonede, da disse ikke påvirkes i samme grad af skiftende konjunkturer over tid. En investering
i teaktræ er på en gang langsigtet, har et højt afkastpotentiale og er forbundet med lav risiko.
Teaktræs-indekset i USD/m3 for en given dimension er steget stødt siden 1930’erne med 4-8 procent p.a.
% p.a.
800
700
600
500
400
Indeks PRISSTIGNING I TEAKPRISER
300
200
100
12
10
8
6
4
2
0
0
1974
1977
1981
1985
Kilde: FAO (Food and Agriculture Organization of the United Nations).
INDTJENINGSUDVIKLING
OVER TID FOR TEAKTRÆ
0 5 10 15 20 25 30 35
År
1989
År
1993
Teakkurs
1997
2001
2003
Middelaast for pågældende år for afvikling
40
Kilde: Ecoeconomics A/S
9/22
Tilvæksten i kubikmeter pr. hektar er
tilnærmelsesvist lineært stigende i vækstperiodens
år 15-25 i en velpasset plantage.
Prisen pr. kubikmeter stiger til
gengæld først for alvor når tømmerdimensionerne
overstiger 20 cm i diameter.
Som markedet ligger i dag er det
bedste afviklingstidspunkt for en kultur
ca. 20 år, hvorefter det gennemsnitlige
årlige afkast fordelt på investeringens
års levetid daler.
Vi er selv med
Ecoeconomics A/S investerer selv 10
procent i projektet, hvilket garanterer
øvrige investorer nærvær, engagement
og styring fra Ecoeconomics A/S, og
investeringen kræver ingen indsats fra
investorer.
Udvikling til regionen
Plantagen ligger i provinsen Darién,
der er Panamas største, men mindst
udviklede. Der er kun én asfaltvej, der
når næsten ud til provinsens to indianerreservater.
Øvrige veje er jordveje
som i regntiden er svært fremkommelige.
De sidste 50 km ud til selve reservaterne
er vandrestier, og det er her
regnskoven for alvor begynder. Adskillige
vejprojekter er i gang i Darién.

Der er stor børnedødelighed og fejlernæring blandt indianerne, fordi de har svært ved at begå sig i
deres reservater. De nye generationer går nemlig i skole i stedet for at lære at leve i skoven som i gamle
dage. Som det er tilfældet med reservaterne er skolen velment, men desværre ikke nogen sikring for,
at de kan begå sig i et moderne samfund.
Reservaterne er således både en gave til indianerne men også en forbandelse, der bremser udvikling i
reservaterne, netop fordi de er lukkede for udefrakommende. Der er i forvejen ikke meget arbejde at
få udenfor reservaterne, og der er ingen til at købe indianernes varer. Indianerne står altså i en vanskelig
situation, som man ikke uden videre kan hjælpe dem med direkte.
3/4 af skovarbejderne er indianere. For at give dem bedst mulige arbejdsbetingelser, sørger vi for at
afsætte en del af plantagen til bebyggelse af boliger, toilet og udhuse til dyr og arbejdsredskaber. Endvidere
sættes der land af til at dyrke grøntsager, en fold til husdyr m.m. Desuden plantes der frugttræer
i plantagen, hvilket også er til glæde for flora og fauna.
Det er en fordel for skovarbejderne at bo i plantagen, da de på den måde er tæt på deres arbejde
og ikke behøver transport. For os betyder det, at der konstant holdes opsyn med plantage og
arbejdsredskaber.
I opstartsfasen af en teakplantage er arbejdsbyrden tung, og der er brug for mange skovarbejdere.
Med tiden bliver arbejdsbyrden mindre og behovet for skovarbejdere falder. Vi sørger for at indrette
faciliteterne således, at skovarbejderne vil opfatte det som en attraktiv bonus at få lov til at bosætte
sig i plantagen med sin familie. Efter 2-3 år kan de sætte deres køer og geder fri i plantagen, og derved
holde konkurrerende planter nede uden brug af sprøjtemidler.
Det lyder af ren velgørenhed, men for investeringen er det den bedste sikkerhed der fås, idet indianerfamilien
nu holder opsyn med deres hjem, kvæg og levevej.
Følg med på tæt hold
Ecoeconomics arrangerer udflugter fra Panama City, således at De ved selvsyn kan se, hvad De har været
med til at skabe. Vi vil sørge for, at De får set plantager i forskellige stadier, så der kan dannes et indtryk
af planternes imponerende væksthastighed. De vil også få lejlighed til at hilse på skovarbejderne.
På vor hjemmeside har vi forslag til flyruter.
En investering man kan tage og føle på
For mange investeringer i værdipapirer er sammenhængen mellem tallene på papiret og virkeligheden
noget man bliver oplyst om via nyhedsbreve, regnskaber, medier og hjemmesider mv.
10/22

