Ålands jubilæum - Øster Åby Friskole

Tiden føltes lang, jeg tænkte meget på, hvordan vore børn befandt sig ude i
hjemmene. Kunne de forstå, hvad der blev sagt, kunne de lide maden, var
nogle af de mange spørgsmål, der trængte sig på. Jeg fik fisk med masser af
ben. Det smagte dejligt.
Næste morgen tog vi skolebussen. Vi blev sat af et stykke fra skolen. Pigen,
som jeg boede ved, gik med sine kammerater, og der stod jeg. Det var om at
finde nogen, jeg kendte. Endelig lykkedes det. På skolen havde vore danske
børn fundet hinanden i hjørnet uden for et klasseværelse.
Alle var glade og havde en masse at fortælle. Især hvad de havde fået at spise,
og at der ikke var noget, der hed en madpakke.
Vi havde nogle dejlige dage på Åland. Vi fulgte undervisningen, var på udflugt,
gik ture i Jomala og var en dag i Mariehamn. Sidste aften havde vi fest på skolen.
Der var diskotek, herligt.
Det var svært at sige farvel. Der var mange tårer og mange ønsker om at se
hinanden igen.
Rejsen hjem gik fint, og denne gang var der gratis bus fra færgen til banegården.
I toget opholdt vi os i vores siddevogn hele natten. Her var megen uro, da der
var mange unge, der fejrede deres skoleafslutning, men vi hyggede os så
godt, vi kunne.
Tidlig morgen på Hovedbanegården. Vi var sultne, men hvordan fik vi noget at
spise? Mikkel måtte ud i Københavns gader og finde noget morgenmad, og
heldigvis kom han tilbage med både kniv, rundstykker, pålægschokolade og
juice. Det smagte herligt, men et stykke dansk rugbrød ville også have været
godt.
Hjemme igen. En spændende tur med mange nye indtryk. En rejse børnene
kun havde godt at sige om. En rejse, der blev en tradition.
Den første rejse gav mange nye indtryk. Lidt er ændret i løbet af de 20 år, bl.a.
har man nu liggevogn og et ophold i Stockholm. Jeg besøgte Åland 7 gange.
Nu er både Kurt og jeg pensioneret, men bor stadig i Øster Aaby.
Hilsen til alle, der kender os.
Aase Jensen
13