60,0
50,0
40,0
30,0
20,0
10,0
0,0
VÆRDIER FOR FINSK PLANTAGE I COSTA RICA
0 5 10 15 20
Højde i m
-10%
+10%
Denne investering gror 3 cm pr. døgn de første måneder, og er så virkelig, at De kan røre ved den og
næsten se den gro.
16
14
12
10
8
6
4
2
0
Vi synes selv, at nærværende form for investering er den mest tiltalende. Vi investerer selv i teak og
deler gerne vor viden med andre investorer og tager vare på deres investeringer.
Gennemsigtighed og løbende information
Ecoeconomics er i ugentlig kontakt med skoventreprenøren. Og mindst en gang årligt orienterer vi
pr. mail de øvrige investorer i Panama Teak Invest 2008 A/S om udviklingen.
År
11/22
Diameter i cm
-10%
+10%
24
Kilde: Helsinki Universitet
TILVÆKST I M 3 PR. ÅR PR. HEKTAR FOR NORDISKE
TRÆSORTER I SAMMENLIGNING MED TEAK
(med modent slutprodukt som resultat for afvikling)
Bøg (DK) Eg (DK) Ask (DK) Fyr (SE) Teak (PA)
m 3 /år/ha
Kilde: Danmarks Statistik

Denne orientering vil omfatte informationer, der har specifikt med Panama Teak Invest 2008 A/S’s
investering at gøre; herunder om kulturens tilstand og om fremskridt i skovarbejderne og deres familiers
tilværelse.
Endvidere informerer Ecoeconomics generelt på www.ecoeconomics.com om løst og fast i Panama
samt om tendenser på teaktræs-markedet. På hjemmesiden kan De stille spørgsmål, og se hvilke
spørgsmål og erfaringer, der optager andre investorer.
En investering til gavn for alle
Nogle vælger at investere udelukkende med henblik på hurtig profit. Andre forfølger i stedet det
højere etiske mål. Alle ville ønske, de kunne gøre en forskel. Men for mange mennesker forekommer
verdens problemer så håbløst store og uhåndgribelige, at man som individ ikke har en chance og giver
op på forhånd. Men sådan behøver det ikke at være.
Vi ved at de to mål – bæredygtighed og god økonomi – er forenelige. Og det er med glæde, vi endelig
kan konstatere, at den opfattelse tilsyneladende er begyndt at vinde indpas i samfundet. Derfor mener
vi, tiden er moden til at puste til gløderne.
Vi vil gøre op med forestillingen om, at der ikke kan eller må være god økonomi i at bedre miljøet
eller hjælpe andre mennesker; at det er politisk ukorrekt at tjene penge på at skabe en bedre verden
for andre, os selv og vores børn i generationer frem. Etiske investeringer behøver ikke være økonomisk
dårlige investeringer! Velgørenhed skal ikke kun være et uvedkommende statsanliggende eller et
underholdningsprogram i fjernsynet.
Vi vil sammen med vore investorer vise verden, at etiske, grønne og udviklende investeringer kan gå
hånd i hånd med god økonomi, og at man som almindelig borger kan gøre en forskel. Vi håber at vi
derved kan igangsætte en lavine, der tager markedet fra den illegale regnskovshugst. Det er vores mål,
at lokale indianere med tiden kan få økonomisk overskud til at takke nej til et job som regnskovhugger,
fordi der er bedre løn i at plante træer. Den gode økonomi er således nøglen til vedvarende forandring
af klodens forfald.
Skulle en investor over de næste 20 år få samvittighedskvaler over at profitere på sin velgørende investering,
kan denne overveje hvorledes investeringen kan ”gives tilbage” til naturen eller indianerne. I
mellemtiden vil Carlos og Rosita glæde sig over at have fået et levegrundlag for sig og deres familie, og
vi investorer kan glæde os over at have skabt en bedre verden.
12/22

PANAMA – KLIMA,
KULTUR OG HISTORIE
I 1501 ankom spanieren Rodrigo de Bastidas som den første hvide mand i Panama. Året efter
ankom Christoffer Columbus, men det gik først op for spanierne i 1513, hvor tæt de var på
Stillehavet, da Juan de Balboa kæmpede sig gennem Darién junglen (placering af nærværende
projekt) og ud på den anden side.
I dag er Panama vel bedst kendt for netop den korte afstand mellem verdenshavene og sin imponerende
kanal, som Panama overtog fra USA ved år 2000-skiftet. Men Panama har også en rig natur med
bjerge, vulkaner, regnskov, hvide sandstrande og masser af fugle.
Panama er knap dobbelt så stor som Danmark med en befolkning på ca. 3,1 mio. Siden Manuel
Noriega blev frataget magten i 1989, har Panama været en velfungerende demokratisk retsstat, hvor
ejendomsretten er godt sikret.
Temperaturen er hele året 24-27 grader, med en luftfugtighed på 85-100 procent. Der er 8 måneders
regntid fra ca. 15. april til 15. december, men trods regnen skinner solen 5-9 timer dagligt – perfekt
for teaktræer.
Almirante
David
Tolé
Santiago
VEGETATION
Penonomé
Chitré
Colón
La Chorrera
Tonosi
Evergreen forest
Scrub, savannah and crops
Mixed evergreen and deciduous forest Swamp and seasonally ooded areas
Highland evergreen forest Landegrænse
13/22
Chepo
Panama
El Porvenir
Garachiné
PTI 2008 A/S
La Palma
Ailigandi
Puerto Obaldía

85 procent af befolkningen er romersk katolsk og hovedsproget er spansk. I hovedstaden kan engelsk
benyttes i begrænset omfang.
Etnisk set er panamanere en blanding af indianere, spaniere og immigrerende fra de caribiske øer af
afrikansk afstamning. De forskellige fraktioner ses fortsat, men giver ikke anledning til raceproblemer.
Generelt er Panamanere udadvendte, venlige og hjælpsomme mennesker.
Panama er i kraftig økonomisk vækst – blandt andet på grund af, at Panama overtog driften af kanalen
i år 2000 efter USA’s lejemål udløb og derfor selv modtager de mange penge, der hver dag tjenes på
verdens mest trafikerede lokalitet.
Pengene bliver brugt konstruktivt til et bedre socialt sikkerhedsnet, bedre uddannelse, en kraftigt
udbygget infrastruktur samt en udbygning af kanalen. Dette har sat skub i udviklingen i Panama og
har været med til at gøre det til det mest sikre økonomiske og politiske land i hele Amerika – efter
Canada og USA jf. FAO (Food and Agriculture Organization of the United Nations).
Almirante
David
Indbyggere/km
0 10 25 50 100
2
Tolé
BEFOLKNINGSTÆTHED
Santiago
Penonomé
Chitré
Colón
La Chorrera
Tonosi
14/22
Panama
Chepo
El Porvenir
La Palma
Ailigandi
Puerto Obaldía
Garachiné

TEAK
Teaktræets højt værdsatte og særlige egenskaber har længe været kendt. Det økonomiske
potentiale søgte englænderne at udnytte allerede tilbage i 1860’erne, da de første plantager
blev sat i Indien.
Materialedata
Teaktræet tilhører Læbeblomst familien Lamiaceae, og er underordnet teaktræs-slægten Tectona.
Arten vi anvender, hedder Tectona Grandis.
Teaktræet er et stort, løvfældende træ med en kuplet vækstform. Stammen er ret og cylindrisk i næsten
hele længden. Rodnettet er kraftigt og grenene er svære og højtsiddende. De meget store blade er
modsatte, elliptiske og helrandede. Oversiden er fløjlshåret og græsgrøn, mens undersiden er sølvgrå.
Blomstringen indledes efter det 20. leveår, og den foregår umiddelbart efter regntiden. De store, hvide
blomster er behageligt duftende, og de sidder i endestillede halvskærme. Frugterne er spiselige, men
en eventuel gevinst som følge af frugthøst tilfalder skovarbejderne.
Teak gror bedst i temperaturer over 14°C men maksimalt 40°C. Den mest optimale nedbørsmængde
for teak er 1.250-3.750 mm pr. år, men for produktion af slutemner i den bedste kvalitet er det
afgørende at have en sæson på mindst 4 måneder med under 60 mm nedbør pr. måned. Klimaet i
Panama er med andre ord optimalt for teak.
Træet hører oprindeligt hjemme i monsunregnområderne i Indien, Malaysia, Laos og Thailand, men
er i dag udbredt i hele verdens tropiske zone.
mm nedbør
300
250
200
150
100
50
0
KLIMA I BALBOA HIGHTS, PANAMA
jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec
Nedbør Middel temp. Solskinstimer
15/22
30
25
20
15
10
daglig middel temp. og antal soltimer
Kilde: Danmarks Statistik
5
0

Vækst
Inden beplantning kommer planterne fra gartneriet. Et teaktræ på 10 uger er 1 meter højt med 6-10
blade på størrelse med A3 ark. Efter 1 år er træet vokset op til 5-7 meter højt og med en diameter på
7-8 cm. Efter ca. 12 år er træet 25 meter højt med en diameter på op mod 30 cm.
Materialeegenskaber
Veddet er tungt som eg. Det fremkalder hverken iltning eller korrosion ved kontakt med metal, men
til gengæld betyder et højt indhold af kisel, at bearbejdningsværktøj slides hurtigt.
Anvendelse
Udover den velkendte brug af træet som leverandør af kvalitetstømmer til husbygning, skibsbygning
og i møbelindustrien, anvendes artens frø, frugter, blomster, blade, bark, rødder og ved m.v. til en
række medicinske og lokalnaturmedicinske formål. Eventuelle sidegevinster udover tømmer tilfalder
skovarbejderne.
Certificering af teaktræ
The Forest Stewardship Council (FSC) er en international organisation, som løbende arbejder på
at finde løsninger, der fremmer ansvarsfuldt skovbrug. FSC certifikatet er internationalt anerkendt
blandt såvel skovbrugere, forhandlere og købere, der støtter ansvarsfuldt skovbrug. I dag er 90 mio.
hektar skov (20 gange Danmark) i 70 lande certificerede i henhold til FSC standarden.
Via FSC-certificering er man garanteret (Uddrag af FSC’s 10 principper):
•
•
•
•
•
•
•
•
•
At driften af skoven overholder national og international lovgivning, og at skovdriften overholder
FSC’s principper og kriterier.
Et ejendomsretten og udnyttelsesforhold på ejendommen er juridisk afklaret.
At oprindelige folks juridiske og traditionelle rettigheder anerkendes og respekteres.
At skovdriften vedligeholder eller forbedrer de sociale og økonomiske forhold for arbejderne
og lokalsamfundet.
At skovdriften sikrer en biologisk diversitet og dermed bevarer skovens økologi og diversitet.
At der udarbejdes en driftsplan for skoven og den følges.
At der foretages løbende besigtigelse.
At urskov og gammel skov bevares.
Når FSC’s principper bliver overholdt, har det en række sociale og økonomisk fordele, der med
virker til at tilfredsstille verdens behov for skovprodukter. Dette reducerer presset på naturlig
skov og fremmer gendannelsen og beskyttelsen af den.
16/22

isikofaktorer
Dette afsnit indeholder en beskrivelse af de potentielle risikofaktorer, som ledelsen i Ecoeconomics
A/S opfatter som væsentlige at forholde sig til i forbindelse med investering i aktier i
Panama Teak Invest 2008 A/S.
Risici er ikke beskrevet nogen form for prioriteret rækkefølge og bør læses i sammenhæng med det
øvrige indhold af dette informationsmateriale.
Det bemærkes, at det i skrivende stund ikke lader sig gøre at forsikre en plantage mod nedenstående
risici, hvorfor Ecoeconomics A/S heller ikke kan garantere mod nedenstående eller øvrige risikofaktorer
og påtager sig ej heller noget ansvar for nogle af disse.
Men med nedenstående tiltag er risiciene forsøgt afhjulpet, og som udtryk for vores overbevisning
om projektets sikkerhed investerer vi selv 10 procent i projektet.
Brand
I 8 af årets måneder regner det næsten hver dag og nat. Men der er naturligvis altid en risiko for, at
brand kan opstå. Risikoen fortager sig dog med tiden, for allerede efter 4-5 år er træerne så høje, at
ingen brand kan nå deres blade. Ved større brande er det i øvrigt netop blandt andet teaktræerne, der
overlever. Brand er således næsten udelukkende en risiko i plantagens første 4-5 år.
For at forhindre en eventuel brands opståen holdes skovbunden fint ryddet for krat.
For at begrænse skaden af en eventuel brand i plantagen i de første 4-5 år etableres der brandbælter.
Skulle uheldet alligevel være ude, genplanter Ecoeconomics A/S de første 3 år det antal planter, der
er gået til, uden beregning.
Insekter og råd
Teaktræet indeholder en olieagtig harpiks, som modvirker råd, og som gør det uspiseligt for insekter
(herunder termitter).
tyveri
I sagens natur er det ikke værd at stjæle træerne før de har nået en vis størrelse. Tyveri er altså først en
potentiel risiko i plantagens sidste 5-7 år.
Skulle nogen være så ressourcestærke, at de formår at stille op med 50 udrustede specialarbejdere og
8 tunge køretøjer med larvefødder, vil de formentlig foretrække at stjæle fra regnskoven, hvor tilgangen
er nem og tilsynet yderst begrænset.
En positiv og tilsigtet sidevirkning af tilstedeværelsen af beboelsen er, at der altid vil blive holdt øje
med plantagen. Dette er langt den væsentligste del af forebyggelsen af et tyveri.
17/22

Udover at holde dyr inde/ude af plantagen besværliggør pigtrådshegnene eventuelt rapseri, hærværk,
ildspåsættelse m.v. Når hegnene sættes, plantes der samtidigt levende hegn, som i takt med plantagens
værdi vokser sig til et tæt højt uigennemtrængeligt krat.
Klima
Panama ligger 9˚ nord og 80˚ vest i det tropiske bælte.
Storm
Storme er uhyre sjældne i Panama. Det skyldes, at stormene i reglen tager en vest til nordvestlig bane
fra Afrika, og at Panama ligger i læ for den nordligste spids af Sydamerika. De sydligste baner går
henover Yucatán halvøen, som ligger ca. 1.500 km nordvest for Panama.
Sidste og eneste storm siden 1900, der har ramt Panama, er stormen Martha i 1969. Den begyndte
som en kategori 1 orkan (svageste kategori, >33 m/s) men faldt til stiv kulingstyrke ( 33
1993 2400 2 > 43
2005 900 3 > 49
1998 800 4 > 58
1998 1200 5 > 69
Fig.: Nærmeste storm de sidste 20 år, én fra hver kategori (5 er maks.). Vejrforholdende er veldokumenterede og overvåges
af satellitter året rundt.
Ser man nærmere på Panamas byggeri, vil man opdage, at vindafstivning ikke er noget, der optager
dem. Tagplader af bølgeblik fastgøres sjældent, men alligevel har det meste ligget der i årevis. Selv
svage vinde ville have tilstrækkelig styrke til at blæse dem væk.
Nedbør
Nedbør er en større fare end storm på grund af faren for oversvømmelse. Men de enorme mængder
nedbør er så velkendt og stabil en faktor, at man nemt kan se, hvor jorden i perioder står under vand.
Disse arealer bliver ikke beplantet.
Hvor det er muligt og forsvarligt anlægges drænrender for at hjælpe overfladevand til nærmeste
vandløb, hvorved for kraftig ophobning af vand i jorden undgås – med andre ord dyb mudder. Det
kan f.eks. være områder med begrænset fald mod vandløb. De fleste af sådanne arealer kan afhjælpes
med 30-40 cm dybe render. Enkelte steder kan det være nødvendigt med dybere render, men her vil
der i reglen være dannet naturlige vandløb, der kun fører vand ved kraftig nedbør.
18/22

Politisk og økonomisk stabilitet
Ifølge Food and Agriculture Organization of the United Nations (FAO) er Panama og Costa Rica de
mest politisk og økonomisk stabile lande i Amerika næst efter USA og Canada.
Panama er en demokratisk stat hvor ejendomsretten er godt sikret. Valutaen er US-dollars. Panamakanalen
er en af verdens vigtigste handelsveje, derfor er stabiliteten i Panama meget vigtig for alle
stater. Panama City er et internationalt bankcentrum som følge af behovet for behovet for filialer tæt
ved kanalen.
Valutakursudsving
Kurs
1075
975
875
775
675
575
475
VALUTAKURSUDSVING
(den panamanske møntfod er USD)
09-07-85 08-10-08
Kilde: Euroinvestor
19/22
I nærværende informationsmateriale
til udbud af
aktier er anvendt en USDkurs
på 5,3. Såfremt USDkursen
falder, vil dette
påvirke afkastet af investeringen
negativt. Men da
USD-kursen i skrivende
stund er historisk lav anses
det for mest sandsynligt, at
USD-kursen vil få positiv
indflydelse på investeringens
afkast.
FØLSOMHEDSBEREGNING VED ÆNDRINGER
I PRIS PÅ TEAK ELLER $-KURS
Aast p.a. (%)
15
14
13
12
11
10
9
8
9 - 10% 10 - 11% 11 - 12%
4,8 5,3 5,8 6,3 6,8 7,3
$-kurs
12 - 13% 13 - 14% 14 -15%
Ecoeconomics A/S budgeerer med
et aast i dee område.
2,00
2,50
4,00
3,50
3,00
Teakindeks p.a. (%)
Kilde: eill Andersen

Prisfald
Prisfald på teaktræ forventes ikke, idet udbuddet af teaktræ pt. er dalende på grund af den globalt stig
ende miljøbevidsthed, som lægger stadigt stigende pres på stater med regnskov om at bevare disse.
Intet peger på at efterspørgslen efter teaktræ vil dale – tværtimod. Teaktræsindekset er siden
1970’erne steget gennemsnitligt 6 procent p.a., jf. FAO - Food and Agriculture Organization of the
United Nations. Spørgsmålet er således ikke om værdien på teak vil falde, men snarere om hvor meget
den vil stige over tid.
20/22

OM ECOECONOMICS A/S
Kontakt os og få svar på alle spørgsmål som De, Deres revisor og advokat måtte have, og få tilsendt
vort detaljerede informationsmateriale til udbud af aktier.
Direktion
Adm. Direktør Caspar Dich Dyssel
Øresund Parkvej 18,3.tv.
2300 København S
Bestyrelse
Bestyrelsesformand Mikkel Amager
Vårskovvej 8
Farstrup
9240 Nibe
Bestyrelsesnæstformand
Annemette Kjærgaard Amager
Bredsig 5
8641 Sorrig
Bestyrelsesmedlem Per Sloth
Søllerød Terrasse 10
2840 Holte
Bestyrelsesmedlem Anja Damberg Dyssel
Øresund Parkvej 18,3.tv.
2300 København S
Organisation
Ecoeconomics A/S varetager alle aktiviteter
i Danmark, herunder administration, kommunikation,
kundekontakt, salg, marketing
og drift mv.
21/22
Rådgivere
Advokat
Lassen Ricard Advokataktieselskab
Amaliegade 31
1256 København K
www.lassenricard.dk
CVR nummer 16 72 56 41
Revisor
Theill Andersen - Statsautoriseret
RevisionsPartnerselskab
Afdeling København
Jorcks Passage, Opgang A
Postboks 2247
1019 København K
www.theillandersen.dk
CVR nummer 10 07 41 69
Bankforbindelse
Nordea Bank Danmark A/S
Århus Erhvervsafdeling
Skt. Clemens Torv 2-6
Postboks 72
8100 Århus C
www.nordea.dk/Erhverv
CVR nr.: 13 52 21 97
Adresse
Ecoeconomics A/S
Øresund Parkvej 18, 3.tv.
2300 København S
www.Ecoeconomics.com
info@Ecoeconomics.com
Tlf.: +45 3071 8170

tegningsblanket
(Tegningsordre)
Tegningsblanket
Tegningsaftale fri t egning (uden fortegningsret )
Panama Teak Invest 2008 A/ S
Udbud: Den udbudte aktiekapital udgør nominelt DKK 4.500.000 i Panama Teak Invest 2008 A/ S, CVR.- nr.: 29
81 61 74 (hereft er "Selskabet")
Tegningsperiode: 1. marts 2009 til 1. juni 2009, begge dage inklusive. Lukning af udbuddet kan finde sted før udløbet af
tegningsperioden
Stykstørrelse: Nom. DKK 1.000
Udbudskurs: Tegningskursen er 120 og afregnes franko.
Betalingsfrist: 8 dage efter signering af nærværende blanket.
Administration af teg-
ning:
Lassen Ricard Advokataktieselskab, Amaliegade 31, 1256 København K
Overtegning: I tilfælde af overtegning sker fordelingen efter en fordelingsnøgle, som fastlægges af bestyrelsen.
Tegningsordre
Undertegnede ønsker at tegne styk aktier (minimum 100 stk. og maksimalt 500 stk.) til tegningskursen 120,
i alt DKK i Selskabet.
Tegningsordre afgives på baggrund af oplysninger i udbudsmaterialet med titlen "Udbud af aktier i Panama Teak Invest 2008 A/ S".
Undertegnede forpligter sig til at betale modværdien af tildelte aktier til tegningskursen. Betalingen finder sted senest 8 dage efter
signering af nærværende blanket.
Tegningen er bindende, men såfremt der indtræffer begivenheder, som efter Selskabet og/ eller Selskabets rådgiveres opfattelse gør
gennemførelsen utilrådelig, eller såfremt der ikke sker fuldtegning, forbeholder Selskabet sig at tilbagekalde udbuddet. Udbuddet
kan således tilbagekaldes til enhver tid inden 9. juni 2009 mod fuld tilbagebet aling af beløb indbetalt i overensstemmelse m ed
nærværende tegningsordre. En eventuel tilbagekaldelse vil blive meddelt via Selskabets eksisterende aktionær.
Betaling skal ske til Lassen Ricard Advokataktieselskabs klientkonto i Danske Bank, Erhvervsafdeling Nytorv, reg. nr. 4180 konto nr.
4777 434 055 m ed angivelse af aktietegners navn og adresse samt j.nr. 06204.
Beløb indbetalt af undertegnede i overensstemmelse med nærværende tegningsordre kan alene overføres fra ovenstående klient -
konto til Panama Teak Invest 2008 A/ S' konto, når den med nærværende udbud forbundne kapitalforhøjelse er gyldigt vedtaget,
kapitalforhøjelsen er registreret hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, og den af undertegnede ved nærværende tegningsordre tegne-
de aktiekapital er noteret i undertegnedes navn i Selskabets aktiebog i overensstemmelse med aktieselskabslovens regler. Har
sidstnævnte ikke fundet sted inden 1. august 2009 tilbageføres det af undertegnede indbetalte beløb med påløbne renter til under-
tegnedes konto, og nærværende tegningsordre bortfalder.
Tegningsblanket indleveres til Lassen Ricard Advokataktieselskab, Amaliegade 31, 1256 København K.
Evt. CVR- nr.
Navn
Person- / selskabsoplysninger
Adresse Postnr./ by
E- mail Telefon
Pengeinstitut Konto nr.
Dato Underskrift
22/22
05884/ 000074